Videnskabens top-5: Guldet går til Egtvedpigen

Egtvedpigens grav blev opdaget i 1921 af husmand Peter Platz, da han ville fjerne de sidste rester af gravhøjen ‘Storhøj’ ved Egtved, som lå på hans marker. Foto: Nationalmuseet

Årets bedste danske forskningsresultat viser, at Egtvedpigen er født i Sydtyskland og kom til Egtved kort før sin død. Ingeniøren kårer årets bedste danske forskningsresultat.

Globalisering, international handel og jævnlige rejser frem og tilbage over store afstande er ikke kun en del af nutidens levemåde. Sådan foregik livet også i bronzealderen for tre et halvt årtusinde siden, og i årets løb blev vi gennem solid dansk tværvidenskabelig forskning meget klogere på denne periode i vores forhistorie.

Dna-forsker og professor Eske Willerslevs forskningsgruppe ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet, som hvert år bringer sig i spil til titlen som årets bedste danske forskningsresultat, præsenterede i Nature i juni et omfattende studie af arvematerialet hos 101 personer fra Europa og Asien fra perioden 3.000-1.000 f.v.t. Det gjorde det muligt at placere hjemstedet for de indoeuropæiske sprog til stepperne nord for Sortehavet og ikke til den anatolske højslette i Tyrkiet, som andre forskere har ment var tilfældet.

I en anden artikel i Cell senere på året beskrev Eske Willerslev sammen med blandt andre forskere fra DTU Systembiologi, at dna-­undersøgelser af det samme materiale viste, at pesten eksisterede allerede i bronzealderen. Det var en overraskelse, da det tidligste kendte pestangreb i Europa fandt sted i 542.

Karin Margarita Frey (tv.) og konservator irene Skals udtager prøver af Egtvedpigens hår, negle og dragt til den banebrydende analyse. Foto: Nationalmuseet

Det er banebrydende forskningsresultater, som fortjent vakte international opmærksomhed.

Som årets danske forskningsresultat har vi dog valgt et andet fra bronzealderen: En undersøgelse af Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet og Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, der har fastslået Egtvedpigens oprindelse og rejsemønstret i hendes korte liv. Egtvedpigen udgør sammen med Grauballemanden vores vigtigste forhistoriske nationalikoner.

Læs også: Det er en tysker: Egtvedpigen stammer fra Schwarzwald

Blandt medforfatterne til den videnskabelige artikel i Scientific Reports finder vi igen Eske Willerslev foruden den danske arkæolog og bronzealderekspert Kristian Kristiansen fra Göteborgs Universitet, som også var medforfatter til de to tidligere omtalte artikler i Nature og Cell.

Eske Willerslevs gruppe forsøgte at analysere dna-materiale fra pigens hår, men måtte give op, da materialet var for beskadiget. Derimod kunne Karin Margarita Freis strontium­analyser kortlægge pigens liv og færden. Målingerne viste, at isotopsammensætningen for strontium (Sr-87/Sr-86) i Egtvedpigens kindtænder og i knoglerne fra det fem-seksårige barn, hun blev begravet sammen med, er markant forskellig fra isotopsammensætningen for personer født inden for Danmarks nuværende grænser. Man skal enten syd for en linje gennem Midttyskland eller til Sverige for at finde de nærmeste steder, hvor isotopsammensætningen svarer til Egtvedpigens kindtand, som er dannet tidligt i pigens barndom.

Når forskerne kombinerer dette med arkæologiske fund fra bronzealderen, der viser, hvordan håndværksfremstillede objekter har spredt sig fra det sydlige Tyskland og nordpå, kommer de frem til, at Egtvedpigen sandsynligvis stammer fra Schwarzwald eller et område i nærheden.

Historien gemte sig i håret

Forskerne delte hendes 23 centimeter lange hår i fire sektioner og undersøgte strontiumisotoperne for at få kendskab til de steder, hun havde været de sidste 23 måneder før sin død.

Den ældste prøve, som voksede ud mellem 13 og 23 måneder før hendes død, har et højt forhold mellem Sr-87 og Sr-86, som ikke kan være opnået ved ophold i Danmark.

Læs også: Danske dna-forskere finder hjemstedet for vores sprog

De to midterste sektioner, der tilsammen dækker en periode på ni måneder, har en værdi, der er karakteristisk for Danmark og eksempelvis det nordlige Tyskland. Det yngste hår, som er vokset de sidste 4-6 måneder af pigens liv, har igen et højt isotopforhold.

Egtvedpigens dragt bestående af bluse, bælte og snoreskørt. Foto: Nationalmuseet

Kristian Kristiansen har på den baggrund et godt bud på pigens historie:

»Hun forlod sit barndomshjem i Schwarzwald og rejste til Jylland for at blive gift med en lokal stormandssøn. Efter nogle måneder vendte hun tilbage for at hente sin lillebror eller lillesøster, som skulle i fosterpleje i Egtved. Undervejs blev barnet sygt og døde, og derfor brændte man liget, så det var lettere at transportere. Der er mærker i Egtvedpigens hår, som viser, at hun har lidt af sult under sin rejse, og det tyder derfor på, at hun også var syg undervejs, og måske var hun det stadig, da hun ankom til Egtved, for hun døde kort tid efter og blev begravet sammen med sin bror eller søster.«

Ud over de videnskabelige fakta baserer han den fortælling på, at Danmark var rigt på rav. Gennem mellemhandlere i Sydtyskland flød store mængder rav til Middelhavet, hvor det var lige så eftertragtet som guld. Store mængder af det vigtige råstof bronze kom retur som betaling til Danmark, og på den måde blev Danmark det rigeste område i Nordeuropa.

Kommentarer (0)