Laura Klitgaard om sin formandslinje: ‘Vi skal være mere synlige’

IDA's nye formand, Laura Klitgaard, har ingen planer om at reformere foreningen. »Men jeg er selvfølgelig en anden end den tidligere formand. Jeg har en anden uddannelse, jeg er yngre, jeg er fra Nordjylland, jeg er en kvinde, så selvfølgelig vil der være nogle ting, som vil se anderledes ud. Illustration: IDA

Når Ingeniørforeningen IDA's nyvalgte formand, Laura Klitgaard, lukker computeren efter en arbejdsdag, er det mere reglen end undtagelsen, at hun trækker i arbejdstøjet og tager fat på at bryde en væg ned, skrabe tapet af eller spartle og male.

Den 36-årige nordjyde fra Svenstrup syd for Aalborg har nemlig håndværksmæssig snilde og går ikke af vejen for et større renoveringsprojekt, når det byder sig.

»Da naboens hus kom til salg, gik jeg og kiggede på det i lang tid, og når man er i byggebranchen, kan man jo se alle de muligheder, der ligger lige for næsen af én dernede på den anden matrikel. Så det endte faktisk med, at jeg købte det for at renovere det, og nu er jeg ­næsten færdig,« siger Laura Klitgaard, som har fået god hjælp af sin håndværkerfar.

»Faktisk er alle mændene i min familie håndværkere af forskellig art, og derfor har jeg altid været med til forskellige håndværkerprojekter,« fortæller hun og medgiver, at det nok har haft en vis indflydelse på, at hun valgte at læse til civilingeniør i både Arkitektur og Design (2011) og Byggeledelse (2013) ved Aalborg Universitet.

Efter endt uddannelse har hun arbejdet som bygherrerådgiver, først fem år i Mariagerfjord Kommune og siden 2019 i Cowi.

Mere synlighed

Men selvom Laura Klitgaard genkender et ­renoveringspotentiale, når hun ser det, behøver IDA's medlemmer ikke frygte, at hun som ny formand vil tage fat på en større ombygning af Ingeniørforeningen.

»I mine øjne skal IDA ikke reformeres, for IDA er et rigtig godt sted i øjeblikket. Vi har en medlemsvækst, der går rigtig godt, og stor medlemstilfredshed, så det kommer jeg ikke til at lave om på. Men vi skal selvfølgelig også udvikle os. Vi skal jo ikke sætte os ned med armene over kors og sige: ‘Nu går det godt, og så gør vi ikke mere ved det.’«

Hvordan vil IDA's medlemmer mærke, at du er blevet ny formand?

»Jeg håber, at medlemmerne vil kunne se IDA endnu mere i det offentlige rum. Det vil jeg i hvert fald gøre mit til. Vi skal have større synlighed bredt i mediebilledet, også på sociale medier og forhåbentlig også i de landsdækkende medier.«

Denne synlighed skal ifølge den nye IDA-formand være med til at forstærke ingeniørernes stemme i debatten, da det er dem, som skal udvikle konkrete løsninger på de samfundsproblemer, der står højt på dagsordenen.

»Jeg tror, vi kommer til at tale meget om bæredygtighed, grøn omstilling og klimadagsorden. Det kommer til at være højt på min liste af ting, vi kan bidrage med til det omkringliggende samfund, og det er jo også i høj grad efterspurgt lige nu både i Danmark og ude i verden: Hvordan afkobler vi os fra den russiske gas, og hvem skal løse det problem? Det kan man ikke uden vores medlemmer.«

Hvad er IDA's rolle her?

»Det er at få gjort opmærksom på rent politisk, hvor vigtigt det er, at vi får løst den mangel på arbejdskraft, der er i øjeblikket specielt på vores område. Der er tre ting, der er med til, at vi kan løse det problem. Den ene er, at vi bliver nødt til at have nogen, der uddanner sig inden for de her fag, for ellers er der ingen, der kan løse det i fremtiden. Vores prog­noser herinde siger, at vi i 2020 kommer til at mangle 20.000 personer med den type uddannelser, som vores medlemmer har.«

Læs også: Ingeniørmangel er akilleshæl i grønt udspil: 'De kan kun arbejde på ét projekt ad gangen'

Det andet punkt, Laura Klitgaard nævner, ligger lidt i forlængelse heraf, for ved et politisk indgreb i 2018 blev universiteterne pålagt at reducere antallet af pladser på de engelsksprogede uddannelser. Det er politikerne nødt til at ophæve, siger hun, hvis man igen skal tiltrække de udenlandske studerende, som hurtigt integrerer sig, får job og bidrager til samfundet.

»Den sidste ting er, at vi har jo en del seniorer i Danmark, som stadig har masser af energi, og som stadig gerne vil arbejde. Men nogle steder kan de faktisk ikke få lov til det, fordi systemet eller deres firmapolitik, eller hvad det nu måtte være, ikke er indrettet efter det. Og det er jo helt vildt ærgerligt, at man ikke kan udnytte den ressource og den stabilitet ikke mindst, der tit ligger i den type medarbejdere.«

Lettere at være frivillig aktiv

Hvis vi igen vender blikket mod IDA, ligger det også Laura Klitgaard stærkt på sinde, at det skal være lettere at være frivillig aktiv i de faglige netværk.

»Vi har jo rigtig mange frivillige aktive i IDA. Det skal vi fastholde, men også udvikle, så vi måske også kunne få nogle andre typer aktive ind. Vi har f.eks. mange cand.scient.er og it-professionelle, men der er ikke så mange af dem endnu, der er aktive i det frivillige.«

Hvordan kan man gøre det lettere at være aktiv?

»Vi har f.eks. et aktiv-site, som man går ind på, når man opretter et arrangement. Hvordan det kan gøres nemmere at bruge, kunne vi ­måske godt få nogle af de aktive til at komme med råd til. For det skal være nemt at gå til, hvis man vil have nogle nye til at være med.«

Den nye formand vil også gerne gøre det lettere for IDA's medlemmer at finde de mange tilbud, de kan gøre brug af, på ida.dk.

»Dér skal det jo også siges, at IDA har mange forskellige medlemmer, så vi skal arbejde med at få det gjort mere personligt for det enkelte medlem. Vi skal lære dem bedre at kende, så de mails, de modtager, bliver mere relevante. Og det kan man gøre digitalt i dag.«

Nervepirrende formandsvalg

Netop det faglige netværk i Byggeteknisk Gruppe i Nordjylland blev Laura Klitgaards egen indgang til det faglige arbejde. Siden kom hun i regionsrådet i IDA's Region Nord, hvor hun sad i seks år. Hun kom med i et talentprogram i IDA med sigte på at få flere yngre medlemmer til at blive politisk aktive i foreningen og blev sporet ind på at stille op til IDA's repræsentantskab i 2016.

Efter seks år i repræsentantskabet og hovedbestyrelsen modnedes tanken om at stille op som formand i vinter. På forrige lørdags konstituerende repræsentantskabsmøde blev hun valgt enstemmigt som formand efter et langvarigt og nervepirrende forhandlingsforløb, hvor flere formandskandidater var i spil, og hvor Laura Klitgaard selv skiftede liste i ellevte time fra Innovation, Trivsel og Moderne ledelse til De Privatansatte.

Læs også: Laura Klitgaard er ingeniørernes nye formand

Hvorfor skiftede du liste?

»Der var et flertal, der pegede på mig, og det var så det, der kunne få ligningen til at gå op.«

Listen Bæredygtig Ledelse var på repræsentantskabsmødet utilsløret i sin kritik af konstitueringsprocessen, og selv konstaterede Laura Klitgaard fra talerstolen:

»Det kan vi godt gøre bedre en anden gang, og det vil jeg gøre mit til.«

Nøjagtigt hvordan det kan forbedres, vil hun lade være op til det evalueringsudvalg, der er nedsat, men konstaterer samtidig:

»Jeg synes, det er forventeligt, at der i en politisk proces efter et valg er den slags bølgegange. Det er jo noget med at skabe en enighed, og det er svært, når man ikke er enige.«

Er der skår, der skal klinkes efter formandsvalget?

»Der er kommet mange nye ind i hovedbestyrelsen, og på den led tror jeg, at der kommer ny energi. Jeg tror også, at der kommer en vilje til, at vi skal fremad, og vi skal samarbejde.«

Hvilke erfaringer kan du trække på i dit arbejde som formand?

»I mit arbejde som bygherrerådgiver har jeg været vant til at arbejde rigtig meget med inddragelse af andre mennesker og processer. Og jeg har været vant til at komme meget ud af huset og snakke med mange forskellige mennesker. Det tror jeg helt sikkert også, at jeg kan bruge i mit formandskab.«

Fokus på bæredygtighed

Laura Klitgaard forudser, at den grønne omstilling sammen med manglen på arbejdskraft og trivsel i arbejdslivet får en endnu mere fremtrædende plads i den nye strategi, som IDA inden længe skal i gang med at formulere.

»Skal jeg fremhæve en lidt mere faglig ting, så har jeg arbejdet rigtig meget med bæredygtighed i byggeriet over de seneste år og er også uddannet inden for en certificeringsordning i byggeriet, der hedder DGNB. Så hele bæredygtighedsaspektet ligger mig meget på sinde, og det gør det jo sådan set også for Ingeniørforeningen. Vores medlemmer er nøglen til den grønne omstilling. Det er der ingen tvivl om.«

Ved valget var en af stemmeslugerne den nye liste Atomkraft ja tak! Skal IDA nu til at slå til lyd for atomkraft?

»IDA ser på alle teknologier med åbne øjne, og det vil IDA også gøre i forhold til atomkraft. Vi har tekniske talspersoner på mange forskellige områder, og det kunne jeg også forestille mig, at vi får inden for atomkraft. Og det er rent faktabase­ret: Hvad kan teknologien, hvad er det for en teknologi, hvordan har den udviklet sig? Det kigger vi jo på i forhold til mange forskellige teknologiske områder, så det kan vi også gøre med atomkraft.«

Læs også: Atomkraftliste brager ind i IDAs repræsentantskab

Hvordan håber du, at IDA ser ud, når der om tre år igen skal være valg til repræsentantskabet?

»Jeg håber, at vi har fået endnu flere medlemmer, som også stadig er tilfredse. Og jeg håber, at vi har fået sat fut i den grønne omstilling, og at vi har været med til at prøve at pege på nogle helt konkrete løsninger til, hvordan vi kan bevare det gode liv i Danmark. Og endelig håber jeg, at IDA er blevet mere bredt kendt som en løsningsorienteret medspiller.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er allerede massiv efterspørgsel på tekniske løsninger på de største problemer, som det moderne samfund står over for.

Efterspørgslen på den type løsninger, der kan sælges som win win løsninger på de store udfordringer inden for miljø og klima, er gigantisk, fordi de melder sig med budet på noget, der ikke anfægter de almindelige kriterier for succes, den udviklingstro, som vore folkevalgte, industrien, økonomerne, kongehuset osv. lever af og på at sælge.

Der vil slet ikke blive mangel på opmærksomhed omkring de tekniske løsninger inden for det politiske system. Og så kan det sådan set være bedøvende, om den nye formandlinje sigter på synlighed eller ej.

Hver eneste lille prut af en potentiel løsning på samfundets store udfordringer, selv det mindste lille columbusæg, vil ikke have en kinamands chance for at forsvinde fra politikernes opmærksomhed. Det vil blive fisket frem af de fjerneste afkroge inden for ing.dks domæne, kastet op på en storskærm og solgt som endnu en mulighed og argument for at fortsætte festen for fuld musik og ind til globaliseringen og de udviklingstro har skabt den bedste af alle verdener.

Det er kun sådan nogle som mig, tilbagestående eller ligefrem uddøde racer, der ikke har svært ved at få armene ned.

  • 1
  • 6

Måske det ville hjælpe på synligheden, hvis I undlod at gemme jer bag betalingsmure på ing.dk og version2?

  • 13
  • 4

Husker der var en gang. Hvor Radio Avisen hver Fredag morgen, havde en nyhed fra Ingeniøren. Så stolt af den indflydelse "vores" avis havde den gang.

  • 6
  • 2

Laura Klitgaard var ikke valgt enstemmigt ind. Der var kun 35 af de 65 mandater som ville have hende som formand. De andre formandskandidater valgte blot ikke at stille op til afstemning på repræsentantsmødet når resultatet var aftalt på forhånd. Ing bør få fakta rigtig, og de bør tale med andre end vinderen. David Hansen stod til at blive formand med 36 for og en underskrevet aftale, indtil Senioringeniørlisten samt Laura Klitgaard valgte at dolke ham og de 7 andre lister som støttede ham i ryggen natten før afstemningen. Hvorfor skriver Ing ikke om dette?

  • 13
  • 1

Man skal se godt efter for at kunne læse af artiklen, at der er tale om et interview med en fagforeningsformand og ikke direktøren for en eller anden lyserød/lysegrøn lobbyorganisation/tænketank.

Men man jo håbe, at de 35/65 x 1/6 = 9% af IDAs medlemmer, på hvis stemmer hun er blevet formand, i det mindste er tilfredse?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten