Vi løber aldrig tør for energi, men det er en ringe trøst

Det blev dog Albert Einstein, som leverede inputtet til den rigtige forklaring i 1905 med sin formel E=mc² – videnskabens måske mest kendte ligning.</p>
<p>Det var en sammenhæng, som Einstein forholdsvis enkelt kom frem til ved at anvende sin specielle relativitetsteori på et legeme, der udsendte stråling med en energi E, som direkte førte frem til. at dets masse mindskedes med E/c².

Indsætter man så c = 1/√(ε0·µ0) fås: E = m/(ε0·µ0). Da ε0 er et udtryk for æterens adiabatiske (isentropiske) kompressibilitet, som er ε0 = -1/V·(dV/dP) = -1/µ0·(dµ0/dP), hvor V er volumenet, µ0 er densiteten og P er ætertrykket, fås E = -m·dP/dµ0, og da dµ0 = m/dV, bliver energien E = -dP·dV, hvilket svarer til den velkendte formel for den potentielle energi i et volumen E = P·V. Med andre ord - masse er den potentielle energi, der tilføres en given portion æter, når den trykkes sammen og dermed får mindre volumen (negativ fortegn på dP·dV). Det svarer stort set også til, hvad du skriver:

Protoner og neutroner og lignende partikler er først og fremmest sammenpresset energi.

bortset fra, at betegnelsen "sammenpresset energi" er noget vrøvl. Der er i stedet tale om et sammenpresset volumen (af æter), som derved kommer til at indeholde potentiel energi. Bemærk, at såvel ε0 som µ0 er parametre for verdensrummet, og vakuum kan naturligvis ikke have egenskaber af nogen som helst art, ligesom det heller ikke giver mening at snakke om sammenpresset vakuum, så også af den grund er Einsteins vakuumunivers noget vrøvl; men derimod giver ætermodellen endnu engang svaret enkelt og intuitivt.

Tager vi protonen som eksempel, har den en masse på 1,67 x 10^-27 kg eller 938 megaelektronvolt, hvis vi anfører det i energienheder, som partikelfysikerne ofte gør. <strong>Protonen består af tre kvarker med en samlet masse under 10 megaelektronvolt</strong>.

Det er den gamle, oversimplificerede opfattelse, som ikke passer med LHC's målinger: Citat af Professor Matt Strassler:

You may have heard that a proton is made from three quarks. Indeed here are several pages that say so. This is a lie - a white lie, but a big one. In fact there are zillions of gluons, antiquarks, and quarks in a proton. The standard shorthand, “the proton is made from two up quarks and one down quark”, is really a statement that the proton has two more up quarks than up antiquarks, and one more down quark than down antiquarks. To make the glib shorthand correct you need to add the phrase “plus zillions of gluons and zillions of quark-antiquark pairs.” Without this phrase, one’s view of the proton is so simplistic that it is not possible to understand the LHC at all.

Det gør kvarkmodellen endnu mere vanvittig og spekulativ. Jeg kunne måske til nøds acceptere en ladning på 1/3 af det mindste, der nogensinde er konstateret i universet, og at ingen nogensinde har set en løs kvark, selv om de burde vrimle frem, når LHC smadrer protoner sammen - hvilket man så behændigt bortforklarer med, at en løs kvark ikke kan eksistere; men at ladningen lige netop skyldes et microskopisk lille overskud af 3 partikler i en gigantisk "suppe" af et ekstremt stort antal partikler gør, at jeg også har mistet troen på den model.

Al den energi, der findes som stjerner, galakser mv. kan nemlig i princippet modsvares af en tilsvarende negativ energi i tyngdefeltet. Det kaldes nul-energi hypotesen.

Nemlig, så tyngdekraften må være negativ energi med præcis samme numeriske størrelse, som den positive, og da kinetisk energi ikke kan blive negativ, med mindre massen er negativ, må tyngdekraften nødvendigvis skyldes negativ (æter)masse, som jeg tidligere har beskrevet her: https://ing.dk/artikel/moerkt-stof-moerk-energi-blot-negativ-masse-222412 .

Da vakuum naturligvis ikke kan have hverken positiv eller negativ masse, er et vakuumunivers uforenelig med Zero-energy Universe hypotesen (ZEU), og det er Einsteins relativitet iøvrigt også. Hvis al bevægelse er relativ, eksisterer absolutte hastigheder ikke, og dermed eksisterer absolutte kinetiske energier heller ikke, og så kan man aldrig garantere, at verdensrummets samlede energi er 0.

Det er faktisk meget sjovt at se en indædt ætermodstander fremhæve en teori, som kun kan forklares med en æter!

Iøvrigt ser man også spor af ZEU, når man oplader en kondensator. Samtidig med, at kondensatoren tilføres en energi på E = ½CU^2, bliver pladerne trukket mod hinanden med en kraft svarende til en tyngdekraft, der er præcis så stor, at den mistede potentielle energi i volumenet (P·V) mellem pladerne lige netop svarer til den tilførte energi, så måske gælder ZEU generelt på alle bevægelser incl. elektriske?

https://comicsthatsaysomething.quora.com/The-Last-Question-Isaac-Asimov?ch=1&share=7b723293

Jamen så forstår jeg hvorfor vi nu har en klimaminister og ikke som tidligere en energiminister.

Det er selvfølgelig helt naturligt når nu videnskaben ikke kan forklare hvad energi er, men til gengæld ved helt præcis hvad klima er :-)

Begge begreber er åbenbart lidt luftige, så vi vælger at lade dem definere hinanden. Så kan det virke som om vi ved hvad det er.