menu close Teknologiens Mediehus
Når energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) torsdag i et direkte TV-debatprogram gjorde sig til talsmand for, at vi kun ved at »skyde køerne« kan reducere landbrugets CO2-emission, har han tilsyneladende overset en rapport, som Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet af Aarhus Universitet.
Rapporten – som vi tidligere har omtalt her på stedet – påviser fem veldokumenterede virkemidler i landbruget, som tilsammen kan reducere erhvervets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 mio. ton CO2e (CO2-ækvivalenter) eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030.
Til sammenligning forventes regeringens målsætning om 1 million nul- og lavemissionsbiler at give en akkumuleret besparelse på 3-4 mio. ton i 2030.
Læs også: Politikerne er uenige: Kan man have et klimavenligt landbrug uden markante omstruktureringer?
»Vi kender ikke metoderne (til at reducere landbrugets udledning, red.) Det gør hverken du eller jeg eller Morten Østergaard,« svarede ministeren tv-vært Clement Kjærsgaard, der ville vide, hvornår regeringen vil sætte et konkret mål for landbrugets CO2-udledning i 2030.
Men ifølge rapporten fra Aarhus Universitet har disse fem konkrete virkemidler den nævnte effekt – med mest effektive virkemidler nævnt først:
Nogle af virkemidlerne er oven i købet ret billige, anfører Institut for Fødevare og Naturressourceøkonomi under Københavns Universitet.
Instituttet har – igen på bestilling fra Miljø og Fødevareministeriet – regnet den såkaldte skyggepris ud for de enkelte virkemidler.
Ifølge deres rapport, giver gylleforsuring og ændret foder med fedt til malkekvæg faktisk overskud på samfundsøkonomien på grund af gavnlige sideeffekter, mens virkemidlet med det største potentiale, nemlig udtage af kulstofrige jorder koster 220 kroner pr. ton CO2e, hvis man udtager 44.700 hektar.
At reduktion af CO2-udledningen fra landbruget er blandt de billigste instrumenter er også Klimarådet og De økonomiske Vismænd kommet frem til i deres rapporter om emnet fra henholdsvis juni 2017 og foråret 2018.
Ifølge Vismændene er der i dag ikke nogen direkte regulering af landbrugets udledninger af drivhusgasser, og at det derfor ikke er overraskende, at der er samfundsøkonomisk billige muligheder for at begrænse udledningen af drivhusgasser i landbruget:
»Vores analyser tyder samlet på, at hvis reduktionerne foretages, hvor det er billigst, vil der faktisk være en samfundsøkonomisk årlig gevinst på 0,4 mia. kr. Det skyldes, at der er en række ekstra miljøgevinster forbundet med reduktion af drivhusgasser i bl.a. landbruget, da en reduktion i udledningen af drivhusgasser også vil mindske landbrugets udledning af kvælstof og ammoniak,« skriver de i en kronik i betalingsmediet Altinget.
Medlem af Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen påpeger, at det faktisk godt kan være samfundsøkonomisk fornuftigt at reducere i antallet af malkekvæg:
»Og så mener både vi og Vismændene, at uden en pris på klimagasserne og individuelle klimaregnskaber for de enkelte bedrifter, så har landmændene intet som helst incitament til at handle klimarigtigt og for eksempel tænke emissionsreduktioner ind, når de alligevel er inde og lave store ændringer, som bygning af en ny stald,« siger hun.
Klimaplanens eneste kvantificerede tiltag inden for landbrug er tætning af biogasanlæg for at modvirke methan-udslip.
Ud over det vil man nedsætte et udvalg og give 169 mio. til støtte til anvendelse af ammoniakreducerende teknologier samt 90 mio. kroner til styrket klimaforskning i landbruget.
Landbrugets udledninger står for cirka 20 pct. af den samlede drivhusgasudledning i Danmark, som i 2016 lå på 53,5 mio. ton CO2e.
Hvordan vil det påvirke CO2 regnskabet hvis vi ikke direkte braklægger de organogene lavtliggende jorde, men blot holder op med at dyrke dem intensivt og istedet for dyrker dem ekstensivt med græs. Det har for nylig været fremført at vi kan dyrke protein / grovfodder / bioenergi på denne måde.
https://ing.dk/artikel/dansk-teknologi-kan...
"fem veldokumenterede virkemidler i landbruget, som tilsammen kan reducere erhvervets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 ton CO2e"
Det er jo ikke nogen stor reduktion!
...jeg mener at det hele tiden bliver hårdnakket påstået at den store methan og CO2 forurening IKKE kommer fra gyllen men fra de gasser som kreaturer slipper i begge ender (aka. bøvser og prutter).
Gylle er håndterbart da det er en væske - det er div. gasser ikke (medmindre vi indopererer en gasventil i koen som vi så kan tappe hver halve time el. lign. men DET scorer vi næppe mange point for).
Når det gælder kreaturer (og svin) i stald kan vi kræve at bygningen er lufttæt og der er filtre til opsamling af methan, CO2 og andre uvelkomne gasser - det vil hjælpe på den udledningen fra den store industriproduktion af kød og mælk.
Methanen kunne så genbruges til opvarmning/elproduktion direkte på gården, den forbrændes rent til CO2 og H2O hvorefter der er noget mere CO2 som skal håndteres, vandet vil bare kunne bruges til vanding.
- enig, men du skal nok have resten med: "eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030"...men så skal der nok også fuld skrue på 'akkumulatoren'! :)
Hvis du læser sætningen færdig vil du nok kunne regne ud at det er en skrivefejl. :-)
Eller også er der regnet forkert med faktor 1.000.000😎
Der står 2,75 ton CO2e om året!
Som en anden debattør har påpeget så er cO2 fra biobrændstof en fornybar ressource.
Samme er jo tilfældet med CO2 fra køers optag af biomasse.
Hvor kommer de gale budskaber fra om at vi skal mindske denne faktor?
Det er fordi køerne producerer methan, der er en 34 gange kraftigere drivhusgas.
Modsat et menneske eller en rotte eller en fugl, som tager mad og ilt ind og primært afgiver varme og kuldioxid, så vil en drøvtygger som ko også udlede methan pga dens særlige fordøjelse. Igen, fordi methan er en kraftigere drivhusgas, afgiver koen uproportionalt mange kuldioxidækvivalenter.
Dertil kommer at planter ikke omsætter methan til i deres fotosyntese, så methanen skal først nedbrydes til kuldioxid i atmosfæren før det indgår i kredsløbet igen. Det har en halveringstid på 400 år.
Stop nu med at beskylde køer for en i vor opfattelse forurenings detalje, som naturen har forsynet dem med.
Jeg har min personlige uvideskablige opfattelse af køernes methan udledning, der bygger på at ingengting kommer af ingenting(undtagen lommeuld). Jeg har derfor en mistanke om, at de forskere der har studeret køernes methanudslip har glemt, at vurdere hvad der sker efter at koen har efter ladt, hvad den ikke kan bruge (kolort).
De spiser græs og i deres fordøjelses system omsætter de græsset ved en delvis forrådnelses proces, der udvikler Methanbøvser. Men det man næppe er opmærksom på, er at den methan der udvikles formindsker muligheden for, at der bliver udviklet ligeså meget methan, som hvis græsset bare var rådnet på marken. Dette går igen hos alle drøvtyggere. Når grissegylle og hønsemøg er gode i biogasanlæg bedre end kolort er det fordi denne halvvejs forådnelse ikke har fundet sted og
Det virker som om at nogen mener at “større reduktion end elbiler” batter noget. Husk på at vi skal halvere udslippene hvert årti i de næste tre årtier. Så braklægning, gylleforsuring og hvad det var forslår overhovedet ikke. Vi tager det da med, men antallet af husdyr skal ned. F.eks. halveres i løbet af næste årti. Mon ikke vi kan klare den reduktion vha. “naturlig afgang” i stedet for skydning? :-)
I øvrigt skyder vi jo allerede køerne, det er sådan man afliver dyr på slagterier...
Bjarke Mønnike: Græs, der visner og dør på en mark bliver nedbrudt under tilstedeværelse af ilt og omsættes til primært til vand, kuldioxid, diverse kulstofforbindelser. Græs, der bliver fordøjet af en ko nedbryder under fravær af ilt og har et helt andet sæt mikroorganismer til formålet med at lave flygtige fedtsyrer, som er koens egentlige næring. Disse forhold producerer langt mere methan.
Noget kommer af noget, det er rigtigt. F.eks kan du lave sukkervand om til alkohol eller du kan lave det om til eddike. Det første gør dig glad, det andet gør dig sur. På samme måde kan forskellige processer omsætte græs til kuldioxid eller til methan.
Gentagelse fremmer ikke forståelsen på ing.dk.
Som jeg skrev forleden, også, så har vi anset steds kunne læse om provenutabet ved ændrede afgifter på el-biler.
Hvorfor h..... kan ing.dk's journalist ikke kvantificere hvert af de fem foreslåede tiltag - så vi kan forholde os til økonomien ?
I den forbindelse er det irrelevant om udgiften afholdes af landbruget, af Staten eller en kombination.
Hvis disse udgifter betales af Staten er de direkte sammenlignelige med manglende provenu for biler - og påvirker Statens finanser påsamme måde.
Halveringstid på 400 år - Nej. 12-13 år.
Undlad at træk landmændende i landbrugsstøtte - dét må da være et incitament der virker.
Ingen landmand har tænkt sig at røre en finger for miljøet, medmindre de bliver klækkeligt betalt.
"Vil i ikke lægge dele af jeres produktion og arbejdsgang om, så må i klare jer uden statens sutteklud".
Så vidt jeg ved, bliver køer ikke skudt men bedøvet med CO2 før slagtningen.
Holistisk græsning ville være en prisbillig måde, at forbedre landbrugets miljøpåvirkning. Og ser vi globalt på HGM, burde der ligge et stort potentiale i det.
http://okologi.dk/landbrug/viden/kvaeg/hol...
Det er intensiv rotationsgræsning, der allerede praktiseres. Økologi eller ej. Det forudsætter dog et dyrehold og malkesystem der er nær arealerne.
Tja, hvis spændetrøjen strammer, så er man helst fri for den.
I dansk klima er vand tilstede, men det meste græs har dog kontakt med luften.
.......kritiske politikere og personer, der givet intet aner det mindste om landbrug og om hvorfor forholdene er således som de er.
Europa har været hærget af krige de sidste 1000 år mindst og efterfølgende sultkatastrofer. Således også efter WW 2.
I Norge holder man liv i landbruget deroppe, der giver kæmpe underskud, fordi mindelserne om fødevare manglen under WW 2 ikke er glemt.
Det giver nogle priser på fødevarer, der chokerer os danskere, når vi besøger dem, alt andet end fisk er dyrt. Fordi kravet er at grøntsager og kød skal produceres i Norge og udenlandske varer er ret kraftigt toldbelagte. Man sælger agurker i skiver, ligesom kødpålæg :)
Det er dog idag ikke så slemt som det har været deroppe, men det er stadigt mærkbart.
https://www.horsensleksikon.dk/de-norske-f...
De år er ikke glemt og kontakten med plejefamilierne har holdt mange år.
Hej Paul
Svin bedøves med CO2, men køer bedøves med en boltpistol i panden, hvorefter halspulsåren skæres, hvorved de dør.
Wikipedia har lidt om nedbrydningsprocesserne:
https://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_...
Hamp er vel grøntfoder og endda i store stager, som så tilmed heller ikke kræver pesticider. Kan køer ikke æde det lissom vi andre allerede gør det? Der må da også være langt større del omega-3 olier i hamp vs. græs. Men hastigheden hvormed det gror til er formodentlig forskellig...?!
Jeg er stadig tvivlsom overfor udsagn om beregninger gjort på baggrund af betragtninger der ikke tager højde for naturlig omsætning af cellulose i naturen for modannelse til gødning, hvilket det jo tilsyneladende er den process køer varetager og sådan danner metan; Dette sker formodenlig blot hurtigere via køer end forrådnelse udenfor organisme, tror jeg ... Jeg formoder meget af dette og påstår sådan ikke dette.
Nogen der har input og viden på området der er relevant at evaluere på?
Carsten ifølge Google se link, som ret fornuftigt beskriver hamp som fødeemne for køer.
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...
Jeg forstår ikke, hvorfor landbrugets forskere, scenarieanalytikere m.fl. bliver ved med at overse/ignorere min VE-kæphest”, som er exergetisk effektiv, ”on-demand” -regulerbar og askerecirkulerende energiudnyttelse af pt dårligt udnyttede organiske restprodukter, der ellers giver anledning til emission af også stærke klimagasser som følge af bakteriel nedbrydning i det fri.
Gylle kombineret med en lang række andre våde (typisk fedt- og/eller sukkerholdige) restprodukter kan med ”energi- og klimafordel” føres til biogasanlæg, ligesom træaffald fra bæredygtigt drevne skove kan indfyres direkte på effektive kraftvarmeværker. Men hvad med halm, biogasrestfibre, (udrådnet) spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og en lang række mere specifikke restprodukter fra bl.a. fødevare- og medicinalindustrien, som p.t. i høj grad blot efterlades eller spredes på markerne?
Sådanne energiholdige men fyringsteknisk vanskelige og/eller næringsstofholdige restprodukter kunne, - hvis indirekte indfyret via askeseparerende termiske lavtemperaturforgassere – bidrage til fortrængning af både de resterende kul og dyre importerede træpiller på bl.a. de resterende centrale kraftvarmeværker og tilsvarende (om end måske knapt så store) afløsende anlæg. Klimafordelen som følge af fossil fortrængning ville ganske vist falde indenfor det kvotebelagte område, men hvis overflødiggjorte CO2 kvoter, der så kan annulleres, tæller med på ”BBB-området” er områdeopdelingen vist ikke noget problem.
Den termisk oprensede aske vil ikke blot være befriet for hovedparten af en lang række problematiske komponenter som smittestoffer, medicinrester, hormonlignende stoffer, mikroplast og let fordampelige tungmetaller (som cadmium), - de i asken opkoncentrerede næringsstoffer (primært P og K) ville også langt billigere kunne omfordeles regionalt for beskyttelse af følsomt vandmiljø og for undgåelse af import af bl.a. fosfor fra miner, der snart går tomme i Marokko.
Som en yderligere klimafordel kan en kulstofmængde svarende til 5 – 10 % af restprodukternes tørstof årligt returneres til markerne i form af stort set biologisk uomsættelig ”biokoks”, der –især hvis kombineret med reduceret jordbehandling – vil føre til ophobning af kulstof i dyrkningslaget.
Dem der mener, at halmen hellere skal forblive på markerne glemmer, at langt hovedparten af halmen så bliver nedbrudt til CO2 og det, der er værre, allerede indenfor det første år, ligesom det ofte overses, at både stubben og især (en potentielt kraftigt forøget) rodvækst, der af sig selv trænger dybt ned i jorden, efterlader kulstof i dyrkningslaget.
Det er veldokumenteret at aske med indhold af fint biokoks kan gøre især grovsandede jorde - som de vestjyske - væsentligt mere frugtbare (inkl. bedre i stand til at holde på vand og næringsstoffer). Se ikke mindst Halm-B´s større top og rodvækst på ”dias 13” her:
http://orbit.dtu.dk/files/123702160/Biokul...
Når det i større skala er demonstreret, at addering af biokoks-holdig aske virker godt på bl.a. vestjyske marker, kan man gå videre til Sahara, …., hvor jeg ville starte ud fra større byområder (med arbejdskraft, bortskaffelseskrævende restprodukter og også gerne metan- og restfiberproducerende biogasanlæg), og hvor evt. fornøden afsaltning af havvand til kunstvanding bl.a. kunne baseres på billig solcellestrøm og hvor både solcellepaneler og velvalgte træer kunne bidrage til at ”tage brodden” af solindfaldet og vandfordampningen.
Der kunne således opnås en hel masse bæredygtige arbejdspladser og fødevarer til både (ellers) emigrerende afrikanere, og arbejdsløse menneskesmuglere.
Jeg kunne fortsætte med, hvordan sådan exergetisk effektiv og on-demand regulerbar termisk kraftvarme fortsat kan udgøre en stabiliserende rygrad i energisystemet, så den mindst omkostningseffektive ”ende” af fluktuerende produktion og meget dyr og/eller tabsbehæftet energilagring, kan undgås, men der er dårligt plads til flere ”fede fluer under smækkeren”.
Tilføjelse: Naturlig omsætning af plantedele til gødning via forrådnelse danner ikke metan, men istedet store mængder CO2.
Kører bliver skudt med en boltpistol så se mister bevidstheden. Derefter bliver de aflivet ved at få halspulsåren skåret over. Der bruges ikke CO2.
Hm, måske skulle vi skyde bilerne i stedet?
:-) :-) :-D :-E
Man har åbenbart ikke lært af "Benmelsfodringen" som medførte Creutzfeld Jacobs syndrom.
Det er faktisk gammelkendte teknikker til vinterfodring. Man høster græsset og lægger der i en kule, og dækker lufttæt. Det producerer ensilage, som alt andet lige må være lettere at nedbryde for køerne og dermed udlede mindre metan.
Man bruger det stadigt, men det er sjældent det er græs. I stedet er det korn og majs der ensileres, og det efterlader ikke noget rodnet i jorden med kulstof ophobning.
Var det ikke bedre at dyrke energiafgrøder end at braklægge.?
Mon ikke det er palmefedt?
De fleste bruger TMR-blanding. Grovfoder består af de ensilagetyper og halm der er på bedriften.
Ofte er der 2/3 majsensilage og 1/3 kløvergræsensilage, men helsædsensilage bruges også, men så er det ofte blandet byg/ært-helsæd. Kornhelsæd er ofte sået med kløvergræsudlæg.
Svjh så tegner landbrug og transport sig for hver ca. 20% af udslippet i Danmark. Så der skal “slagtes nogle hellige køer” i begge sektorer for at nå i mål med en halvering pr.årti.
Her er et andet synspunkt på landbruget og CO2 CH4 mm.
https://www.portoconference2018.org/upload...
En landbrugsforsker rapporterer fra nylige konferencer i Berlin og Porto.
Det er slående som gruppetænkning og chikane af eksperter, der kan præsentere data der underbygger deres påstand om at der ikke er nogen rigtigt effekt på klimaet fra landbruge, er fremherskende i etablerede kredse. Kun emeritusser ser det ud som har den frihed endnu.
.."påviser fem veldokumenterede virkemidler i landbruget, som tilsammen kan reducere erhvervets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 ton CO2e (CO2-ækvivalenter) eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030"
Nu skal man jo læse det hele og huske at mange bække små her vigtige ;-)
En mere rammende titel til LCL i denne sammenhæng. Der slagtes over 40.000 stk. kvæg hver måned i Danmark http://www.statistikbanken.dk/ANI41 . Så reduktion af kvægbestanden bliver ikke en ekstraordinær aflivningskampagne.
Produktionen flytter bare til udlandet gentager politikere og landbrugsrepræsentanter hele tiden. Hvem siger forbruget af oksekød og mælkeprodukter eller svinekød skal holdes konstant?
Hvad med et farvel til kød, ost og smør i alle kantiner m.v. i den offentlige sektor eller obligatorisk iblanding af planteprodukter i "hakket kød" o.l.
Det er vel ikke sværere end krav til indhold af biobrændstof i bilbrændstof eller hindring af kommuners opsætning af solceller.
Øget regulering af landbrugsproduktionen kaldes "kommunistisk planøkonomi". Alle kan selv tjekke, hvor mange penge fra skatteyderne, der formidles via EU og nationale støttetiltag og hvor mange politiske beslutninger, der træffes om landbrug i EU og nationalt.
Viljen til omstilling i landbruget og deres politiske og administrative talerør på og udenfor Christiansborg er ikke imponerende.
Jeg synes det virker lidt komisk at nogen påstår at en ko udleder CO2. Man glemmer at tænke på, hvor kommer CO2'en fra, eller rettere kulstoffet der indgår? Det kommer selvfølgelig fra græs og andet plantemateriale, som koen spiser. Og græsset har optaget kulstoffet fra CO2 i luften kort tid før koen spiser græsset. Derfor kan en ko ikke udlede noget CO2, men kun frigive noget CO2, som er blevet optaget kort forinden. Og eftersom der ikke går 70 til 100 år mellem optaget af Carbon til det udledes igen, så kan køer ikke skabe nogen nævneværdig ubalance i CO2 regnskabet. Med hensyn til methan, så er det korrekt at det er en mere potent drivhusgas, (pga. udslukningsteorien) videnskabelige kilder siger 22 gange, diverse kampagner siger alt fra 35 til 60 gange. Afhængig af hvor ivrige de er efter opmærksomhed :-) Det de glemmer at nævne er, at methan nedbrydes i atmosfæren på under 10 år, og omdannes til CO2 og vanddamp. CO2 derimod kan tage tusinder af år om at blive "opfanget" af planter, og ledt ud af biosfæren. Så man kan ikke bare lige gange med 25 gange, og så har man en CO2 ekvivalent, sådan som den danske rapport om kødproduktionens indvirkning på klimaet. Så med andre ord, der kan være mange godt grunde til at droppe at spise røde bøffer, men klimaet kan ikke være en af dem. Retteligt kan man tale om to faktorer, der tilfører CO2 udledning til oksekødsproduktion, den ene er kustgødning med under 2 kg. pr. kilo oksekød, den anden er at vi som menneskehed er dumme nok til at tillade, at store regnskovsområder fældes og omdannes til soyaproduktion til foder. Men det samme sker vel hvis vi erstatter oksekød med soyaprotein. Hvis man vil eliminere CO2 bidraget fra kunstgødning, så kan man jo bare spise økologisk oksekød, der bruges ikke kunstgødning.
Hele bestanden af kvæg er faldet fra 3,3 mio i 1955 til ca. 1,5 mio i dag. 'fuske'-rapporten prognosticerer at bestanden af uvisse årsager skulle stige til 1,8 mio i deres svindelscenarie.
Benyt gerne Danmarks Statistik.
Kommentaren skulle hedde "Propagandaprofessor", Da tallene ikke stemmer overens med virkeligheden.
Men med langt mindre arealbehov.
Nu har vi diskuteret om husdyrhold udleder drivhusgasser eller ej og vi er vel kørt lidt fast i den snak.
Alternativets valgudspil for et par måneder siden nævnte at 80% af dansk landbrugsareal bruges til dyrefoder. Nogen der ved hvor sandt det er? Det vil vel sige at vi burde kunne producere de samme kalorier vegetabilsk med langt mindre arealforbrug, og så frigøre et kæmpe areal som kan bruges til BECCS eller hvad det hed (biologisk kulstofbinding, fx. skov). Amazonskoven kunne få lov at blive stående i stedet for at vige for kvæg - en god ting vel?
Ved du hvorfor?
(Hint: for at holde fødevarepriserne i detailsalg lave finansieres landbrug via tilskudsordninger. Samtidig opnår man at undgå forbrug af udenlandsk valuta til direkte import af fødevarer.)
Der er mange gode grunde til at betale skattekroner for at beholde fødevareproduktionen indenlands, især så længe skatteyderne er tilfredse med produktionen, men kunne det ikke løses nemmere med lav eller ingen omsætningsafgift.
Hvorfor er det nødvendigt at undgå valutaforbrug til lige netop fødevare, hvorfor ikke ikke støtte tekstilindustri, sværdindustri og elektronik. Blandt andet hældes der milliarder ud på fjernøstlig elektronik med så ringe kvalitet/holdbarhed/brugbarhed at der skal nyt til næsten før garantien udløber.
Peter Jensen: Det var en svipser fra min side. Tak for rettelsen.
Nej. Det skal selvfølgelig være 2,75 mio. ton.
Beklager fejl - den er nu rettet.
Tja, vi kunne selvfølgelig blive frontløbere og blive det første og eneste land i den vestlige verden, som ikke subsidierer landbruget.
Hvis vi nu stort set afskaffede dansk landbrug pga. for høje detailpriser, og i stedet importerede vore fødevarer, så ... i forhold til dine forslag kan man spørge
Hvad vil være værst i tilfælde af en forsyningskrise:
'1. Vi kan ikke importere tektiler?
'2. Vi kan ikke importere sværindustrielle produkter?
'3. Vi kan ikke importere elektronik?
'4 Vi kan ikke importere fødevarer?
Men vi beholder vel Facebook her i landet ikke? Ellers vil den nok toppe i behovspyramiden :)
2009: Fogh holder fast i nej til differentieret moms
I Tyskland er den generelle momsprocent 19, men kun 7% på fødevarer.
Sverige 25% hhv. 12%
Luxembourg 17% 8%
Frankrig 20% 10%
Østrig 20% 10%
Belgien 21% 6%
Nederlandene ("Holland") 21% 6%
Finland Finland 24% 14%
Fogh holdt fast i nej til differentieret moms og ingen af partierne har taget det op siden.
Jeg kunne ikke drømme om at benytte Fæcesbook, sandfærdig på linie med youtube og salg af personlige oplysninger til højst- (og lavest-) bydende.
Inspirationen til det forslag kan ikke skyldes indledningen der lyder: Der er mange gode grunde til at betale skattekroner for at beholde fødevareproduktionen indenlands, især så længe skatteyderne er tilfredse med produktionen, citat slut.
Hvis det kan forstås som et ønske om at nedlægge landbrug skyldes det en beklagelig kommunikationsfejl.
Mit indlæg refererer direkte til følgende:
Hvis det ikke kan forstås som et forslag om at afskaffe subsidier til landbrug, har du efter min vurdering været lidt uheldig med formuleringen.
I så fald er vi vist enige.
Sværdindustri har vi ikke haft i århundreder, efter at skydevåben er blevet mere effektive end blankvåben :-) :-)
Hvis det ikke er muligt at spørge hvorfor, uden det opfattes som et ønske om at nedlægge landbrug, så er der en kommunikationsbrist.
Danske fødevare er på det nærmeste EU´s dyreste. Derfor er det relevant at spørge hvorfor, når lav pris argumentet tydeligvis ikke holder.
Det er en ikke uvæsentligt detalje at der blandt forbrugere er et komfortabelt flertal for meget mindre kemi/medicin og meget mere dyrevelfærd. Det er yderst relevant ift. den tidligere omtalte forsyningskrise.
Da der i fordums tid, efter et vulkanudbrud var misvækst i nogle år var en enorm sultkatastrofe i Europa, var vi så heldige at der et sted i Ungarn skete en arvemæssig mutation, så vokse mennesker også kunne tåle mælk eller rettere sagt mælkesukker. Det var unormalt for voksne. Men det var et dominerende arveanlæg og det gjorde at Europas befolkning overlevede ved at drikke mælk fra nogle dyr, der kunne omsætte cellulose. Man skød da ikke det der gav en føden. Arveanlægget har bredt sig til hele Europas befolkning og med udvandringer til Nordamerika også hertil. I resten af verden ville man være sultet ihjel.
D.v.s. det at vi har kunnet udviklet os til det vi er i dag skal vi takke drøvtyggerne for.
Altså: Tak køer, geder og får og undskyld at vi nu kritiserer jeres måde at fordøje på, men den redde os dengang.
vh Mogens
Som jeg skrev og du citerede:
Hvordan bliver det til:
"ønske om at nedlægge landbrug" ???
https://da.wikipedia.org/wiki/Subsidier
Pænt farvel, for det går over min fatteevne, hvordan afskaffelse af subsidier er det samme som at nedlægge landbrug.
Vi er enige! Afskaffelse af statslige subsidier til kød og mælkeproduktion vil ikke stoppe produktionen men formodentlig give en besparelse på over 20 milliarder årligt, og sideeffekten vil være længere liv og væsentlig kortere antal sygedage.
Skulle vi så ikke vise vores taknemmelighed og respekt ved at:
Lade dem komme ud under åben himmel i længere tid end det tager at køre dem til slagteriet, også selv om det nogle gange tager rigtig mange timer.
Stoppe vores helbreds og miljøskadende overforbrug af kød og mælk.
Give dem bedre plads i stalden end de lovbefalede absolutte minimumskrav,
Nøjes med at give dem medicin der vitterligt er syge, og ikke medicinere hele flokken selv om det måske øger indtjeningen marginalt.
Lade være med at malke køerne lige efter de har kælvet fordi kalven mangler den mælk der indeholder særlig mange hormoner beregnet til nyfødte kalve og fordi vi tager skade af de samme hormoner.
Stoppe overproduktion af mælk der lagres som tørmælk, og efter sidste udløbsdato sælges billigt til dyrefoder.
Man kan bare reducere sit indtag af kød og mælkeprodukter.
- og trække vejret langsommere?? :)
Der er også dem der snakker med potteplanterne, hvilket jo giver frisk tilførsel af CO2 og efter sigende bedre vækst.:-) En gammel metode til at binde karbon, som er helt gratis og uden de store samfundsomvæltende konsekvenser , så vidt jeg kan se. Men jeg tager sikkert fejl, som sædvanlig..:-)
- javist..uden enhver tvivl! :))
Et af dine ønsker bliver nu opfyldt. Der er ingen der ikke lader kalve/lam /kid få mælken de første par dage. Men det er ikke af dyreetik, det er fordi mejeriet vil ikke have det, der hedder: Råmælk.
vh Mogens
Ps. jeg har haft 80 malkekøer og de gik løse, havde god plads og kom ud i det fri hver dag. Men økonomien var ikke til det så jeg stoppede. Men jeg mener stadig at skummetmælk er det sundeste mad, findes. Jeg drikker en liter hver dag, er 77 år og har aldrig haft influensen og er aldrig blevet vaccineret imod det.
Hej Hans Henrik Hansen
Jeg tror ikke du kan vælge at trække vejret langsommere. Og slet ikke når du sover. Endvidere er din CO2 udledning en funktion af din forbrænding og ike din vejrtrækning.
Til gengæld kan du vælge at indtage mindre kød og mælkeprodukter. Det er lidt som at være bloddonor, give dit sæde til en gravid kvinde eller stikke en hjemløs en tyver.
Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor CO2 udledningen øges af at der indgår køer i regnskabet (fraset den midlertidige methanstigning samt evt. fossilt brændsel - som der kan udvikles alternativer til)
Råmælken(colestrum) indeholder antistoffer som kalven har gavn af. Kalven drikker kun ca. 5 liter af de 30-50 liter koen producerer. Råmælk kan fryses ned og optøs, så der er noget til andre kalve, hvis en ko ikke kan give mælk (f.eks. pga. medicinsk behandling). Har ofte syrnet overskydende mælk, så det kunne bruges til andre lidt ældre kalve. Køerne malkes i spand de første dage, så jo der er rigeligt med mælk som ikke går til mejeriet. Har ofte brugt lidt kærnemælk i en junge og hældt den friske varme mælk oveni, det syrner hurtigt og er en god foderkilde til kalvene. Har ikke oplevet diarre hos kalvene.
Stol på Bresler, han tager altid fejl.
Nej, fødevarerne i Danmark er ikke de dyreste i EU, tag f.eks. på indkøb i Sverige.
Landmanden er derimod i den gruppe, der får mindst betaling for sine fødevarer i EU.
Overalt har myndighederne forstået at rapse landbrugets kompensationer til sig gennem store skatter på jorden og på moms på produktionesmidler. Afgifter og skatter, som er langt højere end de er hos kollegerne i udlandet.
Såbresler får indirekte et meget stor tilskud fra landbruget i form af billigere priser på råvarerne fra landbruget. I tvivl, tag til Norge og køb ind.
Jeg kender landmænd som folk der aldrig brokker sig, det gør derimod en række kritikere af landbruget, der gerne ser at landbruget omdannes til natur, så de fortsat kan færdes gratis i. Problemet er så, hvem Bresler oma. skal rette sine brokkerier til?
Det er lettere at gå efter budbringeren end at gå efter problemet, men måske knap så intelligent.
Ja ikke sandt! Og ikke mindst! Hvem skal hr Hansen rette alle sine brokkerier til?
Hr. Bresler:
Så er det lige med at eftersøge det faglige budskab. For det vedbliver med rene politiske postulater.
De mange tonsvis af indlæg i diverse medier med angreb på landbruget er da fuldt legalt, blot indlæggene er fagligt korrekte.
Det er de aldring i Breslers landsdækkende misinformationer. Se her:
" Stoppe vores helbreds og miljøskadende overforbrug af kød og mælk.
Give dem bedre plads i stalden end de lovbefalede absolutte minimumskrav,
Nøjes med at give dem medicin der vitterligt er syge, og ikke medicinere hele flokken selv om det måske øger indtjeningen marginalt.
"
1. Påstande, der ikke er dokumenterede. Mælkens gavnlige egenskaber er dokumenteret.
2. Heller ingen dokumentationer vedrørende påstandene om helbredsskadeligheder eller miljøskader.
3. Give bedre plads, de overvejende staldforhold er løsdrift, ikke bindestalde.
4. Medicin ordineres af veterinære, ikke af landmanden. Hvis bresler ved mere om medicinering af husdyr bør han rette kritikken til veterinærerne, hvorfor skal landmanden altid have skylden for andres forureninger og fejltagelser.
De ca. 85% af lukkede drikkevandsboringer pga pesticidrester skyldes midler, landbruget ikke har anvendt.
Erik Bresler er ikke en budbringer, men misinformator. Hvis Bresler mener at han bringer intelligente indlæg, så er vi også uenige på det punkt.
Spis roligt danske produkter, EU har endda sørget for at priserne er lave. Det plejer Bresler at betegne som statstilskud til landbruget for sine skattepenge.
Ak, ja.
Ja Ak, ja Det hele ramler omkring det konventionelle forgældede og giftplagede landbrug, men forsvarerne for mere af det samme er opildnet til kamp, skulder ved skulder, indtil sidste mand slukker og lukker.
Hej Per A. Hansen
Jeg tænker vi kan give dine påstande et par tanker:
De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen anbefaler 500 gram kød pr uge. Den gennemsnitlige dansker spiser mellem 700 og 1000 gram pr uge.
De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen anbefaler maks 25 gram ost pr dag. . Den gennemsnitlige dansker spiser cirka 45 gram pr dag.
Altså en større indtag end anbefalet.
Angående mælk; så er det altid calcium der bliver nævnt som mælken positive bidrag. Men når jeg spiser min standard morgenmad, havregryn med skummetmælk, så er der forholdsmæssigt mere calium i grynene end i mælken.
Ang helbredsskadeligheder: Jvf de officielle kostråd fra fødevarestyrelsen vil man reducere sandsynligeden for en række livstilssygdomme hvis man følger kosterådene.
Ang miljøskader: Er vi uenige om at methan er en klimagas?
Vi kan vel ikke blive uenige om at man kan give mink, kyllinger og slagtesvin mere plads?
Vi kan vel heller blive uenige om at en fareso ikke nødvendigvis skal være fikseret?
Landbrug & Fødevarer bruger udtrykket "staldudnyttelse", hvilket for mig indikerer at der en økonomisk incitament i at have mange dyr i en given stald.
Vi kan godt blive enige om at hverken landbruget eller andre for den sags skyld skal have skylden for andres forureninger og fejltagelser. Men veterinæren er hyret og betalt af landmanden, så landbruget kan ikke fralægge sig ansvaret. Endvidere har en opgørelse af 2014 vist at konventionelt produceret fravænningsgrise fik 20 gange så meget antibiotika, som økologiske produceret. Dette viser at det valg af produktionsform medfører et større forbrug af antibiotika.
Dette er en information jeg ikke vil anfægte, men det overrasker mig og hvis der var en henvisning vil det være fint.
Jeg mener at vide at landbrug har modtaget kompensation for "sprøjtefri" zoner for at beskytte vandboringer.
Og helt generelt; er det OK at forurene hvis der er 5 andre der også gør det?
Jeg synes det er pudsigt at en diskussion om kød og klima typisk ender i en diskussion for og imod landbrug. Landbrug er et liberalt erhverv, som leverer det kunderne efterspørger. Mit manglende kødindtag er byttet ud med andre varer og mig bekendt gror kartofler, kål, ærter, porrer, gulerødder, selleri, asparges, havre, byg og hvede rigtig godt her i landet. Og jeg er endda, i lighed med en masse venstresnode økofreaks, villig til at betale ekstra for hensyntagen til klima og dyrevelfærd.
Alligevel skinner standpunktet om enten kød eller ej. En tilgang i balance ville møde mere lydhørhed.
Landbruget tager skam ansvar på et effektivt, højt fagligt niveau. Andre lande ser op til dansk landbrugsproduktion. Netop informationer om forsøgsarbejde er bedre end kostrådene gennem decenier.
At behandle dyrevelfærd i husdyrproduktionen, forudsætter vel akcepten af at dyrene skal have et formål. Så at være ren veganer er nok ikke bedste forudsætning for at diskutere dyrevelfærd, uden nogen tollerance overfor ikke-veganer.
Skal klimaet være en del af debatten, er veganer-glorien nok tilsmudset af at være menneske. Medansvarlig for fossil afbrænding af kulbrinter gennem tiderne.
Vi er alle forskellige, så før veganere opdager og respekterer dette, giver en debat ingen mening.
Jeg har givet dig en tommelfinger ned. Hvor fremgår det, at Niels Peter Jensen er veganer? Fordi man ikke spiser kød, så er man nødvendigvis ikke veganer. Bare så du lige er orienteret.
Mvh Bjørn Agger (hvis far var landmand)
Enig! Der mangler også forklaring på at veganere, af alle, ikke respektere eller har opdaget at alle er forskellige.
Er ikke selv veganer, takket være bla.a. Mortens-and og julesteg, men har svært ved at se hvordan eller hvem det gavner at fremstille en så tydelig stråmand vendt mod en lovmedholdelig og dyrevenlig indstilling.
I virkeligheden, så er du på godt gammelt dansk: uforskammet. Niels Peter Jensen kommer med sagligt indlæg, og det eneste du kommentrer, er dine fordomme om veganere.
/Bjørn Agger
Er indlægget fri for fordomme om landbruget? Er det fri for at levere indtil flere stråmænd? Der skrives en del påstande, uden at der er dokumentation. Er det sagligt?
Jeg har ikke fordomme om veganere, men der er øjensynligt et mindretal intollerante veganer/vegetarer der fører enhver debat til yderligheder. Der er sikkert et stort flertal af tollerante veganere/vegetarer, men det er ikke det der skrives om.
Måske skulle indlæg krydres med fagligt indhold, men det fortjener opremsning af standpunkter ikke.
Dermed denne opfordring til at tænke sig om.
Vi skal jo tilegne os forudsætninger for at forstå de faglige sammenhænge for at kunne komme med nogle kvalificerede gæt på konsekvenserne på et højere fagligt niveau. For at komme videre.
@Niels Peter,
først tak for et sagligt indlæg, der viser du er indstllet på en saglig debat, det har jeg savnet meget i dette forum.
Ad 1. Mælkens gavnlige dider er skam veldokumenteret, og det er en af basisnæringsstofferne for børn i alle aldre.
Ad 2. Vedrørende kostråd, så er de tikke et emne, jeg er kommet ind på. Kostens pyramide har man byttet rundet på gennem tidens løb,
landbrugets fodring har dog gennem mange år været videnskabeligt funderet, og 30-50 år forud for den humane ernæring. Se prof. Mølgaards forsøg i 30-erne, som man nu har kopieret til sprotsfolk.
Ad 3. Ang mere plads til husdyrene har jeg ikke nævnt det, men der er lovgivet på området, disse anvisninger følges naturligvis. løsdriftstalde opfylder vist alle dine ønsker om plads og motion?
Ad 4. Nej, dyrlæger er ikke ansat af landmanden, og fortæl endelig ikke en dyrlæge det du skriver. Så bliver han/hun merget fortørnet, lige så meget som hvis du postulerer at en forsvarsadvokat lyver for sin klient.
Veterinærerne søgrer for at lovgivningen på området opfyldes til punkt og prikke.
Ad 5. Dokumentationen han ses i GEUS-rapporter.
De ca. 80% af lukkede vandboringer skyldes et totalmiddel (Prefix, Casarone), der omdannes til BAM.
Egentlig et ganske harmløst stof, men landbruget har aldrig anvendt dette middel, der ville gøre han marker sterile et årstid. Nej det er kirkegårde, parker, private, stat og kommuner, hvor vejkanterne engang blev sprøjtet for at undgå ukrudtet løsnede asfalten.
Simaziner, atraziner m.fl er midler, der ikke er anvendt, men det tager folk med ukendskab til erhvervet sig ikke af, landbruget får skylden for andres forureninger.
Det er omtalt masser af gange, men de samme mennesker læser ikke disse faglige indlæg.
Prøv f.eks. at se, hvad professor i miljø ved KU, Nina Cedergreen siger om sagen.
Der er beregnet, at man skal drikke 20 tons vand for at få pesticidrester nok til at det har en målelig effekt.
De nævnte kompensationer for ikke at behandle visse marker, har nok ingen effekt, men landmanden skal da har en kompensation for udbyttenedgangen, som er dikteret af myndighederne.
Landbruget får ikke statsstøtte, som mange i dette forum ofte postulerer.
landbruget får en kompensation fra Eu, hvis formål er at erstatte nedgangen i udbytter forårsaget af politiske indgreb - og for at støtte almindelige forbrugere der sikres billige og rigelige fødevarer.
Kompensationen beskattes og alle - også Bresler - slipper lidt billigere i skat.
desuden brandbeskattes landbrugsjorden i forhold til udenlandske kolleger.
Tak for spørgsmålene, jeg vil dog undres mig meget, om det ændrer noget som helst at den gruppe debattører, der huserer mage fora med deres dybe foiragt for erhvervet.
Hm, jeg glemte bemærkningen om metan som klimagas.
Metan er en klimagas, men der er ikke særlig potent, uanset om klimafolk forsikrer hinanden om, at den er særdeles kraftig.
hvis man ser på de fysiske fakta, så absorberer metan kun nogle få områder i varmespektret, en del er endda tilfølles med vanddamp, men de tkorrigerer man ikke for.
Du kan se det selv på grafikken, hvor arealetnerne af indfangningen er et godt mål for klimaeffekten.
https://www.dropbox.com/s/bbie7a9zf1gioho/...
Se de små trekantede grå felter ved metan og sammenlign med COI2 og vanddamp.
Jeg undrer mif over, at man selv i ingeniørkredse ikke rigtig har set på de fysiske egenskaber for klimagasserne.
Det er ikke klimaeksperter der regner på klimagasserne, der er klimamodellørerne, der ikke rigtig tager hensyn til fysikken.
Måske skulle hr Hansen læse op på Sundhedsstyrelsens nyeste råd næste gang emnet er mælk til børn:-)
På
https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/nye-raa...
står følgende:
Nye råd om mad til spædbørn Oprettet 23. februar 2015
Spædbørn bør ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Sådan lyder en af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring. citat slut
Modersmælk er klart at foretrække, men hvis det ikke er muligt er modermælkserstaning et godt alternativ. Modermælkserstatning er baseret på komælk, kun ved konstateret laktoseintollerans benyttes modermælkserstatning baseret på soya.
Om overgang til komælk, læs sundhedsstyrelsens håndbog fra side 64-67.
Når Sundhedsstyrelsen i et landbrugsland efter årtiers nølen har mindsket anbefalet daglig indtag af både mælk og kød.
Det er et skridt i den rigtige retning for folkesundheden og landets sundhedsbudget, og på sigt en mindre klimabelastning.
Måske er det læsehjælp der er brug for, siden dokumentation fra sundhedsstyrelsen ikke læses korrekt?
Måske! -
Og måske kunde den sætning indeholde en anelse mere information, og en anelse mindre konspiration.
Her følger endnu et ordret citat samt nederst 2 link med forklaring:
Citat: "Vi spiser cirka en tredjedel for meget mættet fedt – det vil sige det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød.citat slut.
På Sundhedsstyrelsen´s hjemmeside: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/...
Henvises til
https://altomkost.dk/deofficielleanbefalin...
Hvem vil hr Damgaard foreslå vi først tilbyder læsehjælp? På forhånd tak.
@Erik Bresler
Læs nu rådene i sammenhæng.
For mejeriprodukter og kød gælder det at vælge de magre produkter.
Det rådene ikke skriver meget om, er hvilke typer fedt er gavnlige og ikke gavnlige.
Smør er f.eks. sundere end magarine, selvom vi er blevet fejloplyst om det modsatte.
Hvis sprog ikke er en barriere, så se tips på ndr.de "ernärungsdoc" som
https://www.ndr.de/info/Ernaehrungs-Doc-An...
https://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/leb...
Nogle gode tips:
https://www.ndr.de/fernsehen/sendungen/die...
Fedtfattig mortens-and? Fedtfattig piskefløde? Fedtfattig flæskesteg? Fedtfattig flæskesvær?
Så hellere mindre af en god kvalitet, animalske fødevare er uomtvisteligt velsmagende men ernæringsmæssigt inderligt overflødige. Selv ikke hr Hansens gefundenes Fressen, det meget omtalte B12 vitamin er andet end en uetisk omvej til en vitaminpille idet dyrene fodres med B12 vitaminer fordi de heller ikke kommer i nærheden af jorden hele deres indespærrede liv.
Det er rent faktisk svært at finde andre grunde end velsmag duft, tradition og latterlig lave priser for at forbruge så store mængder som tilfældet er.
Af hensyn til helbredet er lidt men godt det sikre valg, og der skulle også gerne være lidt tilbage til eksport:-)
Nederst et link til råd om inflammatoriske fødevare som de animalske desværre tilhører. Det er blandt andet derfor vi i mange af de industrialiserede landbrugslande også slås med gigt, barnløshed, blodpropper, knogleskørhed og alle de andre ubehagelig sygdomme i den gruppe der har det næsten hyggeligt navn: Livsstilssygdomme.
https://www.ndr.de/ratgeber/gesundheit/Ent...
Hej Per A. Hansen
Man bør vel ikke bryste sig af at man overholder loven?
Jeg har et vennepar, som bor landligt i det midtjyske. Som det vanligt har de lidt høns. Længere oppe af vejen har en landmand fritgående grise. Jeg har observeret at både høns og grise vælger at gå ude og rode i jorden, selvom intet forhindrer dem i at blive i husene.
Nu er det selvfølgelig simple (blik)skure og ikke en lækker stald, men har man nogensinde undesøgt om grise og høns i rigtige stalde egentlig helst vil gå ude hvis muligt?
Når f.eks fravænningsgrise får antibiotika. Ringer klandmanden så når han observere sige grise eller kommer dyrlægen så af egen drift. Og hvis han kommer af egen drift, hvordan kan han så vide at der er sygdom.
Og hvordan ser man egentlig de syge grise og hvordan får man dem isoleret.
Er det kun dyrlægen der administrere medicinen eller overlades det til landmanden.
som økologiske produceret.
Og hvordan giver man en fravænninggris en antibitikakur?
Jeg fandt ikke dokumentationen.
Til gengæld fandt jeg følgende: "Desphenylchloridazon blev påvist i 29,2% af de undersøgte indtag. Indholdet var højere end
grænseværdien for drikkevand i 16,9% af de undersøgte indtag og grænseværdien var overskredet
med en faktor 10 eller mere i 4,6% af de undersøgte indtag. "
Det er ikke så lovende.
Der er fundet frem til:
[https://www.geus.dk/media/16481/nyhed_14-3...]
Om det er utilsigtet eller tilfælde så er Sverrige det næstdyreste! se venligst:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm...
Hvor overskriften ifølge Danmarks Statistik er følgende: Danmark har stadig de dyreste fødevarer i EU.
Når danske fødevarer er de dyreste i EU, må det da skyldes at dansk landbrugsjord også er det. Som (gammel) retstatsmand vil jeg da så slå et slav for fuld grundskyld. Så længe monopolet jord handles efter udbud og efterspørgsel, vil den stige lige til grændsen (og måske lidt over) for hvad den kan bære. Det er også grunden til at landmænd i DK lever fattigt og dør rige.
Virkeligheden er "bare" at sådan opfører monopoler sig i liberalismens system.
vh Mogens
Det er købekraften der henvises til i linket. Da der er et frit marked for fødevarer, kan forbrugerne jo bare købe importerede fødevarer, hvis de danske er for dyre.
Så det er ikke en begrundelse for dine socialistiske tanker.
Jeg ved ikke hvor mange der kommer til at dø rige fremover. Det er er pyramide spil, finansieret af EU støtte midler, hovedsageligt hektartilskud.
Det har givet Jackpot til de som ejede jord før indførelsen af disse tilskud. Efterfølgerne hænger på en gæld, der kun kan betales renter af hvis der er tilskud.
Derfor er det ikke tilskud til landmænd, men til obligationsejere. Fjerner man tilskudene, så vælter bankerne og pensionisterne bliver fattigere.
Ejer man landbrugsjord så ejer man en formue, men har normalt også en gæld, som driften af jorden ikke kan forrente. Man kan så håbe på at jorden stiger i værdi, så man kan låne til at betale renterne af gælden. Da stigningerne svinger og bankerne gør det samme, vil man hele tiden blive pustet i nakken af tvangsauktionspøgelset.
Nogle overlever alligevelhele livet og dør jo så rige fra en formue, men masser bukker under undervejs. Er det så socialistiske tanker, når man mener, at vi er nødt til at styre jordpriserne, når jorden er blevet et monopol. Man ser det også i USA. Da der var fri jord, man kunne opdyrke holdt det jordpriserne nede. Men det er der ikke mere og det er vel ikke tilfældigt at økonomen Henry George var amerikaner.
Prøv at læse lidt af hans værker, før du kalder det socialisme.
vh Mogens
ps. Det var faktisk hans disiple, der opfandt matadorspillet, for at vise hvad der sker når nogen ejer jorden som andre er afhængige af. Men det er vist aldrig rigtigt blevet forstået.
Mener du at man så også må styre lønningerne, hvis en bestemt type uddannelse bliver et monopol?
Det er ikke nødvendigt hvis den mistænkelig socialistiske ide, at alle i et civiliseret samfund skal have ret til en gratis uddannelse, skulle overleve den antisociale neoliberalisme som har plaget mange samfund op til og efter århundredeskiftet.
Men nu er det sådan at den neosocialisme der har plaget samfundet i et århundrede har fjernet samfundets ressourcer til at give denne gratis uddannelse, og samtidigt fjernet(beskattet) de unges muligheder for selv at finansiere uddannelsen.
Så I må i gang med socialismens klassiker, tvangsregulering for at dække over egne fejl.
At sammenligne monopolet jord med en udannelse er da tåbeligt.
Et monopol betyder at "tingen" kun findes i en konstant mængde og at flere i samfundet har brug for den. Det sætter ejerne i en situationm der medfører urimelige prisstigniger, til skade for hele samfundet. I den slags tilfælde er det da anerkendt at fællesskabet har ret til at gribe ind. En uddannelse er jo ikke et monopol. Mangler den, så¨kan andre tage den eller en tilsvarende, der kan løse efterspørgslen. Derfor vil der naturligt være loft over hvad dens værdi vil være. Alt hvad der kan produseres vil ikke kunne blive et monopol. Men jord kan desværre ikke produseres.
vch Mogens
Du er ude i en alternativ definition af et monopol
https://da.wikipedia.org/wiki/Monopol
Hvis vi ikke kan blive enige om at socialisme er en isme der går ud på at løse problemerne i fællesskab, så taler vi forbi hinanden.
At begrebet misbruges af despoter og dem der er værre ændre ikke grundtanken.
Socialisme=fællesskab, Liberalisme = ingen fællesskab.
Derfor er betegnelsen Liberal Alliance sin egen selvmodsigelse, eller blot absurd.
Set i det lys lyder Fidel Castros erklæring helt fornuftig:
"Hvorfor tro at de socialistiske idealer, der er så generøse og appellere til solidaritet og broderskab en dag vil forsvinde, hvad er der så tilbage? Egoisme individualisme og personlige ambitioner. . .
De egenskaber vil ikke redde verden. Det er jeg fuldstændig overbevist om. Og det er min mening." underskrevet Fidel Castro.
At Fidel Castro for vild skyldes at korruption er en menneskelig egenskab ligesom trangen til at spise mad og avle børn.
Ingen leder undgår korruption hvis han forbliver på posten længe nok, derfor er det ikke muligt at være præsident i USA mere end 8 år.
Det er en beundringsværdig selverkendelse som vi her i landet burde tage ved lære af, selv banker kunne drage nytte af en tættere forbindelse til virkeligheden.
Det er historieløst at kalde tvangsregulering for en socialistisk klassiker.
Var det ikke egentlig "bare" jordmonopolet sagen drejede sig om? Da vi i DK havde et Monopoltilsyn, var det den definition de brugte.
Alt det andet du fører ind er jo bare udenomssnak, for at sløre hvad sagen her drejer sig om: Fødevarepriserne contra jordpriserne.
vh Mogens
Socialisme= TVUNGEN fællesskab, Liberalisme = FRIVILLIG fællesskab.
Det var i øvrigt dig selv der startede med at skrive neoliberalisme, hvilket ligesågodt kunne betyde neosocialisme.
Og i øvigt off topic.
Mogens, det giver altså ingen mening at tale om et monopol, når der alene i Danmark er titusindvis af jordejere.
Og jeg fatter heller ikke at du ved at lægge en skat på eller nationalisere jorden tror du kan skabe billigere priser på fødevarer. Og at det skulle være et specielt dansk fænomen.
Grundskyld er ikke hverken en skat eller en natinalisering. Det er prisen fællesskabet må forlange for at folk skal have retten til at disponere over et stykke jord. Dvs. en ret der ikke burde kunne købes. Tilpasser man grudskylden så det bliver atraktivt at flytte virksomheder væk fra de store byer, har vi vel også en rigtig god hjælp i vores energikrise. Et folk har vel lov til at sørge for at enkeltes grådighed ikke i liberalismens hellige navn udsletter livet på jorden, for så er ejeskabet jo ligegyldigt, vi er alle i samme båd.
Når en vare, her dansk jord, er i en fast mængde, som ikke kan forøges, så er det uanset antallet af ejere et monopol. Det kan ikke leve op til liberalismens teser om at udbud og efterspørsel regulerer prisen. For at det virker skal varer/tjestydelser kunne øges, når efterspørgslen er større end udbuddet. Det vil du også godt kunne finde hos Adam Smidths økonomilære. Så jo, når man kan tjene på at eje jord vil ejerne ofte ikke sælge. Det giver pristigninger på jord og så vil ejerne jo ikke sælge, hvis de kan klare af beholde det.
Prøv nu lige at se til Frankrig: Der har man en rig overklasse, der sidder på al jord i nærheden af de store byer.
Mindrebemidlede bor så langt fra deres arbejdsplads og kører hver dag mange km frem og tilbage. Det er skadeligt for CO2 udledningen, men i stedet for at se på det oprindelige problem, beslutter man at lægge afgift på bil-brændstof. Og se, hvad der fører til. Skulle vi ikke her i DK acceptere styring af jorden, inden vi får franske tilstande. Det er så let på papiret at være liberalist, men husk at gennemført liberalisme fører til revulution fra "de fattige". Det viser historien. Lovgivning omkring monopoler er nødvendige.
vh mogens
Det kaldes skat.
Vertical farming og anden højteknologi kan øge udbyttet per hektar.
Du har totalt misforstået prismekanismen. Udbyttet og efterspørgslen af fødevarer, biobrændsel etc. spiller også ind.
Placering nær byer, hvor store mængder af mennesker skaber en stor økonomi spiller også ind. Folk flytter også ud af byerne, fordi udbudsprisen ligger over hvad de finder rimeligt. Bliver en metropol for dyr, vil en anden kunne udkonkurrere den.
Har du nogle eksempler.
Jeg kan end ikke komme på eksempler med gennemført liberalisme.
Er du sikker på at du ikke tænker på feudalisme, som er langt fra liberalisme.
De liberale regeringer udskriver obligatorisk skat for at kunne give et væsentligt statstilskud til de liberale erhverv heriblandt landbruget og efterfølgende kan utilfredse helt frit og i den liberale ånd, "bare" købe importerede fødevare. Hmm.
Liberale erhverv henter anslået 40+ milliarder i statskassen hvert år, fraregnet skatteunddragelser. Det lyder umiddelbart mere som markedsfundamentalisme end som liberalisme.
George Monbiot skrev i The Guardian i 2014:
If neoliberalism was anything other than a self-serving con, whose gurus and thinktanks were financed from the beginning by some of the world’s richest people (the US multimillionaires Coors, Olin, Scaife, Pew and others), its apostles would have demanded, as a precondition for a society based on merit, that no one should start life with the unfair advantage of inherited wealth or economically determined education. But they never believed in their own doctrine. Enterprise, as a result, quickly gave way to rent.
All this is ignored, and success or failure in the market economy are ascribed solely to the efforts of the individual. The rich are the new righteous; the poor are the new deviants, who have failed both economically and morally and are now classified as social parasites.
The market was meant to emancipate us, offering autonomy and freedom. Instead it has delivered atomisation and loneliness. citat slut.
https://www.theguardian.com/commentisfree/...
Hvad med at kalde det for neosocialisme?
Jacob:"når der alene i Danmark er titusindvis af jordejere".
Jeg tror at vi to opfattet ejerskab ret forskelligt. Jeg mener at hvis den jord, man har skøde på er pantsat og man betaler renter for ejerskabet, så er ejerskabet fiktivt. Og hvor meget jord tror du er gældfrit? Rentebetalingen er faktisk en betaling af leje for at have jorden til rådighed og kan man ikke betale den, kan ejerskabet tages fra en. Det kaldes tvangsauktion. Den reelle ejer er jo så egentlig panthaveren. Dvs. bankerne og de har ikke ry for at være blødsødne. Kan en landmand ikke dyrke afgrøder til en værdi, som kan dække renterne må han låne. Igen på bankernes præmisser. Dvs at den der har skødet har "kun" en uopsigelig brugsret, så længe han betaler lejen/renterne. Måske ville det være mere trygt at betale fuld grundskyld til samfundet, istedet for renter til bankerne. Så kunne man let yde støtte i dårlige tider og ikke som i dag landbrugsstøtte, som jo bare tilfalder bankerne. Bankerne arbejder jo modsat i krisetider.
vh mogens
Nu tager du endnu et hop i emne, men det ændrer altså ikke på noget.
Vil man spille med på legen, så skal man lave et regnskab der holder, eller lade være med at købe jord. Udbud og efterspørgsel gælder stadigt.
citat:lave et regnskab der holder, eller lade være med at købe jord.
Nu er DK jo stadig et landbrugsland og tror du de bønder, der i dag er helt nede på knæ, fordi svinekødpriserne er langt nede pga Breksit og høsten var langt uder hvad man var vant til pga den tørre sommer kunne forudse den situation, for så havde mange jo nok ikke købt jord. Jeg tror du er en "by-mand", der tror at man kan lave regskaber, der holder selv om EU og naturen og dermed vejret snyder en.
vh mogens
Nej jeg er faktisk "land-mand", så jeg ved at ting går op og ned. Det må man blot sørge for at have en buffer for.
Tilgengæld ved jeg at "by-folk" kan finde på at sætte sig i gæld, så de risikerer at blive insolvente med afdragsfri lån op over skorstenen, hvis huspriserne falder.
Jeg tror ikke den ene part har noget at lade den anden høre hvad økonomisk uansvarlighed angår.
Det kan ende med at være en rent akademisk diskussion når jord, jernbane og de andre monopoler er solgt fra til kapitalfonde og andre bundhæderlige spekulanter med hjemadresse på et andet kontinent eller en ubetydelig lille østat på den anden side af jorden:
https://friebonderlevendeland.files.wordpr...
Måske virker nedenstående link vedr. landbrugsavisen: Mørklægning af udenlandsk jordkøb.
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...