Viden går på gaden: Forskere marcherer for videnskaben
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Viden går på gaden: Forskere marcherer for videnskaben

March for Science har samme logo verden over - baseret på Niels Bohrs atommodel, der skal repræsentere videnskaben i alle dets afskygninger.

Lørdag går forskere, videnskabsfolk, studerende, brancheorganisationer og videnskabsbegejstrede mennesker verden over i brechen for videnskab og et demokrati, der bygger på faktuel viden.

I skrivende stund er der March for Science 518 steder, herunder København, Aarhus og Kangerlussuaq i Grønland.

Og står det til både de oprindelige initiativtagere i USA og dem i København, stopper det ikke med marchen. I København har initiativtagerne dannet en forening, der kan tage over.

En hyldest og rettidig omhu

March for Science er opstået i USA som en protest mod USA’s præsident Trump, der har beskåret USA’s nationale forskningsinstitutioner inden for især klima- og miljøområdet, ligesom han har afvist klimaforskning, der fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og i USA har marcherne fokus på det.

Læs også: Protestmarch for forskere breder sig til Danmark

Derimod beslutter initiativtagerne i de andre deltagende byer verden over selv, hvilket fokus de vil lægge på marchen.

I København bliver det derfor en blanding af en hyldest til videnskaben og at være på forkant, siger talsmanden, astrofysiker Anja C. Andersen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet:

»Det handler især om rettidig omhu. Vi ser nogle tegn i sol og måne. Det, der sker i USA, har det jo med at ramme vores kyst senere. Så man kan prøve at tage snakken i forvejen om, hvad kan vi bruge videnskaben til. Og hvor vi gerne vil hen med vores samfund, og hvordan viden kan føre samfundet frem.«

Google bekræfter alt

I Danmark skal man også være opmærksom på politisk manipulation af viden. Det kostede den tidligere miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen (V), jobbet, at hun undertrykte den faglige viden om, hvilke konsekvenser gødningsmængden vil have på markerne.

Læs også: Trump: Lad videnskaben betale for forsvar og sikkerhed

Inden det kom så vidt, havde forskere råbt op og forsvaret deres forskning og beregninger.

»Problemet er, at hvis man googler, kan man nærmest finde belæg for alt muligt. Og man kan næsten altid postulere, at der er videnskabeligt belæg for alt muligt. Men selv om der er videnskabeligt belæg for noget, er alt ikke lige velunderbygget,« siger Anja C. Andersen.

Behov for kritisk sans overalt

»Vi skal klæde befolkningen og videnskabsjournalister på til at forstå, at der er fakta og fakta – men at alle fakta ikke nødvendigvis er lige gode,« siger Anja C. Andersen.

Samtidig skal den kritiske sans gå igen blandt videnskabsfolkene selv.

Læs også: OVERBLIK: Her skaber Trump-kaos utryghed og vrede blandt forskere

»Vi forskere skal også spørge hinanden om, hvor en bestemt viden kommer fra, og om den kan fortolkes på en anden måde,« siger Anja C. Andersen.

Give udtryk for holdninger

I Danmark kæmper forskningsinstitutionerne også med store besparelser, og forskningsfondene har fået beskåret deres budgetter.

Samtidig har regeringen fået vedtaget uddannelsesreformen, der begrænser mulighederne for at tage flere videregående uddannelser.

»Vi har sat politikerne i verden for at prioritere, men derfor må vi andre jo godt have en mening om, hvorvidt de prioriterer rigtigt og give udtryk for den,« siger Anja C. Andersen.

Frivillig dansk organisation

Men batter en enkelt dag overhovedet i det store billede? fristes man til at spørge.

Initiativtagerne i USA håber, at marcherne bliver fulgt op af en slags social bevægelse.

Og i København mener initiativtagerne det så alvorligt, at de har dannet en frivillig organisation, fortæller Jens Degett, der er formand for både Danske Videnskabsjournalister og European Union of Science Journalists' Associations og blandt initiativtagerne til March for Science:

»Potentialet er der helt klart til at lave nogle aktiviteter i fremtiden. Så organisationen vil leve videre, men vi har ikke besluttet, hvad der skal ske.«

Fælles fodslag i Europa

Jens Degett ved, at man på europæisk niveau i regi af organisationen EuroScience snakker om at lave en europæisk organisation, der prøver at samle de aktiviteter, der kan laves i de enkelte lande som opfølgning på marchen.

»Man kunne også sagtens forestille sig, at der kom et globalt initiativ, når nu man har alle de marcher rundt om i hele verden. Der kunne være en form for fælles fodslag omkring det,« siger han.

Ringe i vandet

I første omgang handler det dog om de over 500 marcher lørdag, hvor taler og aktiviteter sætter fokus på videnskabens betydning for samfundet og samfundets afhængig af korrekt viden.

»Jeg kunne godt tænkt mig, at det bliver en årlig tilbagevendende begivenhed. En slags temperaturmåling på samspillet mellem videnskaben og samfundet,« siger Anja C. Andersen.

»Og hvis der kommer 10-15.000 mennesker, som jeg drømmer om, og hører om videnskab i fire timer, så får vi i hvert fald sat gange i nogle ringe i vandet,« siger hun.

Først march så videnskabsfestival

Danmark har som nævnt ikke selv valgt datoen den 22., der falder sammen med FN-dagen Jordens Dag.

Men det passer som fod i hose i dansk kontekst, fordi marchen nærmest skyder den landsdækkende forskningsuge Forskningens Døgn i gang. Fra den 24. april til 30. april finder der over 600 videnskabsevents sted landet over.

Ligesom Danmarks største science- og teknologimesse for alle aldre, Science i Forum 2017, åbner i Forum i København dagen efter marchen, den 23. april og varer frem til den 25. april.