Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

De seneste 25 år har vi ikke formået at nedbringe den samlede mængde energi, vi bruger til at opvarme boliger og kontorer.

Flere analyser viser ellers, at energi­besparelser i bygninger er en af de absolut billigste metoder til at skære ned på udslippet af drivhusgasser, og at det er både muligt og økonomisk fornuftigt at spare 35-40 pct. af energien frem mod 2050.

Vi bruger godt nok stadigt mindre varme pr. kvadratmeter, fordi husene er bedre isoleret. Men vi bygger så meget nyt, at det æder besparelserne, og derfor bliver det sværere at leve op til et enigt folketings ambition om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Den daværende SR-regering fremlagde i 2014 en strategi for energirenovering af bygninger, hvor målet var at reducere varmeforbruget med 35 pct. i 2050. Allerede nu ser det dog ud til at være umuligt at opnå, uden at der kommer andre boller på suppen.

Hvis vi fortsætter med at bygge flere kvadratmeter i samme takt som hidtil, vil varmeforbruget i bygninger nemlig kun blive reduceret med 14 pct. i 2050. Det viser beregninger, Ingeniøren har foretaget med assistance fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

»Forbruget skal dælme ned«

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet påpeger, at bygninger er et af de enkleste steder at begrænse klima-udslippet – langt billigere end f.eks. klima- problembarnet transport.

»Vi skal have fat i det område, for forbruget skal dæleme ned. Indtil videre har vi ikke sat noget i sving, som bringer os derhen, hvor vi skal være,« siger hun.

Katherine Richardson er medlem af Klimarådet, der netop har energi­besparelser i bygninger som en af sine anbefalinger til at nedbringe udledningen af CO2.

Langt den største støtte til området er gået gennem energiselskabernes energispareordning, som onsdag blev genstand for voldsom kritik fra Rigsrevisionen. I 2015 blev 16 pct. af de besparelser, som ordningen udbetalte 1,5 mia. kr. til, hentet ved at renovere bygninger.

Læs også: Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at ingen andre ordninger eller kampagner bakker op om, at eksisterende bygninger bliver mere energirigtige.

»Det er fint med energimærkning af huse, men forbruget begynder ikke pludselig at falde af sig selv. Det kræver en målrettet indsats. Derfor skal den eksisterende ordning ikke fjernes, men målrettes forskellige typer besparelser,« siger han.

Ifølge en rapport, som Brian Vad Mathiesens forskergruppe udarbejdede sammen med store dele af byggebranchen sidste år, risikerer Danmark en ekstraregning på to milliarder kroner om året til vindmøller, solceller og biomasse, fordi vi er for dårlige til at spare på energien i boliger og kontorer – og derfor skal producere mere grøn energi end nødvendigt.

Besparelser kan ikke nå målet

Seniorforsker Kim B. Wittchen, SBi, understreger, at selv hvis politikerne strammer krav til og kontrol med bygningskomponenter, når besparelserne ikke forskernes mål:

»Jeg har svært ved at se, at man skulle kunne reducere varmeforbruget i bygninger med 35-40 pct., med det der er besluttet i dag.«

Direktør Michael H. Nielsen fra entreprenørorganisationen Dansk Byggeri finder det afgørende at ramme det rette miks af energi­besparelser og vedvarende energi.

»Indtil nu har der været alt for meget fokus på udbygningen af vedvarende energikilder,« siger han.

Forskere og byggebranche er enige om, at det afgørende er at foretage dybdegående forbedringer af husenes isolering, når de alligevel bliver renoveret af andre årsager. Ellers kan det ikke betale sig.

Boligejere vil hellere have nyt køkken

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) påpeger problemet med at spare energi, f.eks. fordi »boligejerne hellere vil bruge opsparingen på et nyt køkken«, som han skriver en mail.

»Det er vanskeligt at finde de rette virkemidler«, skriver han og nævner, at »det kan koste mange penge at oprette tilskudsordninger, der motiverer bygningsejere«.

Ministeren understreger, at der er grund til at være stolt af faldet i energiforbrug pr. kvadratmeter, selv om det spises af øget boligareal.

Katherine Richardson er derimod ikke imponeret, men understreger, at jo længere vi venter med at nedbringe udslippet af klimagasser, desto mere vokser regningen:

»Vi agerer, som om vi ikke tror på målet om at holde temperaturstigningen under to grader. Alligevel gentager politikerne det, hver gang de er sammen. Tænk, hvis de mener det. Så bliver vi fanget med bukserne nede.«

»Den billigste måde at nedbringe udslippet på er et langt, sejt træk. Energirenovering er en vigtig del af det træk,« siger hun.

Kommentarer (68)

Energimærket bør inkludere en cradle to cradle analyse. Jeg er meget overbevist om at der bruges alt, alt for meget energi i produktionen af huse. En analyse og en påvirkning af energimærket vil helt klart understøtte alternative materialer som træ og genbrugsmursten og være med til at understøtte en udvikling mod mere effektiv betonproduktion.

  • 8
  • 0

Det er fordi boligmassen er ældre og før de skærpede regler i 80'erne til isolering. Mig bekendt har ingen arkitekter eller ingeniøren fundet flotte metoder til efterisolering uden at vinduer også skal flyttes.

  • 5
  • 0

Jeg er fuldstændigt enig i, at det er utilfredsstillende, at vi bruger lige så megen energi i dag, som for 25 år siden. Men vi løser ikke opgaven ved at skærpe energikravene til nybyggeri og byggekomponenter. De er allerede så ambitiøse, at det er svært at opfylde uden brug af PV på husene. Inden for nybyggeri er vi altså godt på plads.

Det, der efter min opfattelse er brug for er, at vi får fat i den eksisterende bygningsmasse og får renoveret de eksisterende bygninger. Her kan man passende se på den rapport Ingeniørforeningen udgav og som blev udarbejdet af AAU med Brian Vad Mathisen som pennefører. Her anbefalede vi, at alt eksisterende byggeri blev renoveret til et energiforbrug på gennemsnitlig ca 60 kWh/m2, hvilket for nogen lyder højt, men for de enkelte bygninger kan være meget svært at opnå og for samfundet som helhedgiver planen en energibesparelse på ca 50%.

Hvordan gør vi så det? Det eneste vi kan gøre er at opfordre bygningsejerne til at renovere. Vi ved de prioriterer nye køkkener og badeværelser, for det skaber værdi for bygningsejerne. Kan vi skabe samme værdi ved energirenovering?

NEJ, det kan vi ikke, for det er de færeste der ser boligforbedringer i energirenovering. Det kan vi så nedbryde ved to metoder. Den ene er, at staten giver tilskud og derigennem incitamenter til energirenovering. Men det har vi ikke haft success med! Det andet er at vi skal fokusere på at renoveringen skaber en oplevelses forbedring for bygningsejerne. Her kommer indeklimaet ind. Hvis vi kan skabe bygninger der har bedre indeklima, mindre fugt, mere frisk luft, bedre dagslys, ja så kan vi skabe et incitament der svarer til incitamentet for et nyt køkken.

Så min anbefaling er, at vi skal se på kvaliteterne ved bygningsrenovering, vi skal vise at bygningsrenovering er lige så interessant som et nyt køkken og så skal vi - undskyld mig - stoppe med at tale om U-værdier og urealistiske tilbagebetalingstider for energi renovering. Det leder ikke forbrugerne til energibesparelser. Det har vi jo set og lært.

  • 16
  • 0