Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Én bestemt ressource er ved at blive centrum for en geopolitisk kamp, der vil ændre magtfordelingen i store dele af verden.

Udenlandske og danske forskere er sikre på, at Jordens lagre af denne ressource vil være tømt inden for 30 til 100 år. Der vil være tale om en 'en strategisk og geopolitisk trussel mod EU,' lyder det fra blandt andre DTU-forsker Manfred Klinglmair, der har skrevet en ph.d. om problemet. Hungersnød vil ramme områder med tropiske jorder, især i Afrika, hårdt, men omvendt vil et land som Marokko blive de nye sheiker.

Der er ikke tale om olie. Men derimod om en ressource, der sjældent omtales som andet end et irriterende forureningsproblem i medierne. Det er fosfor, det reaktionsvillige grundstof, der indgår i kroppens celler og knogler, og som er helt afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen.

»Vi står over for en stor fosfor-udfordring,« lød de indledende ord på den første nordiske konference om emnet nogensinde: 'Phosphorous a limited ressource – closing the loop', der blev afholdt i Malmø for nylig.

Åbenlys udfordring

Ordene kom fra Mikael Höysti, der er chef for afdelingen for kultur og ressourcer under Nordisk Ministerråd, og udfordringen er åbenlys. Fosfor er et begrænset stof, som slet ikke indgår i det atmosfæriske kredsløb. Det bliver i dag udvundet af fosfor-klipper, der kun findes i ganske få lande, nemlig i Marokko (hvor 75 procent af verdens reserver findes), Kina, Algeriet, Syrien, Sydafrika, Rusland, Jordan, USA og Australien. Og i dag er verdens landbrugsproduktion dybt afhængig af fosfor.

»Hele fundamentet for, at vi kan brødføde mellem seks og syv milliarder mennesker, bygger på en formodning om, at vi har ubegrænsede mængder af fosfor-kunstgødning,« slår blandt andre den svenske miljøforsker Arno Rosemarin fra Stockholms Miljøinstitut fast i en nylig udgivet artikel om problemet i det videnskabelige tidsskrift Nutrient Cycling in Agroecosystems.

Vi kører i topfart uden en benzinmåler

Hvornår verden løber tør for fosfor, har forskerne været uenige om længe. Et af de mest fremherskende estimater kom fra den australske forsker Dana Cordel i 2009. Det var hende, som grundlagde det såkaldte globale fosfor-forskningsinitiativ (GPRI) i 2008. Hendes bud lyder på, at verdens fosforreserver vil løbe tør om 30 til 40 år. Andre forskere har lavet studier, der peger på alt fra 81 år til 100 år.

Uenigheden om de globale reservers størrelse er dog til at overse. Det amerikanske agentur United States Geological Survey under den amerikanske regering peger på 65 milliarder ton i alt, og det internationale center for udvikling af gødning, IFDC, peger på en global reserve på 60 milliarder ton.

Forskere i fosforproblemet har i årevis talt om, at det er en stor udfordring at få befolkningen og politikernes øjne op for problemet, også selvom de har brugt store ord som i 2003, da professor Duncan Brown fra Wollogong University i Australien i sin bog 'Feed og Feedback' brugte det billede, at vores forbrug af fosfor kan sammenlignes med at køre i topfart på motorvejen uden en benzinmåler.

Wakeupcall

Men i 2008 fik verden faktisk et wakeupcall. Noget var galt. Inden for en måned steg prisen på fosfor med 800 procent, en udvikling der blev sat i værk af flere faktorer. For det første var der ustabilitet i Nordafrika, hvor 75 procent af verdens fosfor kommer fra. Kina havde også netop indført stop for eksport af fosfor, og flere producenter samlede sig i karteller. Endelig hang prisudviklingen også sammen med en stigning i prisen på biobrændstoffer.

Læs også: Overset fosfor-mangel truer fremtidens fødevareproduktion

Siden 2008 er prisen faldet igen, men slet ikke til det tidligere lave niveau.

Det pludselige wakeupcall fik også politikerne til at handle, i hvert fald midlertidigt. Og i 2014 satte EU fosfor på listen over kritiske råstoffer.

I Danmark smider vi det på marken – i Norge ryger det i havet

I Norden kom fosfor også på den politiske agenda, men ideen om, at det skulle være en begrænset ressource, strider imod alle de nyhedsartikler, vi normalt læser om fosfor herhjemme. For danskerne er fosfor et stort miljøproblem, da det – sammen med kvælstof – skaber algeopblomstringer i vores farvande, især i søer og åer. Og det havde den norske forsker Helen Ann Hamilton fra NTNU også bidt mærke i, da hun skrev sin ph.d.-afhandling om fosforkredsløbet i Norden, som hun fremlagde på den nordiske fosforkonference.

»I forhold til sine nabolande så har Danmark en stor udfordring med tab af fosfor fra landbruget,« lød det.

Ifølge hendes beregninger importerer vi 50.000 ton fosfor årligt alene i det foder, vi giver dyrene. Det er et problem, fordi vi taber cirka 75 procent af fosforen undervejs i kredsløbet. En stor del bliver bundet i vores jorder, der flere steder har nået en mætningsgrad, så jorden ikke kan binde mere fosfor.

I Norge er problemet et andet. Her er det den stigende mængde fiskefarme i fjordene, der står for fosforforbruget og fosfortabet.

»Problemet vil kun vokse i fremtiden. Fremskrivninger viser, at Norge vil gå fra at tilføre 1 million ton fosfor i år til 5 millioner ton fosfor i 2050,« lyder det fra Helen Ann Hamilton.

Danmark er godt på vej med ressourcestrategi

I Danmark erkendte vi for alvor problemet politisk i den såkaldte ressourcestrategi fra 2013 med titlen 'Danmark uden affald'. Her blev politikerne enige om, at 80 procent af al fosforen fra vores spildevandsslam skal genanvendes i 2018.

Læs også: Miljøminister: Slut med at deponere fosfor fra vores spildevand

I 2013 blev omkring 50 procent genanvendt. I dag er tallet oppe på 60 til 70 procent ifølge Linda Bagge, der var repræsentant for Miljøstyrelsens afdeling for jord og affald på fosfor-konferencen.

I Danmark er flere initiativer også i gang med at udnytte fosfor fra blandt andet spildevandsslam. Senest har Forsyning Helsingør indviet et nyt anlæg, leveret af Krüger, som efter planen skal kunne udvinde 4.800 kg fosfor årligt af byens spildevand.

Læs også: Helsingør vil udvinde 4.800 kg fosfor af spildevand

På Åby Renseanlæg ved Aarhus genindvinder man også størstedelen af fosforen og videresælger den som gødning af høj kvalitet.

Læs også: Aarhus udvinder rent fosfor til markerne af byens spildevand

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er komplet uansvarligt, at ingen addresserer befolkningstallets betydning for menneskehedens bæredygtighed. FN ser det åbenbart som et tabu.

Afrika er på vej til at blive 2mia, hvad skal de leve af?!

  • 38
  • 14

Jeg mindes at have hørt sangen før med olie, kobber, gas, kul, fødevarer osv.
Det kan selvfølgelig være anderledes nu, men i sin tid var alle forskere også enige om at det meget snart var slut.

  • 20
  • 40

En stor del bliver bundet i vores jorder, der flere steder har nået en mætningsgrad, så jorden ikke kan binde mere fosfor.

Bønderne kan måske se frem til et eksporteventyr?

Måske skal de lige lytte til Osvalds 'Mine tyve tønder land' for at fange fidusen.

  • 4
  • 14

kræver blot der laves separat afløb for urin og afføring og så kan man udvinde fosfor fra urinen, først når urinen forurenes med afføring den bliver til ammoniak og en kemisk forbindelse al for dyr at udvinde fosforen fra.

  • 7
  • 12

ja , jeg høre den faktisk også fra 30 år siden .. at nu var der kun 50 år tilbage..... sandheden er jo bare at igen ved hvor lang der er tilbage ... da man både kan finde nyt og få ny teknologi som kan udnytte det bedre ... mon ikke det med så meget andet bliver løst når det først begynder at giver problemer ... er endelig et eller andet sted total ligegyldig at snakke om begrænse resurser, da de bliver lave om til noget andet ... men de forsvinder aldrig rigtig, vi bruger jo bare altid det som er nemmeste at bruge lige nu .. kan være det kan betaler sig at hente fra rummet og de 50 til 100 år de snakker om eller vi laver mad på en helt anden måde på det tidspunkt

  • 7
  • 18

kræver blot der laves separat afløb for urin og afføring og så kan man udvinde fosfor fra urinen


De seperate afløb er jo lavet, men "skaberen" har desværre anbragt dem lidt for tæt på hinanden, til at det er til at undgå at holde disse udledninger adskilt.

Husdyr, som står for langt den største urin-udledning i vore samfund, forstår jo næppe at bruge disse moderne toiletkummer, som formår en vis seperation.

Hvad foreslår du? Skal køer og grise til at gå med ble?

  • 9
  • 10

Det er kun et problem, hvis man ikke vil acceptere at naturen sætter begrænsningen for hvor mange der kan brødfødes. Køber man derimod ind ideen om, at resourcerne er begrænsede, skal det hele nok regulere sig selv. Selvfølgelig ikke rart for dem det går ud over, men sådan har det været siden tidernes morgen. Nu når vi er blevet så kloge, kan man dog godt undre sig over, at vi ikke selv sørger for at begrænse befolkningens størrelse, frem for at lade den brutale natur gøre det. Det er sjældent særligt kønt.

  • 23
  • 7

Dem, der magter KK ,kan koncentrere sig om madfremstilling i lukkede kredsløb.
De andre bruger de sidste dage på glorie polering.
Kan der udvindes fosfor af havvand hvis man har energi nok?

  • 4
  • 19

Som Ingeniøren påpegede for nylig stammer størstedelen af den gennemsnitlige danskers CO2-forurening fra kødspisning. Ikke fra bilkørsel.

Vi har mulighed for at lave kunstigt, men smagsmæssigt fuldstændig perfekt kød.
COOP og andre danske virksomheder mener dog ikke der er et marked.

Markedet kommer vel også først når prisen er rigtig.
Så jeg håber prisen falder for kunstkød.
Ikke kunstgødning:-)

  • 9
  • 17

kræver blot der laves separat afløb for urin og afføring og så kan man udvinde fosfor fra urinen, først når urinen forurenes me

Nej, der sker et stort tab i jorden efter man har gødet. Fosfaten 'henfalder' kemisk set til ikke-tilgængelige former, efter gødningen er bragt ud. Så selvom vi indvinder al fosfor fra spildevandet, har vi alligevel et stort (omend mindre) problem. Der er altså med andre ord slet ikke den samme mængde fosfat i de høstede produkter, som man tilførte jorden.

Samtidig er det de færreste fækalier og urin i denne verden som havner i et toilet. Og navnlig de mennesker der ikke har toiletter, får mange børn.

  • 11
  • 6

Afrika er på vej til at blive 2mia, hvad skal de leve af?!

Du husker nok, Peter, at når du peger en finger ad nogen, peger tre fingre på dig selv?!
Desuden er Afrika enormt:
http://media.mnn.com/assets/images/2015/06...
- Men, du mener måske afrikanerne bør være mere økologisk ansvarlige end os i Vesten har været?!
Fordi vores uansvarlighed har rykket på Jordens økologiske balance?

Men, naturligvis er befolkningstallet et problem!

  • 22
  • 5

Det lader ikke til at være det store problem udfra artiklens tekst "Det bliver i dag udvundet af fosfor-klipper, der kun findes i ganske få lande, nemlig Marokko (hvor 75 procent af verdens reserver findes), Kina, Algeriet, Syrien, Sydafrika, Rusland, Jorden, USA og Australien.".

  • 3
  • 6

Selvom noget fosfor kan genindvindes fra renseanlæggene, vil der selvfølgelig være en udvaskning i et eller andet omfang. Kan vi ikke 'bare' hente den tilbage fra havet i form at høst af makroalger? Algerne kan bruges til biogasproduktion, og det afgassede produkt her fra vil så indeholde fosforen og de andre mineraler.

Hvis nogen her ved, om dette er blevet fagligt belyst, så sig endelig til (jeg har ikke fundet det, endnu). Jeg gætter på, at et af problemerne med denne genanvendelse kan være tungmetaller i makroalgerne (nok især Cadmium). Men det kunne der måske også være løsninger på.

  • 9
  • 2

Fosfortabet i landbruget er meget lavt - normalt under 100 g/ha.
Fosforet i jorden undergår bestandig en omdannelse i retning af større og større plantetilgængelighed.
Det største tab af fosfor sker ikke fra landbrugsjord, men fra spildevand, hvor det i stigende grad udvaskes til vandmiljøet.
DMU har beregnet fosforudledningen fra landbruget som stigende, men desværre stammede hovedparten af tabet af fosfor fra brinkerosion, som DMU i sin visdom tillagde landbruget og ikke til de snoede vandløb og fritidsfolkets færdsel ved bredderne.
Fosfor findes ofte sammen med uran, det bliver priser der afgør, hvor meget der i fremtiden bliver udvundet fra den kilde.
De store mængder fosfor fra datidens fosforindhold i vaskemidlerne må man kunne genoparbejde ( husk at forureneren skal betale - ikke landbruget, (som mange mener skal klare egne og andres forureninger!).
Fosfor ophobes ikke i landbrugsarealer som enkelte mener. landbruget tager jordprøver der viser jordens P-indhold. Svinebrug måske undtaget.
Det nytter intet af undlade at give "kunstgødning" som en enkelt foreslog. Hovedparten af P-tabene sker fra husholdningerne.
Jakob, fosfor genbruges af landbruget, uanset om gødningen går gennem et biogasanlæg eller ej.
Kjeld har ret, det er fosfor, der er problemet, ikke kvælstof.

  • 7
  • 22

I "gamle" dage. Før gyllens tid, blev dyrenes lort og pis bragt ud på markerne separat som henholdsvis møj og ajle.


Det gør man stadig i mange landbrug. Der er dog ikke tale om en egentlig adskillelse af urin og fæses. Det hele starter med at lande på en rist, hvorfra det tynde løber igennem mens det tykke bliver på risten.

Det reducerer udledningen af ammoniak og mindsker lugtgenerne, men det undgår ikke at de to herligheder forurenes betydeligt af hverandre.

Ole Dahls pointe var jo at:
.

først når urinen forurenes med afføring den bliver til ammoniak og en kemisk forbindelse al for dyr at udvinde fosforen fra.


Om han har ret i dette, ved jeg ikke, men det var ud fra den antagelse, jeg bad om et forslag til hvordan det lige skulle lade sig praktisere at foretage en 'ren' adskillelse, uden det blev mindst ligeså dyrt som at udvinde fosforen fra "fæsesforurenet" urin.

I øvrigt viser tests af diverse seperationsmetoder med tremmegulve og gødningsbånd at hele 88% af fosforen findes i den faste del, efter seperationen - som i øvrigt ikke er nær så effektiv som de konventionelle seperationsmetoder, der foregår udenfor stalden.

http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/lu_m...

  • 3
  • 1

Om han har ret i dette, ved jeg ikke, men det var ud fra den antagelse, jeg bad om et forslag til hvordan det lige skulle lade sig praktisere at foretage en 'ren' adskillelse, uden det blev mindst ligeså dyrt som at udvinde fosforen fra "fæcesforurenet" urin.

Fast gulv med skrabere bruges meget. Det reduceres tab af ammoniak. Andre metoder benyttes også.
https://www.landbrugsinfo.dk/Byggeri/Filer...

Ellers har vi gylleseparaoren:
http://www.maskinbladet.dk/artikel/gennemt...

En adskillelse giver friheden til at tildele den faste fraktion(med P) uafhængigt af kvælstof ( N). F.eks. gradueret efter GPS-jordprøver(kombineret med andre kortdata) ligesom med kunstgødning og kalk.

  • 5
  • 0

Der har siden forlængst manglet respekt for fosfor: I COOP's udsalgsstederr er afkalknings-midlerne baseret på NaH2PO4 ! Hvorfor ikke man istedet bruger citronsyre er mig faktisk en gåde.

  • 5
  • 0

Det skriver jeg faktisk i artiklen: "I 2013 blev omkring 50 procent genanvendt. I dag er tallet oppe på 60 til 70 procent, ifølge Linda Bagge, der var repræsentant for Miljøstyrelsens afdeling for jord og affald på fosfor-konferencen."
Mvh Djursing

  • 12
  • 0

Fosfor optræder på tilgængelige og ikke-tilgængelige former i jorden. Det tilgængelige fosfor som tilføres jorden, skifter form til ikke-tilgængelige former, inden planterne når at optage det. Dét tab kan man ikke gøre noget ved.

Dette er grunden til at man aldrig kan lave et lukket fosfor kredsløb hvor al fosfor genanvendes fra spildevandet.

Derfor er biobrænsler såsom majs i virkeligheden ikke mere bæredygtige end olie. For de trækker på en ressource som faktisk er mere kritisk end olien er, for vores overlevelse.

  • 8
  • 1

Vi må altså forstå, at Forsyning Helsingør indvinder fosfor i et omfang, som svarer til 1:10.000 af landbrugets import af husdyrfoder.

  • 7
  • 0

Der er 71 mia. tons fosfor der kan udvindes til nuværende markedspris og forbruget er ca 0.19 mia tons om året. Så er der op til 345 års forbrug. Så må det være en begrænset resource? Nej.

Sandheden er at der er 0.1% fosfor i jordens skorpe men det vil være dyrere at udvinde men bestemt betal-bar. Desværre er der forskere som lever af at misfortolke data.

Da jeg var barn gik man meget op i at regnskoven var verdens lunge. Det vidste sig udelukkende at være politisk spin fra en flok forskere med en politisk agenda.

  • 7
  • 6

God pointe og prisen for at udvinde alle former for resourcer falder løbende pga. bedre teknikker og stedse lavere energipriser. Lige præcist for fosfor er der dog forholdsvist få lande som har særligt lave produktionsomkostninger og det er baggrunden for prisstigningerne.

Ligeså snart at prisen stiger muliggøres kommerciel udnyttelse af andre kilder til fosfor og her er distributionen væsentligt bredere. Fosfor findes i store mængder i havvand http://www.seafriends.org.nz/oceano/seawat... og der er ligeledes store mængder fosfor i nodules på bunden af havet.

Mad er drønet ned i pris lige siden den industrielle revolution begyndte og vil fortsætte ned i pris simpelthen fordi forsyningerne af mad overstiger efterspørgslen af mad, fordi vi udvikler stedse bedre produktions- og distributionsteknologier.

Det mest uheldige ved manglen på fosfor er at der er bestemte fattige områder som periodisk kommer til at mangle kunstgødning som de er afhængige af. Den brede globale befolkning kommer aldrigt til at bemærke mangel på fosfor.

Når det er sagt, så er det fremragende at håndtere genanvendelige resourcer og begrænse unødigt forbrug til et minimum.

  • 5
  • 2

Der genvindes fosfor i spildevand, desværre er nogle anlæg tilsyneladende for ringe, for der udledes alt for meget fosfor herfra. Måske er metoderne forkerte?
Fosfor kan udvindes med stor effekt som det fremgår af artikel i "Dansk Kemi".

http://ipaper.ipapercms.dk/TechMedia/Dansk...

Kilder: Reitzel, Hupfer m.fl.

Jan har ret, der er fosfor nok på kloden. Problemet er, til hvilken pris det kan leveres.
Der er store mængder i uranlejerne, der kan genanvendes, hvis priser pr kg P er stor nok.

  • 4
  • 3

Fosfor kan ikke erstattes som olie kan af andre energiformer. Når det først er opløst i ud i havet/naturen er det i en helt anden opløsning end i de koncentrerede sedimenteringer hvor det udgraves uhæmmet, og meget meget dyrere at få fat i gir sig selv. Fremstillingen af fosfor til export sviner nogle kystmiljøer ret kraftigt. Kvaliteten er faldende, de rene varer er for nedadgående og der må tages hul på tungmetalforurenede aflejringer. Hvem skal have dem? At prisen steg 800% da der var uro i Vestsahara (besat af Marokko) som sidder på 75% burde ringe en lille klokke. Indtil videre er USA ikke begyndt at holde på deres fosfor til eget forbrug. Hvis klimaforandringer forrykker kornbæltet i USA mod nord, kan man ikke udnytte den fosformættede jord, den går således til spilde. Det koster i fosfor at fylde på en umættet jord, da langt over 90% vil binde sig, den tilgængelige fosfor til planter er meget lille. Der er jorder i Afrika som er underforsynede med fosfor og kunne give meget bedre udbytter. Landbruget i dk importerer 11000 ton om året. Danmarks første anlæg til udvindelse af Struvit(fosfor) fra spildevand som før stoppede rørene til, står i Åbyhøj. Ang. Befolkningstilvækst så er 2 børns familier den mest almindelige familiestørrelse i hele verden. se denne interessante video: https://www.youtube.com/watch?v=3ks064fU7_M

  • 5
  • 2

Jan har ret, der er fosfor nok på kloden.

Der er præcis lige så meget af grundstoffet fosfor som der altid har været på kloden. Det er alene den kemiske form og koncentration og dermed tilgængeligheden det optræder i, som har ændret sig.

Fosfor har fra naturens side indgået i langsomme kredsløbsprocesser i samspil med biosfæren. Disse kredsløb har vi afbrudt idet vi forbruger langt hurtigere end naturen kan nå at kompensere. Hvis vi ikke skal løbe tør for fosfor på en form vi kan bruge i fødevareproduktionen bliver vi nødt til at udvikle genindvindingsprocesser som kan matche forbruget - altså skabe kunstige fosforkredsløb.

Heldigvis har vi energi nok.

  • 5
  • 2

Gælder forbuddet også den evindelige trafik på brinkerne med tonstung maskineri for at slå græs, skyde genvej eller "vedligeholde" vandløbet, så for min skyld ingen alarm!
Det kunne ende med der voksede natur frem og dækkede de forhadte vandløb


Det er sikkert en god ide. I mellemtiden sørger man for at tørre svineriet af lå landbruget, der ingen andel har vedrørende flere snoninger.
" De forhadte vandløb" har du fået galt i halsen, det er en bevidst usandhed fra fritidsfolkets side.
Det korrekte er, at Eva Kjær brugte udtrykket alene for de vandløb som kommunerne undlod at vedligeholde, så mange marker blev oversvømmede.
Jeg går ud fra du også ville blive sur, hvis kommunen sørgede for at dine enemærker blev oversvømmet?

  • 2
  • 6

Jeg går ud fra du også ville blive sur, hvis kommunen sørgede for at dine enemærker blev oversvømmet?

Bortset fra det er usandsynlig og snarere et falsk præmis for ikke at sige tumpet konspirationsteori, så nej!
Enhver der er så heldig at eje et stykke jord der grænser op til en å må være forberedt på der kan forekomme oversvømmelse.
Fjerner ejere af åbrinker krat, buskas og træer nær åen har de udover at være usædvanligt dårlige naturforvaltere, også væsentlig større chance for oversvømmelser, længere er den ikke.

  • 6
  • 3

Fjerner ejere af åbrinker krat, buskas og træer nær åen har de udover at være usædvanligt dårlige naturforvaltere, også væsentlig større chance for oversvømmelser, længere er den ikke


@Erik, Det har du ret i, men hvem ejer åbrinkerne?
Ikke landbruget, for man eksproprierede (uden erstatning!) et par meter langs vandløbene som værn.
Det er den voldsomme trafik langs vandløb der sælger fiskekort, der er skyld i en stor del af fosforudvaskningen til vandmiljøet, desuden øges den de steder, hvor man af naturhensyn har indført en del slyngninger. Det giver langsommere vandføring og lavere iltindhold.
Eksemplet med tunge maskiner til vedligehold øger også fosforudvaskningen.
Landbrugets belastning med fosfor drejer sig om under 100 g/ha/år i følge drænvandsmålingerne.
Der lyder sikkert ubehageligt for de, der altid har ment, at det er landbruget, der er de store miljøsvin.
Ak ja.¨

  • 1
  • 3

Hvor meget vandopløseligt fosfor er der i åbrinker, hvor meget fosfor udvaskes til havet, og hvor mange tons åbrink skal i åen for at give denne udvaskning?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten