»Vi kan ikke undgå, at GMO spreder sig«

Den tyske industrigigant Bayer mener, at genmodificerede afgrøder kan hjælpe med at sikre højere udbytte fra de eksisterende landbrugsarealer og dermed være med til at løse udfordringerne med at sikre mad og energi til hele verdens befolkning.

»Hvis en teknologi kan give os de fordele, vi behøver for at løse vores globale udfordringer, så bør vi bruge den, men der er ingen ideologi bag genmodificering for Bayer. For os er det blot som mange andre teknologier,« siger Ernst von Franck, der er adm. direktør for Bayer i Norden og uddannet agronom med en ph.d. i jordbundslære og planteernæring.

Men er GM-afgrøder nødvendige for at løse verdens problemer?

»De vil være en stor hjælp. At løse problemerne uden genetisk modificerede afgrøder vil være meget sværere, og jeg ved ikke, om det overhovedet vil være muligt,« siger han men fortæller, at der er for mange faktorer på spil til, at det er muligt at fastslå, hvor meget GMO kan øge udbyttet.

Men med genmodificerng kan planterne optimeres meget hurtigere end med konventionel forædling.

Ernst von Franck understreger dog, at Bayer ikke gør noget særligt for at få netop GMO ud på markerne.

»Hvis samfundet kræver teknologier som GMO, er vi glade for at levere det, og hvis samfundet ikke vil have det, som i de fleste dele af Europa i dag, så leverer vi andre løsninger. Om de er lige så effektive er en anden historie, men vi vil ikke spilde energi på at forsøge at sælge sportsbiler til folk, der vil have en truck.«

Målet er større og bedre output

Bayer arbejder blandt andet med bomuld, ris og soja, der er tolerante over for ukrudtsmidler (herbicider), men direktøren forklarer, at det aldrig har været topprioritet, da de ikke står bag herbicidmidlet Roundup.

»Vores hovedmål har altid været at forske i øget og bedre output - evner ved afgrøden, som landmanden og forbrugeren kan bruge. Det er for eksempel tolerance over for stress - som tørke og varme - samt længere og bedre fibre fra bomuldsplanter.«

Men i Europa betyder modstanden mod GMO, at det er meget svært og tager årevis at få godkendt nye afgrøder. Ernst von Franck er dog ikke i tvivl om, at det vil blive mainstream i Europa ligesom andre steder.

»I Europa er vi mere fokuserede på risici, mens de andre steder fokuserer på mulighederne, som nye teknologier giver. Der er nye muligheder ved GMO, men der er også potentielle risici, og vi skal ikke ignorere dem,« siger han og fortsætter:

»Men folk i Indien og Kina har samme rettigheder til mad og energi, som vi har her i Danmark, og udfordringerne, vi har ved at skulle brødføde verden og producere den nødvendige energi kræver, at vi ikke bare siger nej af ideologiske grunde, men i stedet tester meget omhyggeligt.«

Men folk har ret til at være skeptiske, understreger Ernst von Franck.

»Nogle gange ærgrer vi os over NGO'erne, men på den anden side har vi brug for dem til at holde os på tæerne og til at forbedre os.«

Kan du garantere os, at GMO'erne ikke vil have konsekvenser for sundhed, biodiversitet og miljø?

»Hvis du spørger en ærlig videnskabsmand, om noget er 100 procent sikkert, vil du aldrig få et klart ja, for man kan ikke sige sådan. Men vi kan sige, at vi tester, så vi kan ekskludere alle uacceptable risici og sige, at det er sikkert for miljøet og samfundet.«

Spredning er en risiko

Men i Canada har genmodificeret hør spredt sig så meget, at det er umuligt at høste hør uden spor af de genmodificerede, og i USA er der i omkring 83 pct. af den vildtvoksende raps herbicidtolerante gener fra genmodificeret raps?

»Det er helt sikkert en risiko, at vi 'forurener' eller spreder gener, der måske først ville have spredt sig naturligt om 1.000 år. Alle tilfælde har vist, at det nok er umuligt at holde GMO'er til et bestemt område. Når først de er derude, vil de sprede sig,« siger Ernst von Franck og fortsætter:

»Vi er nødt til at holde øje med det, men vi ser allerede invasive arter som for eksempel importerede planter, der spreder sig i Europa, fjerner økologiske nicher og giver allergi. Der er risiko for, at gener spreder sig på måder, som vi ikke ønsker. Det kan ske med GM-planter ligeså vel som med naturligt rekombinant DNA.«

Men skal folk ikke have mulighed for at spise mad uden GMO'er i?

»Hvis vi har råd til at lade være med at bruge denne teknologi til at løse verdens udfordringer, kan vi godt sige det. Men den største spredning af GMO sker i Kina, og at skaffe mad til folk der er vigtigere end at give få danskere eller tyskere rettighed til at spise majs uden genmodificering.«

Og genmodificerede planter får ikke indsat gener, som ikke naturligt kunne krydse over i dem, siger Ernst von Franck. Han erkender, at det måske ikke sker særlig nemt, men det er muligt, at gener med tiden flytter fra en art til en totalt anden art.

Men vi kunne have undgået spredning af GM-afgrøderne, påpeger han.

»Der er teknologi til rådighed til at undgå det, men der var forfærdelig markedsføring, der kaldte det et 'terminatorgen', fordi landmænd så ikke selv ville kunne reproducere sæden.«

Lavere helbredsrisiko ved GMO

Kan GM-afgrøder have konsekvenser for vores helbred i det lange løb?

»Så vidt jeg ved, nej. Genmodificerede afgrøder testes i forhold til menneskers helbred, så man kunne faktisk tænke, at der er lavere risiko ved genmodificerede afgrøder end ved traditionelt kultiverede,« siger han og fortæller, at der har været traditionelt kultiverede kartofler, der måtte trækkes tilbage, fordi man ved et uheld fik kartoflerne til at producere toksiner ved naturlig rekombination af DNA.

»Så potentielle risici er ikke begrænset til GM-afgrøder. Det kan også ske ved traditionel kultivering.«

Hvis teknologi som GMO skal hjælpe med at løse verdens problemer, skal den være tilgængelig for landmænd i ulandene. Hvordan vil Bayer sikre, at GM-sæden er tilgængelig for dem?

»Hvis teknologien er udbredt og cgiver to-tre gange prisen igen, hvorfor skulle de så ikke bruge den i ulandene? Et af de største GMO-lande er Kina. Der er også offentlige programmer, der udbreder det.«

Fakta: Sagen kort

Genmodificerede planter er et evigt kontroversielt og debatteret emne i Europa. Men i september meldte den tyske industrigigant Bayer ud, at genmodificering er et vigtigt redskab, og at de forventer, at deres største vækst inden for 'afgrødevidenskab' - som både tæller sprøjtemidler samt konventionelt kultiveret og genmodificeret plantesæd - vil ske i genmodificeret sæd.

GMO'erne er ifølge Bayer også en vigtig brik i at løse den udfordring, at vi de næste 50 år behøver lige så meget mad, som mennesket har produceret de sidste 10.000 år, pga. befolkningsvækst, stigende kvalitetskrav og energibehov - og uden at udvide landbrugsarealet.