Videnskabelig rundtur: Fiskedynamik, den globale opvarmnings positive effekt og ekstrakoldt på rumstationen
Lad os i denne uges Værd at Vide kaste et blik på den nyeste forskning til vands, til lands og i luften.
At fugle med Benny Andersens ord flyver i flok, når de er mange nok, og det udfra et videnskabeligt synspunkt er en fornuftig strategi, har jeg tidligere skrevet flere artikler om.
Læs også: Kvantefysikken forklarer: Derfor er fugleflokke enten små eller store
At der er sammenhænge mellem fugleflokke og fiskestimer har jeg også været inde på.
Læs også: Sværmeadfærd fungerer som en kollektiv hjerne
At der er væsentlige forskelle for de kollektive bevægelser for fisk i vand og fugle i luft, fremgår dog af en ny artikel i Physical Review Letters fra forskere fra Ecole Centrale Marseille i Frankrig. Artiklen kan læses gratis på arxiv.org.
Så lad os begynde i vandet.
Et nøjere studie viser nemlig, at bevægelser i vandet, som sættes i gang af fiskene, har større betydning, end man hidtil har formodet, og det giver en naturlig forklaring på fiskestimers nogle gange tilsyneladende unaturlige, overraskende bevægelser.
Det er velkendt, at fisk kan sanse vandets strømning med små hårlignende sensorer langs deres sider, og den enkelte fisk kan lette sin egne bevægelser ved at svømme i slipstrømmen af en anden fisk. Men der har hidtil kun været ringe viden om, hvordan disse hydrodynamiske effekter påvirker de kollektive bevægelser af hele stimen. Det vil sige, om stimen bevæger sig ret fremad eller rundt i en cirkel, eller om den foretager en spontan og skarp drejning.
Den franske forskergruppe kommer eksempelvis frem til, at en skarp drejning opstår på grund af en slags støj, der skyldes de hydrodynamiske effekter. Hvad der tilsyneladende kunne se ud om en bevidst adfærd eller form for fri vilje forklares i virkeligheden af ligningerne fra fluid-dynamikken. Så mon ikke fiskerne burde læse lidt mere fysik, inden de drager til havs.
Global opvarmning giver mere vindenergi
Lad os hoppe op på jorden igen og måske lige over den.
I Environmental Research Letters har en britisk forskergruppe set på, hvordan muligheden for at generere vindenergi ændres under global opvarmning.
Og for vindmølleejere er det sikkert positivt at vide, at med en global temperatur på halvanden grad over det førindustrielle niveau, vil det blive mere blæsende i store dele af Europa, heriblandt Storbritannien og Danmark, så møllevingerne vil rotere mere flittigt.
Vindmøller på land vil kunne generere 10 pct. mere energi, fremgår det af analysen. Forskerne anfører, at dette i Storbritannien svarer til at kunne forsyne yderligere 700.000 hjem med elektricitet – ud fra den nuværende installerede kapacitet.
Det er da et lidt interessant regneøvelse, som bidrager til at estimere konsekvenser af global opvarmning, men jeg tror dog næppe, at det ligefrem til få vindmølleentusiaster til at ønske sig endnu mere global opvarmning af den grund.
Forskningsresultatet kommer i øvrigt fra HAPPI-projektet, som står for Half a degree Additional warming, Prognosis and Projected Impacts.
Universets koldeste sted
Lad os slutte højere oppe – ja endog helt over luften – på den internationale rumstation, hvor man ikke behøver at bekymre sig om global opvarmning.
Pinsedag vil Nasa efter planen igen sende nye forsyninger op til ISS. Denne gang sker det med en Antares raket fra NASA’s Wallops Flight Facility i Virginia. Med ombord er også Cold Atom Laboratory.
Det var et projekt, som jeg allerede skrev om for fire år siden, da forventningen var, at laboratoriet ville blive opsendt i 2016.
Læs også: Nasa vil studere universets koldeste atomer på rumstationen
Men forsinkelser er mere almindelige end sjældne, når det gælder rumfart, som vi også kender til fra det danske ASIM-instrument, der skal opfange lyn over skyerne, så opsendelsen sker først nu. ASIM er forøvrigt kommet godt gang, men det skriver min kollega Hanne Kokkegård mere om fredag.
I Cold Atom Laboratory vil man lave forsøg med såkaldte Bose-Einstein kondensater, som er atomskyer afkølet til under 1 mikrokelvin. Bose-Einstein-kondensater kendes bl.a. fra Lene Haus forsøg med langsomt lys.
Ved at lave forsøg med Bose-Einstein-kondensater på rumstationen undgår man kvalen med tyngdekraften, som er forstyrrende på Jorden.
Et Bose-Einstein-kondensat skal holdes frit svævende i et vakuumkammer, for at det ikke udveksler varme med omgivelserne. Det gøres med brug af magnetfelter. Ved at fremstille et Bose-Einstein-kondensat på rumstationen bliver det lettere at holde skyen sammen med svage magnetfelter. Det vil gøre være muligt i rummet at udvide gasskyen, så den fylder mere.
Udvidelsen af gasskyen vil betyde en sænkning af temperaturen, så uden de helt store problemer burde man med instrumentet let komme ned på 100 picokelvin – måske endda helt ned til 1 picokelvin. Det vil ikke være muligt i laboratorier på Jorden.
Cold Atom Laboratory bliver således det koldeste, kendte sted i Universet - muligvis har andre intelligente væsener andre steder har lavet noget endnu koldere. Det ved vi ikke noget om.
Som med ASIM er Cold Atom Laboratory et af de mere spændende eksperimenter på rumstationen. Jeg ser i hvert fald frem til de første resultater.
