Vi plastrer kroppen til med gadgets – og elsker det
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi plastrer kroppen til med gadgets – og elsker det

Lad mig være ærlig: Arbejdet med denne artikel gav mig lyst til at skubbe tastaturet væk, rive hovedtelefonerne af, smide mobilen ud af vinduet og løbe en tur – uden gadgets – og langt væk fra alt med ledninger.

Trangen til flugt kom, da jeg undersøgte den seneste udvikling inden for såkaldte wearables: elektronisk udstyr, som man bærer på kroppen. Vi befinder os nemlig midt i en voldsomt accelererende udvikling, hvor vi plastrer vores kroppe til med mælkesyremålere i strømperne, trykmålere i løbesko­ene og blodtryksmålere i graviditetstøjet. Vi får adgang til en hidtil uset mængde data om os selv, og netop som jeg troede, grænsen var nået, tog jeg fejl og fik lyst til at løbe væk.

»Det er rigtigt, at datastrømmen ender i en slags flaskehals. Vi forsøger at fylde data på hjernen, som stod vi og drak af en brand­hane, men industrien er i fuld gang med at finde andre måder at øge vores kognitive båndbredde på. Det kræver bare nye måder at få vores opmærksomhed på, som f.eks. med hearables, hvor vi bruger høresansen. Og de er på vej,« lyder det fra Morten Wagner, der er chef for Demolab i GTS-instituttet Delta og har arbejdet med wearables i ti år.

Ifølge ham kan vi endnu ikke se toppen af hypekurven, og det synspunkt var også fremherskende på dette års CES-messe 2015 (Consumer Electronic Show) her i januar, hvor det bugnede med wearables, imens Apple Watch – der kommer til marts – lurede i alle kroge.

Op til messen kom en ny analyse fra firmaet IHS Technology, der forudser en tredobling i omsætningen for sensorer til smartphones og tablets, så den i 2018 vil være på 38 milliarder kroner om året på verdensplan. Og med i koret af spåmænd er også Intel, der netop har lanceret Curie: en computer på størrelse med en skjorteknap, der er som skræddersyet til wearables.

Intel regner da også med, at omkring 50 milliarder ‘wearable-enheder’ vil være i omløb inden 2020.

Læs også: Nu kommer computeren, der ikke er større end en skjorteknap

Men er vi ikke ramt af en sygelig trang til kontrol, når vi giver barnevognen udstyr til at overvåge babyens hjerterytme, overvåger vores søvn osv?

»Jeg tror, behovet altid har været der. Med termometret og termostaten har vi længe overvåget og styret temperaturen. Vi har i årevis målt vores vægt og lavet kurver over udviklingen, vi elsker at nedskrive vejrmønstre og holde styr på vores løbetræning. De nye wearables dækker bare et behov, der altid har været der,« lyder det fra Morten Wagner.

På CES-messen var flere besøgende også overraskede over den markante tilstedeværelse af wearables, især til træningsbrug eller overvågning af folks sundhed.

»Jeg troede, wearables ville være denne generations Thighmasters (et produkt fra 1990’erne til at træne lår, red.) – ting, du bruger i tre måneder og så smider over i hjørnet. Men sådan er det ikke. Der er flere købere af wearables, end der er medlemmer i fitnesscentre,« lød det for nylig i Los Angeles Times fra Ted Vickey fra konsulentfirmaet Fitwell.

Men er det ikke mest ældre mænd i cykelshorts, der plastrer sig til med pulsmålere og blinkende dragter, eller folk som min far, der køber al tænkeligt elektronik for at ruste sig til en selvhjulpen alderdom?

»Nej. Din far er sikkert en typisk first-mover. Det var også de midaldrende mænd, som købte de nye iPhones først. Men med wearables er der sket en slags crossover, hvor også de midaldrende kvinder bruger gadgets til at sikre, at de får nok motion, og unge bruger det i deres træning. En af grundene er, at teknologien nu er så lille og brugervenlig, at den kan integreres i pæne armbånd, sokker eller smykker,« siger Morten Wagner.

‘The most connected guy’

Chris Dancy fra Colerado er et eksempel på en bruger af wearables, der måske giver et kig ind i fremtiden. Han har udnævnt sig selv til ‘The most connected guy in the world’ og bruger hundredvis af tracking- og loggingsystemer, der bl.a. har hjulpet ham med at tabe over 50 kg.

For fem år siden røg han to pakker cigaretter om dagen, drak store mængder cola dagligt og en del alkohol hver weekend. Men ved at overvåge og finde systemer i sine daglige rutiner fik han f.eks. lavet regler om aldrig at tjekke sociale medier, medmindre han bevægede sig, undgik madaftaler med bestemte folk og fik et bælte til at vibrere, hvis han sad stille for længe.

I dag har han alt fra Google Glass til hjertemålere, søvnmålere og rygsensorer, og i hans hjem begynder lyset automatisk at blinke, hvis hans hjerterytme viser tegn på stress. Bliver det rigtig slemt, spiller anlægget klassisk musik.

Chris Dancy er muligvis ekstrem, men teknologierne findes allerede. De fleste gadgets giver dog blot data, som kun ‘nørder’ som Chris orker at sætte i regneark og på formel. Men flere eksperter peger på, at vi netop i fremtiden vil se enheder, der hjælper os med at se mønstrene i vores søvn, træning og daglige vaner.

»Vi vil se nye typer af dataopsamling og display, og enhederne vil blive bedre til at gøre sig forståelige og blive bedre til at hjælpe os. Rygterne siger også, at Apple Watch bruger nudging (små ‘skub’, der skal påvirke ens adfærd i ønsket retning, red.), og en af tankerne er jo at blive prikket, hvis du f.eks. ser for mange film, spiser usundt eller lignende,« siger Morten Wagner.

Edisons fonograf

To tendenser ser nu ud til at præge fremtiden for wearables. På den ene side bliver de integreret i en platform som f.eks. en smartphone. På den anden side boomer markedet for specialiserede gadgets som skibriller eller yogamåtter med tryksensorer. Mellem de to tendenser kigger alle spændte på de store spillere som Apple, Samsung og Microsoft for at se, om de kan løfte bru­ger­­­interaktionen til et nyt niveau, og her kan f.eks. talegenkendelse og de såkaldte hearables blive afgørende.

Men hvis brugernes behov for wearables virkelig er så stort, hvorfor floppede Google Glass så?

Jo, det er faktisk meget typisk for ny teknologi, fortæller Rikke Koch, der er senior forsknings- og innovationsspecialist på Alexandra Instituttet. Ligesom andre eksperter mener hun nemlig slet ikke, Google Glass floppede. Produktet skød bare forbi målgruppen. Og i dag ser vi f.eks. læger tage teknologien til sig, så de nemmere kan læse patienternes journaler under stuegang, eller specialiserede bygningsarbejdere, der har deres tegninger med i brillen.

»Vi har typisk nogle meget specifikke forestillinger om målgruppens brug af teknologi, men ofte finder teknologien helt andre anvendelser,« siger Rikke Koch og nævner et eksempel helt tilbage fra 1800-tallet:

»Thomas Edison opfandt egentlig pladespilleren, men han skød forbi sin målgruppe. Hans såkaldte fonograf – der var en metalcylinder overtrukket med tinfolie – var beregnet til at optage talebeskeder, som skulle sendes med posten eller mellem kontoretager. På den måde undgik man arbejdet med transskribering. Men folket ville høre musik, og det indså Emile Berliner for alvor og udviklede den kendte grammofonplade, så folk nemt kunne høre klassikerne,« siger Rikke Koch.

»Dengang gik der også tid, før teknologien fandt sin bedste anvendelse, og sådan går det også med wearables de kommende år. Vi vil se brugerne udvikle teknologien gennem anvendelsen af den. Suppen af teknologier er derude. Nu bliver det spændende at se, hvordan den bliver brugt.«

Kommentarer (2)

altså om man kan føle sig vidende uden at have læst dostojevskij, og herunder brødrene karamazov, kan man jo naturligvis godt overleve.
men viden om det konkrete er heller ikke at foragte.

  • 0
  • 1