Vi er Europas dårligste til at genanvende plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi er Europas dårligste til at genanvende plast

Lande som Rumænien, Polen og Cypern er bedre til at genanvende plast fra husholdninger, end vi er i Danmark. Faktisk står det så slemt til, at Danmark ligger på en sidsteplads blandt samtlige 27 EU-lande plus Norge og Schweiz. Kun 10,5 procent lykkes det os at genanvende, fremgår det af en opgørelse fra 2011, lavet af den europæiske plastindustri.

Tal: PlasticEurope. (Illustration: Den Danske Brancheforening for Plastvirksomheder) Illustration: Plastic Europe

Ifølge Birgitte Kjær fra Copenhagen Resource Institute, der leverer analyser af ressourceforbrug og genanvendelse til blandt andet Det Europæiske Miljøagentur, skyldes Danmarks lave andel af genanvendelse, at vi modsat andre lande aldrig rigtigt har haft egentlige indsamlingsordninger for husholdningsplast.

»Vi har enkelte ordninger til indsamling på genbrugspladserne. Det er et krav ifølge affaldsbekendtgørelsen. Men jeg tvivler på, at ret mange bruger dem, eller overhovedet ved, at de er der,« siger hun.

Læs også: IDA: Intelligente anlæg skal finsortere danskernes affald

Opgørelsen fra PlasticsEurope viser til gengæld, at danskerne ligger højt på listen over indsamling og genanvendelse af plast fra industrien, hvor andelen på 62,4 procent placerer Danmark på en fjerdeplads. Men den succes er måske også en inddirekte årsag til, at vi er så elendige i husholdningerne.

Vi har nemlig også et effektivt retursystem for plastflasker til drikkevarer, der kommer fra husholdningerne. I 00’erne gik vi fra at rense og genbruge flaskerne, til at bruge engangsflasker, som kunne omsmeltes og genanvendes, når de blev returneret.

»På den måde kunne Danmark, med plastaffald fra erhvervslivet, opfylde kravet i emballagedirektivet på 22,5 procents genanvendelse af plast, og så var der ikke så meget tilskyndelse til at gøre mere, for at samle ind fra husholdningerne,« siger Birgitte Kjær.

Læs også: Plastindustrien om genbrug: Fælles strategi eller kaos

Ifølge tallene fra plastindustrien er danskerne også gode til at forbruge plast. 57 kilo plast bliver det til pr. dansker om året, hvilket svarer til en tredjeplads på listen, kun overgået af Storbritannien og Irland, der bruger henholdsvis 61 og 60 kilo om året pr. indbygger.

I mandags lancerede regeringen en ressourcestrategi, der blandt andet sætter et mål for, at 50 procent af affaldet fra husholdningerne skal genanvendes inden 2022. Det er en fordobling i andelen i forhold til i dag, og miljøminister Ida Auken (SF) forventer, at målet også vil forbedre andelen af genanvendt plast.

Læs også: Her er planen, der fjerner en fjerdedel af affaldet fra forbrændingsovnene

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I et rækkehuskvarter i Odense droppede man så sent som sidste år den gamle nedslidte affaldsudsugning og gravede istedetfor en stor beholder ned til affaldsposer, denne bliver tømt med kran en gang om ugen.

Ski** smart, men i samme omgang fjernede man en ø hvor folk kunne sortere plastaffald og andet, der er kun opsat nye beholdere til pap og glas.

  • 0
  • 0

Nogle plastprodukter er mærkede, så de kunne evt. nemt sorteres. Men hvor modtages det? Genbrugspladserne?

Det samme kunne siges om metal på genbrugspladserne, det er en stor brok-kasse.

Hvor er lige incitamentet til sortering?

  • 1
  • 1

Jeg gør det ikke. Har boet en del i Grækenland, og rejst i flere af de lande, der hævdes, at score højere end DK. Udsagnet om at de skulle være bedre til at genanvende plastic fra husholdningerne holder ikke. For overalt i fx. de græske landområder, da flyder det med plasticaffald af alle slags. Hyppigt hældes hulsholdningsaffald ned af en skrænt et stykke fra nærmeste by, og så stikkes det ild på skidtet. Resultatet er røgfaner og en ulidelig stank af brændt, ulmende plastic og hvad ellers.

Heller ikke Italiens høje placering er troværdig. Har den, der har forfattet statistikken da aldrig hørt, set og snuset til affaldsmafiaen, der forpester dele af landet med giftige affaldspladser efter devisen "ude af øje (fra nærmeste by), ude af sind".

Dermed ikke være sagt, at det sagtens kunne være langt bedre her til lands, men at vi skulle være så meget dårligere, end nogle af de her nævnte lande, det virker ikke troværdigt.

  • 7
  • 1

Genanvendelse af plastic og andet er meget ønskeligt rent ressourcemæssigt, men mulighederne er ikke altid til stede, og genanvendelse er ikke altid det mest bæredygtige, hvis man undersøger sagen til bunds i hele materialets livscyklus. Desværre bygger genanvendelse politikken både i DK og i andre lande fx i Tyskland mere på overfladiske undersøgelser, tro og håb end på realiteter.

For forbrugerplast er der en stor udfordring både i indsamling og sortering, som ofte kræver flere ressourcer og fremkalder mere forurening end afbrænding af husholdningsaffald.

Plast til elektronik og byggematerialer, som indeholder bromerede flammehæmmere på Stockholm Konventionens forbudsliste (Annex A), fx. bromerede diphenylethere eller hexabromcyclododecan (HBCDD), må ikke genanvendes, da disse stoffer ikke må komme ud i cirkulation igen. Forbrænding af sådant affald er det eneste rigtige.

Et af de vigtigste plast materialer er PVC, som er teknologisk svært at genanvende. Afbrænding er heller ikke særlig godt. Der er desuden en masse farlige additiver, som skaber problemer overalt. Blød PVC burde forbydes, også til medicinsk udstyr inkl. blodposer.
.
I stedet for at øge genanvendelsen af plast, skulle myndighederne sørge for at plast blev brugt mindre i samfundet, måske ved at pålægge det en meget høj skat, så det kun blev benyttet, når det var teknologisk bedst og ikke fordi det var billigst.

Det meste plast er unedbrydeligt i naturen, og i verdenshavene cirkulerer milliarder af tons plastik stykker til evig tid, som fisk og havfugle indtager, bliver deforme og dør en langsom smertefuld død.

Vi er derfor nødt til at nedtrappe samfundets plastforbrug, specielt til engangsemballage, selvom plastindustrien naturligvis vil protestere, men den nuværende situation er i høj grad deres ansvar. Det burde den leve op til!

  • 10
  • 0

Jeg har boet i Antwerpen hvor ikke-sorteret affald koster >10 DKK / 20 liter. (Affaldsposer fra kommunen, så dyrt forfalskere sælger ulovlige kopi-poser). Jeg kan love dig for, man hurtig begynder at skære ned. Ting som f.eks. skyllemiddel, køber du IKKE i store 10 liter flasker. De blev solgt i tynde plasticposer som man fuldstandig kunne rulle sammen, evt i en løs papkasse som nemt kunne sammenfoldes og afleveres med de gamle aviser. Hvis du presser industrien og detailhandlen, så vil de nok komme med nogle løsninger!

  • 2
  • 0

Vi har her i ejendommen 2300 København S i 2013 fået mulighed for at have en container til genbrugsplast. og den er mere end fyldt ved tømning.

Hvis vi vil genbruge og opnå en høj procentgrad, er det afhængig af, hvad kommunen tilbyder borgerne!

  • 1
  • 0

Jeg tror det er almindeligt kendt i affaldsbranchen at det er svært at sammenligne tallene på tværs af de europæiske lande. Når vi regner genanvendelse i kommunerne inddrager vi ikke genbruget af glas og plast i retursystemet, som ikke findes tilsvarende i vore nabolande. Hvis disse mængder ikke de kommer ind i de nationale og europæiske statistikker af andre veje giver det jo et urimeligt sammenligningsgrundlag, som kan medføre forkerte konklusioner.

Som et velkendt problem i statistikkerne er at genanvendelsen baserer sig på den mængde der indsamles til genanvendelse. Ikke på den mængde og kvalitet der faktisk bliver genbrugt.

Det er i artiklen antydet at denne plastmængde indgår som erhvervsaffald og at Danmark herved når over 22,5 % men ikke hvor meget over.

Regeringen har med den nye ressource strategi givet kommunerne nogle spændende udfordringer, som helt sikkert fremprovokerer en udvikling i de kommende år. Mulighederne for at tage udfordringerne op afhænger meget af korrekt viden både statistiske oplysninger og viden om teknologiske muligheder. Måske har andre i dette forum en mere præcis og fyldestgørende viden.

  • 2
  • 0

Ja retursystemet er jokeren, fordi det hos "os" ikke indgår som genbrug og i det meste af det øvrige Europa registreres som genbrug, drikkevare emballage er også en af de få områder hvor der relativt let kan etableres et indsamlingssystem som er økonomisk forsvarligt her tænker jeg der især på PET og Aluminium samt tildels Glas.

  • 0
  • 0

Ingen har endnu beskæftiget sig med hvor mange gange plast kan genanvendes som plast eller andet afledt.
Hver eneste gang må der ske en vis mindskning af egenskaberne, så på et eller andet tidspunkt må det alligevel være slut.
Derfor var det måske også bedre at arbejde på en mindskning af "unødvendig" plast, og gøre det brugte lettere at genbruge. Husk også på at forbrænding af plast kan være en lige så god genbrugsforretning.
Plast er jo ikke noget vi løber tør for på et tidspunkt, nærmest tværtimod.

  • 2
  • 0

Ja retursystemet er jokeren, fordi det hos "os" ikke indgår som genbrug og i det meste af det øvrige Europa registreres som genbrug, drikkevare emballage er også en af de få områder hvor der relativt let kan etableres et indsamlingssystem som er økonomisk forsvarligt her tænker jeg der især på PET og Aluminium samt tildels Glas.


Så længe der er pant på noget men ikke alt virker retursystemet ikke helt efter tanken.
Kender flere, der ikke har forstået formålet med retursystemmet og derfor sorterer pantmærkede dåser fra ikke pantmærkede, der så går til restaffald (forbrænding).
Mon oplysning om det nyttige i sortering uanset pant ville gavne?

  • 0
  • 0

Hvis man putter dåser og flasker uden pantmærker i automaten, bliver de spyttet ud igen. Det kan være forklaringen på at dåser fra Tyskland flyder alle vegne. Måske bør det kræves at butikkerne også tage mod dåser uden pant?

  • 1
  • 0

Nej det passer ikke, jeg returnerer mine Guinness *) fra Tyskland ind i danske automater uden problemer og uden pant selvfølgelig.
*) de koster kun en 1/3 dernede eller ca. 16 kroner mindre pr. dåse end herhjemme.

  • 0
  • 0

Hvilke forretninger er der tale om? Jeg har aldrig oplevet at automaterne i supermarkeder og discountbutikker accepterer ikke-pant emballage. Nogle gange accepterer de endda ikke emballage fra drikkevarer med pant, de ikke selv forhandler.

  • 1
  • 1

Jeg designede i 90erne et retursystem for drikkevareemballage uden brug af pant, men med stor international interesse fra Tomra, Carlsberg, Pepsi, Coca-Cola og folketingets miljøudvalg, men man indså at konceptet var for effektivt og farligt, og ikke havde de markedmæssige beskyttelser som pantsystemer indeholdeler.
Så man vil kun det bedste hvis man selv kan styre det, ellers er det ligemeget!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten