Vi er ved at skabe et A- og B-hold for elbilejere

63 A kan levere cirka 2000 km ladning på 12 timer. Eller 1300 km på 8 timer.

Det burde række til en del mere end 4 biler.

Udviklingen går hurtigt og i dag er det bestemt muligt for en boligforening at etablere ladestandere ved de fleste (eller alle) parkeringspladser uden de voldsomme udgifter.

Hvad bygger du den konklusion på ??? Jeg har vist snart underholdt flere gange herinde om hvad prisen er for at etablerer opladning i gamle københavnske boliger.

De gamle bygninger har slet ikke strøm nok så der skal trækkes ny forbindelse. Det koster minimum 1.500 pr meter kabel der skal trækkes samt ca Kr 1500/Ampere i gebyr til radius for den nye forbindelse. Hos os var vi oppe på den anden side af 200K for opladning til 5 stk garager.

Derudover er det kun et fåtal af beboerne som rent faktisk har bil i sådan en forening, så du er med garanti i undertal til en generalforsamling. Den eneste måde at få det igennem på er hvis foreningen kan tjene penge på projektet, dvs opladning til spotpris kommer ikke på tale. Alt i alt ender sådan et projekt med at være meget dyrt, og du får opladning til en kw pris som slet ikke er rentabel i forhold til priserne på offentlige ladestandere.

Fint at du tager fat i diskussionen om A- og B-hold. Her gælder det om at det skal være let at komme på A-holdet for de, der bor i boligforeninger. Alliancen med FDM ser på, hvad der skal til for at gøre det lettere, og man kunne foreslå at fjerne eller ændre de begrænsninger som Mads Aarup fortalte om ihttps://ing.dk/artikel/elbiler-maa-lade-langsommere-undgaa-natlig-kogespids#comment-2534992

Hvis boligforeningens laderpark i kælderen må anvende den ledige kapacitet til forsyning af lejlighederne, vil de færreste boligforeninger få brug for ny stikledning eller større mastesikringer. Og jo mindre anlægsarbejde til elselskaberne, jo hurtigere kan de nå igennem ordrepuljen, så der kunne spares både tid og penge.

Dermed får man som beboer egen ladestander for 15-16.000,- og kan herefter lade til spotpris plus en afgift på 50 øre/kwh til drift og administration

Den forskel er vist ikke stor nok til at artiklens dramatiske overskrift om et A og et B hold holder til meget andet end en titel som clickbait.

Hej Christian jeg tillader mig at svare. Du kan vende den om, og sige at man netop undgik køerne fordi vi i god tid advarede folk mod køer :) Lidt mere seriøst: så har FDM været i dialog med ladeoperatører de seneste to år, hvor vi forrige gik sammen om en pressemeddelse - og der kom rigtig nok kø især ved Fredericia. Men december 2022 var præget af usikkerhed og der var ikke nævneværdig kø nogle steder pga. de mange nye ladepunkter samt Tesla med deres åbne ladestationer. Clever rykkede i øvrigt også til ladeparkerne ved Køge og Odense med kaffemaskine og ekstra mandsskab netop pga. den usikkerhed.

Vi skal være glade for, at vi ikke fik engelske tilstande med 6-7 timers ventetid. Og med de mange nye ladepunkter regner vi ikke med, at der faktisk opstår kø ved fremtidige ferier med få undtagelser.

Jeg har hverken set eller hørt noget til den slags køer. Hvad har man hørt om i FDM? Det er interessant, for frygten for at sidde i kø ved ladestandere er med til at købere vælger bil med ICE.

Jeg har set dem med egne øjne på den store rejsedag før jul 2022.

Jeg bor heldigvis midt i landet, og kan i teorien nå ud og hjem igen på en opladning i næsten hele landet. OK, så skal jeg nok sætte hastigheden lidt ned, og finde en varevogn at ligge i læ bag...

Hilsen en glad elbilsejer.

Har I helt seriøst brugt tid på at undersøge, hvad det ville koste at sætte 50 kW DC-ladere op i jeres beboerforening??!! 😮 Inden I gjorde det, burde I godt nok have brugt tid på at sætte jer bare en lille bitte smule ind i, hvordan ladning af elbiler fungerer i praksis. Den gennemsnitlige bil står stille i langt over 20 timer i døgnet, og ofte står den stille i mindst 8-10-12 timer hver aften og nat.

Så hvordan i alverden er I kommet frem til den konklusion, at 11 kW-ladere ikke skulle være hurtige nok??

Problemerne er talrige og bliver voldsomt simplificeret her. Hvis en beboerforening skal etabler flere 50KW ladestationer som må være minimum for fremtiden er det en betydelig investering. Endvidere er der et skifte undervejs fra 400v til 800v. Vi har undersøgt her hvor jeg boer hvad det vil andrage. Og det vil formentlig være en investering på over 1 million.

Henning Svane, selvom flere andre allerede har påpeget det, så er det værd at gentage. Jeg håber så sandelig ikke at der er nogen boligforeninger der faktisk overvejer at opføre lynladere. Dine øvrige indlæg taget i betragtning, så kan man måske tænke at du med vilje har mudret vandene ved at finde det dyreste og dårligste til boligforeningen.

En plads med lynladere svarer til at opføre en tankstation. Det er formodentlig uden for hvad man må i en boligforening. Og naturligvis slet ikke det der er behov for. Der bliver opsat lynladere ved samtlige tankstationer og mange supermarkeder. Så hvorfor skulle man også ønske nogle ved boligforeningen?

Batterierne i en elbil tåler ikke godt altid at blive lynladet. Det er til langture og andre særlige anledninger. Men bestemt ikke til daglig opladning ved boligen.

Det optimale til en boligforening med 700 lejligheder i 2023 er formodentlig omkring 70 pladser med 11 kW ladere og lastdeling. Anlægget kan udvides senere efter behov. Man parkere natten over og vågner op til en fuldt opladet bil.

Med 70 pladser og lastdeling med en faktor 0,5 vil de 70 pladser bruge samme strøm som bare én lynlader på 350 kW. Hvad mon beboerne helst vil have? Mulighed for at parkere natten over ved en lader? Eller én lader, der ofte er optaget, og hvor man skal vente på opladningen, så man kan flytte bilen bagefter? Henning, jeg kan af dine øvrige indlæg udlede at du måske har lidt svært ved at se, at en dagligdag med elbil fungere en smule anderledes end din diesel. Igen, det er ikke en tankstation der er brug for her.

Udgifterne til etablering og drift betales af brugerne ved at lægge en mindre afgift på strømmen. Boligforeningen skal således blot lægge ud for anlægget men får pengene tilbage. Der er ikke nogen der betaler for noget de ikke bruger. Man kan med fordel etablere en ladeforening der står for det.

Hvorfra har I dog fået den fuldstændigt vanvittige ide, at I har brug for DC-ladestationer i stedet for AC?

DC vil være en dårligere løsning for beboerne end AC. Det betyder jo, at en beboer skal flytte bilen 1-2 gange i løbet af en nat/aften.

Hvis man i stedet opsætter så mange AC-ladestationer, at en beboer, der har behov for at lade, kan sætte bilen til ladning, når vedkommende kommer hjem, og tage den fra ladning, når vedkommende igen skal afsted, så skal der ikke flyttes biler. Og man skal ikke tjekke op på, om laderen nu er blevet ledig, så man kan komme til. Og det vil være billigere end de DC-ladere, der ellers ville være nødvendige.

Dertil kommer, at DC også er dårligere for samfundet. Med DC kan vi jo kun udnytte strømmen i de timer, hvor folk er vågne. Med AC kan vi udnytte strømmen på ethvert tidspunkt, hvor bilen er koblet til. Det giver langt bedre mulighed for optimal udnyttelse af el fra VE.

(I stedet for DC /AC burde jeg måske have skrevet hurtige/langsomme ladestationer, da der også findes langsomme DC-ladere. Men det fremgår jo implicit af dit indlæg, at du med DC mener hurtige ladestationer, så det har jeg blot videreført.)

Jeg må tilstå at jeg ikke kan se behovet for andet end AC ladere til hjemmeladning. AC ladning fungerer superfint til daglig nrug og er meget billigt og nemt at installere og vedligeholde. Det vil være nærliggende at antage at elbilejerne ingennemsnit skal lade 1x om ugen. Selve oprettelse af ladestationer kan man f.eks. finansiere ved at lave et andelsselskab der opretter ladepladserne og som elbilejerne køber sig ind i. Det kræver dog stadigvæk at boligforeningen tillader det.

Du har komplet misforstået konceptet med elbiler og lejlighedsbyggeri. Lejlighedsbyggeri skal ikke have hurtig/lynladere, der skal være almindelige AC ladere ved 1/4 af parkeringspladserne, og de er ikke dyre. Firmaer som EC Drive opsætter gratis for boligforeninger og sælger strømmen for spotpris plus et mindre tillæg (mener det er 50øre/kWh) Altså ingen udgifter for boligforeningen, og yderst rimelige priser for brugeren. Men desværre er en stor del af boligforeningerne gennemsyret af gamle forstokkede mænd, der mener at vide alt og være oraklerne, uden at de reelt har nogen indsigt i hvordan det fungerer. Og det er det som er den største forhindring for ladestandere i boligforeninger

jøsses dog betaler benzin/diesel så oprydningen efter dem selv samt alle de årlige dødsfald der skyldes mikropartiklel forurening i byer? Du kunne også google hvad der får mest støtte - olieindustrien eller EV..

"På vej i årevis" er fuldstændigt korrekt - og samtidigt fuldstændigt ubrugeligt som argument.

Det er fuldstændigt rigtigt, at verdens bestand af elbiler er steget ret konstant med cirka 50-60% om året i de sidste 12-15 år.

Men det er først for nyligt, at denne eksponentielle udvikling har ført til absolutte tal i en størrelsesorden, som den brede befolkning lagde mærke til.

Selv på et så teknisk velfunderet forum som dette er det vel kun 1-2 år siden, at de mest stædige og højtråbende personer holdt op med at argumentere for, at elbilerne aldrig ville blive til noget, og at salgstallene var så små, at de aldrig ville kunne påvirke noget.

Og det er vel kun 3-4 år siden, at FDM begyndte at indrømme, at det måske alligevel ikke var brint, der var fremtiden. Indtil da havde de talt elbilerne kraftigt ned.

Til sammenligning bor folk ofte i en bolig det meste af deres liv. Så de ladeproblemer, de har nu, kan skyldes et boligvalg, de foretog for 20-40 år siden.

Så er det ikke rimeligt at sige, at de burde have foretaget deres boligval ud fra, at de en gang skulle have elbil.