Vi kører mere - og udleder mere CO2

Illustration: Knut Opeide/Vegnett

Danskerne kører mere og mere i deres biler - især i dieselbilerne.

Trods en mere effektiv bilpark har det fået det samlede dieselforbrug til at stige med 2,2 pct. i første halvår 2017 sammenlignet med dieselforbruget i første halvår 2016.

Læs også: Klimafiasko: CO2-udledning stiger for andet år i træk

Det er det højeste dieselforbrug siden 1. halvår 2011.

Det fremgår af Energistyrelsens nyeste halvårsstatistik, som netop er udkommet.

Vi bruger mindre fyringsolie

I første halvår af 2017 har det samlede olieforbrug ligget på 150 PJ mod 145 PJ i samme periode sidste år. Det er ligeledes på højde med forbruget i 2011.

Går man lidt ned i statistikken, dækker hovedtallet over, at fyringsolieforbruget er faldet markant; motorbenzinforbruget er uændret, og at det som nævnt er i diesel-kategorien, at forbruget for alvor stiger: fra 79,5 PJ til 81,3 PJ i 2017.

Læs også: Træpillefyr og billige varmepumper skubber oliefyret ud

I brancheorganisationen Energi- og Olieforum kan man bekræfte stigningen i især dieselforbruget, som ifølge miljøchef Michael Mücke Jensen ligger cirka 40.000 kubikmeter over sidste år.

»Stigningen er et tegn på, at vi simpelthen flytter flere personer og varer rundt i landet, og at antallet af kørte kilometer stiger,« forklarer han.

Han tilføjer, at transportindekset for første kvartal også har vist, at antallet af kørte kilometer samlet set er vokset med 3,5 pct. i forhold til 1. kvartal 2016.

CO2-udledning siger 2,2 pct.

Ifølge Michael Mücke Jensen er også dieselforbruget i landbrug og byggeri steget omkring en procent.

Et øget dieselforbrug øger også CO2-udledningen fra vejtransporten - svarende til cirka 2 pct., hvis man modregner det minutiøse fald i benzinforbruget.

Sidste år lå CO2-udledningen fra vejtransporten ifølge Energi- og Olieforum på 11,3 mio. ton for hele 2016.

Læs også: Det går den forkerte vej: CO2-udslippet fra de danske biler stiger igen

Energistyrelsen leverer ikke detaljerede redegørelser for olieforbruget i sine halvårsrapporter og kan dermed ikke give en officiel forklaring på årsagen til stigningen i olieforbruget.

Det sker først, når man udkommer med årsstatistikken for 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja vi kører mere. Jeg tror at den primære faktor er stærk forringet offentlig transport, der er alt for dyr. Busser der i dag kører kun i dagtimerne, og i zig-zag for at dække det hele, som dermed er en lang tur. Hvor der tidligere var 10 min drift er det nu en gang i timen. Andre steder skal man skifte for mange gange. Det kan man ikke bruge til meget.

Og der er intet der tyder på at det bliver bedre.

Dertil kommer at man rejser længere til arbejde end før. Det er den mindste del af problemet, hvis blot resten af samfundet (især institutioner og offentlig transport) var indstillet på det.

Endelig at det er blevet så dyrt at bo nogle steder, at folk vælger at bo længere væk. Hvordan man lige skulle kunne ændre den er lidt af en udfordring, men jeg har nogle tanker, og jeg er sikker på at man kan løse det problem også.

Vi kan lige så godt se det i øjnene - der bliver kun mere trafik, så længe der ikke er en langsigtet politisk ønske om at ændre det.

  • 13
  • 3

Hej.

Tidligere i år læste jeg de relevante dele af rapporten " Energistatistik 2017 " samt det lille ark, der hedder " Energinoter 2017 " fra EOF, som er Energi- Og Olie Forum. Konklusionerne eller oplysningerne kan her være farvet af, at flere - eller alle - medlemmer af dette forum har økonomiske interesser i emnet. I den nævnte rapport og på dette lille ark kan man læse, at der stadig udledes utrolig meget CO-2 fra den danske trafik. Så Ingeniørens nye artikel overrasker mig ikke.

Men i de 2 fakta-ark " Transportundersøgelsen - Fakta Om Pendling I Danmark " fra DTU Transport fra 2015, kan man læse, at mange danskere faktisk har relativ kort afstand mellem bolig og arbejdsplads. Selvom det selvfølgelig kan have ændret sig lidt her i 2017, viser det, at mange danskere ikke behøver køre særlig langt, når de skal på arbejde. Og dette bakkes op af oplysninger, som viser, at danskerne i gennemsnit kun kører relativ kort afstand i konventionelle biler dagligt. Hvis jeg husker rigtigt, stammer sidstnævnte oplysninger fra en relativ kendt rapport fra Klimarådet.

Hvad kan vi gøre ved CO-2-problemet fra personbilerne? Vi kan gøre flere ting.

Dels kan vi gøre 1 liter benzin og 1 liter diesel dyrere ved at lægge flere afgifter på disse ting. Jeg har i år læst om størrelsen af disse afgifter flere forskellige steder, men oplysningerne forvirrede mig. Så det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg vil blot sige, at nogle tal viser, at priserne på 1 liter benzin eller 1 liter diesel var højere for nogle år siden. Måske skal vi stræbe efter at nærme os denne " høje " pris ved gradvist at øge afgifterne på disse brændstoffer. Så må man se, hvor meget grænsehandlen med 1 liter benzin og 1 liter diesel i Tyskland bliver - og ud fra det kan man finde ud af, hvor høje afgifterne i Danmark bør være.

Dels kan man sørge for, at afgifterne på elbiler bliver mindre i fremtiden end det, som der er aftalt. Klimarådet m.m. mener, at elbiler kan blive en god brik i vores arbejde på at mindske CO-2-mængden fra personbilerne.

Dels kan flere bruge ordninger, hvor folk uden bil kører med andre bilister. En trafikforsker sagde nemlig noget i retning af, at det kun var 1,2 person, der sad i biler, der kører ind til de store byer. Det kan jeg da også selv se om morgenen. Så der kan spares meget CO-2, hvis flere kørte sammen i bilerne. Dels kan man gøre kollektiv trafik mere attraktiv og billigere på visse steder og tidspunkter. Jeg er dog nok ikke enig med NOAH Trafik i, hvor meget mere man bør gøre kollektiv trafik attraktiv.

Og dels kan man nedsætte afgifterne på de mest miljøvenlige fossilbiler. Regeringen kommer måske med et forslag om, at registreringsafgiften på mange fossilbiler bliver lavere. Men forslaget er vist ikke godt nok. Det vil jo ikke kun gøre fossilbiler med relativ lavt udledning af CO-2 billigere p.g.a. lavere afgift. Hvis forslaget er som Politiken har beskrevet, vil forslaget også gøre fossilbiler med høj udledning af CO-2 billigere. Og det er jo ikke godt. Herunder linker jeg til Opels hjemmeside, som viser, at mange fossilbiler udleder meget CO-2 ved realistisk og fornuftig kørsel i virkelighedens verden. Det er ikke smart, at regeringens forslag vil gøre alle disse biler billigere.

Derimod er det smart at gøre visse fossilbiler med relativ lav CO-2-udledning og relativ lavt udslip af stoffer fra udstødningen billigere ved at sænke afgifterne. Der er dog flere problemer ved dette. Et af disse er, at hvis staten nedsætter afgifterne på disse biler, ja så vil nogle importører og forretninger måske lade deres fortjeneste stige. Hvis man mindsker afgiften med 50.000 kr på en bil, vil importøren / forretninger måske hæve deres fortjeneste med 30.000 - 50.000 kr. Og så bliver bilen jo ikke 50.000 kr billigere for kunden. Dette skriver FDM om i rapporten " Bedre biler på Danske Veje ", som jeg læste tidligere i år. Rapporten er lavet af FDM, Bilbranchen, De Danske Bilimportører og DI - Dansk Industri. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at nogle af rapportens synspunkter kan være farvet af, at De Danske Bilimportører m.m. har økonomiske interesser i emnet.

På Opels hjemmeside kan man som sagt se, hvor galt det står til, når 5 biler - og de tilhørende versioner - får målt deres udledning af CO-2 ved den nye metode, der er mere realistisk end den nuværende. Alle disse biler bør vel ikke have lavere afgift.

http://www.opel.dk/tools/wltp-koerecyklus-...

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )

  • 2
  • 2

Hvis CO2-udledningen fra personbiler skal reduceres, skal vi blot se op til Norge. De har formået på få år at få ca. 20 gange så mange elbiler som Danmark. Det burde være Danmarks brugsanvisning. Den tunge trafik - især busser - kan så langsomt gå samme vej, altså køre på el. De har den fordel, at de er så tunge, at ekstra vægt fra batterier betyder mindre (procentisk) end for personbiler, hvor de kan udgøre op til 25 % af vægten. Læs den norske brugsanvisning !!!

  • 17
  • 3

Norge har billig el nok Hvad har vi? Fossilfremstillet el (CO2 frit nej vel)? Billigt el ? Er effektiv batteriladning opfundet? Har vi vindkraft nok? Er elnettet kraftigt nok?

Men jeg giver dig ret i at hvis vore ønsker går i opfyldelse kan elbilen blive interessant. Men bjørnejagt kræver at man skyder bjørnen inden man sælger skindet:)

  • 3
  • 10

Det her er jo en glædelig nyhed. Vi der kender pendlertrafikken ved jo, at krise og svigtende beskæftigelse straks kan se i mindre kødannelse omkring København, og bedre beskæftigelse og færre på dagpenge straks kan aflæses i mere kødannelse og mere trafik.

Endelig en god nyhed, krisen er over, Glæd Jer Alle Sammen.

Og hvis personbilstransporten absolut her og nu og meget snart skal ske med lavere emissioner, er der jo kun én vej: Udbredelsen af brintteknologien, flere brinttankstationer, brintbusser og vel også brintdrevne lokaltog. Brinten er jo den eneste teknologi der har potientialet til (næsten) emissionsfri persontransport, individuelt i bil eller kollektivt i busser og tog. Al andet er jo sandkasseleg og planøkonomisk tågesnak uden hold i naturvidenskaberne.

  • 2
  • 10

Hvis CO2-udledningen fra personbiler skal reduceres, skal vi blot se op til Norge. De har formået på få år at få ca. 20 gange så mange elbiler som Danmark. Det burde være Danmarks brugsanvisning.

Den Norske "brugsanvisning" startede for 35 - 40 år siden, med en beslutning om at pengene fra norsk olie og gas fortrinsvis skulle havne i den Norske statskasse. Så med mindre du har opfundet tidsmaskinen. Og en mirakelkur det kan banke fornuft ind i datidens Danske politikere, så er den Norske opskrift langt udenfor Danmarks rækkevide.

For det er oliepenge der financierer elbilernes succes i Norge.

  • 6
  • 4

Jeg vil nu lufte en af mine kæpheste. problemet med lastbiler. det store diesel forbrug stammer med 99,99% fra at lastbilerne, har fået en pæn del mere og lave.

Vi har et totalt fejlagtigt syn på vores trafik og trafikale problem. når vores fokus med co2 er målrettet, udelukkende på privatbilismen, mens man overser den del af ligningen der er lige så stor med godstrafikken. jeg vil ikke råbe frem med jernbanen ved man lidt om logistik så ved man at det er en totalt naiv drøm. at snakke jernbaner og et moderne samfunds behov for transport.

Faktisk så ser vi flere og flere diesel person bliver blive udskiftet med en benzin, så det er transport sektoren der måler sig til dette enorme forbrug. og udgør mindst. 2/3 dele af det samlede dieselforbrug i danmark med den nyeste scandia som der er den mest økonomiske lastbil på marked.

Lastbiler er nødvendige for et moderne samfunds infrastruktur. men det er ikke en nødvendighed. at de skal være drevet med primært diesel

Der er fire alternativer til forsil diesel. og de alternativer kan anvendes, helt eller delvist. kombineret i en samlet løsning.

1: Brint. 2: køreledninger. 3: Batterier 4: 4G bio brændstoffer.

Brint Nikola. har udviklet en. brint lastbil der har 1200 miles ( 1920 km) på en optankning brint og må køre med hele 50 tons nytte vægt. Så brint kan få sin chance i den tunge transport selv om jeg ellers er enig i problemerne med brint generelt. hvilket bringer mig til punkt to,

køreledninger. Simens, har et færdigt udviklet. E Highway system. med køreledninger brugt fra jernbaner men til lastbiler. med en fungerende testbane i sverige. El direkte fra ledning til hjul er en meget effektiv måde og få fremdrift på, man har alle jernbanens fordele. eldrift. køre de i convoy med lav luft modstand, så har vi en kw /ton. der er dog noget højere af naturlige grunde end med tog men set i forehold til dieseldrevne lastbiler så er vi et kvantespring bedre, fremme i energi effektiviteten,

Batterier. vil i byerne være klart det bedste bud. med batteri swaps. men på landevejen og motorvejen er batterierne et trade off mellem. nyttelast og, batteri vægt. der skal ske kvantespring i udviklingen før batterier. er klar. til at blive ledende i lastbil driften, batterier. er primært gode til person biler. hvor de derimod er uovertrufne bedst.

3G-4G bio brændstoffer. er fint men vi vil aldrig få den mægte af 3G-4G bio brændstoffer. til at vi kan, drive. lastbil parker med den. men den kan være fin i de mellem strækninger, der er mellem køreledningerne.

Hvordan finansierer vi de 200-300 milliarder kroner som det vil koste og lave køreledninger i hele danmark? Mit enkle svar er Lav en OPP, og indret lovgivningen så den favuritere kørelednings lastbiler. over diesel så vi bruger danske pensionspenge til grøn transport. Lastbilerne afregner i kw. og km. kørt på nettet. ( begge dele fordi det skal koste penge og være tung i højrefoden også når man bruger el kw. og ikke diesel kw. )

https://www.siemens.com/global/en/home/pro...

ved og lave. en E highway løsning, og hæve afgiften på disel med. flere hundrede procent. vil vognmændene helt frivilligt. vælge el. lastbilen. som netværket bliver færdigt hæves dieselafgiften, og benzin afgiften så vil vi se mirakler med at vi alle vil køre el. uanset om det er. i lastbil eller privat bil.

  • 3
  • 0

Batterier. vil i byerne være klart det bedste bud. med batteri swaps. men på landevejen og motorvejen er batterierne et trade off mellem. nyttelast og, batteri vægt. der skal ske kvantespring i udviklingen før batterier. er klar. til at blive ledende i lastbil driften,

Er det noget du har regnet på for nylig? Det er noget med at Tesla arbejder på en lastbil, og jeg har set et par beregninger i den anledning der synes at antyde at vi måske ikke er så langt fra, hvis blot der er kraftige lynladestationer.

  • 1
  • 0

Diesel sviner mere end benzin, så lad os få dieselafgiften op på siden af benzinafgiften + f.eks. 50%. Naturligvis beregnet pr vægt, ikke pr volumen. Det er fjollet at vi giver tilskud til det mest forurenende brændstof.

I anden omgang burde vi få fikset brændstofstanderne osv. til at regne i kg. Så ville vi få ca. lige meget brændstof for pengene om sommeren og om vinteren.

  • 4
  • 2

Bjarke, Thomas og flere: Trolley-busser er selvfølgelig en løsning, men kræver et voldsomt, grimt og dyrt køreledningssystem. Om prisen for mere støtte til elbiler: Har hørt, at regeringen lige nu arbejder med et "økonomisk råderum" på 20 mia kr? - En lille del af det kunne vel finansiere elbilerne i en årrække? Større afgift på diesel, vil langsomt reducere forureningen - og provenuet kan sagtens finansiere fortsat støtte til el-og hybridbiler. Korrekt, at Danmark stadig producerer en stor del af elektriciteten med gas og kul, men vi importerer mere og mere strøm fra Norge og Sverige, altså fra vand- og kernekraft. Så elbilerne bliver mere og mere CO2-fri, selv om vi ikke selv vil benytte kernekraft!

  • 4
  • 1

Re: Den offentlige transport kører mindre...

der bliver kun mere trafik, så længe der ikke er en langsigtet politisk ønske om at ændre det.  

Heri er jeg helt enig, Sonnich! Men, hvis dit indlæg er alvorligt ment, stemmer du, at dømme ud fra dit profilbillede, sandsynligvis på den forkerte, politiske fløj! ;-)

Det gør vi nok alle. Det politiske problem idag er at alle løsninger er kortsigtede, da man skal vise noget til næste valg. Dvs 1 år til at udtænke ting, 2 til at få dem lavet og 1 til at vise at de virker - en ide der tager 10 år er ikke noget man bliver genvalgt på. Desuden er muligheden for at den efterfølgende regering vil ændre alt hvad den forrige lavede.

Derfor skal man ikke forvente langsigtet udvikling i Danmark uanset hvilket parti der kommer til - der skal en holdningsændring til fra alle sider.

  • 2
  • 0

Re: Den offentlige transport kører mindre...

Transporttiden er nok i virkeligheden den vigtigste faktor. Folks fritid er simpelthen for meget værd.

Netop. Nogle af os kan huske ekspresbusser, direkte linier, og 10 minutters drift eller endnu oftere.

I dag skal én bus dække det hele, ind til hver eneste landsby, og dét tager tid (og få kunderne til at flygte, og dermed har vi den endeløse løkke som det offentlige ikke kan se). Hvis et system er hurtigt og effektivt, så kan man bruge det. De tunge systemer bruges kun af dem der skal bruge det (læs har ikke andre muligheder)

Det gælder for alt i denne verden, og kaldes for "det frie markeds konkurrence". Det samme gælder for transport, hvor dem der har et valg har taget det, men udbyderen (det offentlige) som vanligt ikke fatter hvad brugerne ønsker.

En løsning kunne være at droppe politiske ledelser i trafikselskaber, men få folk in der ved noget om det, og lytte til brugerne. Men som vi alle ved, en politiker tager jo ikke fejl....

  • 2
  • 0

Den tunge trafik - især busser - kan så langsomt gå samme vej, altså køre på el. De har den fordel, at de er så tunge, at ekstra vægt fra batterier betyder mindre (procentisk) end for personbiler, hvor de kan udgøre op til 25 % af vægten.

Vægten af batterier er ikke noget reelt problem.

Busser kan indtjene investeringen på batterier på ganske kort tid, hvis ikke det var for det paradoksale, at de skal betale fuld afgift på el, hvor DSB (næsten) ingen afgift betaler på hverken el eller diesel.

Tunge erhvervskøretøjer (busser, gravemaskiner, skraldebiler, m.m.) har alle langt, langt bedre økonomi i at gå el- eller hybridvejen. Men deres udfordring er, at udvikling og prototyper er relativt dyrere (større grej, som skal testes, fordelt på flere størrelsesordener færre enheder). Her er et eksempel, hvor der dog er lavet udvikling, med offentlig støtte:

http://www.greencarcongress.com/2017/07/20...

  • 35% lavere brændstofforbrug
  • Mindre støj
  • Samme arbejde som fra en frontlæsser ét nummer større!

Det er en slam-dunk fordel at gå hybrid eller elektrisk, men udfordringen er udviklingsomkostninger og evt. konservatisme.

Tiden skal dog nok få has på de knaster, og ingen kommer til at savne de gamle enheder med kæmpe dieselmotorer. Heller ikke fabrikanterne, som kan tage flere penge for en hybrid-lastbil.

  • 2
  • 0

Muligheden for at kunne sætte sig ind i sit eget køretøj, på det tidspunkt der passer en selv, og køre derhen, hvor man ønsker, vægtes så højt blandt de fleste mennesker, at man kun fravælger den, hvis der er andet, der er nemmere. På Manhattan ville folk også køre 1,05 personer i hver bil, hvis der ikke var trafikprop, og de kunne parkere, når de kom frem.

Det kan man ikke i store byer med høj befolkningstæthed, så der giverfælles transport systemer mening for den enkelte.

Jeg tror det er naivt at forestille sig, at folk vil transportere sig mindre i fremtiden. På trods af Skype, hjemmearbejdspladser m.m. vil vi gerne i biografen, restaurant, til fodbold, besøge venner og familie, så meget som tid og penge tillader. Det behov er slet ikke mættet endnu.

Til gengæld har jeg en naiv tro på, at elbiler om føje år bliver det nye almindelige. Tesla Model 3 er kun lige kommet på banen, og VW lover en Golf-klasse I.D. om 3 år. Herefter vil det gå slag i slag. En afskaffelse af elafgiften vil også pege den vej. Meget taler for at privatbilismen overgår til elbiler inden for en overskuelig fremtid. Efter min mening er det ikke nødvendigt at gå i panik over et forbigående problem

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten