Videnskabeligt faktum: Fake news spreder sig hurtigere end sande nyheder

9. marts 2018 kl. 08:4213
Videnskabeligt faktum: Fake news spreder sig hurtigere end sande nyheder
DEKLARATION: Borset fra denne illustration indeholder denne artikel ikke Fake News. Artiklen vil derfor sandsynligvis få en mindre læserkreds end artikler med fup-nyheder. Illustration: Big Stock/MicroOne.
Fake News scorer højt på deres nyhedsværdi og spreder sig derfor hurtigere og længere ud end sande nyheder, forklarer forskere fra Massachusetts Institute of Technology, der har gennemført en omfattende undersøgelse af spredningen af nyheder via Twitter.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fake News spreder sig hurtigere og længere end sande nyheder - ikke mindst når det gælder falske politiske nyheder. Det gælder også - men i knap så høj grad - for falske nyheder om naturkatastrofer, terrorisme, videnskab og finansmarkederne.

I hvert fald via Twitter, bør man måske tilføje, hvis fakta skal være helt i orden.

Det fremgår af en omfattende undersøgelse udført af Sinan Aral sammen med to kolleger fra Massachusetts Institute of Technology og præsentereret i denne uge i Science.

Læs også: Falske nyheder - nu også på lyd og video

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med assistance fra Twitter har forskerne fået adgang til 126.000 historier, som i perioden 2016-2017 er tweetet af tre millioner brugere sammenlagt mere end 4,5 millioner gange. Med hjælp fra seks uafhængige faktatjek-organisationer har forskerne skilt de falske nyheder fra de sande.

Undersøgelsen viser - måske lidt overraskende mener forskerne - at det er mennesker og ikke robotter, der er årsag til, at falske nyheder spreder sig lettere og hurtigere.

Det forklarer forskerne med, at falske nyheder har større nyhedsværdi, og at mennesker først og fremmest har en tendens til at dele nyheder.

Falske nyheder er mere overraskende og har en tendens til at indgyde frygt og afsky, mens sande nyheder i højere grad giver anledning til sorg, glæde og tillid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det interessante er desuden, at personer, der spreder falske nyheder, generelt har færre følgere og selv følger færre end personer, der primært deler sande nyheder. Spredere af falske nyheder er desuden generelt mindre aktive på Twitter.

Til trods herfor spreder falske nyheder sig altså alligevel længere og hurtigere, viser undersøgelsen.

Ændringer skal der til

I en kommentar inden for samme emne, som også bringes i Science, ser 16 forskere ledet af David Lazer fra Northeastern University i Boston, Massachusetts nærmere på problemet med fake news, herunder de psykologiske og sociale årsager, som medvirker til spredningen af falske nyheder.

Forskerne understreger behovet for både at gøre enkeltpersoner bedre i stand til at skelne fup fra fakta og for at gennemføre strukturelle ændringer i hele nyheds-økosystemet, der skal hindre spredningen af falske nyheder.

Men det er ikke en let opgave, for som en af forskerne, Filippo Menczer fra Indiana University, forklarer, så er der mange ikke-forståede sårbarheder i systemet og et utal af måde til at manipulere på

»Problemet er så komplekst, at det må angribes fra alle mulige vinkler - på en global skala,« siger Filippo Menczer.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
9. oktober 2021 kl. 11:42

når du først har dine ofre siddende i hver deres kaninhul, er det dig der bestemmer hvad de ser og hvad de mener

Der er ingen tvivl om, at Facebook har tjent styrtende på at fodre Trumps bagland af klimabenægtere med mere af det, der har været med til at holde dem fast i deres kaninhuller.

På Facebook kan man købe sig adkomst til de algoritmer, der holder folk fast i et bestemt selvbekræftende verdensbillede. Det er effektivt, men det er kun graden af den effektivitet, hvormed brugeren holdes fast i et orienteringsmønster, der adskilder Facebook fra, hvad andre kommercielle (demokratistøttede eller ej) medier gør/kan.

Fornærmelsen på de gamle envejskommunikationsmediers side dækker over afmagt.

Jeg er stolt af, at jeg forudsagde og forklarede Trumps succes med den spinkultur, som medier og politikkere som Fogh stod for i 00'erne.

https://www.google.com/search?q=den+herskende+ordens+l%C3%B8gne+trump&sxsrf=AOaemvKJrOqS2Rhhi33_RvaYQbj9hKTU4Q%3A1633772306641&ei=EmNhYb2yJuT0qwGwkKugDQ&ved=0ahUKEwi9g-yPhL3zAhVk-ioKHTDICtQQ4dUDCA4&uact=5&oq=den+herskende+ordens+l%C3%B8gne+trump&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAM6BwgjELADECc6BAgjECc6BQghEKABOgcIIRAKEKABSgQIQRgBUJoiWMFBYJBGaAFwAHgAgAHcAogB5RGSAQgwLjEzLjEuMZgBAKABAcgBAcABAQ&sclient=gws-wiz

12
9. oktober 2021 kl. 09:59

Steen, måske er det bare mig, men jeg synes ærligt talt ikke der er noget "kor" af klimabenægtere

Det er vist bare dig ? Det er muligt at benægterne ikke bevidst synger i kor, det er også muligt at benægterne alle går med lyttebøffer der forhindrer dem i bevidst at synge i kor. Inde i hver deres lyttebøf spiller imidlertid den samme melodi, dirigeret med samme taktstok.

Som Chrisopher Wylie udtrykker det: når du først har dine ofre siddende i hver deres kaninhul, er det dig der bestemmer hvad de ser og hvad de mener.

https://www.youtube.com/watch?v=aN5LjeMl23w

11
9. oktober 2021 kl. 09:54

Så du mener at IPCC har berettiget skepsis om hvor katastrofale klimaforandringer er? - Det er forkert. Eller mener du at IPCC ikke er troværdige, fordi DMI bidrager med sine bedste folk? Jeg er lidt i tvivl.

10
9. oktober 2021 kl. 09:05

smide det kor af spamende klimabenægtere på porten, der til stadighed forurener debatterne her på den billige langside.

Steen, måske er det bare mig, men jeg synes ærligt talt ikke der er noget "kor" af klimabenægtere. I hvert fald ikke hvis dette begreb dækker over folk, der mener at mennesket ingen indflydelse har på jordens klima.

Der er - helt berettiget - en hel del skepsis om, hvor nærtstående og katastrofale klimaforandringerne er, og også mht. hvilke handlinger vi som danskere bør sætte i værk for at modvirke ændringerne.

Denne skepsis er vigtig, så vores politikere ikke bare får lov til at løbe linen ud - de ved ikke noget bedre end at skabe krisestemning, så de kan få carte blanche til at bruge penge.

9
8. oktober 2021 kl. 23:30

Benægterne af den menneskeskabte globale opvarmning har kronede dage her på ing.dk, hvor man fortsat tillader dem at spame deres evindelige referencer til steder på www, hvor deres systematiske misinformation udbydes.

Google og youtube blokerer nu for, at stederne på www kan tjene ved klik på deres indhold: https://www.tagesschau.de/wirtschaft/unternehmen/google-werbung-klimaleugner-101.html

Hvornår tager store og små kommercielle såvel som public service medier deres ansvar for deres fake newsrolle i forhold til AGW på sig!

Under deres falske forsvar for demokratiet har de været med til at sprede videnskabeligt ukvalificeret tvivl om den videnskabeligt kvalificerede viden om fænomenet AGW!

Den videnskabelige konsensus har været overvældende i årtier. Men medierne har ind til i dag orienteret sig, som om det var legitimt i demokratiets navn men på aldeles uvidenskabeligt grundlag at så tvivl om faktuel viden om fænomenet.

Store dele af samfundet orienterer sig af samme grund, som om problemet kun var hypotetisk.

Der forestår et gigantisk selvopgør på mediernes side. Google og youtube er mere konsekvente end disse medierne har været og beskrivelsen af de sociale medier fra de gamle envejs massekommunikationsmediers side som fake news tager sig mere og mere patetisk ud.

Ing.dk kunne begynde med at smide det kor af spamende klimabenægtere på porten, der til stadighed forurener debatterne her på den billige langside. Når man ikke har gjort det, skyldes det, at man da samtidigt begrunde det med en indrømmelse af, at man selv har fodret dem grundigt ind til for ganske kort tid siden, og at fortiden, hvor man selv såede tvivl om fakta på søgt grundlag ligger beskæmmende kort tilbage i tiden.

8
10. marts 2018 kl. 12:22

Med hjælp fra seks uafhængige faktatjek-organisationer har forskerne skilt de falske nyheder fra de sande

- gad vide, hvorledes de i praksis har gjort dét (126.000 gange)!?: Der må da være mange meddelelser, som indeholder sande såvel som falske elementer...hvad gør man med dem? Deler 'binært' eller 'vægter' sandt og falsk?? Iøvrigt er 'fake news' ikke noget nyt begreb: Da jeg var barn, hørte man ofte udsagnet: "Det har (selv) stået i avisen" - hvorpå det traditionelle 'modargument' var: "Ja, så er det sikkert løgn!" :)

7
10. marts 2018 kl. 12:08

Hvordan skelner vi bedst mellem fake news light ( manipulerende og spin info ) og fake news der er så grove at der objektivt er minimal sandhed i en given artikel ? Det må være tydeligt for en hver at en given redaktør har en agenda med de informationer som gives / ikke gives. For mig at se bruges bla frygt helt bevidst til at fremme en tilstand / dagsorden som har den konsekvens at vi som samfund og enkle individer mister vigtige diskutioner og tager måske også en række forkerte beslutingerhvor der på den bekostning mistes focus på vigtige emner

6
10. marts 2018 kl. 10:34

Enig Claus :) Sladdergenet er medfødt. En lille fjer bliver til fem høns var H.C. Andersens bud på at netop en småting der bliver accellereret gennem genfortælling, nemt ender som fake news.

Oplevelser som Kyllerylle, der får nød i hovedet og meddeler omverdenen, at verden er ved at gå under, er en anden type fake news hvor fortælleren ikke er bevist om at det han fortæller er lodret usandt.

Her i trådene støder vi ofte på disse to typer i forklædninger hvor der er del fortællere der er på noget dybt vand, i forhold til hvad man burde kunne forvente af deres baggrund.

5
10. marts 2018 kl. 10:22

Prøv at fatte dig i korthed, inden for emnet, fremfor at gentage de mest almindelige hadebetragtninger om emner og personer, der er problemet vi diskuterer uvedkommende.

Dine tekster virker på mig, som de politiske tirader, som alle artikler på Land&Folk startede med, inden de kom til en tynd konklusion, på de sidste linier.

Undskyld sammenligningen ( jeg har undervisningskompetance i samfundsfag ), men den bunder i mine møder med marxistisk ordskvalder, lige fra min skolegang på Katrinedal(Nordentoft) siden i min læretid, på studenterkursus og siden i mine videre uddannelser og virke.

4
9. marts 2018 kl. 22:05

Jeg er helt klart meget indigneret over journaliststanden. Delvis fordi den på meget professionel vis altid undgår de diskussioner, som den ikke selv vælger, og som den ikke kan vinde noget ved.

Måske ser jeg spøgelser, men der er nogle dagsordener og former for konsensus især omkring fake news diskussionen, som tænder mig voldsomt af.

Min konklusion er, at de gamle medier må tage en stor del af æren for det, der ind til for et par år siden blev omtalt meget som spinkultur, men som ærlig talt ikke er ret meget andet end manipulation og forløberen for den egentlige fake news æra, som vi lever i nu.

Jeg mener at man har en meget stor del af ansvaret for fx Donald Trump.

Det må være noget af min konklusion.

Hvis man er uenig i det, så kom med argumenterne for, at de er uskyldige og tro mod sandheden, også om dem selv!

Nogle af de udtryk, som jeg bruger, er inspireret af eller hentet ind fra nogle teorier, der netop handler om de former for social realitet, der ikke kan beskrives sandt i videnskabelig forstand på naturvidenskabens præmisser. Det er ikke mig, der har lavet dem, og de betydninger som de har i de sammenhænge, som jeg henter dem fra og som jeg gerne ville kunne hente med ind i mine indlæg sammen med udtrykkene, er virkeligt af en særegen karakter, som ikke alle kender på forhånd, og som derfor også kan være noget udfordrende at få frem her.

3
9. marts 2018 kl. 21:02

Det formår de iagttagere, som anvender betegnelsen “fake news” slet ikke at forstå. De er både hvad de socialvidenskabelige sandhedskriterier og beherskelsen af relevante problemstillinger af logisk og semantisk art fuldstændigt inkompetente.

Der er ingen tvivl om din intelligens kære Steen. Kun om dine konklusioner. Ord som "fuldstændig inkompetente" og din foragt for journalister, hvoraf nogle sætter deres liv på spil for at finde og fortælle om "sandhed", gør at jeg ikke har tillid til dem.

Nå ja, og en strøen om sig med fine ord og begreber som hovedsagelig tjener til at vise dine egne kompetencer og ikke fremmer forståelsen af dit emne bidrager heller ikke til tilliden. Jeg beklager meget.

2
9. marts 2018 kl. 12:52

Betegnelsen “fake news” anvendes lige så ureflekteret i artiklen, som det generelt er blevet praksis at gøre over de sidste par år efter og med afsæt i Brexit og Donald Trumps overtagelse af det hvide hus.https://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=284

Anvendelsen af betegnelsen bygger på en praksis, som i sig selv ikke er entydigt at adskille fra det, som forsøges indikeret med betegnelsen. Det er et problem; den praksis, der på den måde søger at beskrive noget som fake news, kan af samme grund kun dårligt siges ikke at være netop fake news.

Når grundlaget for at afgøre hvad der er fake news og ikke fake news ikke er forpligtende og klart angivet på ikke fake news basis, så falder anvendelsen af betegnelsen selv som performativ indskrivelse af sig selv under den praksis, som den søger at distancere sig fra med øvelsen. Det må følge som en nødvendig logisk slutning med udgangspunkt i empirisk iagttagelse af netop den sociale praksis, som artiklen udfolder sig som del af.

Inden for videnskaben handler kvalificeringen af beskrivelser som sande i videnskabelig forstand om erkendelsesteori, begrebsafklaring, logik og semantik.

Videnskaben er delt op i mange discipliner af både naturvidenskabelig og humanvidenskabelig karakter, hvor det at kvalificere de videnskabelige kriterier for sandhed skifter med emnet for den videnskabelige opmærksomhed.

Man kan ikke uden videre overføre kriterier for kvalificeret sandhed inden for en disciplin til en anden. Det, der er sandt i naturvidenskabelig forstand, manifesterer sig på nogle sandhedskriterier, som er forskellige fra det, der er sandt i humanvidenskabelig forstand. Døde og trivielle systemer har en helt anden egendynamik end socialt psykisk selvorganiserende og selvreflekterende systemer.

Fx findes der beskrivelser inden for den sociale praksis, der delvis og performativt selvbekræftende skaber indholdet i og med sin egen sociale selvudfoldelse. Det er tilfældet med opinionsundersøgelser og generelle markedsundersøgelser, at holdninger og forbrugere i høj grad lader sig forme holdningsmæssigt og med hensyn til betalingsvilje af de beskrivelser, som de møder af selv samme. De lader sig forme som genspejlingen af sig selv.

Når såkaldte markedsundersøgelser viser priserne som høje i et område, så er køberen villig til at betale højere priser alene fordi priserne beskrives som høje.https://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-87.pdf

Når rodløse og ureflekterede mennesker møder udbuddet af ideologiske og religiøse holdninger, så vælger de i høj grad det, som de ser som forventninger og norm omkring sig.

Holdninger og beskrivelser af sociale og personlige præferencer er performativt selvbekræftende, dvs. selvforstærkende former for social praksis, der ikke kan kvalificeres eller beskrives som bestemt af statiske fænomener af substantiel karakter, sådan som man fx beskriver en bygningskonstruktions stabilitet ud fra materialernes fysiske egenskaber.

Og, hvad markedsværdierne angår, så sættes de via et medie, penge, hvis mængde stiger og falder helt og aldeles betinget af det, som pengene bruges som pengeøkonomisk mål for i og med omsætningen. Pengene kan ikke bruges som mål for noget som helst, da de skabes arbitrært på markedet af de markedsendogene aktører, læs finanssektoren, helt modsat det, som hele den herskende orden af professionelle italesættere hævder, med reference til finanssektorens stikirenddrenge på universiteternes økonomiske fakulteter, som erhvervslivet for længst har overtaget, med ustyrligt tab af videnskabelighed som resultat.

Den såkaldte økonomiske videnskab er gået under for fake news for mange år siden. Men det taler medierne ikke om. De er del af forbrydelsen.https://www.saxo.com/dk/samfundets-oekonomiske-system_pdf_9788799453146?gclid=CjwKCAiA_ojVBRAlEiwAOLRxI4OldwoOw3v-TqwpSTeer6P5raPp889zHKxcDquVvfsboSZXc8zmjBoCiJkQAvD_BwE&gclsrc=aw.ds

Den sociale realitet skabes og former sig i og med sin egen selvbeskrivelse. Den er et non-trivielt fænomen, hvor distinktionerne mellem fake news og andet virker både performativt selvbekræftende men også selvnegerende, når de bliver for selvfede og alt for afslørede i relation til sig selv og mangel på forpligtende status.

Det er almindeligt kendt, at opinionsundersøgelser skaber valgresultater ved at beskrive hvem der er legitim vinder og taber. Det sker fx ved at beskrive deltagere i demokratiske valg som illegitime vindere.

Forsøget på at beskrive Donald Trump som illegitim vinder, og som taber op til præsidentvalget i 2016 er sammen med Brexit-afstemningen de sidste og største beviser på, at mainstream mediernes magt over meningsdannelsen er brudt, at den store fortælling om dem selv og deres rolle i historien er brudt.

De beskrev briterne som nogle, der ville stemme imod britisk løsrivelse fra EU. Det var og blev afsløret som fake news. Men det husker mainstreammedierne omhyggeligt at glemme at fortælle. Grimt eksempel på, at de ikke bør anvende betegnelsen som de gør. De er selv de værste eksempler på fake news.

Efterfølgende har det heddet sig, at vælgerne gik med fake news fra mainstreammediernes side. Det er det de gamle envejs massemedier forsøg på at redde sig ud af den situation, der performativt afslørede dem selv som fake news, mislykkede nedstigende tabere, falske italesættere, uden magt og troværdighed til at styre den sociale selvbeskrivelse længere.

Hvis fx kategorien, betegnelsen “fake news” skulle kvalificeres som valid kategorisering af en beskrivelses indhold og dermed som videnskabeligt sand, så skulle det ske inden for de videnskaber, der har med social praksis at gøre.

Anvendelsen af betegnelsen står i den sammenhæng som genstand for videnskaben såvel som mere eller mindre videnskabeligt kvalificeret praksis, dvs. anvendelsen skal reflekteres og kvalificeres i relation til og opgør med sig selv, praksis er både subjekt og objekt i øvelsen, helt og aldeles underminerende for den identitetslogik, som har haft kronen i traditionel vesterlandsk tænkning.

Det formår de iagttagere, som anvender betegnelsen “fake news” slet ikke at forstå. De er både hvad de socialvidenskabelige sandhedskriterier og beherskelsen af relevante problemstillinger af logisk og semantisk art fuldstændigt inkompetente.

Derfor indskriver de sig performativt på den side af distinktionen mellem fake news og andet, som de forsøger at fordømme i øvelsen.

Når de så bliver mindet om det, så hedder det sig, at stoffet er fremstillet for dårligt for dem, at de ikke behøver gå i med det, fordi det ligger uden for deres ansvarsområde, at det ville være for svært at komme ind på.

Og så er vi helt fremme ved det ultimative argument, fake news bekæmpernes ultimativt fake news argument: Det her er alt for svært at forstå for os, derfor behøver vi ikke komme ind på det. Og vi har ret, for vi er de fleste. Alt andet er udemokratisk og dermed diktatorisk.

Old news i jantes eget land.https://www.google.dk/search?ei=E3OiWtfBNoT8swHC2bGoDA&q=jantes+fuckfinger&oq=jantes+fuckfinger&gs_l=psy-ab.3...2206.9314.0.10040.47.25.1.0.0.0.360.2892.4j15j1j1.22.0....0...1c.1.64.psy-ab..29.12.1854.6..0j35i39k1j0i131k1j0i67k1j0i10k1j0i203k1j0i22i30k1j0i22i10i30k1.102.kLsCB-c4DYI

1
9. marts 2018 kl. 12:48

Konklusionen er forkert. Den korrekte konklusion er: "Spektakulære nyheder spreder sig hurtigere end mindre spektaulære nyheder".

Men i og med at fake news ofte er spektakulære, er det en konsekvens, at fake news oftest spredes hurtigerere. Men det er altså ikke fordi de er "fake" - blot fordi de er spektakulære.

Der er en vigtig forskel.