Videnskabsmænd: Selv små doser sarin kan være farligt

Selvom mennesker kun udsættes for små doser af nervegassen sarin, kan det få langt værre følger end tidligere antaget, skriver New Scientist.

I denne uge blev to amerikanske bombeeksperter i Bagdad udsat for nervegiften, da et kemikalieskjold fyldt med sarin eksploderede, før de nåede at afvæbne det.

Ifølge forsvarsgeneral Mark Kimmit kunne de to mænd hurtigt forlade lægen efter at være blevet behandlet med atropine, der er den mest brugte modgift over sarin.

Det har fået videnskabsmænd fra Texas Universitet til at råbe vagt i gevær. Ifølge dem risikerer bombeeksperterne nemlig at udvikle et alvorligt syndrom, der blandt indebærer hukommelsestab, kvalme og svimmelhed.

Også selvom de er blevet behandlet med atropine og kun er blevet udsat for en begrænset mængde sarin.

Hver femte er i risikogruppen

Videnskabsmændene fra Texas Universitet har for nyligt foretaget en undersøgelse, der viser, at der er en tæt sammenhæng mellem det såkaldte Golfkrigssyndrom og små doser sarin.

Ved at undersøge en stor gruppe af de soldater, der i 1991 blev udsat for nervegassen, har forskerne fundet ud af, at hver femte af soldaterne siden hen har oplevet hukommelsestab, kvalme, søvnproblemer.

Fælles for disse soldater er, at de alle har et lavt procentindhold af enzymet paraoxonase i deres blod, og at modgiften atropine sandsynligvis ikke har haft nogen effekt på dem.

"Forhåbentlig er de to bombeeksperter ikke blandt de 20 procent, der har et lavt indhold af paraoxonase i deres blod. Ellers er der stor risiko for, at de senere vil få store problemer med helbredet", siger Robert Haley fra Texas Universitet, Southwestern Medical Center.

Udvikling af nyt medikament er på vej

På det amerikanske forskningsinstitut The US Army Medical Research Institute of Chemical Defence er man ved at udvikle derivater af paraoxonaser, der hurtigt vil kunne optages i blodet.

Hensigten er, at soldaterne i fremtiden skal kunne tage medikamentet i tilfælde af kemiske angreb.

Foreløbig har forskerne forsøgt at putte genet for paraoxonaser ind i et virus, som de har afprøvet på rotter.

Det har fået rotterne til selv at producere enzymet, så forskerne har indtil videre store forventninger til, at medikamentet også vil have en positiv effekt på mennesker.

Ifølge New Scientist er det endnu usikkert, hvornår medikamentet vil være færdigudviklet.