En sen aftentime den 21. december sidste år, efter at Socialdemokratiet og de Radikale var gået deres vej tidligere på eftermiddagen, landede regeringen sin landbrugspakke. Det snævre borgerlige flertal bakkede op om at give landmændene bedre vilkår.
Dengang var det småt med fakta. Baggrundsrapporterne var endnu ikke offentliggjort, folk var på vej på juleferie, og kun landbrugsorganisationerne og de mest ihærdige fra miljøbevægelsen blandede sig i slagsmålet.
Derfor så det længe ud til, at Ingeniørens artikel om konsekvenserne for de danske vandmiljø skulle blive et af de få kritiske indlæg i den danske presse om planen.
Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle
Hen over julen og i hele januar så det ud til, at landbrugspakken ville glide igennem Folketinget uden debat. Først da nogle af forskerne, der har skrevet baggrundsrapporterne, sagde fra over for Berlingske Tidende, eksploderede sagen.
Siden er landbrugspakken blevet endevendt ned i petitesserne. Men de grundlæggende pointer har ikke flyttet sig. Landbrugspakken fører isoleret set til højere udledning af kvælstof frem til 2020. Men på grund af bl.a. den demografiske udvikling, de tidligere vandmiljøplaner og EU-krav falder udslippet alligevel. Dette fald bliver refereret til som baseline-udviklingen.
Lige fra starten har fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) argumenteret for, at den effekt skal regnes med, mens oppositionen har været uforstående over for at gøre det.
Tag med på samråds-deja-vu
Det kom tydeligt til udtryk på et samråd 28. januar, inden mediebolden begyndte at rulle. Her krydsede ministeren lige fra starten klinger med Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, over netop det spørgsmål.
Her er et referat af, hvordan det gik til, og vi starter med at give Eva Kjer Hansen ordet:
»Jeg vil bare sige til Maria Reumert, at det er ikke forkert, at vi forstærker indsatsen for vandmiljøet, fordi der er aftalt en reduktion af kvælstofudledningen. Det, vi opererer med, er, at der i den første periode ikke må ske en forringelse i forhold til i dag, og så kommer reduktionen med den målrettede regulering i 2019, 2020 og 2021.«
Derefter fandt Maria Reumert Gjerding det skema frem, som stadig står centralt i sagen, og som ligger til grund for grafikken til denne artikel.
»Der kommer som følge af landbrugspakken, ikke baseline, en merudledning i 2016-2019. Det vil jeg bare gerne bede ministeren bekræfte,« sagde hun efter at have læst op af skemaet.
Læs også: Her er overblikket: Sådan blev landbrugspakken til #gyllegate
Tilbage til Eva Kjer Hansen:
»Nej, det er ikke korrekt, der er en mindreudledning over årene. Hvis man ser på den samlede oversigt, står der minus 526 tons i 2016,« replicerede hun, inden hun også remsede op fra skemaet.
»Der er intet nyt i, at man regner baseline ind. Det har man altid gjort, også under den tidligere regering,« tilføjede ministeren.
Minister: Det er simpelthen forkert
Den røde miljøordfører fortsatte ordvekslingen:
»Det, vi taler om her, er effekten af regeringens landbrugspakke, som intet har med baseline at gøre. Baseline er, hvad der sker, hvis man ikke gør noget. Oven på den baseline lægger man en merudledning som følge af landbrugspakken. Det er det, der står, i dette regnestykke. Det betyder altså, hvis vi fokuserer kun på regeringens landbrugspakke, så sker der en merudledning i de første fire år.«
Eva Kjer Hansen:
»Det er simpelt hen forkert. Tallene er, som jeg lige har nævnt. Altså, det er, som om man aldrig hører efter, hvad jeg svarer på samrådsspørgsmålene. Det er, som om Maria Reumert fuldstændig overser de tiltag, der også ligger i pakken. Det er derfor, jeg kan sige de tal, som jeg gør, med en reduktion over årene.«
Rød ordfører: Jeg hører altid meget omhyggeligt efter
Maria Reumert Gjerding garanterede miljøministeren, at hun ‘altid hører meget omhyggeligt efter’.
»Jeg skal spørge helt enkelt: Er ministeren ikke enig i, at baselineeffekten ville være der, uanfægtet af om regeringen lavede sin landbrugspakke eller ej. Det er nærmest definitionen på baselineeffekten. Det er spørgsmål 1. Spørgsmål 2 er, kan ministeren så ikke også bekræfte, at udledningen af kvælstof til vandmiljøet er højere med landbrugspakken end uden landbrugspakken?«
Og det sidste ministersvar, vi besværer læserne med i denne artikel:
»Jeg kan bekræfte spørgsmålet i forhold til baselineeffekten, og jeg kan konkludere, at vi reducerer udledningen med de initiativer, der indgår i landbrugspakken, som indgår sammen med baselineeffekten, som er den helt almindelige måde at lave regnestykket på.«
På samme samråd nævnte Eva Kjer Hansen i øvrigt også, at der skal foretages yderligere undersøgelser af pakkens konsekvenser på nitratforurening af drikkevandet. Også den debat har siden taget fart.
Læs også: Landbrugspakke giver milliardregning for at holde drikkevandet fri for nitrat
Se samrådet fra 28. januar i sin fulde længde (for de særligt interesserede og tålmodige)
