Vi blæser på kravene om at bygge til alderdommen og rollatoren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vi blæser på kravene om at bygge til alderdommen og rollatoren

Alle nybyggerier – altså også hr. og fru Jensens parcelhus – skal have en niveaufri indgang. Det siger loven, men den bliver sjældent overholdt, fortæller byggesagkyndig og indehaver af Dansk Bygningsundersøgelse Orla Nautrup, der besøger cirka 300 huse årligt.

»Min hverdag består i høj grad af fejlfinding i byggerier, og ved nybyggeri af parcelhuse ses meget ofte manglende niveaufri adgang ved indgangsdøre. Det er et krav, der ignoreres nærmest konsekvent af både entreprenører og boligejere, fordi det ikke ser pænt ud,« siger Orla Nautrup til Ingeniøren.

Læs også: Nybyggerier ignorerer krav om adgang for handicappede

Foreningen for Danske Bygningskonsulenter oplever det samme:

»Selv i nybyggerier ser vi kun sjældent niveaufri adgang,« konstaterer Jørg Nielsen, faglig ansvarlig for huseftersyn.

Frida Forsikring oplever ofte i forbindelse med byggeskadeforsikring, at ejeren selv har begået fejlen, forklarer teknisk chef Steen Andersen:

»Der mangler rigtig ofte niveaufri indgange også ved nye huse. Det er tit ejerne, der selv står for have og fliser, og så bliver det ikke altid gjort. Nogle gange ser vi også firmaer, der ikke gør det korrekt, men de fleste professionelle ved godt, hvordan det skal være, og ellers skriver de det, hvis det er kundens eget bevidste fravalg.«

Alderdom er tabu

Der er altså et krav, som ikke bliver overholdt, og som der som oftest heller ikke bliver holdt øje med. Men vi bliver ældre, og med alderdommen følger ofte stive led og knirkende knogler. Så er det nemmere at komme ind ad døren med rollatoren, når der ikke er en trappe i vejen. Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2030 være knap 83 procent flere ældre over 80 år i Danmark.

»Kommunerne dispenserer fra det, og folk synes, det er grimt. Det, der udløser tankegangen om, at det er overflødigt, er, at man ikke tror, at alderdom og dens svækkelser rammer en selv. Det er et tabu,« forklarer chefkonsulent hos Ældresagen Margrethe Kähler:

»Det er smadder vigtigt, at der er niveaufri adgang, hvis man ender med at bruge rollator eller sidde i kørestol. En hel del ældre er fanget i deres bolig, blandt andet fordi der er trapper. En af årsagerne til ensomhed er, hvis man er fysisk handicappet og ikke kan komme rundt,« siger hun.

Nybyggeri bliver dyrere med niveaufri adgang, men der er også en stigende efterspørgsel, forklarer Margrethe Kähler:

»I 2010 havde 29 procent af vores medlemmer et ønske om at flytte, fordi deres bolig ikke var indrettet godt nok i forhold til deres helbred. Jeg får så mange henvendelser fra folk, der bad om senioregnede boliger og tilgængelige bofællesskaber, så jeg har en klar formodning om, at tallet vokser i den nye undersøgelse, vi nu gennemfører.«

Ifølge Orla Nautrup mangler den lovpligtige niveaufrie adgang i alle former for privat boligbyggeri. Senest var han ved et nybygget parcelhus, der havde en tre-trinnet trappe op til hoveddøren.

»Det ville måske koste over 50.000 at bygge det om, så det blev lovligt. Hvis man tænker niveaufrie indgange ind fra starten, koster det i stedet 10-15.000 kroner,« forklarer han.

Og her er der ifølge Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer, penge at hente for kommunerne:

»Tanken er, at niveaufri adgang er den enkelte families valg. Men hvis nogen for eksempel brækker ryggen eller får problemer med alderen, så er det kommunerne, som skal betale for, at det bliver tilpasset. Det er et samfundsøkonomisk problem, at der bygges ulovligt, for der kommer en masse tovtrækkeri, og der er spildt ressourcer, i stedet for at det bare bygges korrekt.«

Det har ikke været muligt at få konkrete tal fra kommunerne på, hvor mange penge de bruger på at ombygge huse til niveaufri indgange.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er realismen ?
1. Det er da ikke en nødvendig præmis, at vi bliver i samme bolig altid ?
2. Nogle udeladelser er simple at rette: niveaufri indgang kan laves på 2 dage, bredere døre og ingen dørtrin - det samme.
3. Nogle udeladelser er langt mere alvorlig at rette: manglende toilet og bad i stueplan
4. Manglende mulighed for at soverum i stueplan
5. Mulighed for sektionering, så boligens kan benyttes i mindre omfang.

Selvfølgelig er det da fornuftigt at tage højde for en række forudseelige krav til en ældrebolig, men at blæse det op til en katastrofe er sensations-journalisme.
Og ja, der er sikkert fornuftige krav som ikke overholdes, men der er sikkert andre fornuftige krav som ikke er tænkt med.
Jeg nævnte bare de to som umiddelbart faldt mig ind.

Og så skal man aldrig glemme, at det kan være hovedet bliver dårligt før kroppen - og så er det hele uden betydning.

  • 11
  • 6

"»Det ville måske koste over 50.000 at bygge det om, så det blev lovligt. Hvis man tænker niveaufrie indgange ind fra starten, koster det i stedet 10-15.000 kroner,« forklarer han."

Hvis det tænkes ind fra starten af, koster det da ikke noget ekstra - i forhold til f.eks. at lave en trappe med 2-3 trin - det ville jeg da sige var dyrere. Jeg er vant til at tegne huse med disse ting - det er simpelthen krav i Norge - f.eks. at alle primære rum er på 1etg (stueetagen, som vi siger i Danmark). Dvs. mindst 1 soverum, køkken, entré, stue og bad. Og jeg er også vant til at tegne rullestolscirkler på Ø1500 mm ind på mine plantegninger i alle rum, for at sikre at man kan dreje rundt med en snucirkel for møblement osv. Jeg forstår ikke det er så stort et problem og heller ikke at det ikke skulle være pænt. Jeg synes da niveaufri er pænere end en trappe. Ok rullestolscirklen er lidt stor, så det stiller lidt krav til hvordan man designer og indretter huset, men når man er vant til det, så er det nemt. Der har dog været snak om i Norge at rullestolscirklen skulle være mindre (hvor meget mindre kan jeg ikke huske), men jeg har ikke lagt mærke til om det er blevet til noget.

  • 1
  • 0

Vi skal bygge nyt hus. Lokalplanen dikterer to plan.

Hvorfor skal jeg bekymre mig om et enkelt trin ved indgangspartiet? Folk der ikke kan komme ind, kan alligevel ikke komme op på 1. sal, og huset er altså dømt til at være "seniorfjendtligt" indtil nogen invisterer i en elevator.

.. og bild mig ikke ind at det er fornuftigt for ældre at bo i en bolig, hvor hele den ene etage er spildplads.

  • 1
  • 0

Kæmpede en del med det da jeg byggede hus. Det lykkedes at lave 7 ud af 8 udgange niveaufrie. Den sidste er så den i bruger mest....
Huset er i 3 plan og er alene af den grund ikke handicap venlig. Entreprenøren overladte det fuldt ud til mig som bygherre at sørge for niveaufrieindgange.

Der skulle tænkes ekstra afløb ind, så soklen ikke opfugtes. Problemt er at ingen firmaer støber fundamenter op hvor soklen går 5-10 cm ekstra højt op alle andre steder end udgange. Det er for dyr og tung en proces. Det er nemlig sundt for huset at soklen er fri de nederste centimeter så mustenene ikke opfugtes. Så Der er modarbejdende tekniske krav til at lave niveaufri skæring.

Dernæst er de hældningsgrader man skal overholde på udvendige arealer ud for en dør helt urealistiske. Så flade grunde findes ikke i Østjylland.
Så jeg kunne godt have lavet niveaufri indgang til bryggerset, men så ville stigningskoficienten være for stor på flisebelægningen. Carporten kunne ikke opføres i et andet niveau da den ligger i skel. Soklen vil jeg også gerne passe på, så den ikke opfugtes unødigt.
Det kan fakstisk blive et forsikringsproblem. Så hellere en trappe end fugt i ydervæggen.

  • 3
  • 0

Lokalplanen dikterer to plan.

Et hus i flere etager bør - efter min mening - ingen fornuftig købe efter det fyldte 50-55 år, medmindre man har konkrete planer om et gensalg indenfor rimelig tid.

Man kan jo tvinges til et nærmest tvangssalg, hvis/når bentøjet gør knuder.

Køb noget i én plan eller en lejlighed med en kørestolsegnet elevator og ind-/udgang.

Lars :)

  • 0
  • 2

De fleste af vore nabolande - der af de partier, der anbefaler et nej d. 3.12. - fremstilles som tilbagestående lande, er man betydeligt længere fremme med at tage hensyn til handicappede og gangbesværede. Det gælder både med transportmidler, men også adgang til mange offentlige bygninger.

Her er man åbenbart godt klar over, at vi alle bliver ældre på et tidspunkt, og så er man klog nok til at indrette samfundets fysiske faciliteter derefter.

Men da danskerne er jordens lykkeligste folk, så findes den slags ikke hos os, og derfor lader vi bare stå til. Det gælder fx også Folketinget og skiftende regeringer, der konsekvent afviser at iværksætte tiltag, der gør livet lettere for vore handicappede medborgere. Således blev der ved en finanslovsforhandling for et par år siden fremsat forslag om at afsætte 100 mio kr. til bedre tilgængelighed på stationerne. Det ville Corydon slet ikke høre tale om, det var alt, alt for meget, så han skar det ned til 25 mio kr. - det måtte være nok. Beløbet rakte til 8 elevatorer på fire stationer.

Så lad os endelig holde fast i vor nationale egenart - udlandet kan i hvert fald ikke lære os noget.

  • 0
  • 0

Jeg er på ingen måde uenig i at boliger bør - ja skal - bygges, så bevægelseshæmmede kan anvende disse lettest muligt. Jeg er også af den opfattelse, at man med regler nødvendigvis må sikre en vis fornuft i byggeriet også set over tid, således at de alt for mange, der ikke kan abstrahere fra deres nuværende livsforhold ikke for investeret stort i bl.a. huse, som på langt sigt vil komme i overskud og dermed give et tab for ejerne, men også for fx kommunen med genhusning, for tidligt på plejehjem ol.

Men man skal altså tage prognoser med megen forsigtighed.
Selv om alle, der i 2050 er over 80 allerede er født, så er der ingen der ved om de fremtidige forbedringer af sundheden vil give mange flere friske 80 årige, der fint kan klare trapperne i endnu 5+ år , eller om vi bliver til mange flere svagelige eller demente, der intet kan klare selv.

Der bliver nok flere ældre, men

Når man angiver et tal på 83%, så bør man også medtage at DST.dk forventer at befolkningen stiger med ca 11%. Den releative andel ældre vil stige, men den relative andel de udgør af befolkningen (~efterspørgslen efter boliger) vil stige en del mindre.
Det er dårlig kildesøgning bare at finde den tabel hos DST, der ser mest dramatisk ud i forhold til ens lobby-sag.

Lars :)

  • 0
  • 0

Hvorfor må man dog ikke selv bestemme hvordan ens private bolig skal være indrettet ift. dørbredder, trin og adgangforhold? Det er jo en selv der hænger på problemerne, hvis ingen gider købe det makværk, man har fået bygget.

Noget helt andet er i offentligt bygninger etc. Der skal selvfølgelig ikke være forhindringer for folk.

  • 3
  • 0

Hvorfor må man dog ikke selv bestemme

  • Bl.a. fordi de færreste har betalt selv, før der er gået 20-30 eller flere år.
  • Bl.a. fordi selv tab på boliger der er betalt, forplanter sig i omgivelserne (kvarteret mindre godt).
  • Bl.a. fordi skattegrundlaget falder og din skatteevne falder.
  • Bl.a. fordi det effektivt virker som et yderligere tryk mod offentlige tilskud og måske endda forsørgelse.
  • Bl.a. fordi samfundet ikke ønsker at give dig gældssanering
  • Bl.a etc. etc. etc.

I et moderne samfund har vi en betydelig frihed, hvis hovedparten af os 'frit' vælger at gøre det fornuftige. Vi går længe i skole , går på arbejde, undgår at lægge andre unødigt til byrde, sparer op til pension, spiser mere frugt og ryger mindre etc.

Mange af vores frie valg er i praksis meget som Henry Fords "Du kan købe en FordT i alle farver, bare den er sort"

Vi har den grundholdning, at man skal bruge alle de 'talenter' man har fået, ja selv hvis det kun er een 'talent'.

Når der opstår klare tegn på, at ikke alle forstår dette, så indsættes samfundets magtmidler - desværre ofte efter lidt fattig evne og med en lidt spinkel virkning.

Lige her har vi så yderligere vedtaget, at ikke blot gamle, men også handicappede skal have de muligheder vi med rimelighed kan give dem - og også her er simple krav til nye boliger en del.

Det falder igen og igen tilbage på JFKs
"Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land.

Lars :)

  • 0
  • 4

Hvorfor må man dog ikke selv bestemme hvordan ens private bolig skal være indrettet ift. dørbredder, trin og adgangforhold? Det er jo en selv der hænger på problemerne, hvis ingen gider købe det makværk, man har fået bygget.


Fordi alle trængende har krav på hjemmepleje, og hjemmeplejens ansatte har krav ordentlige arbejdsforhold.
Se lige overskrifterne hvis kommunen afviser at hjælpe folk der bor i umulige boliger, eller tvinger dem til at flytte!

  • 1
  • 3

Se lige overskrifterne

Det ville da ellers være helt rimeligt, at kommunen i et sådant tilfælde fortalte om "selvforskyldt" , samt du skal 'usles' til skræk og advarsel - og så i øvrigt overlod resten til bedemanden.

De der i sandhed ikke kan selv, skal naturligvis støttes og hjælpes.

Men der er ingen undskyldning, når folk, der kan tænke og har (haft) evner, dumstædigt nægter at tænke klogt og fremad og derfor kommer til at ligge andre og samfundet til ganske unødigt byrde.

Lars :)

  • 0
  • 2

Jeg kan nu heller ikke helt se problemet. Det er ikke særligt svært at indrette en god bolig, som også er fremtidssikret og huset koster som sådan ikke ekstra af den grund - i hvert fald ikke hvis det er mig der skal tegne og bygge huset. Det er jo bare at tegne indvendige døre med hulmål 920 mm, evt. 1020 mm, hvis der er plads (jeg bruger 920 mm som standard), tegne rullestolscirkler med Ø1500 mm ind alle relevante steder (køkken, bad, indgang både ude og inde, stue, soverum) og sørge for at denne cirkel ikke kolliderer med møbler, vægge eller andet. Døre til badeværelser skal altid slå udad (set indefra badeværelset). Det samme princip har jeg med f.eks. soveværelser, dørene slår udad, hvor det er muligt. Men på badeværelser er det et krav (i Norge), at døren slår udad. Yderdør tegner jeg altid med hulmål 1020 mm, de fleste terrassedøre ligeså. Og så, så vidt muligt alle primære rum på stueplanet. Med de her få ting, er man faktisk kommet langt.

  • 0
  • 0

Det samme princip har jeg med f.eks. soveværelser, dørene slår udad, hvor det er muligt


Strider mod det almindelige princip at dørene ikke må slå ud i en gang, men jeg kan nu i øvrigt ikke se problemet i en privat bolig med et begrænset antal brugere.
Giver også mere plads til at møblere et rum.
Ud over hjemmeplejen som generelt lider under dårlige pladsforhold, er du er en ven af bedemænd, ambulance- og flyttefolk.
Nu er det her til lands ellers den gennerelle opfattelse at ældreboliger skal være nærmest klaustrofobiske små. Mange har heller ikke et skur hvor der kan være en trehjulet cykel eller en el-scooter.
Men det løser ikke problemet med to etagers huse, eller huse med forskudt plan.

  • 0
  • 0

Men det løser ikke problemet med to etagers huse, eller huse med forskudt plan.

Både ja og nej, fordi alle primære rum er på stueplan og 1. etage, kan så bruges til ekstra soverum, en ekstra stue og den slags. Så kan du sige - hvad så med de rum, når du bliver ældre og ikke kan komme derop? Tja - så har du stadig rummene f.eks. til når børn og børnebørn kommer på besøg - så du har stadig plads til overnattende gæster m.v. Forskudte plan tegner jeg aldrig i de huse jeg tegner. Dem laver jeg kun hvis en arkitekt har tegnet det sådan og kunden vil have det sådan.

  • 0
  • 0

Nu har jeg lige været ude og se på min egen indgang. Der er ca. 10 cm fra niveau til bunden af dørkarmen, er det i strid med reglerne? Når jeg lægger en standard rist foran, sker niveauskiftet i 3 trin, a ca 3 cm, rist, sokkelkant, dørkarm. Alle tre trin er gift for både kørestol og rullator.

Men helt ærligt, så kan det da næppe koste mere end et par tusinde kroner at lægge en metalrist, som løser det problem.

Og samtidigt mener jeg at 10 cm sokkel er passende for at sikre at der ikke kommer vand og fugt ind i huset. I hvert fald hvor jeg bor. Og en metalrist ændrer jo ikke ved disse egenskaber.

Så jeg kan ikke se andet end at den løsning med 10 cm sokkel, og en metalrist er best practice.

  • 0
  • 0

Ja det lyder umiddelbart fornuftigt nok. "Niveaufrit" er dog defineret ved max. 2,5 cm. Det er det samme i Norge. Risten skal så være lidt større end 1,5x1,5 m, så der er plads til en rullestols cirkel på Ø1,5 m - i hvert fald hvis det var i Norge.

  • 0
  • 0

Det samme princip har jeg med f.eks. soveværelser, dørene slår udad, hvor det er muligt

Det er noget jeg ofte har tænkt over, der burde være best practice.

Jeg har siddet i manuel kørestol siden jeg var 20år, den er kun et par af 50cm bred og kan komme igennem stort set alle døre og vende de fleste steder.

Ofte er jeg steder, private eller offentlige, hvor jeg sådan set godt kan komme ind i toiletrummet, men hvis rummet er tilpas småt og fordi døren åbner indad kan jeg ikke lukke toiletdøren fordi min kørestol står i vejen for døren.

Det giver mig tre muligheder:
1) Spørge nogen om hjælp til at tage min stol ud mens jeg sidder på toilettet og komme ind med den igen når jeg er færdig

2) være på toilet for åben dør

3) Håbe på jeg kan vente?

Hvis dørene åbnede udad var det intet problem. Så kan det så gar lykkes for mig at benytte de helt små båse på offentlige toiletter.

Der er flere af sådanne løsninger jeg oplever, hvor jeg tænker "det ville ikke koste mere og det ville være en lige så god løsning på stort set alle andre måder, men det er ærgeligt der ikke lige er tænkt over det.."

Og noget lidt andet:
Jeg er ikke så tung og har unge venner, de kan løfte mig op på fjerde hvis det skal være. Jeg har lært at køre ned af trapper i min stol osv. Men det får mig dog alligevel til at vælge steder fra, når jeg ved der er for meget bøvl og for mange ting jeg skal spørge om hjælp til.
Jeg kan også klart mærke på de bekendtskaber jeg besøger som bor handicapvenligt at de er glade for at byde mig ind, hvor imod andre kan være mere flove over deres 5 halv-plans hus med toilet på overetagen og stue i bunden ;)

  • 0
  • 0

Det samme princip har jeg med f.eks. soveværelser, dørene slår udad, hvor det er muligt

Det er noget jeg ofte har tænkt over, der burde være best practice.

Der er også en anden årsag til at det er et krav (i Norge) at dørene slår udad på toilet / badeværelser. Hvis nu en person falder inde på badeværelset, vil det være nemmere for vedkommende at åbne døren. hvis den slår udad (set indefra badeværelset) og råbe om hjælp eller kravle hen til telefonen. Et andet scenarie er hvis personen besvimer lige indenfor døren - så kan folk udefra ikke åbne døren, hvis den slår indad. Derfor!! Det samme kan siges om soveværelser.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten