Vi skal bygge et nyt tårn

Det er mandag morgen, og bygningsingeniør Peter Luke er på vej på arbejde for første gang efter terrorattentatet den 11. september. Luften er klar, og der er blå himmel, så langt øjet rækker. Fra sin sorte Ford Explorer på New Jersey Turnpike motorvejen kan han se ind på Manhattans amputerede skyline. Her arbejdede han indtil i tirsdags på 72. etage i det nordlige tvillingetårn i World Trade Center.

»I stedet for de to tårne er der en stor tyk røgsky, som stiger op fra bunden og går sydpå. Manhattans skyline ser mærkelig ud,« fortæller Peter Luke Ingeniøren over sin mobiltelefon.

Han er på vej til de midlertidige kontorer i nabobyen Newark, som hans arbejdsgiver PMA Consultants har fået stillet til rådighed efter World Trade Centers kollaps. Peter Luke er ansat som konsulent i firmaet, der rådgiver om byggestyring og byggerådgivning. En af PMA Consultants’ kunder er Port Authority, der ejede World Trade Center, og som står for langt størstedelen af infrastrukturen i New York-området.

Trafikken snegler sig af sted på motorvejen, men alligevel er der en speciel stemning af sammenhold og nationalitetsfølelse, fornemmer Peter Luke.

»Folk er venligere i trafikken, og der er virkelig en solidaritet, som jeg ikke har set før. Jeg kan ikke se en eneste bil, hvor der ikke er et flag på antennen eller i bilruden,« siger han.

Ind imellem ringer nogle af hans kolleger på den anden linie. De sidder også i kø på motorvejen. Alle fra Peter Lukes kontor var blandt de heldige, der var i stand til at redde sig ud af de brændende tårne, inden de kollapsede.

Fantastisk ingeniørværk

Forrige tirsdag mødte Peter Luke på sit kontor på 72. etage for sidste gang. Efter at have tændt sin computer og forberedt sig på dagens arbejde, hamrede det første af to terrorist-fly ind i tvillingetårnene i World Trade Center-komplekset. Først troede Peter Luke, at der var tale om et lille privatfly. Men ude på brandtrappen, hvor forbrændte og sårede folk fra etager højere oppe kommer ned, begyndte det at gå op for ham, at det måske var mere alvorligt. Det var først, da han kom ud pladsen, at han kunne se ødelæggelsernes katastrofale omfang. Kort tid efter kollapsede bygningen, og Peter Luke måtte løbe for ikke at blive indfanget af en sky af støv, glas, murbrokker og stål.

Når Peter Luke kigger ud af bilruden og ind over Manhattan, har han stadig svært ved at forstå, at det enorme bygningsværk bare er sunket i grus.

»Jeg har set de smukkeste solopgange, de smukkeste solnedgange og de smukkeste havudsigter fra mit kontor i World Trade Center. Det var det mest fantastiske sted i hele verden, man kunne arbejde, så det er ubegribeligt, at det bare er væk,« siger Peter Luke og fortsætter:

»Det var helt klart et af de mest fantastiske ingeniørværker, der har været i verden, og jeg vil godt være med til at støtte tanken om at bygge et nyt World Trade Center, hvor det gamle stod, for jeg vil ikke have, at terror-attentatet skal kue os. Hvis det kan være et signal til, at man ikke kan knække den vestlige verden, så skal vi bygge noget nyt. Det vil jeg støtte et hundrede procent, og jeg vil også gerne have et kontor på øverste etage, hvis det skulle være.«
Han tvivler dog på, at et nyt World Trade Center vil blive lige så pompøst som det gamle, for det skulle nødigt tiltrække terrorister en gang til.

»Men der kommer helt klart en bygning, ingen diskussion om det. Beliggenheden er alt for god. Der er massiv granit ti meter under overfladen, og der findes ikke bedre byggegrund at opføre en skyskraber på. Det ville næsten være en katastrofe ikke at bygge noget,« siger Peter Luke, som tror, at det om fem år vil være umuligt at se nogen spor fra terrorangrebet.

Arbejdet fortsætter

På motorvejen bevæger bilerne sig stadig med sneglefart, og Peter Luke er ikke glad ved tanken om, at denne langsommelige kørsel meget let kan blive en del af hans hverdag.

»Det her tager simpelthen for lang tid, i morgen vil jeg arbejde hjemmefra,« siger han.

Katastrofen har ikke givet Peter Luke mindre at lave, tværtimod.
Arbejdsopgaverne er mange. Det midlertidige kontor i Newark skal blandt andet udstyres med telefoner og netværk til computerne. Derudover er der de egentlige arbejdsopgaver, hvoraf nogle har deadline i dag, fredag.

»Jeg sidder i den afdeling, som får allermest travlt. Allerede torsdag efter katastrofen bestilte vi 1.000 nye computere, som vi forventer kommer i denne uge. Efter ulykken er der op mod 100 bygninger på Manhattan, der er blevet beskadiget, og som måske skal rives ned. Det bliver vi nok en del involveret i,« siger han.

Sammen med sine kolleger var han til krisehjælp to dage efter ulykken.

»Vi kunne sikkert godt have klaret det uden psykologens hjælp. Vi har selv ret godt fat i den lange ende i forhold til at komme videre. Meget af det handler om at dele sin oplevelse med de andre, der har været der. Man har brug for at få fortalt historien på en anden måde, end den man ser i medierne,« siger Peter Luke, som dog godt kan se, hvordan krisehjælp kan hjælpe.

»Heldigvis blev jeg skånet for at se noget af det mest rædselsfulde. Selvfølgelig var det forfærdeligt at se bygningen brase sammen. Men andre af mine kolleger så kropsdele spredt ud over det hele. Hoveder, ben, tarme og andre legemsdele var spredt ud over hele pladsen,« siger Peter Luke.

Tragedien har også sat sine spor i Peter Lukes sind. I de seneste dage har små episoder mindet ham om oplevelserne i World Trade Center under terrorangrebet. Høje lyde og pludselige bevægelser giver ham hjertebanken og uro i kroppen.

»Natten til fredag var der et voldsomt tordenvejr, og lyden af tordenbragene, der rullede henover himlen, mindede utrolig meget om lyden, da flyet ramte bygningen,« siger Peter Luke for at nævne et af eksemplerne på, hvordan han er blevet påvirket.

»Der er ikke andet for end at lytte til nogle høje lyde og komme fobierne i forkøbet,« siger han. Siden tragedien har han kun haft én drøm, som kunne relateres til de forfærdelige oplevelser.

»Det var en af de drømme, man har, når man er lige ved at vågne, og den handlede egentlig ikke om selve ulykken. Som jeg husker den, handlede den om en flyvemaskine, som der opstod brand i,« siger han, lettet over, at terrorangrebet ikke har påvirket hans nattesøvn mere.

Siden ulykken har Peter Luke også besøgt den Danske Sømandskirke i Brooklyn, New York. Selvom han ikke opfatter sig selv som mere religiøs end andre danskere, er det et sted han nyder at komme med sin familie. Samværet i sømandskirken med ligesindede danskere i New York har betydet meget og hjulpet ham til at bearbejde oplevelserne fra tirsdagens hændelse.

»I går var det fantastisk at være i sømandskirken. Det var meget følelsesladet, og vi snakkede om de mennesker, som ikke klarede den, og som ikke er her mere. Jeg kender mange af de danskere, som kommer i kirken, og det var rart at snakke med dem. Vi sang sange fra den danske sangskat. Vi sang nogle af mine absolutte yndlingssange ‘Altid frejdig’ og ‘Mit hjerte altid vanker’.«

Mere tid til familien

Den danske ingeniør bor en times togtur fra
World Trade Center og Manhattan. Hans hus ligger i Scotch Plains i New Jersey, der kan beskrives som New Yorks svar på københavnerforstaden Søborg. Her bor han sammen med sin kone Marianne og datteren Ellen Cathrine på tre et halvt år.
Den sidste gang Peter Luke tog af sted for at komme ind på sit kontor på Manhattan huskede han at få sagt farvel til sin familie.

»Ironisk nok fik jeg sagt ordentligt farvel til dem i tirsdags, fordi jeg skulle være væk i tre dage. Så det var en farvelscene, hvor jeg fik vinket til kone og barn i pyjamas på trappestenen foran huset,« siger Peter Luke.

Han mener ikke, hans oplevelser på Manhattan har ændret på hans forhold til familien.

»Jeg tror ikke, at jeg elsker min familie mere end før. Men jeg er enormt taknemmelig over at have en familie, som jeg elsker meget. Efter terrorangrebet har jeg brugt meget tid på bare at kigge på dem og være sammen med dem og tænke på, at de skal have mere af min tid i fremtiden.«

Peter Lukes kone er højgravid og venter barn i slutningen af oktober, og det har betydet, at Peter Luke har haft sine karriere-ambitioner op til overvejelse.

»Herovre kan du få lov til at løbe lige så hurtigt, du har lyst til på dit arbejde, og jeg har også fået en lederstilling rimelig hurtigt,« siger han.

Og 31-årige Peter Luke er steget hurtigt i graderne. Seks år efter han blev færdiguddannet som bygningsingeniør, er han i dag medleder på det kontor, der er ansvarlig for Port Authoritys femårige kapitalplan, der samlet set løber op på ti milliarder dollars.

»Men nu bliver jeg nok nødt til at balancere mere mellem arbejde og fritid, der er jo også en lille ny på vej. Til den tid holder Marianne op med at arbejde, og så vil jeg bruge noget mere tid med dem. På en eller anden måde må jeg i fremtiden prioritere, så jeg kan komme ud af vagten og hjem, når klokken slår fem,« siger han og tilføjer, at det selvfølgelig ikke hjælper, at han nu skal bruge godt tre timer dagligt bag rattet i sin sorte Ford Explorer.