Så vi kan få udledning ned.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Knitrende ild i brændeovnen øger følelsen af hygge rundt om i de danske hjem. Med hyggen følger imidlertid store mængder sundhedsskadelige partikler. Derfor vil regeringen med dagens klimaudspil 'Sammen om en grønnere fremtid' foreslå, at brændeovne fremover skal have et eftersyn, når boligen skifter ejer.
Det skal sikre, at hver enkelt brændeovn er så effektiv og miljørigtig som muligt. Og hvis den er fra før år 2000, vil regeringen gøre det lovpligtigt enten af skifte den ud med en nyere model eller skrotte brændeovnen som boligens varmekilde.
På landsplan er de fine partikler PM 2,5 (massen af partikler mindre end 2,5 mikrometer i diameter) ifølge de økonomiske vismænd årsag til sundhedsomkostninger i Danmark på omkring 4,1 milliarder kroner.
Men kan vi så ikke med et teknologisk fiks eller forbedringer reducere denne byrde og antallet af for tidlige dødsfald? Næppe.
Det konkludrede en videnskabelig rapport, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet i starten af året gennemførte sammen med Cowi for Region Hovedstaden.
»Hvis målet er, at brændefyring skal have partikeludledning på niveau med andre opvarmningsformer, er udfordringen enorm og kræver et teknologisk tigerspring,« lyder det i rapporten, som er forfattet af flere forskere blandt andre Steen Solvang Jensen, ph.d., civilingeniør og seniorforsker fra Nationalt Center for Miljø og Energi DCE under Aarhus Universitet.
At brændeovne og -kedler er en stor lokal kilde til den fine partikelpartikelforurening, skyldes blandt andet, at portionsfyrede forbrændingsprocesser gør det svært at ramme det rigtige miks af luft og gasser i forbrændingsprocessen – modsat automatisk fyrede pilleovne og halmfyr.
På eksempelvis kraftværker fanges partiklerne i et elfilter, og udstødningen fra dieselbiler renses med partikelfiltre. I bestræbelserne på at sikre væsentligt lavere partikeludledning er rensning af røgen på en tilsvarende effektiv måde i højsædet blandt overvejelserne.
Men, men, men ... der er stadigvæk meget lang vej igen, lyder det i rapporten.
»Røgrensningsteknologi er dog stadigvæk på udviklings- og forsøgsstadiet, og der er endnu ikke effektive og billige teknologier kommercielt til rådighed i Danmark, som kan dokumentere stor reduktion i partikeludledningen.«
Uanset de teknologiske hurdles for at nedbringe brændeovns-emissionerne, så befinder den vigtigste forureningsfaktor sig stadig oftest 30-40 centimeter fra brændestablen og flammernes dansen. Altså brugeren.
Mange brændeovne forurener langt mere, end de burde gøre, på grund af brugerens adfærd. Almindelige fejl er brug af forkert valg af brændsel, dårlig optændingsteknik, dårlig fyringsteknik og fejl ved aftræks- og skorstensforhold.
»Uhensigtsmæssig fyringsadfærd i høj grad er med til at bestemme middelemissionen, og effekten af fyringsadfærd kan således langt overskygge forskellen mellem moderne ovne og ældre ovne,« skriver forskerne.
Da brugeren er meget vigtig for at reducere emissionerne, foreslår forskerne, at elektronisk og mekanisk styring af luftindtag, som det kendes fra nogle brændeovne, i langt højere grad bliver udbredt i de knitrende hyggespredere.
En sådan markedsudvikling har Ingeniøren tidligere beskrevet med udgangspunkt i den østjyske tidligere smedevirksomhed Hwam.
I 1970’erne blev den kastet ind i den fremvoksende brændeovnsbranche, og i 2012 lancerede Hwam verdens første digitalt styrede brændeovn og tog dermed et vigtigt skridt på vejen mod en mere optimal og ren forbrænding.
En teknik, som sidenhen er blevet finpudset i samarbejde med Institut for Kemiteknik ved DTU. Et springende punkt har vist sig at være, at ovnen hurtigst muligt når op på 750 grader.
Den temperatur reducerer risikoen for, at gasser eller partikler undslipper brændkammeret:
