Videnskabens Top 5 - Vinder: Inuk døde for 4.000 år siden - i år blev hans genom kortlagt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Videnskabens Top 5 - Vinder: Inuk døde for 4.000 år siden - i år blev hans genom kortlagt

En 4.000 gammel hårtot var alt, der skulle til. Så kunne professor Eske Willerslev og ph.d.-studerende Morten Rasmussen så at sige lade en person fra en uddød kultur i Grønland genopstå ud fra en fuldstændig kortlægning af personens genom.

Vi ved nu, at hårtotten stammer fra en mand, der var lille og tætbygget, havde mørk hud, brune øjne, blodtype A+, sandsynligvis ville være blevet skaldet, hvis han ikke var død relativt tidligt, og ville have været afhængig af nikotin, hvis han ellers havde haft muligheden for at komme i kontakt med stoffet. Og så kom hans forfædre forresten fra Sibirien.

Personen har fået navnet Inuk - eller 'menneske' på grønlandsk.

Ingen i verden har nogensinde præsteret noget tilsvarende ud fra så gammelt materiale.

Det er efter Ingeniørens opfattelse årets bedste og mest markante forskningsresultat inden for naturvidenskab og teknisk viden.

På forsiden af Nature

Eske Willerslev og Morten Rasmussen er tilknyttet Center for Geogenetik på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet, og Willerslev er centerets karismatiske leder.

De var hovedpersoner i et stort internationalt forskningsprojekt, der bl.a. har fået omfattende hjælp fra Beijing Genomics Institute (BGI) i Shenzen, Kina. Her findes nemlig nogle af verdens mest avancerede systemer til at sekventere DNA - altså finde rækkefølgen af de fire forskellige nukleotider i DNA-strengen.

Willerslev og Rasmussen erobrede tilmed forsiden af det videnskabelige tidsskrift Nature, da deres forskningsartikel blev offentliggjort i samme tidsskrift 11. februar. Ved den lejlighed sagde Eske Willerslev til Ingeniøren:

»Det er en 'dream come true', når man får forsiden af Nature. Man kan jo ikke bede om mere.«

Forskerkolleger verden over var også imponerede.

Arkæologen Dennis Jenkins fra University of Oregon i USA, der tidligere har arbejdet sammen med Eske Willerslev om DNA-analyser, sagde til Nature:

»Jeg mener, han er den bedste inden for sit område. Når du giver ham prøver, får du resultater.«

Natures egne medarbejdere konkluderede:

»Der findes kun en håndfuld laboratorier verden over, der søger at vriste gamle genomer ud af knogler, tænder eller forstenet afføring. Inden for de seneste fem år er Eske Willerslev og Center for Geogenetik blevet førende.«

Fundet i permafrosten

Hårtotten blev fundet i et permafrost lag ved kysten ud for Diskobugten i 1986 og siden opbevaret i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum.

Kulstof 14-analyser viser, at den er 4.000 år gammel. Det betyder, at den stammer fra en person fra Saqqaq-folket, der som de første indtog Grønland omkring dette tidspunkt.

Allerede i 2008 var Willerslev klar med den første analyse af hårtotten. Den bestod i en sekventering af 16.000 basepar i mitokondrie-DNA'et, som findes i større mængder og lettere overlever i gamle prøver end kerne-DNA'et, der har omkring tre milliarder basepar.

Ud fra denne analyse kunne Willerslev konkludere, at personen stammede fra en befolkningsgruppe, der ikke havde forbindelse til de folk, som senere har befolket Grønland. Men allerede i 2008 var Willerslev overbevist om, at det ville være muligt at lave et komplet genom for personen ud fra hårtotten.

I et interview med Ingeniøren i slutningen af 2007 sagde Eske Willerslev, at hvis han uventet fik et millionbeløb i hånden, ville han lave det første komplette genom af et uddødt menneske.

»Et sådant projekt er teknisk muligt og vil utvivlsomt sætte Danmark og Grønland på verdenskortet,« sagde han.

Hårtotten viste sig at være særdeles velegnet, da den ikke havde opsamlet meget forstyrrende DNA gennem årene - hele 86 procent viste sig at være menneskeligt.

Sekventeringen af genomet tog toenhalv måned og foregik ved BGI i Kina. Omkostningen var en halv million dollars, som blev delt af de danske og kinesiske forskere. Forberedelserne til sekventeringen og dataanalyserne foregik dog primært i København.

Forskellen findes i snipperne

Forskerne leder efter sekvensvariatoner i DNA - de såkaldte polyformismer. Er en sådan polyformisme begrænset til et enkelt nukleotid, taler man om enkeltnukleotid polyformisme, på engelsk kaldet single-nucleotid polymorfisme - som forkortes SNP og udtales som 'snip'.

I alt identificerede forskerne 353.152 SNP'er i genomet.

Det er således SNP'er på kromosomerne 2, 5, 15 og X, der giver information om hud- og hårfarve. En SNP på kromosom 16 viser, at Inuk havde ørevoks af den tørre type, som er typisk for asiater og amerikanske indianere. Det var også SNP'erne, der var medvirkende til at fastslå, at Inuk stammede fra en befolkningsgruppe, der 1.500 år tidligere var begyndt en vandring fra Sibirien over Alaska og Canada til Grønland - et forhold som var ukendt, før Willerslev tog fat.

Historiebøgerne skal skrives om

Ud over at bidrage til den naturvidenskabelige forsknings fremdrift har Eske Willerslevs forskning derfor også betydning for historieskrivningen. Og der kan ventes nye overraskelser.

Eske Willerslev vil i fremtiden bl.a. arbejde med undersøgelser, der kan kortlægge menneskets indvandring i USA. Det sker i Center for Geogenetik, der officielt åbnede i år med en bevilling på 50 mio. kr. indtil 2014 fra Danmarks Grundforskningsfond. På centret arbejder 55 DNA-forskere, geologer, arkæologer, palæontologer, fysikere og kemikere.

Ordet geogenetik kan man ikke slå op i videnskabelige bøger - det er helt nyt og opfundet til lejligheden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten