Vi bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

De seneste 25 år har vi ikke formået at nedbringe den samlede mængde energi, vi bruger til at opvarme boliger og kontorer.

Flere analyser viser ellers, at energi­besparelser i bygninger er en af de absolut billigste metoder til at skære ned på udslippet af drivhusgasser, og at det er både muligt og økonomisk fornuftigt at spare 35-40 pct. af energien frem mod 2050.

Vi bruger godt nok stadigt mindre varme pr. kvadratmeter, fordi husene er bedre isoleret. Men vi bygger så meget nyt, at det æder besparelserne, og derfor bliver det sværere at leve op til et enigt folketings ambition om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Den daværende SR-regering fremlagde i 2014 en strategi for energirenovering af bygninger, hvor målet var at reducere varmeforbruget med 35 pct. i 2050. Allerede nu ser det dog ud til at være umuligt at opnå, uden at der kommer andre boller på suppen.

Hvis vi fortsætter med at bygge flere kvadratmeter i samme takt som hidtil, vil varmeforbruget i bygninger nemlig kun blive reduceret med 14 pct. i 2050. Det viser beregninger, Ingeniøren har foretaget med assistance fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

»Forbruget skal dælme ned«

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet påpeger, at bygninger er et af de enkleste steder at begrænse klima-udslippet – langt billigere end f.eks. klima- problembarnet transport.

»Vi skal have fat i det område, for forbruget skal dæleme ned. Indtil videre har vi ikke sat noget i sving, som bringer os derhen, hvor vi skal være,« siger hun.

Katherine Richardson er medlem af Klimarådet, der netop har energi­besparelser i bygninger som en af sine anbefalinger til at nedbringe udledningen af CO2.

Langt den største støtte til området er gået gennem energiselskabernes energispareordning, som onsdag blev genstand for voldsom kritik fra Rigsrevisionen. I 2015 blev 16 pct. af de besparelser, som ordningen udbetalte 1,5 mia. kr. til, hentet ved at renovere bygninger.

Læs også: Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at ingen andre ordninger eller kampagner bakker op om, at eksisterende bygninger bliver mere energirigtige.

»Det er fint med energimærkning af huse, men forbruget begynder ikke pludselig at falde af sig selv. Det kræver en målrettet indsats. Derfor skal den eksisterende ordning ikke fjernes, men målrettes forskellige typer besparelser,« siger han.

Ifølge en rapport, som Brian Vad Mathiesens forskergruppe udarbejdede sammen med store dele af byggebranchen sidste år, risikerer Danmark en ekstraregning på to milliarder kroner om året til vindmøller, solceller og biomasse, fordi vi er for dårlige til at spare på energien i boliger og kontorer – og derfor skal producere mere grøn energi end nødvendigt.

Besparelser kan ikke nå målet

Seniorforsker Kim B. Wittchen, SBi, understreger, at selv hvis politikerne strammer krav til og kontrol med bygningskomponenter, når besparelserne ikke forskernes mål:

»Jeg har svært ved at se, at man skulle kunne reducere varmeforbruget i bygninger med 35-40 pct., med det der er besluttet i dag.«

Direktør Michael H. Nielsen fra entreprenørorganisationen Dansk Byggeri finder det afgørende at ramme det rette miks af energi­besparelser og vedvarende energi.

»Indtil nu har der været alt for meget fokus på udbygningen af vedvarende energikilder,« siger han.

Forskere og byggebranche er enige om, at det afgørende er at foretage dybdegående forbedringer af husenes isolering, når de alligevel bliver renoveret af andre årsager. Ellers kan det ikke betale sig.

Boligejere vil hellere have nyt køkken

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) påpeger problemet med at spare energi, f.eks. fordi »boligejerne hellere vil bruge opsparingen på et nyt køkken«, som han skriver en mail.

»Det er vanskeligt at finde de rette virkemidler«, skriver han og nævner, at »det kan koste mange penge at oprette tilskudsordninger, der motiverer bygningsejere«.

Ministeren understreger, at der er grund til at være stolt af faldet i energiforbrug pr. kvadratmeter, selv om det spises af øget boligareal.

Katherine Richardson er derimod ikke imponeret, men understreger, at jo længere vi venter med at nedbringe udslippet af klimagasser, desto mere vokser regningen:

»Vi agerer, som om vi ikke tror på målet om at holde temperaturstigningen under to grader. Alligevel gentager politikerne det, hver gang de er sammen. Tænk, hvis de mener det. Så bliver vi fanget med bukserne nede.«

»Den billigste måde at nedbringe udslippet på er et langt, sejt træk. Energirenovering er en vigtig del af det træk,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energimærket bør inkludere en cradle to cradle analyse. Jeg er meget overbevist om at der bruges alt, alt for meget energi i produktionen af huse. En analyse og en påvirkning af energimærket vil helt klart understøtte alternative materialer som træ og genbrugsmursten og være med til at understøtte en udvikling mod mere effektiv betonproduktion.

  • 8
  • 0

Det er fordi boligmassen er ældre og før de skærpede regler i 80'erne til isolering. Mig bekendt har ingen arkitekter eller ingeniøren fundet flotte metoder til efterisolering uden at vinduer også skal flyttes.

  • 5
  • 0

Jeg er fuldstændigt enig i, at det er utilfredsstillende, at vi bruger lige så megen energi i dag, som for 25 år siden. Men vi løser ikke opgaven ved at skærpe energikravene til nybyggeri og byggekomponenter. De er allerede så ambitiøse, at det er svært at opfylde uden brug af PV på husene. Inden for nybyggeri er vi altså godt på plads.

Det, der efter min opfattelse er brug for er, at vi får fat i den eksisterende bygningsmasse og får renoveret de eksisterende bygninger. Her kan man passende se på den rapport Ingeniørforeningen udgav og som blev udarbejdet af AAU med Brian Vad Mathisen som pennefører. Her anbefalede vi, at alt eksisterende byggeri blev renoveret til et energiforbrug på gennemsnitlig ca 60 kWh/m2, hvilket for nogen lyder højt, men for de enkelte bygninger kan være meget svært at opnå og for samfundet som helhedgiver planen en energibesparelse på ca 50%.

Hvordan gør vi så det? Det eneste vi kan gøre er at opfordre bygningsejerne til at renovere. Vi ved de prioriterer nye køkkener og badeværelser, for det skaber værdi for bygningsejerne. Kan vi skabe samme værdi ved energirenovering?

NEJ, det kan vi ikke, for det er de færeste der ser boligforbedringer i energirenovering. Det kan vi så nedbryde ved to metoder. Den ene er, at staten giver tilskud og derigennem incitamenter til energirenovering. Men det har vi ikke haft success med! Det andet er at vi skal fokusere på at renoveringen skaber en oplevelses forbedring for bygningsejerne. Her kommer indeklimaet ind. Hvis vi kan skabe bygninger der har bedre indeklima, mindre fugt, mere frisk luft, bedre dagslys, ja så kan vi skabe et incitament der svarer til incitamentet for et nyt køkken.

Så min anbefaling er, at vi skal se på kvaliteterne ved bygningsrenovering, vi skal vise at bygningsrenovering er lige så interessant som et nyt køkken og så skal vi - undskyld mig - stoppe med at tale om U-værdier og urealistiske tilbagebetalingstider for energi renovering. Det leder ikke forbrugerne til energibesparelser. Det har vi jo set og lært.

  • 16
  • 0

Energimærkningen er et flop - det ændrer ikke noget, men holder liv i nogle konsulenter. Energistilskudsordningen er forvirrende uoverskuelig, kræver særlig teknisk fagkompetence for at ud fylde ansøgningen, og så får man så lidt, at det ikke kan betale rådgiveren. Derudover ser vi at energiselskaberne selv render med pengene - se VVS manden i Klokkerholm. Der er virkelig tale om et reguleret og privilegeret marked uden for konkurrence og fornuft. Samtidig oplever vi at kommunerne spænder ben for fornuftige energispare projekter. Gør som USA giv skatterabat til ejeren på de produkter, der virkelig hjælper på at nedsætte forbruget og fyr alle disse fiktive ordninger.

  • 18
  • 1

Der er vel energi nok i år 2050, og vel at mærke formentlig 100 % grøn og CO2 fri produceret? Prisen er sikkert også lav.

I så fald giver det muligvis ikke mening at kæmpe så meget med at få forbruget ned nu.

  • 14
  • 3

Bor selv i et hus fra 1929 med en ny borgmurs tilbygning. Med efterisolering og nye energivinduer, er det svært at holde temperaturen under 25 C, når solen skinner.

I min barndom boede jeg i et klassisk 70er villa byggeri. Her var varmen tændt fra 1 oktober til 1 marts med ekstra varme fra en pejs. Husets temperatur lå på 18C.

I dag stiller jeg termostaterne på 21C for at konen ikke brokker sig, over at det er for koldt.

  • 3
  • 0

Hej Lars

Danmark vil godt kunne dække et højere energiforbrug med grønne energikilder. Det er bare dyrere end at reducere varmebehovet i bygningsmassen ved hjælp af energirenovering. Ifølge rapporten Future Green Buildings vil de årlige omkostninger være omkring 2 mia. kr højere i et scenarie, hvor der ikke kommer mere gang i energirenoveringerne, og hvor man derfor er nødt til at opføre flere vindmøller og/eller importere mere biomasse.

Energirenoveringer vil - hvis de udføres korrekt - desuden ofte forbedre indeklimaet og bygningernes kvalitet., som Kurt Emil Eriksen fremhæver.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren

  • 8
  • 2

Her i det kolde nord har vi i nogen tid haft rimelig styr på hvorledes huse skal bygges. Men i de seneste årtier er det gået galt, idet at tykkere lag af isolering hindrer luftudskiftningen, og fugt forøger varmebortledningen, samt befordrer svampeangreb. Der hvor en indsats endnu kan betale sig, det er eksempelvis ved fjernvarmeanlæg: Da jeg en kort periode arbejdede som maskinmester hos Roskilde Fjernvarmeforsyning, da bemærkede jeg at gns. temperaturen lå på ca. 50 grader celsius på returvandet. Dette meget høje temperaturpotentiale, til trods for at forsyningsselskaberne informerer derom og belønner brugerne når de trimmer husstandens radiatorer så at hver enkelt radiator giver det gennemstrømmende vand størst mulig temperaturfald. For mig i min families hus, der lykkedes det at trimme radiatorerne, gulvvarmen og varmvandsvarmeveksleren, så at vi fra vores hus havde en gns. returtemperatur på 22 grader C ud til fjernvarmenettet. Forsyningens afregningsmæssige belønning er pga. de sparer strøm til deres pumper, når man udnytter varmen ordentligt, og faktisk giver lav returtemperatur også bedre driftøkonomi helt ude hos kraftværket. Såvidt jeg ved, da fremstiller Danfoss faktisk styringsenheder til husstande, som automatisk trimmer radiatorerne, hvormed der muligvis kan fås lavere returløbstemperatur hos selv mindre engagerede brugere. Installationsmæssigt kan man yderligere forbedre dette forhold på følgende måde: Med en ringledning enten over eller under gulvet ude langs soklen: Tilledningen til denne ringledning skal være via det samlede returvand fra husstanden, som derved opvarmer husets nedre periferi, ved at returvandets temperatur yderligere reduceres. Dette foreslag fremsatte jeg da jeg for ca. 10 år siden var hos Roskilde Forsyning, men dengang fandt foreslaget ingen opbakning. Det ville ellers have været en nyttig anvisning til nye huse med fjernvarme.

  • 9
  • 2

Der er langt fra den virkelige verden til visionerne om varmebesparelser

I den oplevede virkelighed, i den almene boligsektor i København, går det tungt. På flere beboermøder om renoveringer og energibesparelser har jeg oplevet:

Selskabets projektleder dikterer at et nyt tag ikke under nogen omstændigheder, bliver isoleret. Det gamle tegl fra 1925 var udmærket, men ”understrøget” med PU-skum, som engang var et mirakelmiddel, men nu anses for at kunne anrette svamp. Det gamle tag var tæt, og loftrummene voldsomt varme om sommeren og kolde om vinteren. Derfor lykkedes det omkring 2001 at få indblæst 80-100 mm mineraluld i øverste etageadskillelse. Nu fik vi et tag hvor der ikke er nogen form for ekstra isolering, men mildt sagt gennemtræk. Det blæser på loftet. De max 100 mm mellem 4. og loftsrummene blev ikke forøget. Argumentet var naturligvis økonomien. Der skulle vælges den billigste og ringeste konstruktion, og den københavnske kraft-varme er stadig så billig at det kan betale sig at fyre for gråspurve og duer.

Senere har der været snakket og klaget meget over at vore køkkener er blevet koldere efter omlægning af det varme brugsvand, hvor varmetabet tidligere medvirkede til rumopvarmning af køkkener og bad. Nu er brugsvandet sat ud på bagtrappen, som ikke har noget varmebehov, og køkkenerne er blevet kolde. De kan ikke opvarmes.

Dette udløste krav om forslag til isolering. Resten er en alarmerende oplevelse:

Det blev fremlagt ingeniørberegninger, hvor økonomien understøttede at de eksisterende termovinduer fra 1985 skulle udskiftes med 3-lags energivinduer. Derimod ville udvendig efterisolering på 100-200 mm aldrig kunne betale sig!

Bagsiden af bygningerne er her, og de fleste andre steder, uendelig kedelige, murværket er massivt uisoleret, varmetabet stort, og derfor velegnet til udvendig isolering, som ingeniørforeningen, SBI og mange andre har talt og agiteret for. Den rådgivende ingeniør lod på mødet gentagne udråb og påstande om at ”isolering er farlig” stå uimodsagt.

Resultatet. Beslutningen på mødet: Der skal ad åre skiftes til 3-lags energivinduer. Alle tanker om væg-isolering er forkastet langt ud i fremtiden.

  • og vi fryser stadig om vinteren, mens vi sender varmen ud gennem tag og ydermure.

Det underliggende problem, består af modsætningen mellem københavnske håndværker- og rådgiver-lønninger versus den relativt billige københavnske overskudsvarme fra kraftvarme og affaldsforbrænding.

Jeg kan næsten allerede høre protesterne, når jeg tænker at varmepriserne, og ikke el-priserne, burde pålægges afgifter, som evt. kunne uddeles som tilskud til netop varme-isolering. De seneste års virkelighed inden for energi-spare-tilskud viser at det er en farlig vej, som let fører til en del svigt.

Til redaktionen/ Ulrik andersen vedhæftes den gamle graf over energitab pr m2 i eksisterende boligejendomme, fordelt efter opførelse, med Bygningsreglementernes teoretiske tab indtegnet. Grafen kaldet ”Skyen” er hentet i Energistyrelsen og stammer fra en af de gamle energisparekampagner. Grafen er meget sigende, men burde opdateres med nye målinger og beregninger, da efterisoleringen af den eksisterende bygningsmasse formentlig fortsat er stort set lige så elendig, som vores lokale, samtidig med at nybyggeriet må have et væsentlig mindre tab nu. Mange etageejendomme er 100-150 år gamle, og varmeisoleringen i etageejendomme vandt først indpas efter oliekrisen i 1973, med BR 77.

  • 13
  • 0

Det er bare dyrere end at reducere varmebehovet i bygningsmassen ved hjælp af energirenovering.

Nu bliver jeg nysgerrig. Har man egentlig nogle valide beregninger på det ?

Energibesparende kampagner er kendetegnede ved at tage udgangspunkt i et absolut Worst-case scenarie, samt en overdrivelse af indgrebets effekt. Dertil ignoreres kapitalomkostningerne ved tiltaget. En parameter som dog ikke har voldsom betydning i øjeblikket, men alligevel. Har vi nogen grund til at antage, at rapporten du henviser til er mere realistisk ?

  • 4
  • 0

Jeg købte en "arbejderbolig" for nogle år siden. Som typisk for datiden (1968), så var der tale om en arkitekttegnet sag bygget af ordentlige håndværkere. Ved overtagelsen i 2009 siger tilstandsrapport og energiattest at huset er uisoleret og nok vil have et olieforbrug svarende til 20-25.000 kroner pr år. Jeg fyrer første år med olie til 12.000 kroner. Næste år kigger jeg i hulmuren og finder at den er isoleret med 50 mm glasuld, og at der er i alt 150 mm glasuld på loftet. Gulvet er med krybekælder og nogle glasuldsbatts, som hænger og råber til hinanden. Efter udskiftning af hele gulvet, med 400 mm Leca og 150 mm polystyren, pålagt flydende betongulv med varmeslanger, så stiger min komfort fra kolde tæer om vinteren til 22 grader gennemsnitlig rumtemperatur, og fortsat 12.000 kroner om året. Så skrotter jeg oliefyret og smider en lige præcis god nok, men overdimensioneret, varmepumpe på systemet, og fortsætter med komfortvarmen, og stadig til 12.000 kroner om året. Disse penge bliver så i dag betalt af et solcelleanlæg, som fint leverer de cirka 6000 kWh, som varmeforbruget er pr. år. Til 12.000 kroner om året, så er det altså ret lidt jeg vil give ud til efterisolering. Fordobling af loftsisoleringen regnes af diverse beregnere til at give 700 kroner om året, hvilket er lidt til grin. Hvis jeg voldsisolerer ydermurene, så sparer det selvfølgelig lidt, men ikke værre end at besparelsen stadig ikke løber op i 1000 kroner om året. Og hvorfor skulle jeg så sætte mig selv i så voldsomme udgifter? Jeg gætter at historien ligner lidt i ret store dele af den mellemnye boligmasse.

  • 14
  • 1

Vi bruger mere energi fordi vi producerer mere, har bedre beskæftigelse, er blevet rigere osv.

Stop nu det tåbelige selvrevselse.

  • 10
  • 8

Den rapport er bestilt og betalt af partnerskabet "renovering på dagsordenen", dvs byggeribranchen og dens faglige organisationer. Det er et partsindlæg, ikke gospel

- godt set! Det kan undre, at Ingeniøren åbenbart annammer den så kritikløst - set i forhold til fx. kritikken her:

https://ing.dk/artikel/cbs-forskere-kraeve...

Borgerlige politikere har flere gange henvist til CBS-rapporten i den offentlige debat, selv om der allerede tilbage i august blev stillet spørgsmål ved dens lødighed. Det skete hovedsagelig i mediet Altinget, hvor bl.a. to forskere fra KU erklærede rapporten 'uanvendelig' på grund af det faglige niveau, og fordi forskeren var afhængig af Bæredygtigt Landbrug for at skrive den...

På mig virker det generelt foruroligende, hvis partsinteresser på denne måde kan blive 'hvidvasket' i (på papiret uvildige) forskningsinstitutioners 'vaskemaskiner'!(?).

  • 9
  • 0

De første og mest enkle rumopvarmninger var og er med brændeovn eller radiatorer nær husets centrum, men hen i 1950'erne blev det mere almindeligt at placere radiatorerne ude langs ydervæggen, fordi så blev "fodkulden" forhindret ved at luftens rotation dermed ændredes. Men ofte ses den slags huse nutildags, hvor at man så kun har enkeltmur bag radiatorerne, for at give mere plads i rummene, desværre betyder det at ydermuren de steder er et par grader varmere, og det koster penge. Tilsvarende giver radiatorer langs ydervæggen høj lufthastighed med varm luft op forbi vinduerne, det giver stor varmetransport: Prøv at trække gardinerne for, og mærk hvordan kulden hurtig kommer gennem selv 3 lags termoruder. I et tidligere indlæg i debatten her, da foreslår jeg en lavtemperatur rørledning inde langs ydervæggen. Ved så at der istedet for radiatorer haves gulvvarme lagt på flamingoplader (såfremt det er nederst mod rå jord eller sand), med beton, fliser eller brædder øverst, da bevirker varmen derfra minimal forøgelse af luftens hastighed.

  • 1
  • 1

Vil i mit tilfælde koste 277.000,- De lavt hængende frugter er allerede plukket, loft og vinduer/døre.

Besparelsen de 277.000 ville give mig, hvis jeg benyttede naturgas ville være under 5.000 årligt

Er det nogen der ved hvad 200.000 i andel i en vindmølle park giver i årligt afkast? 10.000 - 20.000? mere ??

77.000 til en luft/vand varmepumpe og konvertering til elvarmeafgift. Bruge profitten fra vindmølle andelen til at betale for strømmen til varmepumpen.

Bare en tanke !

  • 8
  • 0

Er det nu også dyere? At opsætte solceller på et hus betaler sig hjem på ca. 7år, en vindmølle tjener sig selv hjem på 9md.

Jeg har lige købt et gammelt hus, i energi rapporten stod der hulmurs isolering med en tilbagebetaligstid på 2-3år, ellers var den fuldt af tiltag der kunne tjene sig selv hjem på 5-30år.

Så lad mig da bare bruge mere energi, og sørger for at få det til den rigtige pris!

Så løsningen må være et batteri, et stort varme reservoir, solceller og en vindmølle.

  • 0
  • 8

Johh.. I Danmark har vi da rigeligt med vind.

Anderledes i resten af EU, men hvis nu vi sætter en 3 MW vindmølle op for hver eneste km2 i EU, inklusiv Kbh centrum forstås, så er vi ca. halvejs med elproduktionen - set som gennemsnit over års produktion hhv. årsforbrug.

Vi kunne selvfølgeligt også sætte en 10 MW op for hver km2 og få tilsvarende mere strøm.

Et lille tilskud kan også komme fra off-shore vind.

Vi kunne nok også finde plads til betydelig energiproduktion fra solceller.

Stadig mangler vi så en energilagring, som endnu ikke er opfundet.

Mon ikke det var lidt enklere bare at spare på energien.

  • 4
  • 3

Jeg vil i denne forbindelse gerne henvise og erindre om Ingeniørens nedenstående artikel, hvor regeringen slet ikke er interesseret i at spare på energien. Sådan er det vel i bund og grund stadig? Gang på gang på gang oplever man ændringer i bygningsreglementet, men at vinduer gerne skal følge med i både Uw-værdier og indbrudsikring er ikke planen. Der bliver fuldstændig ignoreret, at vinduer udgør ca. 30 % af bygninger og varmen fosser ud, mens der opstår kuldebroer, kuldeudstråling og kondens/skimmel ved og omkring vinduerne. https://ing.dk/artikel/minister-dropper-kr...

  • 2
  • 1

At opsætte solceller på et hus betaler sig hjem på ca. 7år, en vindmølle tjener sig selv hjem på 9md.

- hmm!:

Fra første færd er vindenergi i Danmark blevet overhældt med statsstøtte i et så bizart omfang, at vindmøller fortsat ikke kan opstilles på almindelige markedsøkonomiske vilkår uden nogen former for støtte.

Et bevis herpå er 10 120 meter høje vindmøller opstillet tæt ved, hvor Mariager Fjord munder ud i Kattegat. De blev opstillet i 2008 og har siden da modtaget 125 mio. kr. i støtte. Nu påtænker ejeren, Wind Estate, at nedtage vindmøllerne og erstatte dem af nye, selv om de kunne køre mange år endnu. Forklaringen er, at statsstøtten er opbrugt, og at møllerne nu skal konkurrere på markedsvilkår. Ved at opstille nye og sikkert større møller kan ejeren på ny løse billet til det statslige støttecirkus...

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9...

  • 5
  • 0

Mængden af varme i husene er vel underordnet ? Det er vel hvorfra varmen kommer der er interessant, og da DSK har masser af VE-energi fra vindmøller der aldrig kan bruges her i landet på grund af tåbelige elafgifter, er det vel de selv samme politikere der er skyld i miseeren. Fjernvarmeselskaberne er jo udmærket i stand til at opmagasinere endog ret store varmemængder i vandlagre til udjævnet forbrug, hvis bare den tåbelige afgiftsstruktur forsvinder.

Politikerne må holde op med at betragte energiforbrug som et luxusforbrug der skal beskattes i lighedens navn.

  • 5
  • 0

Varmeveksleren til varmt forbrugsvand justeres til at levere vand med ca. 45 grader C. Vandforsyningen til vaskemaskine og opvaskemaskinen skal derefter være fra varmtvand istedet for kold vand, idet at vandopvarmning med fjernvarmevand (samt centralfyring) er meget billigere end med de elektriske varmelegemer som er i hårde hvidevarer. Vandbesparelsen fremkommer ved at skyllevandet på denne måde også er varmt, og varmt skyllevand har flerdobbelt rensevirkning. Såfremt maskinernes automatik ikke selv registrerer og justerer for denne ændring, da kan man eksempelvis vælge "super kvick" eller korte vaskeprogrammer; så slides tøjet ikke op der.

  • 1
  • 4

Hvis man vil beregne en besparelse på energiforbruget til opvarmning af bygninger på så lang sigt som 2050, er man nødt til samtidig at indregne det stigende behov for bygninger der skal varmes op.

Hvis ambitionen er at spare 35% i ar 2050 må man som minimum beregne besparelsen pr. m2 eller m3 og ikke som man tilsyneladende prøver, ud fra en forventning om at den samlede masse er konstant. Behovet er jo ikke konstant.

På den måde vil ethvert nyt energieffektivt nybyggeri bidrage positivt til regnskabet. Og det gør de jo også helt reelt.

  • 1
  • 0

I huset her fra 1958, ville det nok også koste ca. en kvart million at renovere. Det er på mange måder bygget helt uden henblik på energibesparelse. Oliefyret blev bygget da en tankfuld olie kostede 500 kr, og det er blevet brugt på den måde. På sit højeste blev der fyret for over 40.000 kr/år.

Jeg vil langt hellere have billig, grøn energi i rigelige mængder, end at skulle bruge penge på at bygge det her Storm P hus om.

  • 2
  • 0

»Vi agerer, som om vi ikke tror på målet om at holde temperaturstigningen under to grader

Det er da fløjtende ligegyldigt for temperaturstigningen hvad så lille et land som Danmark gør. Afrika, Indien, Kina, Mellemøsten ræser derudaf og vokser befolkningsmæssigt med mio om ugen og der bygges motorveje og kulkraft i rasende tempo og forbruget og velstand bare stiger og stiger.

'Professorerne' er ikke ude i et videnskabeligt ærende; de er ude i et ærende der hedder at rige lande er slemme lande. Lidt ligesom i Bibelen hvor 'for en rig at komme i Himmelen er som for en kamel at komme gennem et nåleøje'.

  • 4
  • 7

'Professorerne' er ikke ude i et videnskabeligt ærende; de er ude i et ærende der hedder at rige lande er slemme lande

- de følger sandsynligvis blot de p.t. herskende, 'politiske vinde', vel vidende at 'grønne holdninger' kan agere magnet for bevillinger! Og så husker de sikkert også eksemplet med 'støj-professoren' fra Aalborg, der kom grueligt galt af sted:

https://ing.dk/artikel/universitet-fyrer-k...

  • hvilket iøvrigt på det seneste også har ramt andre professorer med 'forkerte meninger'.
  • 3
  • 5

Inden for sol er der jo ikke rigtig noget der heder subsudier længere, så jeg kan lige komme med et eksempel fra det virkelige liv:

36x200Wp monokrystalinske solceller til 1000kr/stk. 18stk. 45⁰ mod øst og 18stk. 45⁰ mod vest, så elproduktionen starter tidligt om morgenen og slutter sent om aftenen. det hele er koblet på en 6KW inverter til 5000kr. Træ, skruer og vinkler til opsætning ca. 3000kr.

Forventet årspruduktion 5000KWh

Jeg bruger all strøm selv, det der bæiver produceret på tilspunkter hvor jeg ikke har brug for strøm, bruger jeg til opvarmning af brugsvand og centralvarme.

4000KWh/år strøm er brugt fra solcellerne så jeg har mindst sparet 8000kr/år.

Den samlede pris var 44.000Kr delt med 8000kr/år = 5,5år

Jeg har enda fået varmen mens jeg satte det helt op, og der er også de 1000KWh varme jeg ikke har regnet med.

Jo du kan spare ved at slukke lys eller have rumtemperaturen på 18⁰C om vinteren, men at øge isolationslaget fra 250mm til 400mm under taget, har jeg meget svært ved at forestille mig kan tjænes hjem på under 6år.

Gør det der bedst kan betale sig, og hvis det er billigere at lave noget mere energi, end at spare på den, hvorfor så spare?

  • 6
  • 0

I dag stiller jeg termostaterne på 21C for at konen ikke brokker sig, over at det er for koldt.

Det må også have lidt at gøre med hvordan varme opleves og føles. Min bror har gulvvarme. Og så længe gulvet ikke er ligefrem koldt, så føles det ikke på samme måde, at luften ikke er direkte varm. Luftfugtigheden må også spille gevaldigt ind. Jeg kan slet ikke holde 25-26 grader ud, når fugtigheden er over 80%relavtiv. Men om vinteren hvor luften er tør, er det fint nok at sidde ved en brændeovn, hvor temperaturen snildt kommer højere op, ved hjælp af strålevarmen. Jeg syntes at de fleste mennesker, især kvinder - med stillesiddende arbejde - generelt fryser mere. Og i dag har vi jo generelt mere inaktive hverdage. Står man og knokler i et køkken, arbejder i et værksted eller haven, så opdager man ikke at temperaturen er lidt lavere. Men sidder man passivt foran skærmen, så kan man snildt ryste lidt, selv om temperaturen er rigeligt over 21grader. En ting er sundt indeklima. Men hvis vi selv holder os sunde og ikke alt for forkælede og pjævsede, så burde det gå - selv om det for nogen kan være en omvæltning. Jeg oplever personligt at jeg fryser meget mere, hvis jeg f.eks prøver at leve vegetarisk. Men så snart jeg får større proteinmængder fra kød, så kommer der gang i varmen.

  • 3
  • 0

Hvordan indgår de mange tomme huse i udkantsområderne i statikken? Med de faktiske forbrug el. bare som m2, uanset om der ikke har været varme på bygningen de sidste 15-20 år?

Tænk på gamle kommunekontorer, stationer og Stats institutioner etc.

Alle virksomheder flytter til motorvejs nærhed eller samler sig i tætte industriområder som f.eks. Trekanten

Tilbage står uopvarmet industribygninger

Tror at der alene i Haderslev Kommune står 3-400.000 m2 tomt

  • 2
  • 0

Kurt Aggesen skriver i sit indlæg ovenfor:

""""Sådan sparer husstanden omkring 25% såvel strøm og vandforbrug: Varmeveksleren til varmt forbrugsvand justeres til at levere vand med ca. 45 grader""

Det er ret livsfarligt råd at følge. Læs om Legionella der lever godt ved 45 grader

Legionella pneumophila er en bakterie der vokser i vand. Den trives bedst ved temperaturer mellem 20 og 45 grader celsius; ved mere end 50 grader dør bakterien.

Legionella forårsager en alvorlig lungebetændelse (Legionellalungebetændelse), der hedder Legionærsyge. Legionella blev opdaget – og berygtet – efter at en stor gruppe krigsveteraner The American Legion var til årsmøde i Philadelphia i 1976 og under mødet blev smittet af bakterien, der udviklede lungebetændelse legionærsygdom hos de ramte personer. 29 døde af de i alt 182 smittede. Kilden til smitten blev aldrig klarlagt, men det var sandsynligvis et køletårn på nabobygningen til hotellet der spredte en forurenet aerosol. I Danmark forårsager Legionærsyge sjældent lungebetændelse, men i visse sydeuropæiske lande og dele af USA kan den være skyld i op til 20 % af de forekommende lungebetændelser.

At Legionella er sjælden i Danmark skyldes at de fleste af varmtvandsinstallationer her i landet kører med 60+ gr.

  • 4
  • 1

Jeg kan ikke lide spild ! Det handler ikke altid om penge, det handler om holdninger.

Så hvis man kan indrette sig således, at der ikke - totalt set - spildes energi, så er det vel en god ting ? Hvis energispildet yderligere er forurenende, og vil skade vores miljø, så er der en god grund til handling.

Rent, godt vand er en knap og endelig ressource; derfor lukker jeg når det er muligt . Helst burde jeg benytte regnvand i toilettet, men .....

Samme med energi: det virker da, uanset prisen, rationelt og fornuftigt ikke "at fyre for fuglene".

Og så kan man lave alle mulige beregninger for at se om det koster mere energi og andet at producere en "løsning" end "løsningen" sparer.

Jeg synes ikke alt ender med penge; der er jo ikke en international måleenhed for penge - vel ? Men kWh eller Joule ved vi hvad er !

  • 1
  • 0

At Legionella er sjælden i Danmark skyldes at de fleste af varmtvandsinstallationer her i landet kører med 60+ gr.

Der var en håndfuld plejehjemsbeboere her i Danmark der døde for en 3-4 år siden da viceværten ville spare på energien, og derfor havde skruet ned for temperaturen i varmtvandsbeholderen.

En bekendt til mig fik Legionella for 2 år siden, på et billigt polsk hotel. (Aerosoler indåndet under almindelig brusebadning) Han selv og lægerne herhjemme kæmpede for hans liv i lang tid, selv efter de mente han var rask fik han voldsomt tilbagefald. En sindssyg grusom tilstand hvor man ikke kan få luft, og ikke har energi eller kræfter til noget. Heldigvis overlevede han, men har stadig perioder med stærkt nedsat lungefunktion.

Så som Bjarke skriver, ikke under 60 grader, eller 50 med automatisk hævning 1 gang om ugen til over70 grader i nogle timer, som det er programmeret i flere moderne varmtvandsstyringer

  • 3
  • 0

Anderledes i resten af EU, men hvis nu vi sætter en 3 MW vindmølle op for hver eneste km2 i EU, inklusiv Kbh centrum forstås, så er vi ca. halvejs med elproduktionen - set som gennemsnit over års produktion hhv. årsforbrug.

Danmark har et areal på 42.931 km2 Et stk. 3 MW vindmølle pr. kvadratkilometer i Danmark, vil kunne producerer ca. 4.000 gange så meget el som vi i dag bruger om året...

EU har et areal på 4.476.606 km2 Det giver en installeret effekt på 13.429.818 MW Jeg tvivler meget på at man kun vil kunne dække halvdelen af Europas elforbrug med så mange 3 MW vindmøller... Mon ikke du har lavet en mindre regnefejl i dit estimat... evt. en faktor 1000-fejl...

  • 4
  • 0

Tilbage betalingstid på vindmøller er energimæssigt ca. 3md:

Hans Henrik - Ja! - hvem skulle ellers tilvejebringe dem?

Kender du nogen, der ved bedre end vindmølleindustrien selv, hvad de bruger af energi og råvarer, på at fremstille, installere, vedligeholde og nedtage en vindmølle?

For at en vindmølle kan sælges til kommercielt brug i elforsyningen, skal den være certificeret, eksempelvis af Det Norske Veritas, og for at den kan blive det, skal skal der udarbejdes en Life Cycle Assesment analyse (LCA) iht ISO 14040.

Det stiller specifikke krav til dokumentation, helt ned i detaljen, og at analysen underlægges revision og kritisk review.

Har du kendskab til mere valide og objektive fakta end disse, tager jeg dem meget gerne til efterretning.

  • 5
  • 1

Danmark har et areal på 42.931 km2 Et stk. 3 MW vindmølle pr. kvadratkilometer i Danmark, vil kunne producerer ca. 4.000 gange så meget el som vi i dag bruger om året...

Hvis bare det var så vel, men du rammer næsten en faktor 1000 ved siden af.

42.931 * 3 MW = 129.000 MW = 129 GW. Hvis de i gennemsnit giver 50% af dette, så levere de altså i gennemsnit 65 GW.

Vi har et typisk dansk elforbrug ligger i størrelsesorden 4 GW til 10 GW, så vi er altså tættere på faktor 4.

EUs areal er også ret underordnet, for i det meste af EU er vindressourcerne så små, at vindmøller ikke giver meget mening. Hvad angår vindreserver i resten af EU, så er her et par eksempler sammenlignet med DK. Tallene kræver opsætning af vindmøller for hver km2 hvor vindforholdene giver mere en 15% udnyttelse af møllens kapacitet.

Danmark 81.093 GWh Tyskland 105.906 GWh Spanien 189.348 GWh Italien 26.947 GWh

Kilde: http://www.green-x.at/RS-potdb/potdb-long_...

  • 0
  • 3

Jeg tillader mig lige et par dages 'sensommerferie' - derefter vil jeg om fornødent tage diverse 'løse ender' op! ;)

  • 0
  • 4

@Søren Stig Abildgaard:

Vi har et typisk dansk elforbrug ligger i størrelsesorden 4 GW til 10 GW, så vi er altså tættere på faktor 4.

Hvad er det for noget vrøvl, du er ude i?

Det danske elforbrug er knapt 4 GW - i gennemsnit!

1 stk moderne 3 MW vindmølle med 33% CF, producerer 1 MW i snit, så 43.000 stk vil producere 43 GW i snit, eller 11 gange det nuværende gennemsnitsforbrug i Danmark.

Så du er jo ret præcis en faktor 22 ved siden af, hvis du mener de kun kan dække halvdelen! .

EUs areal er også ret underordnet, for i det meste af EU er vindressourcerne så små, at vindmøller ikke giver meget mening. Hvad angår vindreserver i resten af EU, så er her et par eksempler sammenlignet med DK. Tallene kræver opsætning af vindmøller for hver km2 hvor vindforholdene giver mere en 15% udnyttelse af møllens kapacitet.

Der kan ikke stå 1 stk 3 MW vindmølle pr km2 i byerne. Det siger sig selv.

Til gengæld kan der stå 50 stk Vestas V136-3,45 MW pr km2 åbent land, med en tårnafstand på mere end 5 x rotordiameteren.

... så du behøver jo kun at placere møllerne på de 2% af EU's areal, hvor de producerer mest.

En V136-3,45 MW, kan levere en CF på over 30%, inde midt i Tyskland, så det er intet problem at finde 2% af EU's areal, med en CF på 33%.

50 møller pr km2, fordelt på 2% af EU's landareal = 4.480.000 møller á 3.45 MW = 15,5 mio MW, som med en CF på 33% leverer 44.710 TWh pr år.

Det er næsten dobbelt så meget som HELE VERDENS nuværende elforbrug.

Og så er vi end ikke begyndt at regne på havarealer, og havmøller med 50% CF !

Verdens energiforbrug, skal selvfølgelig ikke dækkes 100% af vindmøller - solceller kommer nok til at udgøre en mindst ligeså stor del af verdens forsyning.

For Danmarks vedkommende har Energistyrelsen gennemregnet et scenarie for at dække hele 85% energiforbruget (ikke kun elforbruget, men HELE energiforbruget) med vindmøller i 2050.

Det kræver ca 16 GW havvindmøller.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfre...

16 GW er kun 1/8 af de 3 MW/km2 landareal, du taler om, og de behøver kun ca 54 km2 havareal, svarende til godt 1 promille af det danske landareal, for at placere 16 GW havvindmøller.

Så hvad er problemet?

  • 3
  • 1

Nej sjusk er sjusk. Alle ordninger kan misbruges. Hvis der ikke følges op og kontrolleres om de virker efter hensigten. Fradragsordninger kan også misbruges og svindles med.

Jeg siger ikke at det er ideelt men statsfinansieret lån til boligejere. Men det giver en mulighed for energirenovering af boliger hvor der ikke er start kapital nok.

Selvfølgelig skal det kun være projekter med relativ kort tilbagebetaling, som kan finansieres og velfungerede kontrolsystem.

  • 0
  • 0

1 stk moderne 3 MW vindmølle med 33% CF, producerer 1 MW i snit, så 43.000 stk vil producere 43 GW i snit, eller 11 gange det nuværende gennemsnitsforbrug i Danmark.

Nu var mit svar til en anden i tråden, der mente, at 1 mølle pr. km2 ville give 4.000 gange det danske energiforbrug. Søndag aften kl. 21 da jeg skrev, var elforbruget lige under 4 GW, og indrømmet, mere gjorde jeg ikke ud af det - det burde jeg selvfølgeligt.

11 gange det danske forbrug lyder rimeligt i mine øre.

Men kan du så ikke sige mig, hvordan du er kommet frem til 50 stk. 3 MW møller pr. km2? Jeg kender ikke til hverken planer for eller til eksisterende vindmølleparker der kommer i nærheden af det tal. Og 5 * rotordiameter for den nævnte mølle, er det ikke tæt på 700 meter? Så det rigtige svar er vel, at der nærmere kan være 2 møller pr. km2.

  • 0
  • 1

EU-28's samlede elforbrug er for tiden kun 350GW. Skulle det dækkes af havvindmøller (fx v164-9.5 med en kapacitetsfaktor på ungefär 55%) ville der således være brug for knap 70.000 møller. De kræver en afstand på ca en kilometer. EUs kystlinie er ca. 60.000 km. Vi finder nok plads til dem :o)

  • 1
  • 0

Det må være en regnefejl. Med en tårnafstand på 5*diameter vil DK kun kunne rumme ca 75 tusinde af de omtalte møller. Det vil give en effektiv ydelse på mere end 20 gange vores nuværende elbehov. Dertil kommer havet...

Hej Claus og Søren - I har jo ret! ;o)

Helt præcis kan der stå 2,16 stk V136-3,45 MW pr km2, hvilket giver 92.880 stk på et areal på 43.000 km2.

Med en middeleffekt på 1,15 MW, vil de levere 106 GW i snit, hvilket er ca 28 gange højere end Danmarks nuværende middeleffekt.

.... min regnefejl!

Det er nu en temmelig irrelevant betragtning, da vi iflg. Energistyrelsen kun får brug for en middeleffekt på ca 8 GW havvind, for at opfylde behovet i deres vindscenarie for 2050.

Under alle omstændigheder, er enhver snak om at vi ikke har plads nok på jorden, til at nå alle vores fremtidige mål med VE, et temmelig forældet argument.

  • 2
  • 1

EU-28's samlede elforbrug er for tiden kun 350GW. Skulle det dækkes af havvindmøller (fx v164-9.5 med en kapacitetsfaktor på ungefär 55%) ville der således være brug for knap 70.000 møller. De kræver en afstand på ca en kilometer. EUs kystlinie er ca. 60.000 km. Vi finder nok plads til dem :o)

Hvis ENS har ret i deres scenarie, og dette kan overføres til resten af EU, på en eller anden led, så må det betyde at EU behøver (350/3,8) x 8 GW = 737 GW havvind.

Det kræver 737.000/(9.5 x 0,55) = 141.000 stk V164-9,5 MW.

Af disse kan der stå 1,5 stk pr km2, med en tårnafstand på 5 x rotordiameteren, så det vel kræve ret præcis 2 x Danmarks landareal, bare ude på havet.

Det sandsynlige er jo nok at en langt større del vil blive dækket af solenergi i de sydlige EU-lande, ift det ENS regner med for Danmark, så det er nok nærmere ~50.000 stk 13-15 MW havmøller + en del landmøller, der skal skaffes plads til.

  • 1
  • 0

Jeg har ingen bekymringer i forhold til DK (vist også nævnt tidligere i denne tråd). Vi har rigeligt vind og kan sagtens vælge imellem områder vi vil opstille møller, hvis vi kun vil dække vores eget elforbrug.

Sammenlignet med DK, så blæser det bare ikke i resten af EU (UK har vind der er sammenlignelig med vores, men er jo på vej ud).

Længere nede af vejen har vi jo også elektrificeringen. Hvad med elbilerne, varmepumperne, metalproduktion osv.? Sammenhold det med overskriften på tråden.

  • 0
  • 1

Varmeveksleren til varmt forbrugsvand justeres til at levere vand med ca. 45 grader C. Vandforsyningen til vaskemaskine og opvaskemaskinen skal derefter være fra varmtvand istedet for kold vand, idet at vandopvarmning med fjernvarmevand (samt centralfyring) er meget billigere end med de elektriske varmelegemer som er i hårde hvidevarer. Vandbesparelsen fremkommer ved at skyllevandet på denne måde også er varmt, og varmt skyllevand har flerdobbelt rensevirkning. Såfremt maskinernes automatik ikke selv registrerer og justerer for denne ændring, da kan man eksempelvis vælge "super kvick" eller korte vaskeprogrammer; så slides tøjet ikke op der.

Hvis man har varmtvandsbeholder er 45 grader for lidt til at holde legionella bakterier væk. Vaskemaskinen bruger KUN varmt vand til klarvasken, og med mindre den står lige op af varmeanlægget, er vandet først blevet varmt når den allerede har fyldt noget af vandet i maskinen. At bruge varmt vand til de 2-3 skylninger, vil være helt tåbeligt. SKylleeffekten ved jeg ikke om er større ved varmt vand. Hurtigprogrammer bruger på flere maskiner mere strøm og vand end ECO programmerne, så brug dette i stedet for disse "reklame" programmer, som jeg kalder dem. Nogle maskiner er nede på 15-30 minutter. Vandet når kun lige at komme i maskinen, før det igen pumpes ud. Det er spild af alt. Enzymer i vaskepulveret virker også bedst ved maks 40 grader, så at komme 45 grader vand ind med det samme, kan ødelægge enzymerne. Vil du spare, så vælg 30 i stedet for 40 grader, men husk en rigtig kogevask hver anden uge, for at holde maskinen ren. Bremsespor mm. i underbukserne og køkkenklude, viskestykker m.m. bør også vaskes ved mindst 60 grader. Husk at flere maskiner ikke vasker ved 60 grader, når den er indstillet til dette. ECO 60 programmerne bliver f.eks. ofte kun 40-55 grader varme, på nær på nogle af 80er vaskemaskinerne, hvor idéen er at forlænge vasketiden, så man kan vælge dette program i stedet for 90-95 grader.

  • 0
  • 1

Så som Bjarke skriver, ikke under 60 grader, eller 50 med automatisk hævning 1 gang om ugen til over70 grader i nogle timer, som det er programmeret i flere moderne varmtvandsstyringer

Jeg har selv en varmtvandsbeholder, og der er det rigtig nok vigtigt med over 53 grader, men ikke over 58 på grund af kalkudfældning. Ved en gennemstrømsopvarmning har det mindre betydning, da der ikke står stillestående vand i den i længere tid. FLere fjernvarmeforsyninger sænker endda temperaturen til omkring 60 grader, så man ikke engang kan komme derop, uden returtemperaturen flyver i vejret, grundet at fjernvarmevandet fosser gennem veksleren.

  • 0
  • 0

Synes at VEKS'es piece beskriver meget god hvad der nødvendigt,

http://www.veks.dk/~/media/veks/files/publ...

vil gerne nævne at jeg boede i en husstand i 15-20 år, hvor temperaturen på VVB'eren blev holdt på 42-45 gr C uden problemer for husstanden.

Fælledsforsyninger af varmt brugsvand skal naturligvis garantere legionella fri varmt vand.

I individuelt opvarmede varmeforsyninger er naturligvis mere op til den enkeltes lyst til at spare energi eller betale for sikkerhed mod legionella

  • 0
  • 1

Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er risiko for legionella bakterier i det varme vand, hvis der anvendes gennemstrømningsvandvarmere.

Teknologisk er i gang med at undersøge dette. Indtil videre er vekslere ikke frikendt.

Indtil videre bør både vekslere og beholdere derfor holdes på 50- 55 grader, som de officielle anbefalinger tilsiger.

Med 60 grader i fremløb fra fjernvarme, er det muligt at holde dette niveau med nye anlæg, monteret med fornuftige ventiler. Og samtidigt ikke få for høje retur temperaturer.

  • 1
  • 0

Det er en udbredt misforståelse, at der ikke er risiko for legionella bakterier i det varme vand, hvis der anvendes gennemstrømningsvandvarmere

Det vidste jeg ikke. Jeg troede at de store temperaturforskelle og den lille stillestående vandmængde mellem tapningerne fjernede problemet deri. De nye anlæg lukker endda helt for fjernvarmevandet når der ikke tappes varmt vand, således at temperaturen i spiralens vand falder mellem tapningerne.

  • 1
  • 0

Barmarksværker er løsningen. Tårnhøje faste og variable varmeomkostninger tilskynder folk til at gå med tykke uldtøfler og sweatre for at udholde rumtemperaturen på 18 grader.

  • 2
  • 0

"Truslen" oppe i selve artiklen er 2 Mia. kroner om året for det samlede danske samfund. Det giver, slag på tasken, 400,- kr pr. pr. person/år. Hvor meget energirenovering kan der fås for de penge, ikke ret meget! Ja, de "lavthængende frugter" er plukket de fleste steder. Her tænker jeg på de ekstra 100 mm - 200 mm på loftet, isolering af vægge der reelt er uisolerede o.s.v. I forvejen har jeg skiftet oliefyr ud med varmepumpe og fået sat isolerglas i alle mine vinduer. Hvis jeg skal videre er det noget med at: - Skifte vinduer med koblede rammer ud med noget nyt, i en meget ringere kvalitet træ. - Rive gulvene op i hele huset for at få bedre isolering / gulvvarme - Pakke huset ind udvendigt i ekstra isolering. Det er alt sammen noget der koster 'spidsen af en jetjager'. Det eneste jeg p.t. overvejer er at få isoleret min sokkel udvendigt, da den er massiv, men det er svært at få gjort så det ser pænt ud. Det er tankevækkende at bo i et hus der er 60 år gammelt og se at man river 40 år gamle bygninger ned fordi de er "slidt op". Hvad skyldes det? For marginal kvalitet i materialer? Dårligt håndværk? Konstruktioner der på skrivebordet var gode nok, men som ikke holder i praksis? Hvordan ser det så ud udenfor ejerbolig området? Så længe der skal betales for at en nabo leverer restvarme til en anden så kommer vi ikke ret meget videre der.

  • 0
  • 0

Det eneste jeg p.t. overvejer er at få isoleret min sokkel udvendigt, da den er massiv, men det er svært at få gjort så det ser pænt ud.

Ikke noget gør det selv projekt, pris omkring 60.000,- haven skal reetableres bagefter og du skal selv bortskaffe 7 til 10m3 jord. (Isolering fylder )

Kan dog laves pænt hvis man samtidigt også smider 150 mm isolering udenpå huset og flytter vinduerne.

Som skrevet tidligere i tråden, her vil det koste 277.000 og så er gulvet endda ikke fixet.

For færre penge kan jeg købe en 20 fods container, isolere den, fylde den med vand og lave solvarme. Men selve husets energiforbrug falder jo ikke ved den øvelse. Jeg producerer mig bare ud af "problemet" i stedet.

Meget bedre hvis jeg måtte sætte 200.000 i andelsbaserede vindmølle-/solcelleparker med fjernplaceret nettomåler ordning, varmepumpe og 1000L akkutank inde i huset.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten