Vi fylder vores boliger med giftige flammehæmmere til ingen verdens nytte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Vi fylder vores boliger med giftige flammehæmmere til ingen verdens nytte

Illustration: Scanpix

Vi bliver udsat for farlige kemikalier til ingen verdens nytte, når f.eks. fjernsyn, computer, møbler, tekstiler og isoleringen i køleskabe indeholder en eller anden grad af bromerede flammehæmmere.

Adskillige forskere verden over er gået på barrikaderne og gør op med myten om, at flammehæmmerne gør vores hjem til et sikrere sted at opholde sig. Der findes simpelthen ingen uvildige undersøgelser, som konkluderer, at flammehæmmerne mindsker risikoen for at omkomme i en brand.

Industrien har ganske vist finansieret enkelte studier, som viser en effekt, men de bliver tilbagevist af uafhængige forskere. Blandt dem er den britiske professor Richard Hull fra University of Central Lancashire, der har skrevet over 100 videnskabelige artikler om brandkemi.

'Industrien tager fejl'

Han fastslår, at industrien tager fejl, når den tilskriver flammehæmmere en del af faldet i antallet af omkomne i brande i Storbritannien. Storbritannien har nogle af de skrappeste krav til at tilsætte flammehæmmende materialer til bl.a. møbler.

»Faldet i antallet af dødsfald begyndte allerede inden, de krav blev indført,« konstaterer han og henviser til en rapport udarbejdet af det belgiske konsulentfirma Arcadis for EU-Kommissionen.

Rapporten kortlægger brugen af flammehæmmere i Europa og udviklingen i antallet af tilskadekomne i brande. Konklusionen er, at der ikke er nogen forskel på lande med strenge krav om at benytte flammehæmmere og lande, som ikke har den slags krav.

Årsagen er, at flammehæmmere ikke forhindrer sofaen, fjernsynet eller køleskabet i at brænde, når først ilden har fået fat. Bliver temperaturen tilstrækkeligt høj, futter det hele af alligevel.

Flammehæmmerne kan primært forhindre en brand i at antændes af f.eks. en kortslutning, et stearinlys eller en tabt cigaretglød. Men det er i høj grad til debat, om det har nogen praktisk betydning i forhold til at forhindre dødsbrande.

Herhjemme findes heller ingen undersøgelser af, om flammehæmmerne har nogen betydning, fastslår formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup.

»Mange af de dødsbrande, jeg selv har set, og som jeg har hørt om, skyldes rygning. Effekten af den selvslukkende cigaret er nok større end effekten af at tilsætte flammehæmmere til sofaer og stole,« siger han.

'Svært at se argumentet for'

Lektor Grunde Jomaas, der forsker i brandsikkerhed på DTU, er lidt forsigtig med at udtale sig, netop fordi der ikke findes undersøgelser.

»På den anden side er det svært at se argumentet for at tilsætte flammehæmmere, hvis ingen kan dokumentere, at de giver en bedre sikkerhed i hele brandforløbet,« siger han.

De mest miljøskadelige bromerede flammehæmmere er allerede forbudt, men en række nye midler vinder frem. Spørgsmålet er dog, om også de gør mere skade end gavn.

»Det er lidt ligesom med doping. Man kan ændre en lille kemisk binding, og så er stoffet formelt et helt andet, der ikke står på den forbudte liste. Men det er ikke sandsynligt, at det har en totalt anderledes effekt på brandsikkerheden,« siger Grunde Jomaas.

Britiske Richard Hull hæfter sig ved, at der findes mange helt ugiftige brandhæmmende midler. Men de fleste af dem er mere besværlige at benytte end brom-forbindelser, der virker hver gang, hvis blot koncentrationen er tilstrækkeligt høj.

Læs også: Flammehæmmere udvikler dødelig røg

Han svarer derfor uden betænkningstid ja til, at bromerede flammehæmmere gør mere skade end gavn.

»Vi ved, at de bromerede forbindelser er skadelige, og at det let kan tage op til 40 år at fjerne dem fra miljøet,« siger han.

De fleste forskere er dog enige om, at nogle steder, f.eks. i offentlige bygninger, fly, tog, busser m.v., vil følgerne af en brand være så store, at brandsikkerhedsfordelene opvejer den øgede miljøbelastning. Det gælder blot ikke produkter hjemme i stuen - ud over måske komponenter, der er i direkte kontakt med elektroniske kredsløb, argumenter de.

Kemiingeniør Tom Nisted fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er ikke lige så skråsikker. Han påpeger, at flammehæmmere i nogle tilfælde kan forhindre en brand i at udvikle eller brede sig. Desuden er nogle bromerede flammehæmmere vævet ind i polymeren og frigives derfor ikke til indeluften.

»I nogle tilfælde kan det være en rigtig god idé med bromerede flammehæmmere set fra et brandsynspunkt, mens det toksikologiske er ad h ... til. Så det er virkelig umuligt at overskue. Men det er klart, at vi skal begrænse brugen mest muligt,« siger han.

I hvert fald i mange husholdningsprodukter er det krævet af den standard der anvendes at plast materialer der anvendes skal kunne klare visse glødetrådstests. De viser essentielt hvor nemt der kan sættes ild til et plast materiale. Evnen til at bestå en sådan test kræver sikkert et vist mål af flammehæmmere i plasten.

Problemet er i realiteten om den rette balance mellem brandsikkerhed og kemikalie sikkerhed er fundet i de standarder der anvendes til produkter i hjemmet. Oprindeligt har disse standarder nok ikke fokuseret på kemikalie sikkerhed i særligt stort omfang.

Industrien har naturligvis indflydelse på standardiseringen men virkeligheden er langt mere indviklet hvor bla. også myndigheder og prøvningsinstitutter har indflydelse.

mvh.
Jørn Tychsen

  • 0
  • 0

Det er jo egentligt interessant at man har indført nogle produkter (flammehæmmere) som der ikke har dokumenteret effekt og som vel fordyrer slutproduktet. Men måske er prisen meget lille for producenten at sprøjte lidt gift på. Derimod er prisen for samfundet måske ikke så lille for de sundhedsmæssige effekter af flammehæmmerne.

Men tilbage til mit spørgsmål. Det lyder næsten som om der ikke er nogen statistik på området, eller er det bare journalisten der ikke referer til det? Optrådte elektronik som en brandrisiko inden man indførte brændhæmmere på disse dele? Hvis ikke så er det bare negativt for samfundsøkonomien at folk bliver syge / svækkede af kemien.

Desuden har jeg en fornemmelse for at brændhæmmer er mere skadelige på ting der bliver varme, fx elektronik i en computer end de gør på møbler som ikke bliver ligeså varme.

  • 0
  • 0

Isolering krav til brand? Hvad sker der her og hvad er det man tester i dag, jo man tester varmeudviklingen? hvem ved ikke, at der er røgen som man dør af.
Ja man indførte krav til isolering ca. i 1952
I halvtredserne var der ca. 40 mennesker som døde ved brand, i dag er det ca. 85 om året? Spørgsmålet er vel, hvad er der i røgen af de produkter som vi omgås og ikke varmeudviklingen.

  • 0
  • 0

Nu er spørgsmålet om brandene starter i elektronikken eller det er folk der døser hen med en cigarret i sofaen eller sengen.

Færre juledekorationer med levende lys, lysdioder hygger mindst lige så meget, færre varme glødepærer, og færre cigarretter hos trætte eller demente borgere, renovering af elinstallationer som en del af den øvrige bolig renovering, petroleums kaminen udskiftes til fjern eller centralvarme, eller er det de bromerede brandhæmmere der skal have hele æren?

  • 0
  • 0

Ja det er tydeligt, at her har miljøaktivister været tidligt ude med påbud, som så viste sig at være slemme giftbomber.
Statistik er der ikke meget af. I mange år skrev brandvæsenet uden grund et fjernsyn på som årsag, når man ikke kunne finde anden årsag.
Det er selvfølgelig helt forkert al den stund at højspænding og energi er reduceret voldsomt.

Tillige har jeg oplevet polstringer med imprægneret skumgummi, der faktisk er de rene brandbomber - det var vel dette, der fik Californien til at starte i 70'erne med krav til brandhæmning. Og da må jeg kalde det meget berettiget - hvad der er sket området polstring ved jeg slet ikke.

Rapporten indeholder foruden data for året 2010 en sammenligning med den
seneste 10-årsperiode 2001-2010.
Analysen bygger primært på data indsamlet fra DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Af rapporten fremgår det at:
 Der omkom 12 personer ved brande forårsaget af elektricitet i 2010.
 Alder er en væsentlig faktor. Jo ældre man er, jo højere risiko har man for at omkomme
i en brand forårsaget af elektricitet.
 Igen i år har komfurer og kogeplader været den største enkeltårsag til dødsbrande forårsaget
af elektricitet. Denne type brand tegner sig for en tredjedel af det totale antal
dødsbrande. Komfurbrandene skyldes oftest menneskelige fejl. Den næstvæsentligste
årsag til dødsbrande har i 2010 været lysbuedannelse i installationer. Lysbuer opstår
sædvanligvis på grund af dårlige forbindelser eller installationsfejl.
 Knap 65 % af brandene forårsages af elektrisk udstyr, man tilslutter installationen,
mens godt 35 % skyldes elinstallationerne.
Der er altså næppe grund til at anvende så meget brandhæmmende mere, men der er stadig behov for opdragelse.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke forstand på emnet. Men jeg har forstand på, hvor tit udtalelser af denne type misbruges:

Der findes simpelthen ingen uvildige undersøgelser, som konkluderer, at flammehæmmerne mindsker risikoen for at omkomme i en brand.

Når man støder på dén slags, skal man spørge sig selv: Er det fordi undersøgelserne ikke er foretaget? Eller er det fordi videnskabeligt valide undersøgelser ikke har kunnet vise en effekt?

I første tilfælde er det manipulation at bruge argumentet, da effekten sagtens kan være der, selvom den ikke er undersøgt.

Jeg stiller mig tvivlende overfor, om man har lavet prospektive undersøgelser, der ser på, hvor hyppigt folk omkommer ved brand givet, at der er brandhæmmere i deres elektronik, sammenlignet med en gruppe, der ikke har brandhæmmere i deres elektronik.

  • 0
  • 0

Kære Foldager.
Tag ikke fejl, effekten er der skam, det er der udført meget overbevisende forsøg og demonstrationer, der tydeligt viser effekten.
Derfor blev der også efter Eu regler indført bromider typisk i plast for at hæmme brandudviklingen.
Jeg pointerer blot (som du jo er inde på) at årsag og virknings kæden er lang, og da energien i elektronik bortset fra komfurer, varmeovne og varmetæpper er stærkt faldende, er der i høj grad grundlag for at fjerne bromiderne i svagstrømselektronik.
Derimod er jeg stadig af den opfattelse at mange møbler kan tilføre meget store energier til en brand, og da elektronik kun er 1,9% af alle brande, ja så er der grund til at ændre indstilling.
Men som du antyder er det meget svært at få denne totale vurdering.
Det er jo totalt misvisende, at alle boligsalg skal udsættes for ekstra (og oplever jeg værdiløse kontroller) når alle de øvrige farer ikke tages med i betragtning!
Det er lidt som det store fokus, der er på færdselssikkerhed herunder ustedelse af milliard store bøder, medens borgerne dør i meget større antal af uheldig og mangelfuld behandling på hospitaler, overforbrug af alkohol og andre drugs etc etc.

  • 0
  • 0

Knud Larsen:

Tag ikke fejl, effekten er der skam, det er der udført meget overbevisende forsøg og demonstrationer, der tydeligt viser effekten.

Jeg er ikke i tvivl om, at brandhæmmere virker brandhæmmende. Det er let at vise i et laboratorium.

Men påstanden gik netop på den totale kæde: at der ikke er undersøgelser, der viser, at brandhæmmere redder liv. Og så bør man spørge: Er undersøgelser af dette da overhovedet udført? Ellers er det jo klart, at ingen undersøgelser viser effekten (på død).

Så jeg tror, vi er enige.

  • 0
  • 0

... er ikke giftige. Hvad med at øge brandsikkerheden ved at sikre hjemmene med bedre brandalarmer? Der kunne man opnå mere, uden bivirkninger.

  • 0
  • 0

Knud Larsen:
[quote]Tag ikke fejl, effekten er der skam, det er der udført meget overbevisende forsøg og demonstrationer, der tydeligt viser effekten.

Jeg er ikke i tvivl om, at brandhæmmere virker brandhæmmende. Det er let at vise i et laboratorium. [/quote]

Jeg tror at jo flere, jo mere brandbare ting man får jo nemmer brænder det.
En mulighed var at de el forbrugende apparater fik sikring så de selv kunne mærke om de brændte. Det kunne bare være to ledninger, som var snoet om hinanden. Hvis isoleringen smeltede så de rørte hinanden så ville det slukke apparatet.

  • 0
  • 0

Det kunne bare være to ledninger, som var snoet om hinanden. Hvis isoleringen smeltede så de rørte hinanden så ville det slukke apparatet.

Så kunne alarmen f.eks. afspille en stemme der sagde "Hele molevitten er allerede totalt smeltet, så hvis du hører denne alarm, burde du forlængst være flygtet." ;)

  • 0
  • 0

Det er vigtigt at fremhæve de faktiske forhold (og ikke spekulative overvejelser) når plast er antændt, er det en brand, og har ikke noget med el nettet at gøre, Jeres halvhjerteded foslag er derfor uden betydning.( Re @Joachim).
I de fleste tilfælde vil sikringer og indbyggede strømbegrænsere afbryde elnettet, Det stopper dog ikke branden (som en brandhæmmende plast faktisk gør).
Problemet med let antændelige materialer som bl.a. skumplast i møbler udvikler en eksplosionsagtig brand - næppe nogen i rummet undslipper.
Min genbo døde under sådanne forhold, ved at ryge i sengen!
(Se anden tråd i dag)
Min konklusion er at det vil være tilrådeligt at fjerne brandhæmmerne i svagstrøms elektronik, Varmeapparater er fortsat sammen med stearinlys en farlig kilde/årsag.
Derimod er jeg ikke overbevist vedr. møbler!
Hvem har nogle statistikker vedr. dette emne?

Det undrer mig nemlig ogå, at der har været så stort fokus på fjernsyn, når møbler, varmetæpper, komfurer stearinlys er langt farlige og faktisk afstedkommer langt flere dødsfald!

  • 0
  • 0