Viborg forbereder Danmarks største forsyning af underjordisk varme
Efter mange års dansk stilstand forbereder Viborg Danmarks største anlæg for geotermisk varmeproduktion.
Det indebærer, at 75 grader varmt vand skal hentes op fra vandførende lag 2,5 kilometer nede i undergrunden via i alt fire boringer. De skal alle ligge i samme område omkring Kvols nordvest for selve Viborg.
Hvis projektet bliver gennemført, lyder prisen på 290 millioner kroner, der inkluderer at koble tre små fjernvarmeværkers net sammen med Viborg Fjernvarmes.
Alene geotermiprojektet vil spare atmosfæren for omkring 100.000 tons CO2 årligt, og besparelsen kan blive endnu større, hvis Viborg gennemfører sine planer om et nyt affaldsforbrændingsanlæg. Det skal i givet fald også levere varme til Silkeborg.
Planerne bygger på en gennemgang af data fra gamle olie- og gasboringer. Det er også et af de to kilometer dybe huller fra dengang, som skal afgøre, om det varme vand kan pumpes op i tilstrækkelige mængder. Det sker ved en prøveboring i slutningen af maj,
At der er varmt vand i undergrunden, tvivler Sigurd Solem fra firmaet Dansk Geotermi ikke på. Han har gennemgået resultaterne af de gamle boringer og henvendte sig til Viborg Fjernvarme med ideen til projektet.
Trods den enorme miljøfordel ved varme fra vand i undergrunden forventer Viborg Fjernvarme ikke at få en krone i offentligt tilskud. Alligevel regner direktør Henrik Juul Nielsen med, at varmeprisen kan ryge under de nuværende 500 kroner per megawatttime, men hvor meget tør han endnu ikke spå om.
Da projektet ikke får tilskud, er der kun fjernvarmekunderne til at betale de 13-14 millioner kroner, som forundersøgelserne koster, hvis det viser sig for dyrt eller besværligt at pumpe det varme vand op til overfladen.
Det finder Henry Juul Nielsen dog meget usandsynligt. Fjernvarmeværket har haft både Rambøll og Geus til at kigge de gamle boreresultater igennem, og de konkluderer begge, at der er varmt vand at hente op til overfladen.
De 75 grader er omtrent samme temperatur, som fjernvarmevandet har i dag.
»Derfor forventer vi at gennemføre projektet helt uden brug af varmepumper,« fortæller Henry Juul Nielsen.
Han oplyser, at planerne om den underjordiske varme er vokset, efterhånden som planlægningen er skredet frem.
»Omkostninger til transmissionssystemerne løber op, så vi skal have en vis mængde, hvis det skal være rentabelt. Otte megawatt kan ikke forrente sig selv,« konstaterer fjernvarmedirektøren.
Ifølge Henry Juul Nielsen er det geotermiske projekt endnu »kun på planlægningsstadiet«. Han fastslår, at fordi det efterhånden involverer så mange parter i Viborg, skal mange ender også mødes.
Alt tyder dog nu på, at Viborg-borgerne får så meget fjernvarme fra geotermi og affaldsforbrænding, at værkerne helt kan slukke for naturgassen om sommeren.
Danmark har kun to geotermiske anlæg, et i Thisted og et på Amager. Desuden forberede Sønderborg et lignende et lignende projekt.
Dokumentation
Viborg Fjernvarmes beskrivelse af forprojektet fra april 2009
