Vi skal spare på energien i Danmark: Men hvordan gør vi det?

17. august 2022 kl. 05:00137
Vi skal spare på energien i Danmark: Men hvordan gør vi det?
Illustration: Dyfrain/Bigstock.
I flere europæiske lande er der allerede lagt planer for besparelser på el og gas, når forsyningerne bliver kritiske. Herhjemme er det ikke rigtigt kommet på dagsordenen endnu, så det kan l læsere på ing.dk være med til. Hvad er dit forslag?
Artiklen er ældre end 30 dage

I 1973 havde vi oliekrisen, hvor de arabiske lande begrænsede olieproduktionen som følge af Yom Kippur-krigen. Og danskerne lærte at lukke flere af hjemmets rum, bygge forsænkede lofter og tage uldsokkerne på.

I dag har vi energikrisen som følge af Ukraine-krigen. Hele hele Europa skal lære at spare på både gas og strøm.

De første initiativer er sat i værk: I Berlin er lyset slukket på offentlige bygninger, og andre steder i landet slukkes trafiklys udenfor myldretiden. Temperaturen er sænket i svømmehaller og offentlige bygninger, og plejehjem indkøber elektriske varmetæpper i stor stil. Udstillingsbygninger kan lukkes helt ned, og selv belysningen på byens populære julemarkeder er til diskussion.

Mørke i hytten

Norske politikere og elselskaber har lagt planer for egentlig rationering: Først ryger strømmen til fjeldhytterne og gadebelysningen. Dernæst slukker strømmen i udvalgte områder flere timer om dagen. Og som en advarende pegefinger er private truet af voldsomme afgifter, såfremt de overskrider deres kvote.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alt sammen for at sikre energiforsyningen til sygehuse, forsvar, politi og internetservere.

I Spanien fik udfordringen et ufrivilligt komisk skær, da landets premierminister foreslog offentligt ansatte at droppe slipset for at kunne spare på aircondition. Nu er ideen omsat til konkrete begrænsninger: Aircondition må ikke stilles til mindre end 27 grader i årets varmeste måneder og ikke højere end 19 grader i vintermånederne. Ude på gaden skal butikkerne slukke for lyset i vinduesfacaderne fra klokken 22.00 om aftenen.

Elpriser og våben

Herhjemme har vi endnu ikke set nogen forslag fra hverken politikere eller elselskaber. Vi lever endnu med lyse aftener, og gaslagrene er ved at blive fyldt op. Men både gas- og elmangel vil kunne ramme landet, og så bliver der brug for gode råd, hurtige løsninger og nemme tips.

På sociale medier dukker emnet stadig oftere op til diskussion. Blandt andet fra Magnus H. Gottlieb, der betegner sig selv som energinørd på Twitter. Her trækker han en direkte og makaber beregning mellem energibesparelser og priser på udstyr til forsvaret af Ukraine: *Der er mange gode grunde til at spare på energien - og især gassen, i lyset af #Ukraine. Men hvad betyder de konkrete besparelser, sådan målt i Putins militærbudget? *

Et af forslagene fra Magnus Gottlieb, der får hans følgere på Twitter til at bidrage med beregninger. Illustration: mhg.

Kom med et spareforslag

Et eksempel: Hvis du skifter 20 sparepærer til LED, sparer du vel 150 W. Lad os sige 6 timer i døgnet i snit. Så bliver det til et mindre forbrug på 329 kWh pr. år. Antag 20 procent gas i elmixet med virkningsgrad på 70 procent. Så får jeg det til ca. 14 dollars om året - eller halvanden håndgranat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På ing.dk samler vi alle jer læseres ideer til energibesparelser med al den tekniske indsigt, I besidder.

Og det er ikke for at beregne militært udstyr, men for at samle og dele de bedste forslag og regne på, hvor meget energi, vi som samfund kan undvære, hvis vi tager jeres forslag til os.

Skriv forslag ind i kommentarsporet her under artiklen. Lad os dele idéer.

137 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
137
18. oktober 2022 kl. 11:26

Det er et estimat af mit energiforbrug, sammenlignet med andre lejligheder i ejendommen i samme periode.

132
17. oktober 2022 kl. 20:25

Gasdrevene varmepumper? Gasdrevne varmepumper bør kunne reducere det primære energiforbrug med ca. 80%, og dermed reducere varmeudgiften til mindre end før krisen. Dette må kunne hjælpe på energiforbruget både i små anlæg i huse med indiduel gasforsyning, og i store anlæg til fjernvarme, der nu er gasdrevne. Synes ikke at være en brugt mulighed?

131
28. august 2022 kl. 10:29

Solvarme på huse og fjernvarme med damlager

Johanne Duus

Har du et bud på hvad en samlet fjernvarme-pakkeløsning koster der omfatter: Projektforslag, projektering, køb af arealer, solfangere, damlagre, elkedel, lagertank, varmepumpe, rørnet, varmevekslere, montering, graving o.a, for at kunne levere 18,1 MWh ude hos forbrugerne ?

130
28. august 2022 kl. 09:03

Solvarme på huse og fjernvarme med damlager Ved at opsætte en solfanger på taget til opvarmning af varmt vand og gulvvarme/rumopvarmning kan man få en hel del billig vedvarende solenergi ind i sin husholdning. Hvis man bor til leje i byen kan man foreslå at fjernvarmen laver solvarme med damlager. Et damlager kan opbevare solenergien i varmt vand. Det er meget, meget billigere at lave et energilager i varmt vand end at opbevare strøm i batterier. Solvarmen kan også lagres i andre byggematerialer som betongulve og tunge indervægge af beton og sten. En 4,8 kW solfanger fylder ca 4-5 m2 på taget. Et 6,75 kW solcelleanlæg, der laver elektricitet fylder ca 42 m2 på taget. En solfanger laver varmt vand. Solceller laver elektricitet. Søg evt. på www.solvarmedata.dk og se rigtig mange fjernvarmeværker i Danmark som bruger solfangere til fjernvarme.

128
23. august 2022 kl. 12:45

En masse forslag om hvor man kan spare en KWh eller to. Mon ikke man burde kigge mere kritisk på virksomheders forbrug hvor der står masser af maskiner og kører tomgang, lys I tomme haller, varme radiatorer i rum med a/c (har selv oplevet) o.s.v. o.s.v.

126
23. august 2022 kl. 06:59

11kW er en standard størrelse og rækker fint til en almindelig sparebruser, men bemærk; de er monteret i badeværelset. Den skal være noget størrer hvis den skal dække hele huset, med tab i rør...

124
22. august 2022 kl. 23:25

Jeg har lige monteret en fiks lille el-gennemstrømnings vandvarmer på badeværelset. Jeg håber derved at kunne slukke for gasfyret i sommerhalvåret. Gasfyret har et stort tomgangstab ved at holde sig selv og en 200 liter varmtvandsbeholde og 2*20 meter dårligt isolerede rør rør varme. Selvom en kWh el. er væsentlig dyrer end en kWh gas, vil der ligge en besparelse ved at der kun bruges el. når jeg åbner for hanen.

123
22. august 2022 kl. 22:11

Forbyde, ligefrem?

Kunne indstillinger ikke gøre det?

Nogle steder kunne belysning vel være et samfundsøkonomisk positivt valg.

("Forbudsdanmark")

122
22. august 2022 kl. 22:00

Forbyd alt belysning på alle de offentlige veje hvor der alene må køre biler.

Monter bevægelsessensorer og timere på alt offentlig udendørs belysning.

121
22. august 2022 kl. 20:04

Her er mit forslag:

Begræns antallet af indlæg brugerne kan skrive på ing.dk til 4 pr. dag og 12 pr. uge.

Bed brugerne om at slukke deres computere nu hvor de ikke længere skal bruge så meget tid på ing.dk.

119
20. august 2022 kl. 21:13

Morten Mortensen, personligt kan jeg ikke lide glaslåg, så jeg byttede med nogen, der ikke kunne lide uigennemsigtige låg.

118
20. august 2022 kl. 17:43

Jeg bruger sol opvarmet vand til en udendørs bruser i haven, men da solen ikke har skinnet så meget i dag, fyldte jeg ca. 10 poser med vand fra vandhanen, og smed dem i en balje med 70 gr. varmt vand fra vaskemaskinen. Poserne klipper jeg op, og hælder indholdet i en 10 l. balje, hvorfra jeg med en kande hælder vandet over mig. Der har tidligere være status forbundet med et stort forbrug, men blev vi lykkeligere af det.

115
20. august 2022 kl. 16:39

Vi snakker her om at fylde en hel medium gryde op med vand, og plumbe 2 æg i , og endelig ikke låg på fordi så koger det over. Eller 6 kartofler.</p>
<p>Rene - gør som mig! Køb glaslåg til dine gryder! Hvor jeg før kogte ved stilling 6-6,5 kan jeg nu koge ved 4,0-4,5, da jeg kan se bobledannelsen gennem glaslåget

Man kan også komme æggene i en lille kasserolle (som evt. kun benyttes til æg) fylde vand på til de er næsten dækkede, låg på og når vandet lige koger slukkes for blusset og der tages tid. Fra tre til ca. otte minutter, alt efter om de skal være blød- eller hårdkogte.

For nogen tid siden var jeg dog på loftet efter en gammel æggekoger. Jeg bilder mig ind det samlede energiforbrug her er noget nær det mindst opnåelige!?

114
20. august 2022 kl. 16:29

Hej. På Energistyrelsens Sparenergi https://sparenergi.dk/forbruger/el/madlavning/gode-rad-om-madlavning kan I læse, at man sparer op til 50 % ved at anvende låg. I kan spare endnu mere ved at koge færdig i høkasse, hvilket også anbefales på samme side. Hvis høkassen er ordentlig isoleret, tager det som regel ikke længere tid. I kan læse mere om madlavning i høkasse på www.cookit.dk. Venlig hilsen Lene W. Hartmann.

113
20. august 2022 kl. 16:19

Rene - gør som mig! Køb glaslåg til dine gryder!

Men hvorfor skal disse glaslåg være smarte og buede, så de er umulige at stable.

Jeg har et par gamle glaslåg der er plane og hvert passer til flere størrelse gryder. Det var nok for genialt, da det mindskede salget af grydelåg.

112
20. august 2022 kl. 16:11

Med cirkulation som # 84, spares opvarmning, da cirk. kredsen er indenfor klimaskærmen og derfor har højere temperatur og der er minimalt vandspild

Det er relevant, hvis man har brug for opvarmningen. Men det har man måske ikke en del af året. Den anden del af året kan man til samme pris få opvarmning via gasfyret.

Varmetabet fra rørene kan vurderes ud fra hvor hurtigt varmen tabes efter at røret er fyldt. De ti meter rør indholder ca. 3l vand, som taber 25 grader på et kvarter: 4kj/l x 3l x 25 x 4 [kj/h] = 1200kj/h ~300W. Med returrør også bliver det til 600W, ved konstant cirkulation. På et døgn bliver det til 14kWh. Hvis jeg kun har brug for varmt vand 3 gange i døgnet på dette badeværelse, bliver det 300kj * 3 = 900kj/døgn ~0,25kWh/døgn. Røret er isoleret, men isolering af rør er ikke så effektivt relativt til tykkelsen af isoleringen, som hvis det var en plan flade.

Mit gasforbrug om sommeren ligger på mindre end 10kWh/døgn.

Det er en forskel der kan betale en del vand.

111
20. august 2022 kl. 13:27

Køb glaslåg til dine gryder

Nolge af de ting jeg savner viden om når det kommer til denne slags råd. (inkl køleskabe mv)

Hvor mange ressourcer bruges der på at producere et ekstra grydelåg ?

Råstoffer, energi, CO2, emballage, transport, forurening, affaldshåntering af emballagen osv osv.

Sat op hvor megen strøm der spares over 20 år ?

Samt det forhold at vores strøm er 50% VE og det tal er stigende.

Så er der selvfølgeligt prisen, hvor mange æg skal man koge for at det nye grydelåg er tjent hjem ?

Sidst:

Hvad skal der til for at vi lærer os selv at løfte det jernlåg der følger med gryden, og dermed også lærer os at skrue lidt ned for effekten på komfuret ?

108
20. august 2022 kl. 11:02

Klassikeren er jo låg på og så lidt vand i som muligt.</p>
<p>Ja efterhånden meget gammel viden, men som stadigvæk er alt for kompliceret en problem stilling for mange. Jeg har forsøgt at oplyse venner/bekendte/kollegaer at de kan spare energi og tid.

Jeg har lagt mærke til en del personer med varmluftsovn som åbner ovnen mens blæseren kører på fuld kraft. Sluk da blæseren og vent et par sekunder, og undgå lidt varmespild.

En airfryer er desuden en genial ting til mange mindre ting. Er meget hurtig varm, og man undgår dermed at skulle varme en kæmpe stor ovn unødvendigt op.

104
20. august 2022 kl. 09:32

Klassikeren er jo låg på og så lidt vand i som muligt.

Ja efterhånden meget gammel viden, men som stadigvæk er alt for kompliceret en problem stilling for mange. Jeg har forsøgt at oplyse venner/bekendte/kollegaer at de kan spare energi og tid.

De får en total hjerne nedsmeltning og budskabet har ingen chance for at trænge igennem.

Fejlen jeg har gjort er at påpege det når jeg ser dem midt i deres madlavning og så tør de ikke eksperimentere. Eller føler sig forulempet over at jeg påpeger problemet. Må lige sige at de alle har været hankøn.

Vi snakker her om at fylde en hel medium gryde op med vand, og plumbe 2 æg i , og endelig ikke låg på fordi så koger det over. Eller 6 kartofler.

Pyih det er lidt hårdt at overvære.

103
20. august 2022 kl. 08:33

Apropos biler - min gamle traver om at fjerne kørselsfaradraget for at fremme samkørsel står jeg ved. Det er besparelser lige ned i foret for alle parter.

Arbejdgivere har en tendens til ikke at ville betale visse ansættelses grupper en løn der muliggør disse kunne have råd til at bo tæt ved arbejdet og derfor skal pendle. Og der er også mange i de ansættelses grupper som ikke kan få lov at arbejde hjemmefra.

Disse grupper vil du så fjerne penge fra og/eller bare generelt gøre deres transport til og fra arbejdet meget besværlig ?

102
20. august 2022 kl. 08:20

Hvis alle de steder hvor fjernvarmen brænder energi af uden samproduktion blev omlagt til samproduktion og varmpumpe.

Så kunne energiforbruget reduceres med ca 50%

Kunne de også lære at regulere indfyringen så kunne de, når vinden blæser, slukke for bålet og lade varmepumpen drive af billig vindmøllestrøm.

75% reduktion af brændsel til opvarmning er dermed ikke urealistisk.

101
19. august 2022 kl. 20:56

Apps findes allerede. Savner dog også widgets. Jeg benytter selv “Watts” fra SEAS. Hvis du logger ind med nem-id kan du se dit historiske elforbrug på timebasis og din strømpris flere timer frem. Virker fint selvom jeg ikke er SEASkunde

100
19. august 2022 kl. 15:47

Klassikeren er jo låg på og så lidt vand i som muligt.

Men jeg har lagt mærke til, at når jeg bruger ovnen til madlavning er kwhforbruget fordoblet den dag.

Så en effektiv sparemetode er etgrydesmad på transportabel induktionskogeplade. Det sparer også opvask.

99
19. august 2022 kl. 13:59

I den kommende vinter vil elprisen nok variere fra 'tæt på nul' til 'horribel' alt efter hvor meget vind vi har i systemet.

Det må være simpelt at lave en app med tilhørende widget, hvor widget viser elprisen lige nu (gerne i grøn til rød nuance), laveste elpris de kommende 24 timer og evt klokkeslet for denne.

Det vil nok være en stor hjælp for dem, der ikke lige véd hvor de skal finde disse data - eller bare ikke gider.

Selv med en fastprisaftale er mange nok indstillede på frivilligt at flytte opladning af elbil, tøjvask, opvaskemaskine m.m. til de mest samfundsøkonomisk fornuftige tidspunkt.

Alle data kan f.eks. findes her - det må være nemt at lave en app for dem, der kan:

https://elpris2tarif.wen.dk/

(Hvorfor er det ikke Energinet, Radius eller andre, der gør det?)

98
19. august 2022 kl. 13:36
  • Lav en analyse af samtlige offentlige tage. Kan de bære solceller (alt. grønt tag)?. Eks perrontage, gymnastikhaller eller varmeværker.

  • Stil krav til ovenstående for alle nye tage. Få evt. fundet løsninger så det indgår i taget istedet for ovenpå taget

  • Kan man trække strøm/energi ud af vores regnvandshåndtering?

  • Stop standby-forbruget eks. skærme på kontoret mm når de ikke anvendes. Sluk evt helt udenfor arbejdstiden.

  • Find ud af om der kan laves et obligatorisk system til tæt kolonnekørsel på store veje, for at begrænse vindmodstanden.

97
19. august 2022 kl. 13:21

Hej Svend

Forskel på cirkulation og "lade vandet løbe" til det bliver varmt er flg.

Når vandet løber, erstattes det i vandvarmer, af vand med jordtemperatur. Dette skal opvarmes. Oveni øges vandforbrug.

Med cirkulation som # 84, spares opvarmning, da cirk. kredsen er indenfor klimaskærmen og derfor har højere temperatur og der er minimalt vandspild

96
19. august 2022 kl. 11:47

Overflødig spild emballage koster ufatteligt mange ressourcer, energi, forurening og penge !

Har lige været afsted på cykel for at købe ind.

Der så jeg 1 pakke langelænder på spot tilbud til 12,-

4 stk pølser i en kraftig plastik pose hvor der snildt kunne have været 8 stk.

10 stk ? Det mener jeg ville ikke have været umuligt at få plads til !

12 stk ? Så skulle emballerings processen have været anderledes, men stadigt muligt med samme mængde plast.

Dvs 2 til 3 gange så meget plastik som nødvendigt !

Vægt af indhold vs emballage skal på alle leder og kanter ressource og energi optimeres !

Da producenterne ikke selv kan finde ud af det, så er det helt oplagt at de skal bløde voldsomt megen emballage afgift på fabrikken.

95
19. august 2022 kl. 10:46

For at spare på el og varme med mindst mulig mistet komfort er det værd at følge sit forbrug på daglig basis, så man stadig kan huske hvad man egentlig gjorde, og sammenholde det med forbruget.

Det giver så en god list over de vaner man kan ændre og hvad det vil betyde.

Mange af de generelle spareråd det vælter frem med, er simpelthen for generelle.

94
19. august 2022 kl. 10:26

Jeg har ikke cirkulation på brugsvandet og har tænkt på det af og til, fordi jeg har ti meter til det sidste tappested.

Lidt observation viser, at det ville koste mere varme end den lille smule mere vand jeg bruger ved at lade det løbe til det er varmt. Det varme vand i røret er alligevel koldt efter 15 minutter.

Med cirkulation, også med smart styring, ville der være 20 meter rør til at tabe varme i stedet for de blot 10 meter.

92
19. august 2022 kl. 10:14

Alle ture under fem km foregår på cykel. Hvis vi cykler de korte ture i stedet for at starte bilen, fjerner vi potentielt 1/3 af alle bilture i DK (5% af de kørte km, mange kørt med kold motor). Måske er der ligefrem nogen, som kan undvære bil nr. 2 - eller 3...https://www.facebook.com/hashtag/altunderfemkm

90
19. august 2022 kl. 09:45

kan jeg skære væk. 365 dages transport af en person plus diverse gods. 5000km ca 50kw/h jeg benytter på 10 ende år den allernyeste og hurtigst udviklende transport teknologi.

jeg har erfaring med alle kendte "gamle" transport teknologier, både personlige og offentlige. og ingen kommer i nærheden af el-cyklens effektivitet.

komfort, energi, økonomi, trængsel, støj, vedligehold, forurening, gennemsnits hastighed.

jeg bor i en (stor) by der har tilbudt mig arbejde, fritid, kultur og natur i en op til 20 km omkreds.

jeg kan ikke skære en eneste watt/time væk. og regner ikke med at nogen transport teknologi kommer til at overgå el-cyklens mange fordele, de næste 100 år.

89
19. august 2022 kl. 09:35

Målrettede informationer og vejledning - ja tak</p>
<p>Jeg vil gerne foreslå at ING laver en top 10 liste på hvilke tiltag der vil være mest energibesparende for forskellige grupper i befolkningen og virksomhedstyper.

De mange bække små, må vel være øverst på alle listerne ?

Derefter kan vi sagtens opliste dem efter enkelt størelser fra punkt 2 og ned.

Men skal det mon ikke også listes efter økonomisk rentabilitet ? Altså 2 lister hvor den ene sorteres efter mængden af sparet energi, og den anden liste efter tilbage betalingstid eller øget tidsforbrug (her tænker jeg f.eks cykling vs bil)

88
19. august 2022 kl. 09:27

I Spanien fik udfordringen et ufrivilligt komisk skær, da landets premierminister foreslog offentligt ansatte at droppe slipset for at kunne spare på aircondition.</p>
<p>Det er da ingenting. Da Ingeniøren bad sine læsere om forslag til at spare på gas og el vældede det ud med forslag om at spare gramvis af emballage årligt ved at købe refillpakker.

Prøv du at regne på de mange bække små !

Først ved daglige 5 gram sparet emballage pr husstand, gange tallet med 365,25, gange dette resultat med 200 millioner husstande (EU/EØS)

Denne total vægt af overflødig emballage skal jo produceres og der skal hentes en del flere ressourcer end vægten af emballagen samt en masse energi til at frage råstofferne til emballage fabrikken. Energi til at producere emballagen, energi til bortskaffelse af det affald der optår fordi man ikke kan udnytte råstofferne 100%. Her efter skal emballagen pakkes i yderligere emballage, og transporteres til produenter: Som udpakker spild emballage fra spildemballage inden de propper deres varer i spild emballage.

Kæden er ret lang og når varen er kommet til ud slutbrugerne sorterer vi den nøjsomt hvorefter der kommer lastbiler og henter det, fragter til genbrugsfabrikker der bruger energi på eftersortering inden det genbrugte spildemballage emballeres og sendes videre!

Slutteligt skal alt det spildemballage som ikke var genanvendeligt alligevel, også emballeres og sendes videre til hvor det nu hører hjemme.

Dertil så kommer der hele cirkusset med pakketrans, hvor små vare vogne pisker rundt med varer i dobbelt/trippelt overflødig emballage som nu ofte kan tælles i kilo pr uge i steder for de sølle 35 gram/uge jeg bad dig om at regne på til at starte med.

Overflødig spild emballage koster ufatteligt mange ressourcer, energi, forurening og penge !

87
19. august 2022 kl. 08:12

Min gennemstrømnings vandvarmer model termix one siges at bruge 3 liter varmt fjernvarmevand i timen på at holde stikledningen varm så man hurtigere får varmt vand.

Men når huset er tomt og om natten (08.00-14.00) samt 23.00 - 07.00) er der ingen forbrug på varmt vand.

Overvejer lidt om man, kunne integrere alarmen med en ventil så der lukkes for tilgangen til vandvarmeren når alarmen er aktiveret og der dermed ingen er hjemme.

Men jeg ved ikke om det er så lidt energi der bruges så det ikke er det værd at lave.

PS. Der skal selvfølgelig være en manuel override til hvis man har brug for varm vand til et bad om natten f.eks

86
18. august 2022 kl. 21:31

I varmtvands beholderens kolde tilgang monteres flow kontakt. Ved tapning af varmt brugsvand, aktiveres kontakt og VV cirkulation starter. Ved VV strengens ende er der en termostat der bryder for cirkulation når temp. når f. eks, 40 C.

I praksis starter ethvert toiletbesøg med at åbne den varme hane kortvarigt. Efter tid, vil der være varmt vand til rådighed til bad og håndvask. Tiden kan udnyttes til f.eks. tand børstning eller toiletbesøg.

Det elektriske udstyr kan installeres fortrådet, omkring vandvarmeren. Både vand og energibesparende.

85
18. august 2022 kl. 20:17

Sæt urstyring på din varmtvandscirkulationspumpe. Og fintun drifttiderne. De fleste gasfyr har et ugeur der kan programmeres frit for hver ugedag. . Hvis ikke, så indskyd et af samme type som til julelyskæden.

Er du mere fiks på fingrene, så lad cirkulationspumpen styre af bevægelsesføler på badeværelset. 1-2 min tænding bør være fint til at der er varmt vand fremme, når det skal bruges. Personligt har jeg ikke mulighed for at trække skjult kabel mellem 2 badeværelser og pumpen. Bud på pæn og betalbar trådløs løsning modtages gerne :-)

83
18. august 2022 kl. 19:10

Brug dit (over)tøj en dag mere

Er der nogle does/donts m frysevarer?

82
18. august 2022 kl. 16:47

Standby forbruget for nogle apparater er stort. Det er en gammel traver, men aligevel bemærkelsesværdigt. Disse energityve er lette at finde: hvis de er bare lidt varme i standby, så spilder de energien.

Udover diverse strømforsyninger, som er velkendte enregityve, så er der også ældre TV og lignende apparater. For disse er et tænd-sluk ur (kl.24 til kl.18 måske løsningen ?

Jeg har i særklasse to energityve:

  • min TV Boks (aht. fibernet) som bruger 18 W
  • min internet router (WiFi til alverdens apparater) som bruger 15 W

Afhængig af familiens rytme (WiFi til skolebørn ?) så kan et tænd-sluk ur virkelig spare. Bare TV-boksen kan slukkes fra kl.24 til kl.18. Det er 120 kWh/år. WiFi er meget familie-rytme afhængig, men kan være mellem 50 og 100 kWh/år.

Måske ikke så meget, men mange bække små ....

P.S.: Og jeg har sat tænd-sluk ur på varmtvandsbeholderen (nævnt ovenfor).

81
18. august 2022 kl. 16:29

Der skal så findes ud af hvordan sådanne informationer bedst formidles

En metode til både at indsamle gode forslag / metoder til energibesparelse og viderformidling af dem kunne være at gamificere processen.

Eks : Opret en hjemmeside ## hvor det er muligt at tilføje viden og få ny viden inden for x antal kattegorier.

De forslag der bliver reddit højest og bliver kopieret mest får en præmie givet af sponsorer.

##( arbejdstittel): Sådan reducere jeg mit energiforbrug og co2 fodaftryk.

80
18. august 2022 kl. 10:56

Målrettede informationer og vejledning - ja tak

Jeg vil gerne foreslå at ING laver en top 10 liste på hvilke tiltag der vil være mest energibesparende for forskellige grupper i befolkningen og virksomhedstyper.

Målet skal være en differentieret og effektive top 10 liste på energibesparende tiltag . Vi drukner let i informationer som ikke konkret passer til de behov og muligheder vi har. Derfor vil det hensigtsmæssigt mere skræddersyede informationer som har empirisk / erfaringsmæssigt størst effekt.

En løsning for en familie på 4 , kan være vidt forskellig for en der bor alene. De der bor i lejlighed har andre muligheder end de der bor i parcelhus . Forskellige virksomhedstyper har også forskellige muligheder.

Der skal så findes ud af hvordan sådanne informationer bedst formidles .

79
18. august 2022 kl. 08:53

Meget store mængder fødevarer produceres, fragtes, tilberedes og smides ud direkte fra buffetten. Det sker hver dag i restauranter og på kursuscentre, arbejdspladser... mange steder. En ung familierelation arbejder på cafe. Hun siger at man lukker simpelthen bare øjnene fordi omfanget er nedslående.

Buffetten barer en masse kultur, er lækkert og er den gyldne standard. Jeg ved godt det er komplekst at lave om. Men det må kunne gøres bedre, f.eks. at man på et hotel beder en tjener om hvad man ønsker tilberedt til morgenmad af æg, bacon, tærte o.s.v. Jeg har set det kan fungere på en kvik og god måde.

78
18. august 2022 kl. 08:46

Vi er vist meget offtopic efterhånden, men jeg vil lige slå et slag for COOP Änglemark briketterne - de er svanemærkede (hvis man stoler på den slags), relativt billige og fungerer så godt i min Weber, at jeg aktivt ville tilvælge dem frem for mærkevarer ved samme pris:

https://anglamark.coop.dk/varer/bolig-og-have/grillbriketter/