Vi kender ikke alle naturens love – men nok

En af kvantemekanikkens superstjerner, nobelprismodtageren Paul Dirac, sagde det allerede i 1929:

»De underliggende fysiske love for en matematisk teori for en stor del af fysikken og hele kemien er fuldstændigt kendte. Det eneste problem er, at anvendelsen af disse love fører til ligninger, der er alt for vanskelige at løse.«

Med større og bedre computere kan vi i dag løse mange af de ligninger, som for Dirac var helt umulige. Men mange er stadig er så komplicerede, at de kræver forskellige former for approksimationer at løse.

Tag f.eks. Navier-Stokes’ ligninger, der fuldstændigt beskriver luft- og væskestrømninger, men som er uhyre vanskelige at løse – ja rent faktisk ved end ikke matematikerne, om der i alle tilfælde findes løsninger i tre dimensioner – og om disse i givet fald er uden ubehagelige singulariteter.

Til trods herfor har en anden nobelprismodtager, Frank Wilczek, for få år siden strammet budskabet til:

»Vi har i dag komplette ligninger, der er fuldt tilstrækkelige som et fundament for kernefysik, materiale­videnskab, kemi og alle tænkelige former for ingeniørvidenskab.«

Alligevel lyder det som et lidt farligt udsagn. Var der ikke en amerikansk patentdirektør, der omkring slutningen af 1800-tallet sagde, at ‘alt hvad der kan opfindes, er opfundet’, og som efterfølgende blev helt til grin?

Både-og – for sådan sagde Charles Holland Duell rent faktisk ikke, selvom han ofte ses citeret for det. Andre fremsatte derimod det synspunkt, at de opfindelser, som det 20. århundrede ville frembringe, ville være af mindre betydning, end det som blev opnået i det forgangne århundrede.

Hullerne i vores viden

Det er nu alligevel noget vås, tænker mange sikkert med deres smartphone i hånden, mens de søger efter billige flyrejser i en verden proppet med teknologi, som Duell næppe kunne forestille sig.

Men tøv en kende.

Den amerikanske økonom Robert J. Gordon gjorde allerede for fem år siden opmærksom på, at innovation i de senere år mere har fokuseret på underholdning og kommunikationsenheder med flere funktioner end forgængerne, men som ikke forbedrer produktiviteten og levestandarden på samme måde, som elektricitet, biler og indendørs toiletter gjorde.

For at sætte tingene på spidsen, foreslog Gordon et valg mellem to situationer:

1) Alle de teknologiske muligheder, der er tilgængelige i dag inklusive Facebook og den nyeste iPhone – men ingen adgang til indlagt rindende vand og dermed heller ingen indendørs toiletter.

2) Et teknologisk niveau som omkring 2000 – altså ingen iPads eller smart­phones – men adgang til rindende vand.

Wilczek og Dirac er begge blevet kritiseret for at være naive, for der er stadig store uafklarede mysterier – også inden for deres ekspertiseområde, fysikken – og disse kunne jo give anledning til helt nye former for teknologi, som man end ikke kan drømme om i dag.

Men de har måske alligevel fat i en pointe, for der er afgørende forskelle på hullerne i den videnskabelige viden i slutningen af det 19. århundrede og de huller, der findes her i begyndelsen af det 21. århundrede – og den praktiske betydning det kan få at lukke disse huller.

Måske skal vi dog lige slå fast, at uanset om Wilczeks udsagn skulle vise sig at være sandt eller falsk, vil der være masser af opgaver til ingeniørerne i fremtiden.

Efter min mening vil alle tidligere fremskridt være betydningsløse i forhold til det, som det nuværende århundrede vil frembringe. Jeg ønsker næsten, det er muligt at leve mit liv om, så jeg kan opleve de vidundere, der venter os.Charles Holland Duell, 1902

Teknologiudviklingen lader sig ikke stoppe, nye værktøjer i form af maskinlæring og kunstig intelligens vil både forandre den måde, ingeniørerne kommer til at arbejde på, og det, de kommer til at arbejde med.

Fra empiri til teori

I slutningen af 1800-tallet kendte kemikerne til det periodiske system, atomer og molekyler – men udelukkende ud fra empiri: De anede ikke, hvorfor det periodiske system så ud, som det gjorde.

Fysikerne kendte til Solens energi og dens betydning for livet på Jorden, men de anede ikke, hvordan Solens energi opstod.

Til gengæld havde man med Newtons mekanik og en termodynamisk forståelse af processer omkring varme og energi, drevet af den tekniske udvikling af bl.a. dampmaskiner, fået sat godt gang i de første industrielle revolutioner, der gav os forbedret infrastruktur i form jernbaner samt telegraf- og telefonnet.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skete imidlertid flere afgørende opdagelser og erkendelser, der ruskede grundigt op i det hele.

I 1897 undersøgte den britiske fysiker J.J. Thomson katodestråling, som senere blev grundlaget for billedrørsfjernsyn.

Thomson fandt, at strålingen bestod af negativt ladede partikler – som han kaldte for korpuskler – med et meget lille masse/ladningsforhold, som var i størrelsesordenen 1.000 gange mindre end det tilsvarende forhold for hydrogenioner.

Han havde opdaget elektronen.

Tre år senere indførte den tyske fysiker Max Planck en størrelse, han kaldte et virkningskvant, for at forklare strålingen fra et sort legeme, den såkaldte hulrumsstråling.

Først da Einstein i 1905 analyserede den fotoelektriske effekt og forklarede, at lys også bestod af kvanter – som vi i dag kalder fotoner – gik det for alvor op for Planck, hvad det var, han havde sat gang i.

Så gik det slag i slag med Rutherfords påvisning af atomkernen i 1911 og Bohrs atommodel i 1913, til Heisenberg og Schrödinger i midten af 1920’erne lavede to forskellige formuleringer af kvantemekanikken, som fik Dirac til at fremsætte sit udsagn i 1929.

På basis af kvantemekanikken blev transistoren opfundet i 1947, og laseren i 1960. Det førte til integrerede kredse, computerchips, optiske fibre, internet, kunstig intelligens, digitalisering, Industri 4.0, NemID, fejlslagne it-projekter til skatteopkrævning og regeringens disruptionsråd.

Nu er anden bølge af kvante­revolutionen på vej med bl.a. kvante­computere – men stadig båret af den forståelse, som blev grundlagt i første halvdel af det 20. århundrede, forfinet i anden halvdel, og drevet af konstante teknologiske forbedringer.

Det vil gøre det muligt at løse flere af de allerede kendte lignings­systemer hurtigt og bedre og kan ses som en bekræftelse af Frank Wilczeks påstand.

Det har taget næsten 125 år at lære at beherske kvantemekanikkens love, og fysikere og ingeniører er endnu ikke kommet helt i mål. Men det er i dag svært at pege på de opdagelser inden for fysik, som kan give os fundamentalt anderledes teknologi i 2142.

Fysik om 125 år

For 125 år siden var det ikke afgjort, at stof var opbygget af atomer. Det er børnelærdom i dag.

Ingen anede dengang, hvordan Solsystemet og Jorden var dannet, det har vi fuldt styr på i dag.

Men der er naturligvis stadig store huller i vores viden om naturen og universet.

Hvorfor er universet i meget stor skala ens i alle retninger – skyldes det en kortvarig supervoldsom udvidelse lige efter big bang?

Hvad er mørkt stof og mørk energi – og kan vi i det hele taget være sikre på, at disse to dele, som skulle udgøre 95 pct. af energien og massen i universet, findes?

Hvorfor er kvantemekanikken og den generelle relativitetsteori hver især fantastiske beskrivelser af naturen, men indbyrdes uforenelige?

Forenes alle naturkræfter ved et meget højt energiniveau? Er vi de eneste intelligente væsener i Mælkevejen? Det er let at blive ved ...

Noget af dette og mere til får vi måske og forhåbentlig svar på inden for de næste 125 år.

Sådanne opdagelser vil kræve endnu bedre teknologi til lave de rette observationer og eksperimenter, men det store spørgsmål er, om de vil give anledning til et nyt gennembrud inden for ingeniørvidenskab, på samme måde som det skete med kvantemekanikken.

De enorme systemer og energier, der skal til, kunne godt tyde på, at det skal vi næppe forvente. Men det betyder naturligvis ikke, at det er ligegyldigt at finde svarene på disse interessante spørgsmål.

Teknologiudviklingen i meget bred betydning eksempelvis inden for kemisk syntese, materialeudvikling og energisystemer ser stadig ud til med bedre og bedre hjælpeværktøjer at blive beskrevet af de ligninger, vi kender så godt.

25. maj 2142

Her i midsommeren 2017 kan det være svært at komme med en sikker forudsigelse af, hvad der vil ske på en helt konkret dag 125 år ude i fremtiden. Men jeg har et bud:

Om morgenen den 25. maj 2142 vil stranden ved Dueodde på Bornholm være propfyldt af mennesker – og garanteret vil der være en overvægt af ingeniører iblandt dem.

De vil være kommet for at opleve et af naturens mest intense øjeblikke i form af en total solformørkelse.

Når vi ser bort fra totale solformørkelser, som har ramt mere fjerne dele af det danske rige langt fra ‘salten østerstrand’ og de ‘brede bøge’, så er der tale om den første totale solformørkelse i Danmark siden 28. juli 1851, om hvilken man i Berlingske Tidende kunne læse:

‘Den igaar Eftermiddag indtrufne totale Solformørkelse gav os eet af de Skjønneste Syn et menneske kan møde.’

På stranden kan ingeniørerne så til den tid fundere over teknologiudviklingen i de næsten 300 år mellem de to solformørkelser og måske ligefrem blive præsenteret for denne artikel med Frank Wilczeks profeti, der indikerer, at nok vil teknologien og samfundsstrukturen være helt anderledes i 2142 – men der vil intet afgørende nyt være under Solen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er noget vrøvl det med at udviklingen nu kun handler om kommunikation og underholdning. Eksempelvis sker der kæmpe skridt inden for energi og omstilling til vedvarende energi, AI med selvkørende biler og indenfor medicin.

Hvis vi ser på noget der kan måle sig med rindende vand så bliver det udryddelsen af alderdom som dødsårsag.

  • 6
  • 6

Hvilke nye, videnskabelige gennembrud mener du selv, Baldur, der ligger til grund for de ting du nævner?

  • 4
  • 1

Fin eksposé, Jens Ramskov! Om vi i dag virkelig ved hvorfor det periodiske system ser ud som det gør, tvivler jeg nu på. Jeg synes ikke at antallet elektroner i elektronskallene og ædelgassernes forskellige stabilitet er forklaret med tilfredshed!

Jeg mener at følgende citat:

Hvorfor er kvantemekanikken og den generelle relativitetsteori hver især fantastiske beskrivelser af naturen, men indbyrdes uforenelige? << kan bruges som eksempel på dagens stade inden for naturvidenskaben. Jeg er ikke enig med Dirac om at vi 'ved nok', men udsagnet er lidt vanskeligt fordi det forudsætter en forståelse af både 'nok' og 'vi'!

Vor søgen efter ny viden vil aldrig stoppe, men den bliver mere og mere noget der ligner Zenons paradoks, hvor Achilleus altid vil have noget at indhente på skildpaddens bevægelser. Vi kommer mere og mere ud i 'småtingsafdelingen', og så kan det nemt ske, at der opstår 'alternative sandheder' a la citatet oven!

Den største trussel for videnskaben, set som et paradigme, ligger dog et helt andet sted, nemlig religiøse og kulturelle bevægelser som yderst bunder i den enorme overbefolkning som mere og mere 'stresser' den rå videnskab. Resultater af græske og indisk tænkning overlevede ganske vist selv den mørkeste europæiske middelalder, men det var ikke 'kreti og pleti' der fx vidste at jorden var rund! *Middeladeren' kan ramme os igen, hurtigere end vi tror!

John Larsson

  • 9
  • 0

"Til trods herfor har en anden nobelprismodtager, Frank Wilczek, for få år siden strammet budskabet til:

»Vi har i dag komplette ligninger, der er fuldt tilstrækkelige som et fundament for kernefysik, materiale­videnskab, kemi og alle tænkelige former for ingeniørvidenskab.«"

Var det ikke Maxwell der sagde noget i stil med: Vi kender nu alle fysikens love. Det eneste der vil være tilbage for fremtidens generationer af fysikere er at udfylde detaljerne. (Der var i hvert fald en af de store fysikere der sagde noget med den mening sidst i 1800 etellerandet)

Og så kom der en lille irriterende tysker med et par simple ligninger. Og så en endnu mere irriterende ide kaldet kvantemekanikken.

Det er svært at spå, især om fremtiden. En meget mere korrekte udtagelse. Ironien i at man ikke ved med sikkerhed hvem der kom med den er tyk.

  • 4
  • 0

Denne klippefaste Tro på at vi kender hele den grundlæggende fysik finder jeg tåkrummende og tænderskærende pinlig. Der findes så mange historiske referencer til liggende situationer. Helt fra de første primitive religioner over ”Jorden er verdens centrum” til Det Statiske Univers modellen som fik Einstein til at tvivle på hans matematik.

Men det er selvfølgeligt noget helt andet! For Vi lever jo i den Moderne verden. Hvornår har menneskene ikke levet i deres version af den moderne verden? Er vi virkeligt så arrogante at vi ikke kan forestille os at fremtidens mennesker vil se på os og vores viden som vi ser på fortidens mennesker og deres viden.

Når jeg er i det filosofiskes hjørne, så finder jeg ”Jorden er verdens centrum” ideen interessant. Eller rettere den måde den faldt på. For det er jo rimeligt nemt at se hvordan den er opstået. Stort set alle tidlige civilisationer kom frem til en lignende forklaring. For hvis det eneste man kender til universet, tyngdekraft og alt det der, er hvad ens øje fortæller. Hvordan kan det ellers hænge sammen. (Ok. Der var andre fortolkninger. Men variationer af ”Jorden er verdens centrum” var grundlaget for rigtigt mange civilisationer mytologi.) Men så kom der matematik og observationer på bordet. Og matematikken hang ikke sammen med simple cirkler rundt om jorden. Men hvis man gik væk fra simple cirkler, så kunne man godt forklare observationen ud fra ”Jorden er verdens centrum” modellen. Mere detaljerede observationer gjorde det åbenlyst at dette ikke var nok. Kastede man nu den gode etablerede model væk. Nogle gjorde. Andre udviklede endnu mere avancerede matematiske modeller med krøller på cirklerne, og siden krøller på krøllerne. Men til sidst så vandt den åbenlyse konklusion. I hvert fald på den videnskabelige side af ligningen. (Vi holder lige kirkens holdninger udenfor diskussionen)

Men det var jo allesammen i de primitive Gamle Dage. Moderne videnskabs M/K’er vil da aldrig kunne falde i så simpel en fælde. Så hvilken relevans har det i dag.

Når jeg ser på udviklingen inden for vores forståelse af naturlovende over de sidste 120 år, så er jeg fuld af beundring. Det er fantastisk hvad gode hjerner har udrettet med relative lidt viden og (set med nutidens øjne) simple instrumenter. Men jeg ser også antydningen af at vi bevæger os ud af en lignende blindgyde som de matematikere der blev ved med at putte krøller på krøllerne for at bevare deres model af verden. Der hvor jeg syndes det er mest tydeligt er indenfor astronomi. Mørk stof og mørk energi, mere specificitet. Men det startede længe før de begreber blev opfundet. Det startede, så vidt jeg kan se, faktisk på Einsteins tid. Dengang var universet statisk. Dog ikke med jorden i centrum. Faktisk ikke med noget som helst centrum. Det var uendeligt og uforanderligt. Det passede bare ikke med Einsteins ligninger. Derfor den berømte Kosmologiske Konstant som han heldigvis, og rettelig, undlod.

Så kom bedre observationer, Big Bang, Big Frees, Big Crunch og alt det der. Og de astronomer der havde grinet af Einstein mangelfulde formler havde så røde øre at Rudolf blev grøn af misundelse. (Dog blev ingen brændt på bålet denne gang. Det må vel tælle som en forbedring)

Nu udvidede rumtiden sig fra Big Bang, og tyngdekraften kæmpede imod og bremsede langsomt udvidelsen. Bedre observationer, og flere frustrerede matematiker og fysikere. Sådan er det nu engang med videnskab. Nu hænger galakserne ikke sammen. Mørk stof. Så er den ged barberet. Nye observationer, og den farmaceutiske industri jubler over salget af beroligende medicin. Nu accelerere udvidelsen af universet sgu. Mørk energi.

Og så ikke flere observationer, tak! For vi kender jo allerede hele den grundlæggende fysik der styre universet. Ikk?

Her er det et jeg begynder at finde det pinligt. Og se krøller på krøllerne. For jeg tør væde på at hvis de gamle astronomer havde adgang til supercomputere, så kunne de stadig i dag få jorden til at være det matematiske korrekte center i universet. Det er kun et spørgsmål om tilstrækkeligt med krøller.

Jeg er på ingen måde ekspert. Og kan ikke sætte én finger på matematikken der understøtter teorierne. Men jeg mener at kunne se et mønster. (Ja, jeg kender godt til menneskehjernens tendens til at overdrive i den retning) Når dygtige videnskabsfolk så åbenlyst begynder at gentage tidligeres tiders fejl, så får jeg ondt i tæerne og tænderne. At tro at der aldrig igen vil komme store revolutioner indenfor forståelsen af fysikkens love, ja det Tror jeg er hybris i højeste potens.

  • 3
  • 1

Mørk stof. Så er den ged barberet. Nye observationer, og den farmaceutiske industri jubler over salget af beroligende medicin. Nu accelerere udvidelsen af universet sgu. Mørk energi.

Og så ikke flere observationer, tak!

Den uheldige spåmand fra det 19. århundrede som troede at nu var alt det vigtige opfundet findes nok stadig - men er ikke typisk. Han har sikkert troet at den grundlæggende fysik (altså klassisk fysik) var uantastelig som den havde været det siden Newton og resten var blot at finpudse teknologierne.

Men så kom relativitetsteorien og kvantefysikken og åbnede op for en helt ny både erkendelsesmæssig og teknologisk udvikling. Det er værd at bemærke at vi stadig forsøger at finde fejl i begge teorier - og her tænker jeg ikke på Carsten Kanstrup men på alle de forsøg der er på at eftervise fejl i teoriernes evne til at ramme rigtigt uanset hvor mange decimaler man kan bestemme.

Man kan ikke anfægte at moderne fysik har udvidet forståelsen af både det store (universet) og det små (elementarpartiklerne) helt enormt. Hvis det viser sig at en ny fysik er nødvendig - og det kan da godt være - så må man forvente (forlange) at gældende moderne fysik bliver indeholdt i den nye som et særtilfælde med specifikke forudsætninger - ligesom Newton's love også efter Einstein selvfølgelig fungerer fint under de rigtige begrænsninger. Eftersom vi i dag er i stand til at beskrive universet fra første sekund efter BB til tiden er gået i stå, så skal man ikke forvente at eventuel ny fysik vil vende op og ned på alt. Det er da muligt men ikke sandsynligt lige foreløbig. Så jeg tror artiklens pointe er korrekt.

Iøvrigt - man kan udmærket definere et centrum for universet som beliggende i din lænestol. Har man brug for et centrum kan da man lægge det hvor man vil. I et univers uden absolut rum eller tid er der heller ikke noget absolut centrum. Så det kan man selv bestemme og personligt har jeg valgt et centrum lige midt i min mave.

Erkendelsen af at jorden ikke udgør et absolut og statisk urokkeligt center for alting var et brud på en religiøs dogmatisme som stillede sig i vejen for en naturvidenskabelig forklaring og i stedet førte menneskene ned af en blindgyde. De satte Kopernikus en stopper for og banede dermed vejen for Newton's fysik som jo var enormt banebrydende og bl.a. førte til industrialiseringen.

Sjovt nok lever vi i en tid hvor det er blevet fancy at erstatte naturvidenskab med tro. Vi er ved at vende tilbage til en ny middelalder. Folk tror at naturvidenskab blot er en mening ud sf mange og enhver kan da bare mene noget andet hvis de vil. Tænk på klimadebatten. Udviklingslæren.

  • 7
  • 2

Til de af jer med en naturvidenskabelig baggrund, der åbenbart mener at man kan blive ved med at opnå nye niveauer af grundlæggende indsigter og fortsætte med det. Enten må naturen vel overordnet have nogle grundlove eller en struktur, og hvis det er sådan må den vel være simpel? Men så må opgaven at finde ud af det overordnede vel også være en endelig opgave, og derfor løses en gang? Eller naturen kan være uendelig kompleks på alle niveauer. Men er det da ikke et stort spørgsmål om der overhovedet er nogen dybere orden hvilket næsten virker en smule absurd?

  • 0
  • 3

Det har taget næsten 125 år at lære at beherske kvantemekanikkens love, og fysikere og ingeniører er endnu ikke kommet helt i mål. Men det er i dag svært at pege på de opdagelser inden for fysik, som kan give os fundamentalt anderledes teknologi i 2142.

Først vil jeg takke for en god artikel.

Dog mangler der at blive omtalt emergens. Emergens og kvantemekanik giver os fx de flere hundreder stoffaser. Emergens vil give os masser af ny teknologi og erkendelse. Fx er alle vores grundstoffer også resultat emergens (bygget af neutroner, protoner og elektroner). Molekyler er også udtryk for emergens - se bare på de millioner af organiske molekyler - eller bare på de organiske katalysatorer; enzymer. I dag kan vi "kun" beregne brint og en af de simple helium isotoper teoretisk på baggrund af kvantemekanik. Resten af atomerne/isotopernes virkning, kan ikke beregnes teoretisk med vores nuværende computere.

Kvasipartikler er emergente fænomener. Fx elektronhullet er et emergent fænomen og meget anvendt i halvledere.

Halvledere giver ophav til komponenter med emergente virkninger - fx: Solceller, dioder og transistorer.

Metamaterialer er "ny" måde vi kan lave emergente fænomener på. Muslingers perlemor og stenen opal et natur metamaterialer.

Tænk når vi får lavet (magnetfelts tolerante og fleksible?) superledere, som kan virke ved stuetemperatur og måske højere? Superledning lader også til at være et emergent fænomen, som dog pt ikke er afdækket.

Perimeter Institute for Theoretical Physics (2012, December 21). The 500 phases of matter: New system successfully classifies symmetry-protected phases. ScienceDaily Citat: "...Forget solid, liquid, and gas: there are in fact more than 500 phases of matter..."

Tænk hvis der bliver opdaget ny fysik ved EM-drev fænomenet?

Det flyder med udfordringer i alle videnskaber: * Lists of unsolved problems

  • 2
  • 0

der ikke ser på verden alene rationelt og efterprøveligt, må jeg forholde mig til begrebet "synkronisitet", som de fleste mennesker i verden har oplevet.

Om end den menneskelige bevidsthed bygger på mønstergenkendelse, og det menneskelige sansespektrum rummer et finit antal områder "at sanse på", hverken kan eller bør en sådan samtidighed afvises som værende faktisk forekommende, fordi den løbende sum af alle heliocentristiske synsvinkler som et minimum beskriver "Det Øjeblikkelige Menneskeunivers".

Og selvindsigt som ART er i sig selv mindst lige så relevant som "universet i sig selv" (selvom jeg selvfølgelig ér i tvivl om, at dét overhovedet kan findes :-D )

  • 0
  • 3

[quote]....De underliggende fysiske love for en matematisk teori for en stor del af fysikken og hele kemien er fuldstændigt kendte...[quote]

Problemet med klassisk fysik er, at den forudsætter kontinuerte og differentiable processer, men lige så snart den rammer en singularitet går det galt.

Dirac var OK i 1929, da han opfandt kvantemekanikken, der kan forklare singulariteter på atomar basis med hjælp af Niels Bohr.

I dag er den gal igen, for vi står med en ny singularitet - "The Big Bang" - så nu må vi i gang med en ny omgang fysikteori.

  • 0
  • 0

Ingeniører ser udad - dét derude, hvordan fungerer det? Men hvem spørger, og hvad er bevidsthed? Bevidsthed forstået som oplevelse eller betydning. Jeg vil vove den påstand, at uanset hvor avancerede maskiner (læs: robotter/computere), man fremover vil kunne fremstille, også kvantefysisk baserede, vil de være uden bevidsthed, mao. "dybt godnat" hvad oplevede qualia angår. Min fornemmelse siger mig, at man godt kan opfatte og beskrive organismer som avancerede mekanismer, men at man alligevel begår en kategorifejl. Ingeniører (og naturvidenskabsfolk) er sjældent særlig påklædte, hvad metafysik angår, og ser som oftest verden gennem ingeniør-briller. Men mekanismer og organismer er væsensforskellige! Gravehvepsen har bevidsthed! Anbefalet læsning: Søren Harnow Klausen (metafysik) Jesper Hoffmeyer (naturfilosofi, biosemiotik), Stuart Kauffman (kompleksitetsteori) og mange andre - uden for det traditionelle ingeniør-pensum.

  • 1
  • 2

Glenn - jeg synes du blander ny fysik sammen med nye opfindelser baseret på eksisterende fysik. Men emnet er ny fysisk erkendelse.

Dog - hvad er emergens og de flere hundrede stoffaser?

  • 0
  • 0

Jeg vil vove den påstand

Min fornemmelse siger mig

Hvor fantastisk, vi skal tage ting for gode varer fordi din mavefornemmelse siger dig noget. Det er godt nok stærke argumenter.

Hvor er du dog dejligt selvfed naiv hvis du tro, at ingeniører ikke læser filosofi og gør sig filosofiske overvejelser. Forskellen på dem og dig er bare, at de rent faktisk har en grundig forståelse fra naturen at bygge filosofien på. Men selvfølgelig ved man intet, så kan man jo prøve at overbevise sig selv om, at det er en kvalitet i sig selv.

Prøv nu helt konkret og kvantifiserbart at redegøre for, hvordan mekanismer og organismer er væsensforskellige. Mens du gør det, så er det nok en god ide at have i baghovedet, at grænsen mellem levende og dødt er fuldstændig flydende. Selvom jeg personligt holder mig til NASA's definition, da den stemmer godt overens med hvad jeg selv er nået frem til. NASA's definition på liv er du selvfølgelig helt på det rene med.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten