Vi trækker ikke nok fosfor ud af spildevandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi trækker ikke nok fosfor ud af spildevandet

Biofos er blandt de selskaber, der er længst fremme med genanvendelse af fosfor i spildevand. Illustration: Michael Rothenborg

Den danske vandsektor er tæt på at nå målsætningen om at genanvende 80 procent af fosforen i spildevandsslam. Det viser den nye kortlægning ’Potentialer og barrierer for øget fosforudnyttelse i vandsektoren’, som konsulentfirmaet Niras har lavet for Miljøstyrelsen.

Når fosfor i handelsgødning, dyregødning eller behandlet spildevandsslam anvendes til jordbrugsformål bruger planterne fosfor til at vokse, men fosfor er en begrænset ressource. Det vurderes på baggrund af det årlige forbrug og de kendte globale reserver – der er koncentreret hos relativt få lande – at der kun er nok fosfor til 30-100 år.

Tæt på målet

Udnyttelse af fosfor i spildevand kan dog forbedre dette tidsperspektiv væsentligt ved at recirkulere noget af den anvendte fosfor. Ikke mindst i et land som Danmark, der er på forkant med teknologien på området.
Beregninger baseret på Miljøstyrelsens Affaldsstatistik 2016 viser i kortlægningen, at det lykkedes at udnytte 73 procent af fosforindholdet i spildevandsslammet til jordbrugsformål. Man var således et pænt stykke ad vejen mod målet: at 80 procent af fosfor fra spildevandsslam skulle genanvendes i 2018, enten ved udspredning af behandlet slam på landbrugsjord eller ved anden udnyttelse af fosforindholdet.

Loven bør ændres

Skal man højere op, skal der dog fjernes usikkerhed og barrierer, vurderer Niras og brancheorganisationen Danva.

»Vandsektorloven kan være en stopklods i forhold til økonomien: Hvordan indgår det eksempelvis, hvis man nyttiggør fosfor og sælger det videre? Kan selskaberne få lov at finansiere nye tiltag? Har selskaberne råderum til at udvikle og implementere nye teknologier for genanvendelse af fosfor?,« spørger konsulent Helle Kayerød fra Danva.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos WaterTech. I den oprindelige artikel kan du bl.a. læse om de øvrige udfordringer, og hvad der kan gøres og bliver gjort ved dem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten