Vi spoler tiden tilbage: Her er de første og afgørende tal om #gyllegate

Regeringens landbrugspakke får isoleret set udvaskning af kvælstof til de danske fjorde til at stige. Men regeringen regner det fald, som kommer under alle omstændigheder, med. Se her, hvorfor fødevareministeren lige fra starten har fundet det rimeligt.

En sen aftentime den 21. december sidste år, efter at Socialdemokratiet og de Radikale var gået deres vej tidligere på eftermiddagen, landede regeringen sin landbrugspakke. Det snævre borgerlige flertal bakkede op om at give landmændene bedre vilkår.

Dengang var det småt med fakta. Baggrundsrapporterne var endnu ikke offentliggjort, folk var på vej på juleferie, og kun landbrugsorganisationerne og de mest ihærdige fra miljøbevægelsen blandede sig i slagsmålet.

Derfor så det længe ud til, at Ingeniørens artikel om konsekvenserne for de danske vandmiljø skulle blive et af de få kritiske indlæg i den danske presse om planen.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Hen over julen og i hele januar så det ud til, at landbrugspakken ville glide igennem Folketinget uden debat. Først da nogle af forskerne, der har skrevet baggrundsrapporterne, sagde fra over for Berlingske Tidende, eksploderede sagen.

Siden er landbrugspakken blevet endevendt ned i petitesserne. Men de grundlæggende pointer har ikke flyttet sig. Landbrugspakken fører isoleret set til højere udledning af kvælstof frem til 2020. Men på grund af bl.a. den demografiske udvikling, de tidligere vandmiljøplaner og EU-krav falder udslippet alligevel. Dette fald bliver refereret til som baseline-udviklingen.

Lige fra starten har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) argumenteret for, at den effekt skal regnes med, mens oppositionen har været uforstående over for at gøre det.

Tag med på samråds-deja-vu

Det kom tydeligt til udtryk på et samråd 28. januar, inden mediebolden begyndte at rulle. Her krydsede ministeren lige fra starten klinger med Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, over netop det spørgsmål.

Her er et referat af, hvordan det gik til, og vi starter med at give Eva Kjer Hansen ordet:

»Jeg vil bare sige til Maria Reumert, at det er ikke forkert, at vi forstærker indsatsen for vandmiljøet, fordi der er aftalt en reduktion af kvælstofudledningen. Det, vi opererer med, er, at der i den første periode ikke må ske en forringelse i forhold til i dag, og så kommer reduktionen med den målrettede regulering i 2019, 2020 og 2021.«

Derefter fandt Maria Reumert Gjerding det skema frem, som stadig står centralt i sagen, og som ligger til grund for grafikken til denne artikel.

»Der kommer som følge af landbrugspakken, ikke baseline, en merudledning i 2016-2019. Det vil jeg bare gerne bede ministeren bekræfte,« sagde hun efter at have læst op af skemaet.

Læs også: Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate

Tilbage til Eva Kjer Hansen:

»Nej, det er ikke korrekt, der er en mindreudledning over årene. Hvis man ser på den samlede oversigt, står der minus 526 tons i 2016,« replicerede hun, inden hun også remsede op fra skemaet.

»Der er intet nyt i, at man regner baseline ind. Det har man altid gjort, også under den tidligere regering,« tilføjede ministeren.

Minister: Det er simpelthen forkert

Den røde miljøordfører fortsatte ordvekslingen:

»Det, vi taler om her, er effekten af regeringens landbrugspakke, som intet har med baseline at gøre. Baseline er, hvad der sker, hvis man ikke gør noget. Oven på den baseline lægger man en merudledning som følge af landbrugspakken. Det er det, der står, i dette regnestykke. Det betyder altså, hvis vi fokuserer kun på regeringens landbrugspakke, så sker der en merudledning i de første fire år.«

Eva Kjer Hansen:

»Det er simpelt hen forkert. Tallene er, som jeg lige har nævnt. Altså, det er, som om man aldrig hører efter, hvad jeg svarer på samrådsspørgsmålene. Det er, som om Maria Reumert fuldstændig overser de tiltag, der også ligger i pakken. Det er derfor, jeg kan sige de tal, som jeg gør, med en reduktion over årene.«

Rød ordfører: Jeg hører altid meget omhyggeligt efter

Maria Reumert Gjerding garanterede miljøministeren, at hun ‘altid hører meget omhyggeligt efter’.

»Jeg skal spørge helt enkelt: Er ministeren ikke enig i, at baselineeffekten ville være der, uanfægtet af om regeringen lavede sin landbrugspakke eller ej. Det er nærmest definitionen på baselineeffekten. Det er spørgsmål 1. Spørgsmål 2 er, kan ministeren så ikke også bekræfte, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet er højere med landbrugspakken end uden landbrugspakken?«

Og det sidste ministersvar, vi besværer læserne med i denne artikel:

»Jeg kan bekræfte spørgsmålet i forhold til baselineeffekten, og jeg kan konkludere, at vi reducerer udledningen med de initiativer, der indgår i landbrugspakken, som indgår sammen med baselineeffekten, som er den helt almindelige måde at lave regnestykket på.«

På samme samråd nævnte Eva Kjer Hansen i øvrigt også, at der skal foretages yderligere undersøgelser af pakkens konsekvenser på nitratforurening af drikkevandet. Også den debat har siden taget fart.

Læs også: Landbrugspakke giver milliardregning for at holde drikkevandet fri for nitrat

Se samrådet fra 28. januar i sin fulde længde (for de særligt interesserede og tålmodige)

Kommentarer (31)

Pointen er at Ministeren ikke vil vedstå at hendes lovpakke skaber mere forurening og at hun har forsøgt benægte det bl.a. ved at miskreditere en række forskere der har påpeget hvad hendes lovpakke resultere i. Det er den samme minister der er kommet til at copy-paste fra "Bæredygtig Landbrug" en organisation der ikke tror på at kvælstof og fosfor fra landbruget påvirker vores natur og vandmiljø negativt. Bæredygtig Landbrug er landbrugets svar på religiøse kreationister og olieindustriens klimafornægtere. Pointen er at ministeren er faktaresistent og det er bekymrende.

  • 24
  • 5

Sikken masse sluder, ministeriet har foretaget hvad der tidligere altid har været foretaget. Det uden at høre et pip fra enkelte kritikere. Det der ligger bag er mere at "rød-blok partisoldater" nægter at følge demokratiets spilleregler, når det går mod "deres" politiske klike.

Rød blok har ikke kommet sig over at de nu betaler prisen for at have ført den ræverøde blokpolitik. Rønnebærrene er sure.

  • 6
  • 22

som bekendt den blå kulturmarxist Løkke, der foreslog og forberedte tyveri af bøndernes ejendom i 10 meter bræmmer langs alle vandløb, for derefter at lade de røde gennemføre det. Jeg - man sidder her og spekulerer over, hvorledes debattens deltagere ville have reageret, hvis Løkke i stedet for at give tyvekosterne tilbage til ejermændene, i stedet havde udviddet ran-zonerne til 100 meter? Jeg gætter på, at der havde været vild jubel i venstre halvdel af debatten.

Hvor langt borte Danmark er fra civiliserede forhold, fik jeg demonstreret, da jeg bad drænmanden lave en lille rende 20 cm dyb, 30 cm bred og ca. 10 meter lang, fra en vandpyt på marken og ud til grøften. Pytten tømtes på 1 times tid, men en måned efter var renden tegnet ind med blåt på markkortet, med 10 meter bræmmer. Jep. De sidder der i tusindvis kigger på den enkelte landmand, og knalder ned på ham, når de kan.

Det er en sølle borgerlig opposition, vi har i dette land. De har end ikke fattet, hvorledes de røde opererer. De fatter ikke, at de røde, når de ikke kan stjæle, så fabrikerer de syge undskyldninger for at forfølge andre, med henblik på senere at stjæle. De sidste 30 års syge undskyldning er nitrat, der når bønderne ikke må bruge det, sender dem direkte i fallit og overtagelse. Den anden syge undskyldning er CO2, der bruges som et bredskydende våben, med henblik på at sende vore penge sydpå, og åbne grænserne på vid gab.

  • 7
  • 19

Det giver jo så dilemmaet - for planternes optimale vækstvilkår kræver så stor en gødningsmængde at det er langt over hvad miljøet tåler.

Landmændene mener jo at det er deres rentebyrde der skal tilgodeses, mens vi andre mener at vi skal have en natur der er til at holde ud at være i og et vandmiljø med et rigt og afvekslende liv.
Såfremt landmændene betalte for retten til at udlede det som de anser for at være den rigtige kvælstofmænge kunne samfundet anvende pengene på rensning og naturgenopretning.
Det er sådan alle andre industrier håndterer deres udledninger af forurenende stoffer.

  • 14
  • 6

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor tingene ikke bliver sagt ligeud:

  1. Vi - det vil sige landbruget - vil gerne øge udledningen, så vores drift bliver optimal.
  2. Det giver en påvirkning af miljøet. Lad uafhængige give et bud på denne påvirkning.
  3. Hvis udledningen øges til det for landbruget optimale, vil landbruget så kunne klare sig uden tilskud ?(Undskyld kompensation)

Hvis ovenstående kan besvarer nogenlunde retvisende, så har vi et valg.
Vil vi tillade en større udledning, mod at spare en mindre formue i landbrugsstøtte.?

  • 6
  • 9

Hvis grafen der vises er rigtig, så sker der jo et fald i udledningerne, og det må da være godt.
Ønskes der et større fald, eller er det vigtigt hvordan faldet sker.
Diskussionen minder lidt om udledning fra biler, hvor man hellere vil have grænser som ingen kan opfylde uden fusk, end at sænke den reelle udledning.

  • 5
  • 10

Landmændene mener jo at det er deres rentebyrde der skal tilgodeses, mens vi andre mener at vi skal have en natur der er til at holde ud at være i og et vandmiljø med et rigt og afvekslende liv.


Så lad os prøve at holde tanken på proportionerne, før end vi går over i at en debat om hvad den reelle motivation er, og hvem der har ret til hvad.
Vi taler stadigt en ~3.5% forøgelse i udledning - i forehold til den modelberegning der er lavet. Jeg tvivler på at det vil få en målbar eller synlig effekt. Men lad os sige at det har; i værste fald vil udledningen (så vidt jeg kan ekstrapolere plottet givet for faldet i kvælstofudvaskningen), så falder vi tilbage på et 2013-2010 niveau. Nu kan det være at min hukommelse fejler mig, men naturen havde det ganske glimrende i perioden 2010-2015 set i forehold til 0'erne - så nogen katastrofe er det ikke.

Så er det bare for at holde et dødt erhverv i live?
Det tror jeg ikke, lige meget om du lemper på reguleringen af N, så vil en hel del landmænd bukke under - det er den bunke landmænd der her været for tit i banken i 0'erne. Men hvad med resten? Hvad med de landmænd der rent faktisk har været fornuftige og er fagligt dygtige? De konkurrerer imod resten af EU under hårdere restriktioner; de har set et fald i proteinindholdet af deres korn, til et niveau hvor det ikke kan sælges på verdensmarkedet, ikke kan bruges til fødevareproduktion og skal suppleres med importeret protein for at kunne anvendes til dyrefoder [1]. Det er ikke holdbart.

Luk skidtet!
Og flyt de ~100.000 mennesker der er ansat i erhvervet på overførselsindkomst? Eller har du et andet erhverv der står og mangler, lad os skyde på, 50.000 med kort uddannelse?

Okay, lav det økologisk?
Samme problem [2]. De har blot en dårligere effektivitet pr. areal. Du skal tænke på at de også skal gøde det ukrudt de ikke må sprøjte ned. Faktisk ville en forøgelse af deres N forbrug give dem en drastisk effektivitets forøgelse, da stærke planter har et større bunddække. Sidst men ikke mindst modtager økologer N i form af gylle fra konventionelle landmænd da de ikke må bruge kunstigt N - altså vil den form for økologi vi har ikke kunne holde sig selv i gang [3].

Så hvem har ret til hvad?
Man kan have et synspunkt der siger at EU-regler trumfer nationale, i så fald skal danske landmænd sidestilles ifht. konkurrencevilkår med deres kolleger i andre lande, hvilket kræver at vi begynder at bruge ligevægts princippet, hvilket leder til mere N - altså et rent juridisk argument.

Hvis man ikke tror på EU, så kan man argumentere for at hensynet til naturen er størst; ergo skal landmændene "betale" for den miljøpåvirkning de har, eller reducere den til ikke eksisterende. Mange landmænd vil pointere at det er dobbeltmoralsk, da du i mange større danske byer har (ofte anvendt) overløbsanlæg fra spildevand, hvilket folk i "byen" ikke bliver krævet afgift af, eller straffet for at benytte, det er en økonomisk afvejning man har lavet i byråddet [4,5]. På samme måde er det heller ikke et problem at man lukker grundvandsboringer tæt på bygrænsen når byen vokser (pga dårlig vandkvalitet), mens det er et problem med N under grænseværdierne i boringer på landområder.

Men to vrang gør ikke en ret, så lad landmændene betale for den ekstra miljøpåvirkning de har, jeg tror med glæde de vil sætte måleudstyr op på deres dræn og dokumentere den effekt de har, hvis de blot må gøde deres jorde i forehold til den empirisk dokumenterede udledning i stedet for den teoretisk og modelbaserede vi har i dag [6].

Og sidst men ikke mindst; tilskud til landbruget er noget der gives i EU regi, så det er en debat man skal tage i det EU-politiske luftlag - det kan den danske stat i sig selv ikke gøre noget ved, medmindre man vil træde ud af EU.

[1] http://www.dr.dk/nyheder/udland/derfor-dum...
[2] http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/juni04/udva...
[3] https://projekter.vfl.dk/projekter/promill...
[4] http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/badeva...
[5] http://landbrugsavisen.dk/mark/r%C3%A5dgiv...
[6] http://politiken.dk/oekonomi/2050/groen_om...

  • 6
  • 5

Og sidst men ikke mindst; tilskud til landbruget er noget der gives i EU regi, så det er en debat man skal tage i det EU-politiske luftlag - det kan den danske stat i sig selv ikke gøre noget ved, medmindre man vil træde ud af EU.

Nok ikke.
Men det er de danske skatteydere, der betaler til den fælles kasse, hvorfor det i sidste ende er en del af vores skat.

Det hænger jo sammen i sidste ende. Vil man forøge udledningerne for at tjene flere penge, så kommer tilskuds diskussionen også på dagsordenen.

  • 4
  • 4

Men to vrang gør ikke en ret, så lad landmændene betale for den ekstra miljøpåvirkning de har, jeg tror med glæde de vil sætte måleudstyr op på deres dræn og dokumentere den effekt de har, hvis de blot må gøde deres jorde i forehold til den empirisk dokumenterede udledning i stedet for den teoretisk og modelbaserede vi har i dag [6].


Her er jeg enig med dig - lad os få mange flere målinger, bare målingerne udføres og bearbejdes og tolkes af mennesker der kan overbevise alle om at de er uafhængige og har forstand på det de laver.

I dine øvrige afsnit synes jeg du giver landmanden en offerrolle han egentlig ikke fortjener. Jeg synes blot, at landbruget driver et erhverv der i dag ikke ser ud til at fungere. Landbrugets løsning er at lave mere af det der ikke fungerer. Lad os da se noget innovation i stedet for at jagte den sidste udpining med produkter der alligevel ikke kan sælges til en ordentlig pris. F.eks. omlægning til alsidigt økologisk drift.

  • 3
  • 5

F.eks. omlægning til alsidigt økologisk drift.


Det hjælper ikke det vilde, de har samme problem - planterne har brug for mere N; det kan kun tilvejebringes via tilførsel. Enten indirekte (kløver/raps/...) eller direkte (gødning/husdyrgødning) - men de har alle samme effekter og problemer (mht udvaskning).

En (af mange) løsning på problemet er at reducere arealet der er udnyttet til landbrugsdrift så totaludvaskningen reduceres - men igen, noget data og målrettet indsats ser ud til at være en mere fornuftig løsning (se feks hvordan det håndteres i Sverige).

Nu vil jeg heller ikke give landmanden en offerrolle, men jeg skal da blank indrømme at jeg har mit bias. Jeg syntes dog at fokus her på siden, og i medierne generelt er umådeligt ensidigt - så derfor mit bidrag til debatten!

  • 5
  • 2

Hovedet på sømmet, det er nettop grunden til at mange landmænd ser EU-støtten derhen hvor pebret gror.
Tror velvilligt de fleste bønder ville bytte støtten ud med retten til at drive egen jord efter egen vilje - det er bare ikke muligt

Peter.
At det ikke er muligt I dag, er jo helt klart.
Men lad os for en stund tænke os:
- at det blev muligt.
- at vi helt ser bort fra udledninger, miljø og andre forsyrrrende elementer.

Ville dansk landbrug I en sådan situation, kunne klare sig uden støtte ??

Jeg tror det ikke, men lytter gerne, hvis andre mener det faktisk er muligt.

  • 5
  • 0

Ville dansk landbrug I en sådan situation, kunne klare sig uden støtte ??

Dansk landbrug vil nok ændres, idet dem der er helt afhængige af støtte (særligt dem der målrettet blev støttet af rød blok) vil kun dem der tilpasser sig en svæver niche blive tilbage. Som Peter nævner, kræver det enten at EU bliver enige eller at Danmark melder sig ud af EU. Begge dele lige usandsynlig.

Så nævner vi ikke den omfordeling der foregår.

  • 2
  • 5

Ville dansk landbrug I en sådan situation, kunne klare sig uden støtte ?

Kort svar, ja. Men hvis du blot fjerner støtten i Danmark og ikke resten af EU er svaret nok nej - du kan ikke klare dig på et marked hvor din nabo er stærkt subsidieret, i givet fald vil flere (end det allerede er sket) flytte produktionen til Polen, Slovakiet, Ungarn, Ukraine og Rusland.

Men et reelt regnestykke kunne se sådan ud; Så vidt jeg kan se er basis-hektarstøtten på 1300 kr / ha [1], kornprisen er for det meste et stykke over 1000 kr/ton [2]. Ser vi på forskellen mellem nuværende og optimal udbytte [3], savner man ~1 ton /ha i DK (Der er andre mere optimistiske forsøg, men det her er relativt uvildigt). Dertil kommer et reduceret behov for at importere soya for at berige foder med protein - Så i helt rå tal, ja det ville være en okay forretning for danske landmænd.

Ifht. det ydre marked, så vil man opleve et større pres, så der vil uden tvivl være en reduktion i arealet indraget til landbrug i Danmark over tid - men det er helt klart også en mere økonomisk velafbalanceret situation, og vil alt andet end lige også finde en bedre balance med miljøet (kva den mindre totalproduktion og generelle europæiske overproduktion).

[1] http://landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyhed...
[2] http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid...
[3] https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Lan...

  • 2
  • 1

Landbruget får vel ikke råd til at begrænse udlednignerne til et minimum, som øvrige erhverv er pålagt at gøre. ?


Hvis du fjerne EU-støtten vil den generelle eksport falde, det er en process der allerede er i gang (se feks importforbud i Rusland), så den totale udledning fra erhvervet vil som direkte konsekvens falde naturligt - det er en process der accelerer når man fjerner støtten - indtil den når et stabilt (forhåbentligt) holdbart niveau.

Derudover giver det ikke mening at give planter sub-optimale vækstbetingelser, så er det (både økonomisk og miljømæssigt) bedre at reducere produktionsarealet og så give de resterende områder optimale vækstbetingelser - gerne med fokus på at tage de mest følsomme områder ud af produktion først.

Men sådanne tiltag kræver at man politisk sætter sig ind i hvad man har gang i og bryder op med den tilgang man har haft de sidste (mindst) 15 år af dansk miljøpolitik. Man kan ikke bare grønhøsterbarbere/subsidiere virkemiddel X og så regne med at det krone for krone giver det bedste miljø.

  • 5
  • 3

Svend - det har man jo så lige ændret til reelle og praktiske NOx tal bl.a. med skyldig hensyntagen til koldt vejr


Ja, men hørte du også hvordan der blev hylet over at grænserne blev lempet?
Jeg savner lidt realisme eller måske ligefrem kynisme i debatten om vores miljø. Det er fuldstændig gratis at kræve mere og mere, og det er aldrig nok, men der må da være en art optimum, hvor vi mennesker også kan eksistere.
Skal hele Danmark være en naturpark med "naturlig" natur, medens vi køber fødevarer udefra, hvor de ikke er så følsomme, og så kan vi leve af at vise turister rundt.

  • 6
  • 7

Svend F

Ja, men hørte du også hvordan der blev hylet over at grænserne blev lempet?

Ja; men var selv ret afslappet overfor det, da jeg havde sat mig i forskellen på målemetoderne. Håber at man også ændrer forbrugsmålinger til noget praktisk opnåelig.

Jeg savner lidt realisme eller måske ligefrem kynisme i debatten om vores miljø. Det er fuldstændig gratis at kræve mere og mere, og det er aldrig nok, men der må da være en art optimum, hvor vi mennesker også kan eksistere.

Er du gammel landmand? Lyder som du synes, at det er rimeligt at kræve tilskud, hvis man skal forurene mindre ...

  • 4
  • 2

Lyder som du synes, at det er rimeligt at kræve tilskud, hvis man skal forurene mindre ...


Nu er tilskuddet ikke noget man kræver, det er der - og det er ikke betinget af indsats for eller imod miljøet eftersom det er omfordelt via EU fladt på basis af opdyrket areal. Derudover er det ikke en synderligt ønsket konstruktion set med landmandens briller - det er en økonomisk og politisk knibtang.
Man kunne bruge landistriktsmidlerne (den danske omfordeling af landbrugsstøtten til andre formål) på en bedre måde - blandt andet ved årligt at opkøbe følsomme områder. Vi taler alligevel op imod 1.5 mia årligt, så et sted mellem 500 og 1000 ha årligt.

  • 3
  • 2

Er du gammel landmand? Lyder som du synes, at det er rimeligt at kræve tilskud, hvis man skal forurene mindre ...


Er det ikke det vindmøllerne lever af? Spøg til side.
Jeg går da ud fra at man stadig mener vi har ret til at være i landet, og det medfører altså en vis påvirkning. Ikke bare landbruget til fødevarer, men også grusgravning, mursten, cement, jern, og energi til lys og varme i vores boliger, for ikke at tale om vores transport, vi æder og skider altså uanset om vi vil eller ej.
Selvfølgelig skal vi ikke "skide i egen rede", men vi har altså en påvirkning på vores omgivelser, selv de mest grønne af de grønne kan ikke undgå det, uanset hvor meget de ønsker et utopia.
Det jeg efterlyser er egentlig blot, at vores behov og den påvirkning det giver på miljøet balanceres.
I meget meget gamle dage var det enklere. Hvis du brugte mere end naturen og handlen kunne give, så forsvandt du, og belastede ikke naturen mere. Hvor er den fornuftige mellemvej?

  • 4
  • 6

@Peter Jensen
Nu kender jeg ikke din baggrund - men ifølge dine tidligere indlæg tolker jeg, at du rinder af landbruget.
Jeg synes du lufter nogle meget fornuftige meninger, som jeg håber at BL og den øvrige landbrugssektor lytter til.
Jeg er blevet klogere af at læse dine indlæg - tak for det.

  • 5
  • 0