Viden om neandertalere afslører covid-19-beskyttende genvariant
At være ung og rask behøver ikke at være det eneste, der beskytter mod alvorlig sygdom, når det kommer til covid-19.
Forskere fra Karolinska Institutet i Sverige har gennemgået forskningen i genernes betydning i et stor metastudie, hvor målet var at finde ud af, om særlige genvarianter kunne give beskyttelse mod alvorlig covid-19-sygdom.
Især har studier af folk med europæisk baggrund vist, at mennesker med et bestemt gen har 20 procent mindre risiko for at blive alvorligt syg efter smitte med SARS-CoV-2.
Det drejer sig genet OAS1, som er tilknyttet immunsystemet, og uden for Afrika har omkring halvdelen af Jordens befolkning faktisk dette gen, som er nedarvet fra neandertalerne.
Det betyder dog ikke, at halvdelen af os kan regne med at blive mindre syge, for der er stødt en masse mutationer til i løbet af årene. Derfor har det været udfordrende at finde frem til lige den variant, som giver de største fordele.
Læs også: Afgør genetikken hvem der får langvarige senfølger? Danske forskere undersøger sagen
For at komme nærmere svaret fokuserede forskerne primært på folk med afrikansk baggrund, som altså ikke havde arvet den del af genets sekvens, der kommer fra neandertalerne. Det mindre område, der blev tilbage, havde alle dog i deres dna på tværs af slægtsskaber, og derfor gik forskerne videre med det.
I alt blev næsten 3000 indlagte personer med afrikansk baggrund sat op over for godt 130.000 personer fra forskellige kohortestudier, og forskerne kunne i første omgang konstatere, at folk med afrikansk baggrund var lige så udsatte over for – eller beskyttet mod - alvorlig sygdom som alle mulige andre.
Derfor var det oplagt at snævre den videre analyse ind til det lille delte område af genet for så at se, hvilke sekvenser inden for dette område, der så ud til at have fordele.
Her fandt de frem til, at netop den variant hedder rs10774671-G og bestemmer selve længden af det protein, som OAS1 koder for. Ifølge forskerne svarer det godt til tidligere studier, som har vist, at jo længere dette protein er, des mere effektivt er det til at gøre kål på SARS-CoV-2.
Forskerne håber, at denne viden nu kan bruges målrettet i udviklingen på lægemidler mod alvorlig covid-19.
Metastudiet er publiceret i Nature Genetics.
