Én bestemt ressource er ved at blive centrum for en geopolitisk kamp, der vil ændre magtfordelingen i store dele af verden.
Udenlandske og danske forskere er sikre på, at Jordens lagre af denne ressource vil være tømt inden for 30 til 100 år. Der vil være tale om en 'en strategisk og geopolitisk trussel mod EU,' lyder det fra blandt andre DTU-forsker Manfred Klinglmair, der har skrevet en ph.d. om problemet. Hungersnød vil ramme områder med tropiske jorder, især i Afrika, hårdt, men omvendt vil et land som Marokko blive de nye sheiker.
Der er ikke tale om olie. Men derimod om en ressource, der sjældent omtales som andet end et irriterende forureningsproblem i medierne. Det er fosfor, det reaktionsvillige grundstof, der indgår i kroppens celler og knogler, og som er helt afgørende for planters vækst og evne til at styre klorofyldannelsen.
»Vi står over for en stor fosfor-udfordring,« lød de indledende ord på den første nordiske konference om emnet nogensinde: 'Phosphorous a limited ressource – closing the loop', der blev afholdt i Malmø for nylig.
Åbenlys udfordring
Ordene kom fra Mikael Höysti, der er chef for afdelingen for kultur og ressourcer under Nordisk Ministerråd, og udfordringen er åbenlys. Fosfor er et begrænset stof, som slet ikke indgår i det atmosfæriske kredsløb. Det bliver i dag udvundet af fosfor-klipper, der kun findes i ganske få lande, nemlig i Marokko (hvor 75 procent af verdens reserver findes), Kina, Algeriet, Syrien, Sydafrika, Rusland, Jordan, USA og Australien. Og i dag er verdens landbrugsproduktion dybt afhængig af fosfor.
»Hele fundamentet for, at vi kan brødføde mellem seks og syv milliarder mennesker, bygger på en formodning om, at vi har ubegrænsede mængder af fosfor-kunstgødning,« slår blandt andre den svenske miljøforsker Arno Rosemarin fra Stockholms Miljøinstitut fast i en nylig udgivet artikel om problemet i det videnskabelige tidsskrift Nutrient Cycling in Agroecosystems.
Vi kører i topfart uden en benzinmåler
Hvornår verden løber tør for fosfor, har forskerne været uenige om længe. Et af de mest fremherskende estimater kom fra den australske forsker Dana Cordel i 2009. Det var hende, som grundlagde det såkaldte globale fosfor-forskningsinitiativ (GPRI) i 2008. Hendes bud lyder på, at verdens fosforreserver vil løbe tør om 30 til 40 år. Andre forskere har lavet studier, der peger på alt fra 81 år til 100 år.
Uenigheden om de globale reservers størrelse er dog til at overse. Det amerikanske agentur United States Geological Survey under den amerikanske regering peger på 65 milliarder ton i alt, og det internationale center for udvikling af gødning, IFDC, peger på en global reserve på 60 milliarder ton.
Forskere i fosforproblemet har i årevis talt om, at det er en stor udfordring at få befolkningen og politikernes øjne op for problemet, også selvom de har brugt store ord som i 2003, da professor Duncan Brown fra Wollogong University i Australien i sin bog 'Feed og Feedback' brugte det billede, at vores forbrug af fosfor kan sammenlignes med at køre i topfart på motorvejen uden en benzinmåler.
Wakeupcall
Men i 2008 fik verden faktisk et wakeupcall. Noget var galt. Inden for en måned steg prisen på fosfor med 800 procent, en udvikling der blev sat i værk af flere faktorer. For det første var der ustabilitet i Nordafrika, hvor 75 procent af verdens fosfor kommer fra. Kina havde også netop indført stop for eksport af fosfor, og flere producenter samlede sig i karteller. Endelig hang prisudviklingen også sammen med en stigning i prisen på biobrændstoffer.
Læs også: Overset fosfor-mangel truer fremtidens fødevareproduktion
Siden 2008 er prisen faldet igen, men slet ikke til det tidligere lave niveau.
Det pludselige wakeupcall fik også politikerne til at handle, i hvert fald midlertidigt. Og i 2014 satte EU fosfor på listen over kritiske råstoffer.
I Danmark smider vi det på marken – i Norge ryger det i havet
I Norden kom fosfor også på den politiske agenda, men ideen om, at det skulle være en begrænset ressource, strider imod alle de nyhedsartikler, vi normalt læser om fosfor herhjemme. For danskerne er fosfor et stort miljøproblem, da det – sammen med kvælstof – skaber algeopblomstringer i vores farvande, især i søer og åer. Og det havde den norske forsker Helen Ann Hamilton fra NTNU også bidt mærke i, da hun skrev sin ph.d.-afhandling om fosforkredsløbet i Norden, som hun fremlagde på den nordiske fosforkonference.
»I forhold til sine nabolande så har Danmark en stor udfordring med tab af fosfor fra landbruget,« lød det.
Ifølge hendes beregninger importerer vi 50.000 ton fosfor årligt alene i det foder, vi giver dyrene. Det er et problem, fordi vi taber cirka 75 procent af fosforen undervejs i kredsløbet. En stor del bliver bundet i vores jorder, der flere steder har nået en mætningsgrad, så jorden ikke kan binde mere fosfor.
I Norge er problemet et andet. Her er det den stigende mængde fiskefarme i fjordene, der står for fosforforbruget og fosfortabet.
»Problemet vil kun vokse i fremtiden. Fremskrivninger viser, at Norge vil gå fra at tilføre 1 million ton fosfor i år til 5 millioner ton fosfor i 2050,« lyder det fra Helen Ann Hamilton.
Danmark er godt på vej med ressourcestrategi
I Danmark erkendte vi for alvor problemet politisk i den såkaldte ressourcestrategi fra 2013 med titlen 'Danmark uden affald'. Her blev politikerne enige om, at 80 procent af al fosforen fra vores spildevandsslam skal genanvendes i 2018.
Læs også: Miljøminister: Slut med at deponere fosfor fra vores spildevand
I 2013 blev omkring 50 procent genanvendt. I dag er tallet oppe på 60 til 70 procent ifølge Linda Bagge, der var repræsentant for Miljøstyrelsens afdeling for jord og affald på fosfor-konferencen.
I Danmark er flere initiativer også i gang med at udnytte fosfor fra blandt andet spildevandsslam. Senest har Forsyning Helsingør indviet et nyt anlæg, leveret af Krüger, som efter planen skal kunne udvinde 4.800 kg fosfor årligt af byens spildevand.
Læs også: Helsingør vil udvinde 4.800 kg fosfor af spildevand
På Åby Renseanlæg ved Aarhus genindvinder man også størstedelen af fosforen og videresælger den som gødning af høj kvalitet.
Læs også: Aarhus udvinder rent fosfor til markerne af byens spildevand
