Viborg betalte millioner for ingenting: Nu sender Aalborg 100 MW geotermi i udbud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Viborg betalte millioner for ingenting: Nu sender Aalborg 100 MW geotermi i udbud

Illustration: Sigurd Solem

Aalborg Forsyning har netop besluttet sig for, at Aalborgs fjernvarmekunder i fremtiden blandt andet skal forsynes med 100 MW grøn geotermi-varme.

Det er ellers kun fem år siden, at Energitilsynet gav Viborg Kommune lov til at sende kæmperegningen for Viborgs forgæves geotermi-undersøgelser videre til fjernvarmekunderne. Det blev dengang vurderet til at blive 850 kroner mere om året for hver fjernvarmekunde – i 16-20 år vel at mærke.

I Aalborg vil man for alt i verden undgå, at varmekunderne står med en lignende kæmperegning for et anlæg, der aldrig bliver til noget. Derfor har man valgt at indkøbe det nye geotermianlæg efter den såkaldte turnkey-model.

»Geotermi er en teknologi, som vi kan se breder sig internationalt, men som har stået stille i Danmark siden Viborg-sagen,« siger Lasse Olsen, der er bestyrelsesformand for Aalborg Forsynings energiselskaber. Han fortæller, at fremtidens Aalborg ud over geotermi skal opvarmes med el fra solceller og varmepumper.

Sælger tager risiko

I den føromtalte turnkey-model påtager en eventuel udbyder af geotermi-anlægget sig alle risici i forbindelse med de omfattende undersøgelser, der skal til, inden man kan opføre et anlæg.

Disse undersøgelser skal fastslå, hvor langt man skal ned, før jordvarmen når de ønskede temperaturer, og dermed også, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at bruge jordvarmen til at opvarme de aalborgensiske hjem.

I Viborg stod det lokale fjernvarmeselskab selv for at afholde udgifterne for de indledende undersøgelser kun for at finde ud af, at det ikke kunne svare sig.

»Det er klart, at selskabets udgifter kommer oven i prisen for et endeligt anlæg, men hvis det, ligesom i Viborg, ikke viser sig at være pengene værd så risikerer vores kunder ikke en krone,« lyder det fra Lasse Olsen.

Sælgere interesseret i model

Ifølge ham afskrækker den ekstra risiko ikke eventuelle udbydere af anlæggene. Aalborg Kommune har været i dialog med flere mulige leverandører, herunder Mærsk.

»Den dialog, vi indtil nu har haft med markedet, viser, at det godt kan lade sig gøre,« siger Lasse Olsen.

Udbuddet er ikke klar endnu, men Aalborg Forsyning regner med at kunne sende det ud i EU inden årets udgang. Det nye anlæg skulle gerne være i drift senest i 2028, hvor nogle af forsyningens eksisterende anlæg går ud af drift.

Regeringen nedsætter geotermi-råd

Aalborgs beslutning om – blandt andet – at satse på geotermi kan tyde på, at Danmark igen er klar til at prøve kræfter med den relativt klimavenlige fjernvarmekilde.

Det understreges yderligere af, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) netop har nedsat et ekspertråd, der skal »fremme udnyttelsen af geotermisk energi«.

Blandt andet ved at undersøge mulighederne for at friholde dem, der vil investere i geotermi-anlæg fra risikoen ved forundersøgelserne. Det skriver Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Prøver lykken" er en anelse misvisende. Der er usikkerhed forbundet med at foretage geotermiboringer, men med tilstrækkeligt mange boringer, som der bl.a. skal til for at levere 100 MW spredes risikoen. I den model man arbejder med i geotermibranchen lige nu, er det desuden ikke fjernvarmeselskabet, der afholder risikoen.

Skal man tale om at tage en chance ligger det nærmere i, at man i Aalborg går efter en turn-key løsning. Erfaringerne fra Sønderborg og København er netop, at der også kan være udfordringer i forbindelse med driften af et geotermianlæg, samt at fjernvarmeselskaberne ikke nødvendigvis råder over de kompentencer, der kræves for at forstå drive sådanne anlæg stabilt.

  • 10
  • 0

Karsten, det er jo det jeg mener, lad GEUS (staten) tage risikoen (udgiften) og så kan man jo evt tage betaling for at sælge data - med garanti !
I artiklen står der at risikoen for forundersøgelserne skal dækkes af staten.
Det er jo ikke et hul i jorden der bare kan hældes penge i (pun intended!)

  • 1
  • 1

Uden du får nogen til at tage risikoen, kommer der IKKE gang i geotermien igen


Uanset hvem der tager risikoen havner regningen hos forbrugeren. Forskellen er at den bliver spredt ud, så det ikke er det enkelte fjernvarmeselskab der må bære tab eller gevinst.
Den for fjernvarmen helt sikre model er, at et fremmed selskab borer og finder varme, og så tilbyder/sælger varmen til de som ønsker at aftage den.
Det lyder ikke til at de har sikret så vandtætte skodder imellem selskaberne.

  • 1
  • 2

Magnus - solens stråler når max. 1½-2 mtr ned i jorden!

Grundvandet ledes i det grove sandlag, som der ikke findes meget af i topjordens muld & lerlag. I så fald har du et kildevæld, der dog sjældent giver tilstrækkelig flow til et jordvarmeanlæg

Karsten.

Det er solen der sikrer at der kan høstes energi til jordvarmeslanger, se : http://www.mappery.com/map-of/Solar-Radiat...
Varmestråling fra jordens indre er kun ca 65 mW / m2 => 0,57 kWh / m2

Så det er vel i det store og hele solen der sikrer energien, eller er der noget jeg ikke forstår her ?

Enig i at slanger skal have vandflow omkring, da slanger ellers ikke kan få tilført effekt af betydning.

  • 0
  • 0

Det er solen der sikrer at der kan høstes energi til jordvarmeslanger, se : http://www.mappery.com/map-of/Solar-Radiat...

Magnus - husk lige at trække udstrålingen fra for at finde det som et jordvarmeanlæg kan udnytte.

Men HTF anlæggets forudsætning er, at kommunen betaler for grundvandssænkning, og fjernvarmen får lov til at trække varme ud af det med en varmepumpe, og det forsyner så 500 af HTF's 6.500 forbrugere med varme.

Hernede har vi Broager fjernvarme, der henter grundvandsopvarmning i 3-500 mtr's dybde.

  • 1
  • 0

Hernede har vi Broager fjernvarme, der henter grundvandsopvarmning i 3-500 mtr's dybde.

Karsten.

Hvad er temperatur i 300 - 500 m dybde ?

Heroppe løb man ind i en varm kilde
http://jf.fo/wp-content/uploads/2018/02/Gr...

Ejeren af geotermiboringen monterede gulvvarmen direkte på og varmt forbrugsvand klares med ventilationsvarmepumpen.

Skal lige nævnes at alt vand der kommer op af geotermihuller er ferskvand, uanset hvor dybt der bliver boret.

9,5 km længre væk i undersøisk tunnel løb man også ind i varm kilde nede på 160 m under havets overflade.

Temperatur og vandmængde bliver målt i alle geotermihuller, så geologer kan danne sig et overblik over undergrundens beskaffenhed, så kan man muligvis fremover forudsige hvor det er mest hensigtmæssigt at bore geotermi.

Et stort flow og høj temperatur er optimalt for varmepumpen. :-)

  • 0
  • 0

I Viborg stod det lokale fjernvarmeselskab selv for at afholde udgifterne for de indledende undersøgelser kun for at finde ud af, at det ikke kunne svare sig

  • iflg. stort opsat artikel i seneste udgave af Weekendavisen kan der være mistanke om, at afbrydningen af boringen blev besluttet på et ikke-sagligt grundlag.
  • 2
  • 1

Jamen hov! Geoptermi er jo kernekraft, varmen kommer fra henfald af isoptoper af uran etc- og det er noget med radioktiivitet. Uha da da. Sikken ballade der bliver når det går op for tosserne i alternativet m. fl. Forresten er der en fremragende beskrivelse og forklaring på geotermi i den nye Geoviden fra Geocenter Danrmark- som man iøvrigt kan abbonnere gratis på. Må jeg anbefale det stærkt

  • 3
  • 3