””” Ikke særligt holdbart vel? ”””

@ Henrik Hovmoeller

Det kan man ikke vide, uden nærmere info om, dels hvorvidt andre landes adgang til bæredygtige træbrændsler er tæt på at være begrænset, og dels hvorvidt de importerede træpiller er bæredygtigt fremskaffede. Især hvis der i høj grad skulle være tale om træaffald fra skove, hvori kulstofoptaget var klinget kraftigt af og emissionen af stærke klimagasser vokset markant grundet f.eks. barkbille-angreb, stormfald eller blot årtiers forpasset udtynding og fornyelse, kan der godt være tale om både nær CO2e neutralt og endda CO2e negativt brændsel og dette også trods væsentligt energiforbrug til bl.a. pilleproduktion og transport.

Når dette er sagt, ville jeg dog foretrække dels, at vi i højere grad udnyttede vore egne (danske) bæredygtige bio-ressourcer og dels, at brændselsforbruget blev forskudt fra direkte produktion af blot lavværdig varme imod mere værdifulde anvendelser, så som til effektivt back-up-ydende centrale kraftvarmeværker.

Hovedforklaringerne på, at begge dele "halter" og herunder, at der i stedet - "termodynamik-blasfemisk" - lukkes damp uden om turbinerne, er formentlig: a) at CO2-kvoter længe var alt for billige, b) at el-markedsprisen hyppigt er blevet presset i bund af store mængder særligt kraftigt subsidieret fluktuerende el-produktion, som markedet ikke er blevet gjort klar til at aftage, c) at kraftvarmeværkerne er blevet nægtet de økonomiske rammebetingelser, de behøver, for at kunne udfylde deres - overordnet set fornuftige - nye hovedrolle som ydende back-up til den fluktuerende elproduktion, d) modstandere af og herunder konkurrenter til bio-kraftvarme har - bl.a. med rene misforståelser vedr, bæredygtighed og afgifter - haft held til at skabe en betydelig folkelig og politisk modvind, der - i lighed med udsigt til endnu mere hyppigt el-pristrykkende fluktuerende kapacitet, der ikke "selv" skal betale for back-up o.a. "infrastruktur" - har passiveret kraftvarme-investorerne og e) at fjernvarmeforbrugere, der har prioriteret at blive ”grønne” i en fart, har været villige til at betale en høj pris for biomassebaseret varme.

Da denne situationen naturligvis er uholdbar og derfor kun midlertidig, har nogle af de centrale kraftvarmeværker valgt forholdsvis capex-lette ombygninger fra kul til træpiller. Dette fremfor enten mølposning/skrotning eller dyrere om- og nybygninger med mulighed for i stedet at kunne benytte væsentligt billigere lokale men fyringsteknisk vanskeligere brændsler som træflis, halm og en lang række endnu billigere/pt gratis eller negativt prissatte organiske restprodukter, der burde processeres termisk for således bl.a. at undgå en betydelig emission af også stærke klimagasser, samt spredning af en række miljømæssigt problematiske indholdsstoffer på især landmændenes marker.

Nu hvor utilstrækkelige rammebetingelser for back-up -ydende elproduktion har sendt nogle af de tidligere så værdsatte og bl.a. verdensrekord-effektive centrale kraftvarmeværker ud på et dyrt træpilleforbrugende og overvejende varmeproducerende ”blindt sidespor”, skal det blive spændende at erfare, hvorvidt politikerne/Energinet/..? hellere vil betale/støtte´: a) alternativt fornøden el-til-el-lagring, b) ekstra el-transmission via bl.a. (lokalt upopulære) nyetablerede højspændingslinjer, c) mindre økonomisk fordelagtig el-udveksling med udlandet, d) alternativ miljøvenlig (inkl. oprensende og vandmiljøbeskyttende) recirkulation af lokalt overskydende næringsstoffer, e) dyrere og mindre nyttige metoder til deponering af kulstof, samt f) fornøden støtte til økonomiske yderområder, hvori kommunale og private selskaber har udgifter i stedet for indtægter på miljøvenlig afsætning af organiske restprodukter.

Det kan være min manglende uvildighed, der spiller mig et puds(?), men jeg tror, at især politikere, der ønsker øget VE-andel og CO2-reduktion i et nært urealistisk tempo, i stedet bør skynde sig at overveje at give de resterende centrale kraftvarmeværker (f.eks. i alt 2-3 GW el) de tilstrækkeligt investeringsdrivende rammebetingelser, der skal til, for at de bliver om- og nybygget til at kunne nyttiggøre fortrinsvis billige lokale restprodukter til fortrinsvis back-up-ydende el-produktion.

Selvom det foreløbigt overvejende sker for tyske penge, er det åbenbart allerede nu nødvendigt at betale noget elproduktionskapacitet for at ligge stille i blæsende tidsrum, så det burde ikke være nogen fjern tanke f.eks. at garantere kraftvarmeværkerne en (effektivt investeringsdrivende) mindste elpris i f.eks. årets 4-5 tusinde elprismæssigt dyreste timer. Udgiften til en sådan garanti kunne søges minimeret (og måske endda blive nær nul i normale år?) ved også at sikre kraftvarmeværkerne nogle - gerne ligeledes forudsigelige - biindtægter for f.eks. undgåelse af stærke klimagasser, termisk oprensning og kompaktering af (så bedre regionalt omfordelbare askeformige) næringsstoffer og produktion af biokoks med sigte på (potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende) deponering af kulstof i landmændenes dyrkningslag.

Endelig er langt mere capex-tung og derfor nær konstant producerende a-kraft, der ikke kan disponere organiske restprodukter, ikke kan lagre kulstof, ikke kan baseres på allerede udviklet dansk teknologi og ikke kan være i drift inden 2030, - et langt dårligere match til en stor andel fluktuerende VE. – Dette i hvert fald her til lands.

Dagens spotpris fra kl. 17-18 står til knap 50 øre/kWh. Kan du vente til kl. 23, så slipper du med knap 30 øre/kWh (tit lavere). Såvidt elprisen. Så er der transportbetalingen. Er det den der stiger med 60 øre/kWh fra kl. 17-20? Eller en kombination?

Jeg har elbil og en ladeboks med afgiftsnedsættelse på 1,03 kr./kWh. Ved en elpris på 36 øre/kWh og 21 øre/kWh i transportbetaling ender jeg med at skulle betale ca. 75 øre/kWh (alle priser incl. moms).

Prisen ville derfor være ca. en fordobling hvis du lader din elbil når du kommer hjem kl. 17, i stedet for at sætte bilens lade-timer til kl. 23. Det bliver til mange penge hen over året, da bilen ca. bruger det samme energimængde som huset.

Så nu har jeg kontakture ved gulvvarme, fryser, vandvarmer, elbil-opladning og pool-filter.

Hvor mange år af denne besparelse går så tabt, hvis kontakturet ved fryseren én gang står af?

Holland Citat facility will convert up to 360,000 tons of waste into 220,000 tons (270 million litres) of 'green' methanol. As an equivalent, this represents the total annual waste of more than 700,000 households and represents a CO2 emission savings of about 300,000 tonnes

Kildehttps://www.chemeurope.com/en/news/1153539/initial-funding-to-kick-off-waste-to-chemistry-project-in-rotterdam.html?WT.mc_id=ca0066

Helt på linje med brændsel til akraft. Hvis vi havde haft det.

Djævlen er i detaljen Ulfbjerg, Nuclear udleder ikke noget CO2, hvilket var en del af den stillede opgave.

Ydermere henvises til at der findes uran idenfor det Danske rigsfællesskab:https://www.stm.dk/_a_1602.html

Samt at der allerede er lavet overslag på at det kan hentes:https://www.ggg.gl/project/

Så der bliver ikke brug for import når vi får nuclear i Danmark.

greenwasher et fejlende projekt med resourcer fra andre steder i verden.

Læg i stedet afgiften på den øjeblikkelige andel af fossilt produceret el.

Nix Allan,- Den afgift skal også som absolut minimum inkludere importerede biobrændsler. Det er nærmest pinligt, at vi uhæmmet greenwasher et fejlende projekt med resourcer fra andre steder i verden.

Figure_1_copy.jpg

After several years of tempered development following the ramp up of the Drax power station in the UK, new markets and consumers drove strong growth in global demand. Imports to Denmark, South Korea and Japan all increased at least 40 per cent from previous highs

Ikke særligt holdbart vel?

Hvor stor en del af disse går til at subventionere sol- og vindenergi?

Det er et absolut must, at politikere indser at elafgifter skal være en procentsats af elprisen

Læg i stedet afgiften på den øjeblikkelige andel af fossilt produceret el. Så har vi fuld afgift, når al strømmen kommer fra kul, brunkul, naturgas med mere. Og vi har ingen afgift, når sol, vind, hydro, atomkraft med mere dækker 100%. Har vi et mix af disse kilder, får vi en afgift et sted mellem 0 og fuld.

e fakta i mente:

At de danske elproduktionspris ( uden skatter og afgifter) er blandt de laveste i Europa. Lavere end akraft landene Sverige og Frankrig.

Hvorfor h.... ikke bygge nogen kernekraftværker. De kan levere billigere strøm end vindmøller, og tilpasse produktionen til behovet.

Nu når nu pris tingen lige blev bragt op og med garanti vil bliver diskuteret, så hold lige fakta i mente:

nBPd1j8.jpg

Det er et absolut must, at politikere indser at elafgifter skal være en procentsats af elprisen, om det skal være 200% eller 500% må regnedrengene i finansministeriet finde ud af. Statskassen må jo tilføres lidt håndører. Så skal vi alle betale realtidspriser.

"hos firmaet Haldor Topsøe må findes et par ingeniører, der i løbet af en uges tid kunne præstere et ædrueligt overslag over omkostningerne."

Ja sandsynligvis. Det er er hvert fald Haldor Topsøe, der leverer teknikken til det hollandske selskab, der skal levere syntetisk flybrændstof til KLM. Men Shell kommer vist først med et stort elektrolyseanlæg i Tyskland.

Dvs. flydende brændstoffer fremstillet ud fra kuldioxid og brint. Det har man kunnet i omtrent 100 år i teknisk målestok. Så man skal nok ikke forvente de store forbedringer af teknologien. Og så er der lige spørgmålet om kuldioxid. Hvor skal den komme fra? Biogas. Javist, men dette er en stærkt begrænset ressource. Og det er prohibitivt dyrt at trække kuldioxid ud af skorstensrøg. Til trods for at dette heller ikke er en ny teknologi. Jeg havde lige fat i min ca. 50 år gamle Borsig Pocket-Book, og min sandten om der ikke på side 297 er et diagram af et anlæg til fremtilling af kuldioxid. Ret kompliceret skal jeg hilse og sige. Men altså teknologien til fremstilling af "ELEKTROFUEL" er velkendt, så vi venter med spænding på at se den første fabrik til fremstilling af af denne. Og en kalkulation. Jeg er sikker på, at der hos firmaet Haldor Topsøe må findes et par ingeniører, der i løbet af en uges tid kunne præstere et ædrueligt overslag over omkostningerne.

Variable el priser eller ligefrem gratis strøm rykker ikke meget for private forbrugere før også afgifter og måske transporten bliver variabel.

Sammen med gode prognoser for strømprisen vil det kunne flytte en del for elopvarmende boliger og/eller elbilsejere. Både i kWh og kroner - og det er sidstnævnte der er guleroden og skal kunne forrente ændringer i installationerne.

Det må være herligt at være vindmølleejer. Man får penge for at undlade at producere usælgelige varer. I mit ervervsliv herskede der noget barskere vilkår. Men hvis der stadig er nogle sovjetiske økonomer tilbage vil de sikkert glæde sig over vore planøkonomiske absurditeter. Og god og risikofri beskæftigelse til ganske mange mennesker. Hvorfor h.... ikke bygge nogen kernekraftværker. De kan levere billigere strøm end vindmøller, og tilpasse produktionen til behovet.

60 øre/kWh mere mellem kl. 17 og 20.
Så nu har jeg kontakture ved gulvvarme, fryser, vandvarmer, elbil-opladning og pool-filter

Holger. Hvor mange kWh har du flyttet ?

Hvis man tager behovet for at reducere CO2-emissionerne bare en smule alvorligt, er det absurd at påstå, som energiselskaberne citeres for her, at det ikke er noget problem at stoppe møllerne, når det blæser allermest.

Problemet er selvfølgelig opstået, fordi vindkraftens andel af elproduktionen efterhånden er blevet ret høj. Over 40% i Danmark de sidste 2 år. Det er en fordobling siden 2009. Det giver overskudsvindstrøm, når det blæser meget, og vores system kan ikke håndtere det. Strømmen kan åbenbart ikke bare sendes langt væk, og foreløbig får vi ikke nok elbiler, elfærger og elektriske bybusser til at aftage strømmen. Hvilket jo også kun kan lade sig gøre når fartøjerne ligger stille. Og når vi bygger endnu flere vindmøller, så sker det bare endnu oftere, at de må stoppes.

Principielt kunne man bare bygge dyre kæmpebatterier til at lagre strømmen, men der foregår teknologiudvikling rundt omkring, som der er meget mere perspektiv i. Fælles for projekterne er at de bruger strøm til at lave kemisk energi, dvs. syntetiste brændstoffer.

Aalborg Universitet er i gang med et forsøgsanlæg til produktion af syntetisk metanol, DTU har et andet lignende projekt, det hollandske flyselskab KLM har aftalt at aftage syntetisk el-produceret brændstof, og Shell og mindst to andre selskaber bygger produktionsanlæg til metan og metanol i Tyskland. Men min viden er kun på overskriftsniveau. Det kunne være spændende hvis redaktionen ville skrive om status for teknologien, der laver brændstof af strøm.

De tekniske principper er gamle, men anlæggene er dyre at bygge, og driften er dyr i strøm. Derfor er produktionen ikke kommet i gang endnu. Men teknologien er ved at blive billigere, og da den overskydende vindstrøm kan fås til en brøkdel af normal pris hver gang det blæser, så ændres regnestykket. Med sådanne anlæg i Danmark ville det være mere rationelt at udvide vindkapaciteten og bruge den øgede overskudsstrøm til produktion af syntetisk brændstof. Men det kræver at polikerne forstår at man ikke bare kan bygge tilstrækkeligt med sol og vind og på den måde nå de magiske 70% - der skal andet til.

Vindmøllerne skal aldrig stå stille. De skal yde et kæmpebidrag til at løse især transportsektorens CO2-problem, hver gang det blæser.

Jimmi: Her betaler jeg (til Radius) i vinterhalvåret ca. 60 øre/kWh mere mellem kl. 17 og 20. Så nu har jeg kontakture ved gulvvarme, fryser, vandvarmer, elbil-opladning og pool-filter. Alt det behøver jo ikke at køre mellemkl 17 og 20. Men jeg fatter ikke, at man ikke i stedet lader det være de ustyrlige vindmøller, der styrer prisen.

Hvis elprisen time for time blev fastlagt ud fra overskud/underskul fra vindmøllerne, så kunne prisbevidste forbrugere bruge mere strøm, når den var billig. Jeg mener, der er et elselskab på markedet, der leverer aktuel pris og nogle "dimser", der kan tænde og slukke for elbiler m.v. afhængigt af prisen. Det kunne "redde" de alt for mange vindmøller og udnytte dem måske 100% ?

Alle danske husstande bør tilbydes "gratis" strøm, via en sms-besked,

Hvad skal jeg bruge det til?? Stå op og vaske tøj midt om natten? skrue op for gulvvarmen? Tænde for pumpen i koi-dammen? Hvordan vil I garantere at jeg kan afslutte min vask inden el-prisen pludselig stiger? Tak men Nej tak, lad mig være uden den information. Det eneste dette potentielt kan skabe, er mere ustabilitet i nettet, når folk skruer op og ned for deres forbrug som vinden blæser (pun intended).

Alle danske husstande bør tilbydes "gratis" strøm, via en sms-besked, i stedet for at betale nabolandene for at aftage den, eller helt stoppe vindmøllerne.

Ligeledes kunne elopvarmede boliger nemt undvære den del af forbruget i et par kritiske timer, også her via en sms, eller helt automatisk.

Men finansministeriel "fornuft" stopper den slags angreb på statskassen, som kun har denne slags afgifter, som pålidelig indtægt, meget SKAT sendes til Dubai, eller bliver aldrig indrevet og forsvinder i "Moms-karruseller"

Specialregulering kan både være standsning af møller og start af elkedler mv. Nogen der kender fordelingen mellem disse ?

Re: " ..i juli måned 2019 tjente danske aktører for eksempel 27 mio. kroner på at levere i alt 182 GWh nedregulering, viser tal fra Energinet. Det svarer til en gennemsnitspris på 150 kroner pr MWh. .. "

Tja - mon ikke 250 kroner pr MWh havde større effekt - og hvis tyskerne vidste at det blev 450 kroner i 2022 ... så skete der nok noget.

Som om økonomi var den eneste faktor til regulering af el-sektorens produktion. Det må stoppe !

Kriteriet bør være, at enhver produceret kW fra vedvarende energi (vind og sol, snart bølger måske) skal bruges FØRST, og så må kul lukkes ned. Dvs. enhver forbindelse skal udnyttes helt - langt ned i Tyskland, højt op i Sverige og Norge - FØR vindmøller stoppes.

Tydeligvis har det højt besungne el-marked ikke medtaget CO2 udledning som en faktor. Så tysk kul / brunkul kan underbyde vedvarende energi. Det er IKKE en acceptabel strategi !

P.S.: Og her taler jeg slet ikke om netforstærkning - jeg taler om fuld udnyttelse af de eksisterende forbindelser. Så kan det vel være sådan, at de er for svage og bør udbygges, men det er en separat diskussion.