Videnskaben halser bagefter ‘super-bakterierne’
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Videnskaben halser bagefter ‘super-bakterierne’

Illustration: Jennie Hills / Science Museum

Fra myrer til gammel koldkrigs­teknologi – der bliver kæmpet på alle fronter mod multiresistente bakterier.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har markeret dette i denne uge med ‘World Antibiotics Awareness Week’. Samtidig har Londons Science Museum åbnet udstillingen ‘Superbugs: The fight for our lives’, som sætter fokus på, hvordan stadigt flere bakterier bliver sværere at behandle med antibiotika.

Udstillingen starter naturligt med Alexander Fleming, der i 1928 opdagede penicillin. Her er det tilmed muligt at se ny skimmel, som er dyrket på hans oprindelige prøver. Det var starten på en medicinsk revolution, som for alvor slog igennem i 1940’erne, hvor penicillin blev masseproduceret af medicinalindustrien, og hvor der pludselig var en kur mod alt fra tuberkulose over syfilis til simple halsbetændelser.

En samling bakteriekolonier produceret til udstillingen af kunstneren og mikrobiologen Anna Dumitrio. Bakterierne er udvalg fra WHO’s liste over potentielt farlige ‘superbugs’ og rummer bl.a. Enterobacter cloacae, Staphylococcus epidermidis og Escheriachia coli. Illustration: Jennie Hills / Science Museum

Bevæbnet med kobber og UV-lys

Allerede dengang advarede forskerne om, hvordan bakterier kunne udvikle resistens. I dag er omfanget så voldsomt, at WHO har klassificeret ni bakterier som en ‘markant trussel’ – herunder den bakterie, der forårsager gonorré samt visse arter af stafylokokker, som også kan ses på udstillingen.

Kampen mod de multiresistente bakterier som MRSA foregår ikke mindst på sygehusene, hvor et af midlerne er kobber. Bakterier kan ikke overleve på metaloverflader af blandt andet kobber, hvorfor alt fra stetoskoper til kuglepenne nu fremstilles af kobber.

Et andet våben er dørhåndtag, som afgiver antibakteriel creme, hver gang de åbnes, samt ultraviolet lys, som på ti minutter kan desinficere et rum.

Jagten på ny antibiotika har blandt andet ført forskere ud i regnskoven, hvor bladskærermyrer har et naturligt antibiotikum på kroppen, som har vist sig at virke mod selv multiresistente bakterier. Illustration: Jennie Hills / Science Museum

Men det handler også om at forhindre, at de multiresistente bakterier kommer ind på sygehusene. I dag tager en test to dage, men professor Bruce Savage fra Nottingham Business School håber at have svaret på den udfordring:

På udstillingen præsenterer han en lyntest, som er et lille pipetteglas. Der tages en prøve fra patientens næsebor, og væsken skifter farve, hvis der er multiresistente bakterier.

»Så hvis du har ofre for et trafik­uheld, kan du hurtigt se, om de kan behandles med antibiotika,« siger han om potentialet.

Et af de store problemer er, at der ikke længere kommer nye typer af antibiotika på markedet.

»Krisen er nærmest så slem, som den kan være. Den seneste antibiotikastamme, der kan bruges i mennesker, blev fundet i 1987,« forklarer projektleder Sheldon Paquin fra Science Museum.

Leder blandt tusindvis af bakterier

Han taler om tiden fra 1940’erne til 1970’erne som antibiotikaenes guldalder.

»Vi fandt de bakterier på jorden, i planter, og en af de første former for penicillin kom fra mug, der groede på en melon i et supermarked i USA. Så uanset hvor vi kiggede, fandt vi nye mikrober, som vi kunne klassificere og bruge til at udvikle medicin. Men vi har fundet alt det lette,« siger Sheldon Paquin.

Som udstillingen viser, bliver der nu kigget i mange andre retninger. Associeret professor Brian Murphy fra University of Illinois har sammen med sit team været på Island. De har dykket i fjorde, skrabet skovbunde og taget prøver, hvor vulkandampe siver ud af klipper. Fra 30 steder har de indsamlet 2.000 former for bakterier.

»Potentielt kan to af disse blive udviklet til nyt antibiotikum. Det er som at lede efter en nål i en høstak,« siger han i en video om forskningen.

Andre forskere studerer alt fra komodovaraner til bladskærermyrer. De tropiske myrer har et naturligt antibiotikum på kroppen. Forskere fra University of East Anglia har påvist, at bladskæremyrer tilmed er modstandsdygtige over for multi­resistente bakterier, som heller ikke synes at udvikle resistens mod myrernes naturlige beskyttelse. Men selvom det er lovende, så er der stadig lang vej, før der er et nyt anti­biotikum til menneskebrug klar.

Multiresistente bakterier er årsag til, at traditionel behandling med antibiotika ofte ikke længere virker mod tuberkulose. I stedet skal en patient over to år spise 14.000 piller. Illustration: Jennie Hills / Science Museum

Kan proteiner eller rovbakterier kan være det nye antibiotikum?

Som noget helt nyt er forskere også begyndt at kigge ud over den klassiske dyrkning af antibiotika.

Et eksempel er bakterien Bdellovibrio bacteriovorus; rovdyret blandt bakterier. Håbet er, at bakterien kan kultiveres til human brug, hvor den skal behandle hudlidelser og sår.

Fra universitetet i australske Melbourne kom sidste år nyheden om stjerneformede proteiner, som går under forkortelsen Snapp. Foreløbig har forsøg på mus vist, at de kan bekæmpe multiresistente bakterier. De sætter sig på overfladen af bakterier og gennembryder væggen, hvilket dræber bakterierne.

En tredje alternativ er vira af typen bakteriofager, som typisk kun angriber én type bakterier.

»Det er faktisk en teknik, der vandt frem i Østeuropa under den kolde krig, fordi de på den kommunistiske side af jerntæppet ikke havde let adgang til de materialer, der var nødvendige for at skabe antibiotika. Så de skabte vira, som de så at sige kidnappede til at behandle infektioner, hvilket var spektakulært,« siger Sheldon Paquin om en af de alternative fronter i kampen mod multiresistente bakterier, superbugs.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten