Vi fylder vores boliger med giftige flammehæmmere til ingen verdens nytte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi fylder vores boliger med giftige flammehæmmere til ingen verdens nytte

Foto: Scanpix

Vi bliver udsat for farlige kemikalier til ingen verdens nytte, når f.eks. fjernsyn, computer, møbler, tekstiler og isoleringen i køleskabe indeholder en eller anden grad af bromerede flammehæmmere.

Adskillige forskere verden over er gået på barrikaderne og gør op med myten om, at flammehæmmerne gør vores hjem til et sikrere sted at opholde sig. Der findes simpelthen ingen uvildige undersøgelser, som konkluderer, at flammehæmmerne mindsker risikoen for at omkomme i en brand.

Industrien har ganske vist finansieret enkelte studier, som viser en effekt, men de bliver tilbagevist af uafhængige forskere. Blandt dem er den britiske professor Richard Hull fra University of Central Lancashire, der har skrevet over 100 videnskabelige artikler om brandkemi.

'Industrien tager fejl'

Han fastslår, at industrien tager fejl, når den tilskriver flammehæmmere en del af faldet i antallet af omkomne i brande i Storbritannien. Storbritannien har nogle af de skrappeste krav til at tilsætte flammehæmmende materialer til bl.a. møbler.

»Faldet i antallet af dødsfald begyndte allerede inden, de krav blev indført,« konstaterer han og henviser til en rapport udarbejdet af det belgiske konsulentfirma Arcadis for EU-Kommissionen.

Rapporten kortlægger brugen af flammehæmmere i Europa og udviklingen i antallet af tilskadekomne i brande. Konklusionen er, at der ikke er nogen forskel på lande med strenge krav om at benytte flammehæmmere og lande, som ikke har den slags krav.

Årsagen er, at flammehæmmere ikke forhindrer sofaen, fjernsynet eller køleskabet i at brænde, når først ilden har fået fat. Bliver temperaturen tilstrækkeligt høj, futter det hele af alligevel.

Flammehæmmerne kan primært forhindre en brand i at antændes af f.eks. en kortslutning, et stearinlys eller en tabt cigaretglød. Men det er i høj grad til debat, om det har nogen praktisk betydning i forhold til at forhindre dødsbrande.

Herhjemme findes heller ingen undersøgelser af, om flammehæmmerne har nogen betydning, fastslår formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup.

»Mange af de dødsbrande, jeg selv har set, og som jeg har hørt om, skyldes rygning. Effekten af den selvslukkende cigaret er nok større end effekten af at tilsætte flammehæmmere til sofaer og stole,« siger han.

'Svært at se argumentet for'

Lektor Grunde Jomaas, der forsker i brandsikkerhed på DTU, er lidt forsigtig med at udtale sig, netop fordi der ikke findes undersøgelser.

»På den anden side er det svært at se argumentet for at tilsætte flammehæmmere, hvis ingen kan dokumentere, at de giver en bedre sikkerhed i hele brandforløbet,« siger han.

De mest miljøskadelige bromerede flammehæmmere er allerede forbudt, men en række nye midler vinder frem. Spørgsmålet er dog, om også de gør mere skade end gavn.

»Det er lidt ligesom med doping. Man kan ændre en lille kemisk binding, og så er stoffet formelt et helt andet, der ikke står på den forbudte liste. Men det er ikke sandsynligt, at det har en totalt anderledes effekt på brandsikkerheden,« siger Grunde Jomaas.

Britiske Richard Hull hæfter sig ved, at der findes mange helt ugiftige brandhæmmende midler. Men de fleste af dem er mere besværlige at benytte end brom-forbindelser, der virker hver gang, hvis blot koncentrationen er tilstrækkeligt høj.

Læs også: Flammehæmmere udvikler dødelig røg

Han svarer derfor uden betænkningstid ja til, at bromerede flammehæmmere gør mere skade end gavn.

»Vi ved, at de bromerede forbindelser er skadelige, og at det let kan tage op til 40 år at fjerne dem fra miljøet,« siger han.

De fleste forskere er dog enige om, at nogle steder, f.eks. i offentlige bygninger, fly, tog, busser m.v., vil følgerne af en brand være så store, at brandsikkerhedsfordelene opvejer den øgede miljøbelastning. Det gælder blot ikke produkter hjemme i stuen - ud over måske komponenter, der er i direkte kontakt med elektroniske kredsløb, argumenter de.

Kemiingeniør Tom Nisted fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er ikke lige så skråsikker. Han påpeger, at flammehæmmere i nogle tilfælde kan forhindre en brand i at udvikle eller brede sig. Desuden er nogle bromerede flammehæmmere vævet ind i polymeren og frigives derfor ikke til indeluften.

»I nogle tilfælde kan det være en rigtig god idé med bromerede flammehæmmere set fra et brandsynspunkt, mens det toksikologiske er ad h ... til. Så det er virkelig umuligt at overskue. Men det er klart, at vi skal begrænse brugen mest muligt,« siger han.

I hvert fald i mange husholdningsprodukter er det krævet af den standard der anvendes at plast materialer der anvendes skal kunne klare visse glødetrådstests. De viser essentielt hvor nemt der kan sættes ild til et plast materiale. Evnen til at bestå en sådan test kræver sikkert et vist mål af flammehæmmere i plasten.

Problemet er i realiteten om den rette balance mellem brandsikkerhed og kemikalie sikkerhed er fundet i de standarder der anvendes til produkter i hjemmet. Oprindeligt har disse standarder nok ikke fokuseret på kemikalie sikkerhed i særligt stort omfang.

Industrien har naturligvis indflydelse på standardiseringen men virkeligheden er langt mere indviklet hvor bla. også myndigheder og prøvningsinstitutter har indflydelse.

mvh.
Jørn Tychsen

  • 0
  • 0

Det er jo egentligt interessant at man har indført nogle produkter (flammehæmmere) som der ikke har dokumenteret effekt og som vel fordyrer slutproduktet. Men måske er prisen meget lille for producenten at sprøjte lidt gift på. Derimod er prisen for samfundet måske ikke så lille for de sundhedsmæssige effekter af flammehæmmerne.

Men tilbage til mit spørgsmål. Det lyder næsten som om der ikke er nogen statistik på området, eller er det bare journalisten der ikke referer til det? Optrådte elektronik som en brandrisiko inden man indførte brændhæmmere på disse dele? Hvis ikke så er det bare negativt for samfundsøkonomien at folk bliver syge / svækkede af kemien.

Desuden har jeg en fornemmelse for at brændhæmmer er mere skadelige på ting der bliver varme, fx elektronik i en computer end de gør på møbler som ikke bliver ligeså varme.

  • 0
  • 0

Isolering krav til brand? Hvad sker der her og hvad er det man tester i dag, jo man tester varmeudviklingen? hvem ved ikke, at der er røgen som man dør af.
Ja man indførte krav til isolering ca. i 1952
I halvtredserne var der ca. 40 mennesker som døde ved brand, i dag er det ca. 85 om året? Spørgsmålet er vel, hvad er der i røgen af de produkter som vi omgås og ikke varmeudviklingen.

  • 0
  • 0