Vi smed vores udsorterede batterier i store huller - nu kan vi ikke få dem op
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi smed vores udsorterede batterier i store huller - nu kan vi ikke få dem op

Illustration: Polfoto

For ikke så længe siden var Danmark et af de lande, som smed en del af borgernes omhyggeligt sorterede batterier ned i et stort hul. Helt frem til 2009 var det almindelig praksis at dumpe brunstens- og alkaline-batterier på landets lossepladser.

Det skete vel at mærke, uden at nogen noterede, nøjagtig hvor de ligger. Batterierne giver ikke anledning til lokal forurening, men konsekvensen er, at selv i dag kan vi ikke hente batterierne op og genanvende dem.

»Batterierne er ikke lagt et bestemt sted. De kommer ind i lag sammen med alt muligt andet affald. Det er sådan, man driver et affaldsdeponi. Affaldet kommer ind og bliver tippet af. Så ligger det lag på lag,« fortæller Finn Reinholdt Jensen, der er ingeniør i firmaet AV Miljø, som bl.a. driver et deponi på Avedøre Holme.

Blandet og most ned i et hul

Sådan foregår det alle steder. Kun affald med asbest og miljøgiften PCB bliver registreret selvstændigt på lossepladsen. Ellers ligger isoleringsmateriale sammen med andet bygge- og anlægsaffald, farligt affald og altså også batterier i lag, dog ikke blandet med farligt affald.


»Problemet er, at alt affald bliver blandet og most ned i et hul. Derfor er det ikke nogen, som ved, hvor batterierne ligger,« siger Dansk Affaldsforenings ekspert i deponier, specialkonsulent René Møller Rosendal.

Han har intet overblik over, hvor mange batterier der ligger på lossepladserne.

»Og jeg tror heller ikke, at der er nogen andre, som ved det,« siger han.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger batterier fra indsamlinger gennem 40 år.«

Læs også: Danskerne smider fire ud af ti batterier direkte i skraldespanden

Når René Møller Rosendal skal beskrive den danske praksis med at bede borgerne sortere deres batterier for derefter alligevel at køre dem på lossepladsen, siger han meget direkte:

»Det er hul i hovedet. Det svarer til at udsortere det grønne affald og så alligevel smide det i affaldsovnen bagefter.«

Ifølge Stena Recycling, som i dag videresorterer batterier fra så godt som alle danske indsamlinger, kunne batterierne sagtens genanvendes, også da Danmark stadig smed dem på lossepladsen. Men det var dyrere.

»Det var udelukkende et spørgsmål om økonomi. Vi havde kun en eller to kunder. Alle andre valgte at køre på deponi,« siger firmaets produktområdechef for farligt affald, Jakob Høy.

EU strammede op

Først da EU i 2009 strammede reglerne og forbød at dumpe batterier på lossepladserne, stoppede den danske praksis.

»Det var godt, at EU lavede regler for det,« lyder det fra Jakob Høy.

Han oplyser, at Stena Recycling ikke får flere batterier til sortering og heller ikke meget gamle batterier. Intet tyder altså på, at batterierne kommer op af lossepladserne.

Læs også: Forsker: Læg fem kroner i pant på nye batterier

Jakob Høy påpeger, at konsekvensen af at dumpe danskernes udsorterede batterier har været store.

»Mange har vidst, at batterierne havnede på deponi. Så har de bare smidt dem ud, fordi de har følt, at det var lige meget, om de sorterede dem fra. Den kultur skal vi have vendt. Vi skal have klargjort, at der er en forskel, og at batterier gen­anvendes,« siger han.

Læs også: Køkkenmøddingen anno 2007

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt frem til 2009 !?!

Det skurrer forfærdeligt:
"Danmark som klimaduks"
"Danmark som 100% fossilfri nation"
osv. ...
...og imens vi redder det globale klima med vindmøller sviner vi bare løs ganske ublu i det lokale miljø.

Naturligvis skal man ikke være alt for naiv, men det er da om ikke andet, så en politisk temmelig varm kartoffel. Og gad vide hvor Danmarks naturfredningsforening, greenpeace osv. har gemt sig i denne sag? Der må jo ligge et meget stort oprydningsarbejde forude.

For resten, gad vide hvad der ellers gemmer sig på de ikke så gamle lossepladser !?

  • 10
  • 3

Hvordan kan det overhovedet ske?
Jeg har i meget lang tid sørget for at mine brugte batterier blev samlet i en pose og afleveret på genbrugs centralen. Kan det virkelig passe at man så bare har smidt dem i et tilfældigt hul i jorden?

Hvorfor har man så overhovedet lavet et system til indsamling?

Det er næsten ubegribeligt.

  • 15
  • 0

Det er godt nok mange år man har sorteret batterier fra og afleveret dem for sig, til ingen nytte. Hvorfor har nogen taget den beslutning at blande batterierne med andet affald igen! Det virker da ikke logisk.

  • 8
  • 0

Naturligvis skal man ikke være alt for naiv, men det er da om ikke andet, så en politisk temmelig varm kartoffel.


Naaa Anders Fogh var statsminister frem til 2009, så dengang var der ikke den store "grønne" bølge inden på borgen...

Og gad vide hvor Danmarks naturfredningsforening, greenpeace osv. har gemt sig i denne sag? Der må jo ligge et meget stort oprydningsarbejde forude.


Gemt sig? Hvem siger de har gemt sig? Når der er en blå regering er det nok bare letter at få miljøproblemer gennem EU end gennem folketinget :) Det kan man så tænke lidt over... Og hvad har de organisationer med oprydningsarbejdet at gøre?

  • 9
  • 6

Inden for samme kontekst kunne jeg godt tænke mig at vide hvorfor mineraluld også havner i deponi. Er det ikke muligt at genanvende det ved at smelte det med i produktionen af ny mineraluld på samme måde som man gør med glas og metal?

  • 4
  • 1

Hvis ikke miljøorganisationer skal råbe vagt i gevær, hvem skal så?


Mig bekendt har det da været kritiseret i mange år at vi sorterede affald, og at det bare blev blandet sammen... Enten på lossepladsen eller i forbrændingsanlægget... Det er ikke noget miljøorganisationerne har holdt hemmeligt eller ikke kritiserede... Det har bare ikke været nogen hemmelighed at det har været billigere at grave et hul i jorden... Det har også været fremme i aviserne med jævne mellemrum, men så længe der ikke er nogen (ud over miljøorganisationer) der forsøger at råbe politikker op, så ændres der ikke noget...

Mig bekendt så var det først oppe i 2003-2005 at man rigtigt begyndte at sorterer batterier, da man fra 90'erne og frem påstod at der ikke var tungmetaller i de fleste batterier og derfor kunne smide dem ud med husholdningsaffaldet...

Jeg kan ikke lige finde noget officielt på det, men her er en artikkel... http://www.b.dk/danmark/vi-smider-millione...

  • 3
  • 1

Hvordan kan det overhovedet ske?
Jeg har i meget lang tid sørget for at mine brugte batterier blev samlet i en pose og afleveret på genbrugs centralen. Kan det virkelig passe at man så bare har smidt dem i et tilfældigt hul i jorden?

Hvorfor har man så overhovedet lavet et system til indsamling?

Det er næsten ubegribeligt.


Nej, som det også fremgår af artiklen [dog ikke særlig tydeligt] er det kun brunstens- og alkaline-batterier man har smidt på lossepladsen efter indsamlingen. Mere forurenede batterityper som f.eks NiCd og mange andre typer der genanvendes, sorterer man manuelt fra før brunstens- og alkaline-batterier derefter bliver smidt på lossepladsen.
Grunden til at man så har valgt at indsamle alle typer batterier samlet alligevel, er at mange folk ikke kan kende forskel på f.eks. NiCd- og NiMH vs.brunstens- og alkaline-batterier eller ikke kan huske forskel på hvilke typer der skal til genbrug og hvilke man bare kan smide i skraldespanden. Desuden er der flere der bliver fristet til bare at smide NiCd- og NiMH batterier ud, hvis man alligevel skal smide brunstens- og alkaline-batterier ud.
Så i stedet har man valgt en politik, hvor samtlige typer batterier skal afleveres til genbrug og så sørger de for sorteringen, hvor nogle typer genanvendes og andre typer smide på lossepladsen.

Det fik jeg at vide for mange år siden, så siden smed jeg bare brunstens- og alkaline-batterier i skraldespanden, mens jeg afleverede andre batterityper til genbrug, da jeg godt selv kunne kende forskel og vidste at brunstens- og alkaline-batterier alligevel havnede samme sted som hvis jeg smed dem i skraldespanden. På den måde lettede man også sorteringsarbejdet for dem der manuelt sorterer indsamlede batterier i forskellige typer.

http://www.bofa.dk/fundanemt/files/skoletj...

Behandling
Indsamlede batterier sorteres manuelt i typer. Sorteringen foregår både lokalt hos indsamlere og modtagestationer og centralt hos Kommunekemi.
Følgende batterityper sendes til oparbejdning, hvor metallerne genanvendes:
• Blyakkumulatorer
• Knapcelle batterier
• Kviksølv batterier
• Lithiumion batterier
• NiCd batterier
• NiMH batterier

Brunstens og alkaliske batterier deponeres. Batterierne indstøbes enten i beton eller indhylles i en membran.
Behandlingen foregår ikke i Danmark, så batterierne bliver eksporteret til fx Tyskland, Frankrig, Sverige eller Holland. Kommunekemi har dog opbygget faciliteter til behandling af kviksølvholdige batterier.
Åbne NiCd-batterier behandles på Kommunekemi, hvor elektrolytten tappes af og resten eksporteres til genanvendelse i Frankrig.
Arbejde med stoffer og materialer, der indeholder mindst 0,1 % cadmium eller cadmiumforbindelser er omfattet af kræftbekendtgørelsen.

Bornholm
Bornholm, eller rettere Bofa, var først i landet med husstandsindsamling af batterier. Brugeren tager en vilkårlig plasticpose. De kasserede batterier puttes i posen og hænges på skraldestativet. Så tager skraldemanden posen med, når han henter skraldesækken. Sætter man sækken ud til vejen, så anbringes posen blot ovenpå sækken.
Når skraldemanden kommer til Bofas forbrændingsanlæg med affaldet, afleveres batteriposerne i en kasse beregnet til disse. Når kassen er fuld køres den til Bofas genbrugscenter i Vestermarie for sortering.
Batterierne sorteres efterfølgende i batterier til genbrug, miljøskadelige batterier og alle de øvrige,
som deponeres.

  • 9
  • 0

Alle har vidst at batterier er svært forurenende, hvordan dælen har dette kunne lade sig gøre?

Synes alt for ofte at blive skuffet over de folkevalgte.

  • 3
  • 3

Bemærk at dette næppe er en stavefejl. Det refererer tilsyneladende til at man har sorteret batterierne, og deponeret dem som ikke forurener. Derfor er skandalen ikke helt så stor. Problemet er mere at de kan genbruges i dag, hvilket man ikke tog højde for op til 2009.

  • 8
  • 0

Jeg har et antal Makita 18V 3Ah batterier, som jeg ikke smed ud, da jeg tænkte, at jeg måske kunne tage nogle celler fra et batteri og udskifte i et andet. Foranlediget af artiklen søgte jeg lidt på internettet og fandt ud af, at sikkert kun en celle er død - det ene som hele tiden moniteres om batteriets tilstand og dermed er "on".

Derudover viser det sig, at batteri "monitor" kredsen dømmer batteriet ude, hvis spændingen falder kritisk lavt og hurtigt. Med andre ord er mine batterier sikkert slet ikke dårlige, men dårligt behandlet af mig for lige at save den sidste del ned, selv om rundsaven knapt kunne trække.

Når kredsen har dømt batteriet ude, så kan den ikke umiddelbart "reset"es. Batterierne kan måske atter genoplades med andre ladere.

Mange af denne type batterier smides måske ukritisk ud, selvom der er masser af liv tilbage. En hjemmeside som beskriver hvordan man kan klare denne type problemer kunne måske spare en del batteriaffald samt foranledige nogle entreprenører til at genstarte computer og værktøjs Li-ion batterier og give dem et nyt liv.

Er der andre som har erfaringer med ovenstående og er der allerede nogle, som har set på måder at hjælpe "ikke fejlende" men udedømte batterier tilbage til livet og spare os indkøb af helt nye?

  • 7
  • 0

Nej, som det også fremgår af artiklen [dog ikke særlig tydeligt] er det kun brunstens- og alkaline-batterier man har smidt på lossepladsen efter indsamlingen. Mere forurenede batterityper som f.eks NiCd og mange andre typer der genanvendes, sorterer man manuelt fra før brunstens- og alkaline-batterier derefter bliver smidt på lossepladsen.

Jeg ved ikke præcis hvornår EF/EU lovgivningen kom på området, men jeg ved at fx Varta i slutningen af 1980'erne gjorde meget ud af at fortælle at deres engangsceller var fri for kviksølv; derfor kunne man smide dem i husholdningsaffaldet! Der var heller ikke så mange genopladelige batterier dengang. Mobiltelefonerne var ikke så mange og de fleste var "bærbare" (i en taske eller i en skulderrem) og med lukkede bly/syreakkumulatorer. Det var først da der det blev almindeligt med genopladelige celler i de almindelge størrelser for konsummarkedet at det blev et problem at sondre mellem farlige og forholdsvis harmløse celler.

Hvis de pågældende celler er forsvarligt "udsorteret", er der ingen tungmetaller i deponierne og problemet er vel langt mindre end fx de nedlagte tankstationer, hvor der vel i alle tilfælde er blyrester fra den tid, hvor oktantallet blev hævet med tetraetylbly!

John Larsson

  • 1
  • 1

Jeg arbejdede omkring 1999-2000 for en genbrugsstation, der VAR sotering, men hvad, der skete med batterierne- de blev støbt ned i beton og dumpet.

Nu bruger jeg bla høreapparatbatterier, som jeg førhen afleverede på mit apotek, når jeg hentede nye.

i min kommune kan jeg køre til genbrugsstationen (2 x 15 km- på knallert!) eller apoteket (2 x 10 km).

Jeg må indrømme, at både sparepærer og batterier ryger ud i skraldespanden. (Her er er ikke hverken kemikalie- eller batteriservice!)

Hvorfor er det ikke muligt, at man kan aflevere brugte, hvor de er købte?!

Da, den biks, hvor vi har købt (og afleveret brugte) lysstofrør rt lukket. Ved jeg skutte, hvad vi gør.

Mvh
Tine

  • 1
  • 4

Man organiserer indsamling med et "grønt" formål, men derefter glemmes alt det grønne.
Man kan jo nævne sortering af husholdningsaffald, som efterfølgende blev blandet sammen.
Politikerne bør ikke iværksætte noget som helst, før hele kæden er på plads, og med en grundig vurdering om det reelt kan svare sig.

  • 3
  • 5

Da jeg kom til Philippinerne for mere end 10 år siden, flød det med brugte batterier overalt også i køkkenhaven. Jeg arrangerede en indsamling, hvor jeg betalte de der afleverede brugte batterier. Jeg sørgede for, at de blev deponeret i en cementbox et sted hvor det aldrig regner. Kampagnen virkede. De vilde smider ikke batterier vildt om sig længere.
Jeg nægter at tro på, at man i gamle Danmark har været så dumme, som indlægene antyder.

  • 1
  • 4

Man kan jo nævne sortering af husholdningsaffald, som efterfølgende blev blandet sammen.

Kildesortering er noget der virker fuldt nogle steder og andre på lavblus hvor folk kun afleverer flasker, papir og noget kemi.
Jeg bor i en stor bebyggelse hvor jeg ........ for ikke at starte en off-topic.........blot vil nævne mange etniske tilhørsforhold, vi bruger stadig nedfaldsskakter og det er nok ikke sundt alt det der går deri, dog er pap- og storskraldscontainerne på stedet flittigt anvendt.

  • 1
  • 1

Folk, der i mange år har kørt for vognmænd som afleverer ting på lossepladsen kan fortælle skræmmende historier, hvis man spørger lidt ind til det - bl.a. nogle konkrete om Klintholm IS (også kendt som Kummunekemis Deponeringsplads)
For at komme af med så meget af det modtagne materiale og dermed undgå at fylde deponiet op for hurtigt knuser man beton og andet byggeaffald og sælger det som vejfyld.
Praksis var så at man så fornuft i også at knuse den indkomne asbest og blande den med i mixet og ligefrem få lidt penge for det.

Det skulle nok kunne rive lidt i lungerne hvis man cykler af en tør, støvet grusvej om sommeren hvori "gruset" består delvist af asbest.
Efter signende skulle det være en offentlig hemmelighed i brancen og helt normalt at offentligt ejede deponier gør "hvad der er nødvendigt" for at holde en rimelig økonomi.

Ligeledes er der forfærdelige historier (ikke fra vognmænd, men fra ansatte Ingeniører) om hvordan Kummunekemi A/S (idag Nordgroup A/S eller blot kaldet NORD) i 80'erne systematisk overskred grænseværdierne i røgen fra forbrændingen for bl.a. dioxin og tungmetaller....når det skete så gik direktøren personligt op og ændrede i rapporterne.
Ligesom han for passende betaling efter signende åbnede for den rørledning som nabofabrikken, det ligeledes offentligt ejede Tjærekompagniet/Tarco tidligere havde brugt til at dumpe diverse ting fra produktionen i Storebælt, men som blev lukket da verden blev mere miljøbevidst.
Aflukningen af rørledningen var sket på et område som KommuneKemi's havde kontrol over og kunne derfra genåbnes hvis man havde passende adgang (det havde direktøren).
Samtidig sparede man på støttebrændslet så affaldet ikke blev forbrændt korrekt og resulterende slagger dermed var fuld af restprodukter. Det var kendt, for det havde de selv internt regnet på, at en minimal forøgelse af støttebrændslet ville have medført fuld omsætning, men det ville man af økonomiske årsager ikke. Om det drives på samme vis i dag ved jeg ikke, men "old habits die hard" og alle kommuner skal jo spare...

Nu vi er ved Nyborg så følger historien om hvordan dele af det stærkt forurenede banelegeme blev udlagt som boligområde...det foregik ved at man først lagde et advarselsnet ud, kørte lidt frisk jord ovenpå og derefter solgte jorden til borgerne som ved enhver anden udstykning...man forestiller sig en situation hvor borger, udvidende om fortidens handlinger graver i jorden, med ambitionen om at lave en køkkenhave og dyrke sund mad til sine børn, men i processen støder på advarselsbånd om at her skal man ikke grave dybere og bestemt ikke dyrke noget til indtagelse - personligt ville jeg nok være lidt i chok over at gøre sådan en opdagelse ;)

Ak ja, foregangsland for affaldshåndtering var vi dengang - man kan kun gisne om hvad der bliver begået af uhyrligheder i lande hvor man er mindre optaget af den slags.
Pumpning af kemikalierholdigt affaldsvand fra tekstilfremstilling direkte ned i grundvandet gennem en boring hos visse Indiske fabrikker er ret kedelige eksempeler, men de laver til gengæld også ret billige tekstiler.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten