Viborg klar til at hente varme op fra jordens indre

Et lille fjernvarmeselskab, Viborg Fjernvarme med 8.000 brugere, vil overhale storebror Dong Energy i kapløbet om at etablere Danmarks første kommercielle, geotermiske fjernvarmesystem og det første nye anlæg af sin art herhjemme i 25 år.

Om kun halvandet år, 23. december 2010, skal fjernvarmen hentes op fra klodens dyb, næret at de radioaktive processer i Jordens indre.

Den hurtige etablering skyldes, at Viborg har et gammelt borehul, 2,5 km dybt, som stammer fra dengang i 1976, da Dansk Undergrunds Konsortium borede efter olie ved Kvols.

Det gamle olieborehul fra 1976 skal lige have en tur med boremaskinen først. Hvis alt går godt, fortsætter projektet. Og så har Viborg billig, geotermisk fjernvarme i al fremtid. (Foto: Lars Bertelsen) Illustration: Lars Bertelsen

Olie var der ikke noget af, men masser af 75 grader varmt vand, skriver fjernvarmeværket i en pressemeddelelse.

Det varme vand skal pumpes op og udnyttes i en varmeveksler og derpå sendes retur ned i undergrunden gennem en ny boring, cirka en km væk fra det gamle oliehul.

Når det afkølede vand er returneret til dybet, skal det bruge omkring 200 år undervejs tilbage til opstigningsrøret. Og til den tid er vandet for længst blevet varmt igen, så det kan udnyttes én gang til.

Fjernvarmeværkets brugere bestemte på en generalforsamling 28. april, at der gerne må bruges 13 millioner kroner på de indledende øvelser. Og når produktionsanlægget skal bygges, er der afsat 140 millioner til den del. Det svarer til knap halvandet års normalt forbrug af energi til fjernvarmekunderne.

En enkelt boring vil kunne dække 20 procent af Viborg Fjernvarmes årlige varmeforbrug. Men geologer mener, at der er plads til i alt fire boringer i Kvols-området.

Når hele musikken spiller om halvandet år, bliver Viborgs store, gasdrevne kraftvarmeværk i nordbyen sat på pension og skal kun startes ved spidsbelastninger.

Hovedkilden til byens varme bliver derpå geotermisk energi suppleret med affaldsvarme fra Kjellerup/Silkeborg fra 2014.

Dokumentation

Beskrivelse af Viborgs geotermi-projekt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man har et næsten nyt gasfyret værk stående?

Men det er en måde at afkoble fjernvarmen fra elproduktionen. Tænker lidt på hvor stor en del af den danske fjernvarme og evt. gas som kan dækkes af geotermi?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Når man har et næsten nyt gasfyret værk stående?

Så holder den nok også længe, når den kun bruges ved spidsbelastning.

På sigt, tror jeg dog ikke det betaler sig at der bruges gas ved spidsbelastning, med mindre der som her findes et eksisterende gasanlæg. I stedet, vil være bedre at sætte større pres på varmevekslerkredsløbet, så der bruges mere strøm og leveres ekstra varme.

  • 0
  • 0

Ingeniørens Klimarapport skriver om det på side 50:

I teorien kan hele fjernvarmebehovet dækkes med geotermi, i praksis 25-40 PJ i 2030.

Ja, det er radioaktive processer der laver varmen, primært uran/thorium henfaldskæderne.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

"radioaktive processer i jordens indre" må da vist være en misforståelse.

Nejda, en stor del af jordens varme stammer fra henfald af radioaktive stoffer, så som Uran 234,235 og 238, Thorium 232, Kalium 40, Radium 226, Radon 222 for at nævne nogle få stykker af slagsen. I visse olieboringer er der så meget radon, at henfaldsprodukterne danner belægning indvendigt i borerørene.

  • 0
  • 0

På sigt, tror jeg dog ikke det betaler sig at der bruges gas ved spidsbelastning, med mindre der som her findes et eksisterende gasanlæg. I stedet, vil være bedre at sætte større pres på varmevekslerkredsløbet, så der bruges mere strøm og leveres ekstra varme.

Jo, for gas har ikke den store investering. Gssen udgør en stor del af prisen på den energi som produceres...

PHK: Det er da gode nyheder. Så kan vi måske få sparket dansk fjernvarmeforening ud af vores elproduktion...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Kræver det ikke en del energi at pumpe vand 2,5 km op? og vil man ikke kunne udnytte faldet på over 2 km til at drive en turbine?? (Hvor store er boringer og kan man lave udgravninger i "bunden" eller er det for besværligt/dyrt?)

  • 0
  • 0

[quote]

PHK: Det er da gode nyheder. Så kan vi måske få sparket dansk fjernvarmeforening ud af vores elproduktion...

Det er da en kæmpe misforståelse, at tro at man ikke skal kunne producere el og varme samtidigt. tværtimod skal man jo netop søge at udnytte fordelen ved at producere el og varme samtidig for derved at få en højere virkningsgrad. Opgaven består i at gøre det på de rigtige tidspunkter.

  • 0
  • 0

Kræver det ikke en del energi at pumpe vand 2,5 km op? og vil man ikke kunne udnytte faldet på over 2 km til at drive en turbine?? (Hvor store er boringer og kan man lave udgravninger i "bunden" eller er det for besværligt/dyrt?)

Mon ikke det er et cirkulerende system man laver? Dvs. netto er det 'kun' gnidningsmodstanden, der skal overvindes.

Det kunne egentlig være sjovt at se en vurdering af radioaktivt udslip fra sådan en boring, man skulle tro en del radon ( og radon-døtre) kunne komme med op i vandet. Jeg er ikke specielt bekymret, bare nysgerrig.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Det er vel ikke korrekt at Viborgs geotermiske anlæg vil blive det første nye danske geotermiske anlæg i 25 år - hvad med anlægget fra 2005 ved Amagerværket?

Faktisk har Kent selv skrevet om anlægget på Amager i marts måned: Citat: "Demoanlæg på Amager tæller med i CO2-regnskab Det eksisterende demonstrationsanlæg på Amager leverer i øjeblikket en varmemængde, der svarer til 4.600 boligers behov." Citat slut.

Godt nok et demoanlæg - men det kan forsyne mere end halvdelen af Viborgs forbrugere... ?

Mange hilsner Jørgen Dahlgaard

  • 0
  • 0

Hvis det taget returvandet 200 år at nå tilbage til oppumpningstedet må man da håbe her findes rigeligt med vand ? Immervæk , det glæder mig at mine her på stedet tidligere tanker om geotermisk varme åbenbart er ved at vinde indpas . Nu er det jo ikke alle steder man har et hul der kan genbruges og måske ejheller 75grd. varme i 2,5 km dybde. Men igangsat er det jo en utrolig billig varmekilde .

  • 0
  • 0

Hvis det er et "lukket hul", som det normalt er ved olie-brønde, vil der faktisk være tryk på vandet - jordtrykket udenfor boringen vil give et tryk der er væsentligt højere end trykket af den 2,5 km høje væske-søjle. Det er massefyldeforskellen mellem jord/kalk/salt og vandet, der genererer trykket.

Tilsvarende skal der bruges tryk / energi for at pumpe vandet tilbage igen, da der jo er tryk i det hul også.

  • 0
  • 0

Godt set af Viborg, at der er en gamme boring der kan anvendes. Renset spildevand er en anden overset mulighed i DK. Renset spildevand har en temperatur på 8 - 10 grader. Det er lige guf for en varmepumpe med effektfaktor på over 3. Jeg har sendt forslag herom til 15 danske kommuner der har betydelige fjernvarmeanlæg. Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Lars Lundin:

"radioaktive processer i jordens indre" må da vist være en misforståelse.

Hvis det er det der bekymrer, så behøver du ikke frygte nedsmeltninger og radioaktive skyer. Det er noget der hører en vis anden energiteknologi til.

Det her er simpel teknologi. Her skal man blot sørge for at vandet ikke løber ud i "jordboernes" miljø.

Det næste geotermiske anlæg bliver klar i Sønderborg (med mindre der er andre på vej jeg ikke har hørt om), hvor det kommer fra 2011 til at stå for størsteparten af Sønderborgs varmeforsyning, så resten forsynes udelukkende ved affaldsforbrænding.

Så er det ikke længere Sønderborg Kraftvarmeværks skyld hvis der skal eksporteres "overskudsstrøm" når vinden blæser.

Hvor der er vilje er der vej ;-)

  • 0
  • 0

Hej.

Lav lidt selvstudium om Jordens struktur. Jeg kan se, at andre har svaret dig i detalje om de forskellige henfaldsprocesser m.v..

Men som sagt: studér lidt selv om Jordens struktur. En stor del af varmen og til en vis grad selveste livet her på (og i) Jorden stammer fra de radioaktive og varmeskabene processer i klodens indre.

du kan udmærket starte på Wikipedia efter min mening.

  • 0
  • 0

Hvis det er det der bekymrer, så behøver du ikke frygte nedsmeltninger og radioaktive skyer. Det er noget der hører en vis anden energiteknologi til.

Faktisk skyldes 200-300 tilfælde af kræft i DK radon, som er et produkt af de radioaktive processer i jordens indre (og den beton en del af vores byggemasse består af).

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

[quote]Hvis det er det der bekymrer, så behøver du ikke frygte nedsmeltninger og radioaktive skyer. Det er noget der hører en vis anden energiteknologi til.

Faktisk skyldes 200-300 tilfælde af kræft i DK radon, som er et produkt af de radioaktive processer i jordens indre (og den beton en del af vores byggemasse består af).[/quote]

Så længe vandet suges op fra 2,5 km nede i undergrunden gennem et rør, gennem en lukket pumpe, gennem rørene i varmeveksleren og ud gennem et lukket rør 2,5 km ned i undergrunden igen.

Hvordan skulle radon så kunne gøre skade på mennesker og miljø?

Der er tale om 75 grader varmt vand i et rørsystem med en pumpe. Kan det være mere simpelt?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Hvis det er det der bekymrer, så behøver du ikke frygte nedsmeltninger og radioaktive skyer. Det er noget der hører en vis anden energiteknologi til.

Faktisk skyldes 200-300 tilfælde af kræft i DK radon, som er et produkt af de radioaktive processer i jordens indre (og den beton en del af vores byggemasse består af).[/quote]

Så længe vandet suges op fra 2,5 km nede i undergrunden gennem et rør, gennem en lukket pumpe, gennem rørene i varmeveksleren og ud gennem et lukket rør 2,5 km ned i undergrunden igen.

Hvordan skulle radon så kunne gøre skade på mennesker og miljø?

Der er tale om 75 grader varmt vand i et rørsystem med en pumpe. Kan det være mere simpelt?[/quote]

Søren,

Du besvarer egentlig ikke min kommentar.

A) Du skrev at man ikke skulle være bekymret over de radioaktive processer i jordens indre: Jo, med passende proportionssans, skal man være 'bekymret', og f.eks. sørge for rimelig udluftning af sin bolig, afhængigt af den lokale geologi.

B) Er du sikker på at man laver et lukket system ? Jeg kunne godt forestille mig et behov for udluftning af opsamlede gasser, som i så fald ville være en potentiel strålingsbelastning. Som selvfølgelig stadig skal evalueres med en passende proportionssans. Mit gæt er at en evt. radon belastning vil være størst i projektets startperiode, men en måling er da interesssant, specielt hvis vi kommer til at se flere af den slags anlæg. Jeg vil hellere måle og konstatere ingen stråling, end lade være og senere se problemer.

Hvorfor ikke bare være ærlige? Du underspiller den 'daglige, naturlige' strålingsbelastning og, implicit, 'overspiller' den strålingsbelastning som atomkraft giver. De kan ikke separeres teknisk og sundhedsmæssigt, kun politisk og følelsesmæssigt.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Renset spildevand har en temperatur på 8 - 10 grader. Det er lige guf for en varmepumpe med effektfaktor på over 3. Jeg har sendt forslag herom til 15 danske kommuner der har betydelige fjernvarmeanlæg.

For lige at følge det her sidespring er det nok vigtigt at varmen hentes fra det rensede spildevand og ikke der, hvor rensningsprocessen foregår. De mikrobiologiske processer, der foregår ved rensningen er stærkt temperaturafhængige, så hvis man "stjæler varmen" før rensningen er færdig, risikerer man at nedsætte effekten af den biologiske rensning.

Har iøvrigt tit spekuleret på om man ikke kunne anvende det varme vand, som f.eks. under brusebadet løber direkte i kloakken, ved at lægge slanger fra en varmepumpe ned i kloakken, men det vil det kommunale kloakvæsen nok ikke være særligt begejstret for.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bare være ærlige? Du underspiller den 'daglige, naturlige' strålingsbelastning og, implicit, 'overspiller' den strålingsbelastning som atomkraft giver. De kan ikke separeres teknisk og sundhedsmæssigt, kun politisk og følelsesmæssigt.

Det er jo noget sludder!

Kernekraft har en potentiel risiko for en strålingskatastrofe uden sammenligning, idet der findes en energikoncentration der er stor nok til fx at kunne sprede radioaktivt materiale ud over et område på størrelse med hele landet, fordi der i en forholdsvis lille kerne er samlet en meget stor potentiel energi til en meget lang periode. Men det er selvfølgelig kun et problem hvis uheldet er ude. Her er det altså potentialet der er problemet, ikke sandsynligheden for at det vil ske.

Der findes ikke en sådan et potentiale i et geotermisk anlæg, fordi materialet med den potentielle energi, altså det lune vand, passerer igennem og og energien opbruges kontinuerligt, så der kun er en meget lille mængde potentiel energi samlet på et sted. Det er 2,5 km nede i jorden den store mængde findes, med der har den jo hele tiden været.

Skulle der gå hul på et rør i dette simple system, hvilket jo må kræve en utrolig klodset sikkerhedshåndtering, så ville den radioaktive forurening være begrænset til den lille våde plet omkring røret, for man kan jo med simpel teknologi registrere en evt. lækage i systemet, og per automatik standse pumperne øjeblikkeligt, blot ved at afbryde strømmen til dem. Og der vil ligeledes være sikkerhedsventiler i den lange rørledning mellem borehullerne, der vil isolere lækagen til et kort stykke af rørledningen.

Men sandsynligheden for at denne relativt harmløse lækage vil opstå burde altså ikke være større end sandsynligheden for en nedsmeltning på et kernekraftværk.

Teoretisk er den langt mindre, i og med at systemet er så meget mere simpelt og overskueligt.

  • 0
  • 0

Det er jo noget sludder!

Kernekraft har en potentiel risiko

Det var undertegnede, der startede med at sætte et spørgsmålstegn ud for "radioaktive processer".

10 minutter efter påpegede jeg for mig selv og andre at de såkaldte radioaktive processor er naturligt henfald, hvilket der var ikke færre end fire debattører, der meget venligt også påpegede. Og herefter ruller lavinen så igen omkring farligheden af (åbenbart alle former for) radioaktivitet.

Energikrisen kunne løses, hvis man kunne udvinde energi af folks skepsis og tiltro til radioaktivitet.

På en tålmodig debattørs opfordring læste jeg lidt i wikipedia om jordens indre: 1) Det radioaktive henfald er koncentreret i jordskorpen. 2) Pt. forklares de stigende temperaturer indimod jordens centrum som en kombination af restvarme fra jordens dannelse, radioaktivt henfald samt størkning i jordkernen.

På den baggrund synes jeg ærligt talt at "de radioaktive processer i Jordens indre" er noget upræcist - men det er så ikke første gang at en overskrift på ing.dk ikke gouteres af en pedantisk lægmænd.

  • 0
  • 0

[quote] Det er jo noget sludder!

Kernekraft har en potentiel risiko

Det var undertegnede, der startede med at sætte et spørgsmålstegn ud for "radioaktive processer".[/quote] Lars, du må altså acceptere at dine indlæg kan føre til videre diskussion, som i sidste ende ikke drejer sig om dit indlæg, men emnet som helhed.

De ord du citerer er indledningen til mit svar til Claus Vind, hvori jeg belyser forholdet mellem potentiel og sandsynlig risiko mellem geotermi og kernekraft.

Det har intet at gøre med om du mener "radioaktive processer i jordens indre" må være en misforståelse eller ej.

Du udtrykte dig i begge indlæg meget kortfattet, og så må man jo gætte sig til hvad du i øvrigt mener, i stedet for at bruge indlæggene til at spørge ind til det du ikke skriver.

Jeg kan da runde dine to indlæg af med at sige; ja, varmen kommer fra de radioaktive processer fra det radioaktive henfald. Det ene modsiger ikke det andet.

  • 0
  • 0

Men sandsynligheden for at denne relativt harmløse lækage vil opstå burde altså ikke være større end sandsynligheden for en nedsmeltning på et kernekraftværk.

Jo, men det er ikke spektakulære ulykker a la Chernobyl, vi ser oftest (har der været andre?) med atomkraft : Det er små lækager, som forårsager forøgede forekomster f.eks. af leukæmi, hvor radon jo også er en årsag, jvnf. den webside jeg linkede til, fra sundhedsstyrelsen.

Mener du i ramme alvor, man ikke bør checke det?

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Selvom varmen, i jordens indre, skyldes radioaktive processer - så betyder det ikke, at der er meget radioaktivitet i de 2.5km dybde, som rørene løber i. Tilmed, vil en eventuel radioaktivitet, ikke blive transporteret op gennem rørene. Radioaktiviteten, skyldes radioaktivitet i jordens indre - og ikke i det lag, der er i 2.5 km dybde. Denne opvarmes kun af jordens radioaktive processer, i dens indre. Det betyder, at der reelt er mange kilometer jord, som er med til at beskytte mod radioaktivitet.

Vi skal bekymre os mere, for den radioaktive stråling på solen. Den kan jo komme ned til jorden næsten uhindret, da der ikke er meget jord, til at spærre for den. Vi har kun lidt atmosfære, med meget ringe massefylde, som kan tage lidt.

Endeligt, er det ikke det vand, som pumpes op fra jorden, der går ud i fjernvamesystemet. Der er en varmepumpe imellem, som transporterer varmen. På atomkraftværker, der anvendes til fjernvarme, bruges omtrent samme system. Dog med den forskel, at vandet der kommer inde fra reaktoren er kraftig radioaktiv, på grund af neutronbeskydning. Efter varmeveksleren, er ingen grund til bekymring for vandet i radiatoren.

Vandet fra jordens dyb er ikke radioaktivt. Og skulle der, mod alt forventning, komme lidt radioaktive stoffer med op, når vandet pumpes rundt - så vil de ikke komme ud i radiatorsystemet. Det er effektivt adskildt fra rørene der går i jorden. Selvom vandet fra jorden, havde været ligeså radioaktiv som ved passering af en atomreaktors kerne, vil intet praktisk problem være at sende det ud i radiatorerne, efter at have været igennem varmeveksleren.

  • 0
  • 0

Jens,

Beklager, men det er faktuelt forkert, at der ikke kommer radioaktivitet fra jorden.

Læs venligst sundhedsstyrelsens webside om radon !

Radon og radondøtre siver op fra undergrunden, men det er meget afhængigt af undergrundens beskaffenhed.

Klippegrund, som på Bornhold og i Sverige, er et problem, specielt hvis der er revner i husets fundament.

Grusaflejeringer, som kan have et stort kontaktareal dybt under jorden og er relativt diffuse kan lede radon op, så der skal man også være opmærksom på fundamentets tilstand.

Private vandboringer kan have forøget forekomst af radon, fordi man typisk ikke 'lufter' vandet før forbrug. Igen som en funktion af placering i landet.

Betonbyggeri kan have forøget radonniveau, fordi betonen selv afgiver radon fra henfald i materialer (DTU er et berømt eksempel, den planlagte brug af tunnelerne under DTU som gangstier for brugerne, blev skrinlagt pga. høje radontal)

Gættene på antallet af kræfttilfælde forårsaget af radon er i størrelsesordenen 200- 300 for DK, 800 for SE, der har en anden geologi.

Igen: Det er ikke noget at gå i panik over, sørg for et rimelig luftskifte i bolig og kælder, check fundament for revner og læs hvad sundhedstyrelsen skriver, der er store geografiske variationer. Så er alt godt.

Grunden til at jeg er interesseret i, hvor stort udslippet er fra Viborgs brønd er, at den vil virke som 'virtuel' grusgrav og, MÅSKE, trække gasser fra et stort volumen af klippe i undergrunden op, hvor de, igen MÅSKE, så udledes relativt koncentreret lokalt.

Det kan da være Søren Lund har ret: at der ikke kommer nogen gasser op. Jeg er dog skeptisk, verdens dybeste boring (12 km) overraskede alle ved levere brint, fra vand som var spaltet dybt ned i jorden, så jeg tror en afluftning bliver nødvendig.

Under alle omstædigheder er det ansvarlige at dokumentere, at der ingen risiko er, i stedet for at vente på, der opstår en sort plet af Leukæmi-forekomster omkring boringen.

Det kan ikke koste ret meget, og da det er en lovende teknologi, er det værdifult tidligt at samle så mange data op som muligt.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Jens!

Der er uran, thorium ect. overalt på jorden. også i de yderste lag, undtagen i atmosfæren (dog en anelse i støv).

Claus!

Radon er kun farlig, når den stiger op i lukkede rum. I fri atmosfære fortyndes den straks trilliarder af gange, lige som de radioaktive ædelgasser, der komme fra a-kraft. Der udledes trilliarder af gange mere radon fra jordens indre end fra a-kraft. Den længstlevende Radon-isotop har en halveringstid på 3,823 dage, så den er ikke i atmosfæren ret længe. Du behøver ikke at bekymre dig om den smule ekstra radon der evt. kan stige op ved boringerne, den kommer ikke ind i bygninger. Det der er opløst i vandet, forbliver inde i rørene, og er ufarligt udenfor. Det vil undre mig meget, hvis vandet fra boringen kommer helt ud i de små hjem. Der vil komme en varmeveksler og måske en varmepumpe imellem pga. tæring, som så kun sker i boringngen og veksleren. For den del år siden læste jeg om en akraftsmedarbejder i Sverige, der var mere radioaktiv, når han mødte på arbejde, end når han tog hjem. Det viste sig at hans bolig nærmest var bygget oven på en "radonskorsten". Geotermisk varme bør ikke bidrage til bekymringsindustrien. (Men det er da utroligt, hvad der finder vej hertil)

  • 0
  • 0

Du behøver ikke at bekymre dig om den smule ekstra radon der evt. kan stige op ved boringerne, den kommer ikke ind i bygninger. Det der er opløst i vandet, forbliver inde i rørene, og er ufarligt udenfor. Det vil undre mig meget, hvis vandet fra boringen kommer helt ud i de små hjem

Henning,

Jeg synes ikke du og andre læser hvad jeg skriver (men tak for de beroligende ord, syntes du virkelig de var nødvendige? Jeg synes, jeg er temmelig rolig)

Jeg forventer også en varmeveksler placeret i systemet, men har ikke fundet det nødvendigt at nævne, er det ikke indlysende at den er nødvendigt?

Min pointe er at 'jordkredsløbet' skal udluftes i ny og næ (er der ingen af jer, der har centralvarme mere?), dvs. vi laver en punktvis udledning af gas (enten kontinuert eller periodisk) fra et stort volumen af undergrund, dvs. der sker antageligt en koncentration. Jeg er interesseret i hvor meget.

Den bliver måske fortyndet, hvis man planlægger med det. Ved I hvordan man har planlagt at gøre det? Ved I hvor meget, der kommer? Hvis ikke, forstår jeg ikke, at nogen kan være sikre på at folk i læsiden ikke bliver eksponeret.

Jeg kan se masser af gode tekniske løsninger, hvis de er nødvendige, men jeg vil gerne have, at vi laver informerede valg af designs i stedet for at lade stå til.

Er det ikke det ingeniørkunsten handler om? For ikke at tale om ingeniøretik.

Det er en "known unknown" som nemt og billigt kan checkes (et film-dosimeter er vel nok?), så hvorfor ikke gøre det?

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Det er åbenbart nødvendigt at skære ud i pap, hvordan min fysiske model er, og hvor et potentielt problem med radon kan være.

Vi har to huller, 2500 meter dybe. I bunden af det ene (er det helt nede?) står varmt vand, som åbenbart er trængt ned igennem de geologisk lag, som er porøse.

Jeg kender ikke vandtrykket 2500 meter nede, det kunne potentielt svare til 2500 meter vandsøjle, men er nok meget lavere.

Hvad jeg tror, er at det højere end atmosfæretryk, meget højere.

Vandet har tilbragt lang tid fordelt i et stort volumen af undergrunden, dvs. radon, brint, naturgas,altså "gasser", er blevet opløst i det, og bringes med op til overfladen sammen med vandet (og sikkert forskellige salte).

Jeg forventer at vandet undergår et væsentlig trykfald under oppumpningnen, dvs. de opløste gasser vil, i en eller anden grad, "bruse af" og formodentlig blive fjernet ved atmosfærisk afledning. Jeg kan ikke gisne om mængden, men jeg er nysgerrig.

Jeg er ikke geolog eller geo-fysiker eller brønd-ingeniør, så forklar mig venligst, hvor jeg tager fejl i ovenstående.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Der MÅ være en øvre grænse for hvor højt man gider hæve 75 grader varmt vand, for derefter at køle det ned til ca 0 grader (ellers bliver det svært at pumpe), sålænge man IKKE har et lukket system (der hæver man ikke vand, der flytter man det).

Hurtigt udregnet er det 30 meter ( at løfte 1 kg vand 1 meter kræver 10 j, nedkølingen 75 -> 0 giver lidt over 300 j, så ved 30 meter tilføjer vi vandet 300 joule potentiel energi og trækker 300 joule varmenergi ud).

Så man pumper nok ikke fra 2500 meters dybde, det tal er egentlig inderligt irrelevant, den aktuelle vandstand i brønden under normal drift må være meget højere, men hvor meget?

Ditlev Andersen var inde i det i sin kommentar, som jeg selv var affærdigende over, jeg beklager.

Ville det ikke være bedre at sende et dobbeltrør ned i den ene brønd og lade kombinationen virke som varmeveksler i sig selv?. Køre med lukket system. Og glemme den anden brønd.

Hvis hullet er fyldt med vand, vil trykbelastning på varmeveksler-røret være minimal og man ville undgå de potentielle problemer med "gasser'', som jeg har beskrevet.

Og man kan selvfølgelig lave en dobbelt varmeveksler, hvis man vil gardere mod lækager (men eftersom der er samme tryk på begge rørsider, er vi ovre i ren diffusion).

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Alternativt kommer vandet op af sig selv (som nævnt af Kristian Lund Jepsen).

  • og her er vi så tilbage i scenariet med potentiel afgivelse af radon på grund af trykfaldet under circulationen.

Det kunne være interessant at vide lidt om hvor stor trykdifference, der er fra op-brønden til ned-brønden. Det kan, igen af økonomiske grunde, ikke være ret stort.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

K i tabellen var selvfølgelig Kelvin, ikke Kilo, så en faktor 1000 galt, Oops. Beklager.

Så det giver masser af mening også at løfte vandet.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Jo, men det er ikke spektakulære ulykker a la Chernobyl, vi ser oftest (har der været andre?) med atomkraft : Det er små lækager, som forårsager forøgede forekomster f.eks. af leukæmi, hvor radon jo også er en årsag, jvnf. den webside jeg linkede til, fra sundhedsstyrelsen.

Mener du i ramme alvor, man ikke bør checke det?

Venlig hilsen

Claus

Hej Claus, Det er først nu jeg vender tilbage til denne tråd og ser at du henviser en del til mine tidligere indlæg.

Jeg tror du misforstår mig. Der skal selvfølgelig altid være en grundig og løbende kontrol med alt hvad der kan indebære en sundhedsmæssig risiko, og risikoen ved geotermi skal ingenlunde negligeres.

Du skal se mine kommentarer lidt i lyset af, at når radioaktivitet nævnes i forbindelse med elproduktion, så er det vigtigt at forholde sig til risici sammenlignet med kernekraft, hvis ikke projektet skal få en dårlig modtagelse.

Risici kan være svære at bedømme, men risikobilledet er et produkt af sandsynlighed og potentiale (alvor).

Eksempel: Begge typer vil under korrekt håndtering indebære meget lav sandsynlighed for uheld, hvilket vi kan karakterisere med værdien 1.

Hvis den værst tænkelige ulykke bryder ud, så vil alvoren ved geotermi kunne karakteriseres til 10, hvor KK kan karakteriseres til 1000.

Man kan derfor sige at KK er 100 gange så risikabelt som geotermi, selvom der er lige lav sandsynlighed for at der sker noget.

Det er den mest forenklede opstilling af risikobilledet. Det næste man kan diskutere er om ikke sandsynligheden burde karakteriseres noget lavere end KK, i og med at geotermi er en så meget mere enkel teknologi. Det vil fx ikke tage et årti eller to at uddanne folk til at håndtere det.

Men faktoren opvejes måske af antallet af anlæg. Man kan jo på sigt forestille sig et anlæg eller to i hver mellemstor Dansk by, med mulighed for at udnytte geotermi.

Det er jo også vigtigt at forholde sig til om vi har at gøre med en teknik, der er forsvarlig at installere tæt på beboelser, som i Sønderborg hvor man trækker en 3 km lang rørledning med geotermisk vand, tæt forbi beboelser.

I forventning om at anlægget vil blive indrettet og håndteret forsvarligt, har jeg ingen betænkeligheder ved dette.

Min pointe var med andre ord en afvejning af risikobilledet.

Samme betragtning kom jo ind i et nyt perspektiv, i debatten om jordkraft i en anden tråd, hvor man tænker at anvende stort set samme teknik, men bore langt dybere end til det geotermiske vandlag (hvor flydende vand findes naturligt), og man så pumper vand ned i dybder med temperaturer på 150-500 C.

Det er svært at vurdere den potentielle risiko ved en sådan teknik, men den er i hvert fald mange gange højere end ved geotermi.

  • 0
  • 0

Risici kan være svære at bedømme, men risikobilledet er et produkt af sandsynlighed og potentiale (alvor).

Specielt hvis man ikke laver de nemme og billige målinger, som kan danne grundlag for en risikovurdering. Det er altså ikke dyrt at lave en radon evaluering.

Jeg vil meget nødigt lyde alarmistisk, men ideen med geovarme er på overfladen så banal, at man kan frygte den ikke lige tænkes helt igennem. Der kommer andet end rent vand op, gasser og salte.

Min pointe, nævnt i en anden tråd, er at vi pludselig hæver hastigheden for f.eks. radon transport (men også andet) væsentligt fra et stort volumen, samtidig med at en udledning (hvis nødig) afleverer en geografisk koncentreret dosis, i stedet for at det var sket over et større areal. Det er muligt at vi kan pumpe det ned igen, fint nok, men en uigennemtænkt løsning kunne besværliggøre det.

Så jeg vil egentlig bare gerne have man tænker sig om ved designet og gennemfører et måleprogram, meget gerne hen over driften (så vi får nogle erfaringer med udviklingen over tid), så kan man løbende evaluere.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Claus Geotermisk vand indeholder både salte og gasser. Salt øger egenvægten i vandet og sænker vandspejlet til ca. 200-300 meter under overfladen. Pumpen skal ”kun” løfte fra ca. 400 meter.

Det geotermiske vand, gasser og salte inkluderet, kører i et lukket system og kommer ikke i kontakt med overfladen. Hvis der kommer ilt til det geotermiske vand, så starter korrosion i injektionsboringen umiddelbart med særdeles negative effekter.

Ved injektion af det afkølede vand vil man i de første år opleve et vakuum da det geotermiske vand har en relativt høj egenvægt og ”falder” af sig selv. På et tidspunkt vil små partikler (under 1 micron) aflejre sig i injektionsboringen og til sidst generere modstand så et pumpetryk opstår. Dette pumpetryk kan reduceres ved hjælp af et ”syrejob” hvor man ”vasker” formationen med en designet syre som opløser de partikler det har ”plugget” formationen.

Boringen i Kvols indeholder små mængder Oxygen, Nitrogen, Metan, Karbon-monoxid og Karbon-dioxid. Vi taler om en størrelse å¨0,01% af væske volumet.

Selve det geotermiske vand indeholder ca. 15.5% salte og har en egenvægt (SG) på 1.13.

mvh Sigurd

  • 0
  • 0

Sigurd

Tak for oplysningerne. Det er betryggende at I laver et lukket system som ikke har behov for at blive udluftet ( jeg går ud fra du er involveret?), det var det jeg gerne ville høre.

Checkede I overhovedet for f.eks. mængden af Radon og andre radioaktive stoffer ? Har I tænkt jer at måle dem under drift ? Det kunne være nyttigt at vide (f.eks. om det virkelig ER nødvendigt at lave et lukket system og om man skulle tage særlige hensyn ved deponering af belægninger osv.).

Igen, jeg er ikke specielt bekymret, snarere forsigtig.

Det lyder som en spændende opgave at skulle pumpe vand 400 meter op, jeg går ud fra I seriekobler en stribe dykpumper, for at holde trykket nede?

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Hej Claus, Der er Radon i alle "geofluids", altså alle væsker og gasser fra undergrunden. Da Radon har en halveringstid på 3,8 dage, så er det som regel ikke et problem med hensyn til olie & gas produkter, de er ”halveret” inden de når land. Vedr. geotermi er det vigtig at systemet er totalt lukket da enhver influx af luft vil starte et korrosionsangreb med det samme. Når overflade anlægget skal serviceres bliver der sat overtryk med Nitrogen på for at hindre kontakt. Det hænder at der bliver sluppet geotermisk vand ud i overløbsbassiner, men disse vil altid være åbne.

Der har været en del undersøgelser af geotermiske spabad hvor mennesker bader i det geotermiske vand. Den Radon der er fundet har så langt ligget under de anbefalinger der foreligger, også for dem der arbejder der. Se http://200.0.198.11/MenoriaT/MT_07/mt_08_2...

Men, som ved al produktion af materialer fra undergrunden, så skal man overvåge processen og tage prøver jævnligt. Prøverne analyseres for gasser, opløste mineraler og opløst jern. Da der også forfinedes H2S vil der altid være gas alarmer installeret i geotermiske anlæg.

De dykpumper der anvendes i geotermiske anlæg er de samme man pumper olie op med fra undergrunden. De er typisk 10-20 meter lange, rundt 150 - 200 mm i diameter og kører på frekvensomformere og en spænding på rundt 2.000 V (=> tynd kabel => mere tværsnit for at pumpe vand op).

Jeg er involveret i Dansk Geotermi som samarbejder med Viborg angående det geotermiske projekt i Kvols.

mvh

Sigurd

  • 0
  • 0

Hej Sigurd

Utroligt rart med dine udførlige svar, jeg tror andre også er glade for dem.

Der har været en del undersøgelser af geotermiske spabad hvor mennesker bader i det geotermiske vand. Den Radon der er fundet har så langt ligget under de anbefalinger der foreligger, også for dem der arbejder der. Se http://200.0.198.11/MenoriaT/M....pdf

jeg kender godt radons halveringstid, min bekymring går egentlig på at transporttiden af vandet (og dermed det opløste radon) pludselige ændres fra, sikkert, mange tusinde halveringstider til måske brøkdele af samme.

Jeg stoler på I har gjort jer de samme overvejelser.

Det er altid rart når de rigtige fagfolk ytrer sig i Ingeniøren uden journalistisk filtrering. Tak igen.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten