Når energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) torsdag i et direkte TV-debatprogram gjorde sig til talsmand for, at vi kun ved at »skyde køerne« kan reducere landbrugets CO2-emission, har han tilsyneladende overset en rapport, som Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet af Aarhus Universitet.
Rapporten – som vi tidligere har omtalt her på stedet – påviser fem veldokumenterede virkemidler i landbruget, som tilsammen kan reducere erhvervets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 mio. ton CO2e (CO2-ækvivalenter) eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030.
Læs også: Professor: Ambitiøs CO2-reduktion i landbruget kræver, at vi dropper dyrene
Til sammenligning forventes regeringens målsætning om 1 million nul- og lavemissionsbiler at give en akkumuleret besparelse på 3-4 mio. ton i 2030.
Læs også: Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?
Braklægning giver mest
»Vi kender ikke metoderne (til at reducere landbrugets udledning, red.) Det gør hverken du eller jeg eller Morten Østergaard,« svarede ministeren tv-vært Clement Kjærsgaard, der ville vide, hvornår regeringen vil sætte et konkret mål for landbrugets CO2-udledning i 2030.
Men ifølge rapporten fra Aarhus Universitet har disse fem konkrete virkemidler den nævnte effekt – med mest effektive virkemidler nævnt først:
- Braklægning af organogene (kulstofholdige) jorder – både uden og med ophør af dræning af markerne.
- Omdannelse af hovedparten af gyllen til biogas, hvilket både kan ske med og uden hyppig udslusning af gylle til lager eller ved køling af gylle i stalden.
- Forsuring af gylle i stalden der hvor man ikke bruger gyllen til biogas.
- Tilsætning af nitrifikationshæmmere til handelsgødning og husdyrgødning, hvilket mindsker dannelse af lattergas.
- Ændret fodring af kvæg og opdræt med kraftfoder, fedt og let fordøjeligt grovfoder.
Nogle af virkemidlerne er oven i købet ret billige, anfører Institut for Fødevare og Naturressourceøkonomi under Københavns Universitet.
Gylleforsuring er gratis
Instituttet har – igen på bestilling fra Miljø og Fødevareministeriet – regnet den såkaldte skyggepris ud for de enkelte virkemidler.
Ifølge deres rapport, giver gylleforsuring og ændret foder med fedt til malkekvæg faktisk overskud på samfundsøkonomien på grund af gavnlige sideeffekter, mens virkemidlet med det største potentiale, nemlig udtage af kulstofrige jorder koster 220 kroner pr. ton CO2e, hvis man udtager 44.700 hektar.
Læs også: Professor om vandmiljøets fremtid: Vi skal have ådalene tilbage
At reduktion af CO2-udledningen fra landbruget er blandt de billigste instrumenter er også Klimarådet og De økonomiske Vismænd kommet frem til i deres rapporter om emnet fra henholdsvis juni 2017 og foråret 2018.
Ingen direkte drivhusgas-regulering i dag
Ifølge Vismændene er der i dag ikke nogen direkte regulering af landbrugets udledninger af drivhusgasser, og at det derfor ikke er overraskende, at der er samfundsøkonomisk billige muligheder for at begrænse udledningen af drivhusgasser i landbruget:
Læs også: Vismænd: God samfundsøkonomi i at tvinge landbruget ind i klimakampen
»Vores analyser tyder samlet på, at hvis reduktionerne foretages, hvor det er billigst, vil der faktisk være en samfundsøkonomisk årlig gevinst på 0,4 mia. kr. Det skyldes, at der er en række ekstra miljøgevinster forbundet med reduktion af drivhusgasser i bl.a. landbruget, da en reduktion i udledningen af drivhusgasser også vil mindske landbrugets udledning af kvælstof og ammoniak,« skriver de i en kronik i betalingsmediet Altinget.
Landmænd mangler incitament
Medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen påpeger, at det faktisk godt kan være samfundsøkonomisk fornuftigt at reducere i antallet af malkekvæg:
»Og så mener både vi og Vismændene, at uden en pris på klimagasserne og individuelle klimaregnskaber for de enkelte bedrifter, så har landmændene intet som helst incitament til at handle klimarigtigt og for eksempel tænke emissionsreduktioner ind, når de alligevel er inde og lave store ændringer, som bygning af en ny stald,« siger hun.
Læs også: Landbrug og transport er store klima-syndere, men det kan ikke betale sig at omstille
Klimaplanens eneste kvantificerede tiltag inden for landbrug er tætning af biogasanlæg for at modvirke methan-udslip.
Ud over det vil man nedsætte et udvalg og give 169 mio. til støtte til anvendelse af ammoniakreducerende teknologier samt 90 mio. kroner til styrket klimaforskning i landbruget.
Landbrugets udledninger står for cirka 20 pct. af den samlede drivhusgasudledning i Danmark, som i 2016 lå på 53,5 mio. ton CO2e.
