Vi behøver ikke skyde køerne, for at landbruget kan levere større CO2-reduktion end elbiler

Det er jo ikke nogen stor reduktion!

- enig, men du skal nok have resten med: "eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030"...men så skal der nok også fuld skrue på 'akkumulatoren'! :)

Hvis du læser sætningen færdig vil du nok kunne regne ud at det er en skrivefejl. :-)

Eller også er der regnet forkert med faktor 1.000.000😎

Der står 2,75 ton CO2e om året!

Som en anden debattør har påpeget så er cO2 fra biobrændstof en fornybar ressource.
Samme er jo tilfældet med CO2 fra køers optag af biomasse.

Hvor kommer de gale budskaber fra om at vi skal mindske denne faktor?

Det er fordi køerne producerer methan, der er en 34 gange kraftigere drivhusgas.

Modsat et menneske eller en rotte eller en fugl, som tager mad og ilt ind og primært afgiver varme og kuldioxid, så vil en drøvtygger som ko også udlede methan pga dens særlige fordøjelse. Igen, fordi methan er en kraftigere drivhusgas, afgiver koen uproportionalt mange kuldioxidækvivalenter.

Dertil kommer at planter ikke omsætter methan til i deres fotosyntese, så methanen skal først nedbrydes til kuldioxid i atmosfæren før det indgår i kredsløbet igen. Det har en halveringstid på 400 år.

Stop nu med at beskylde køer for en i vor opfattelse forurenings detalje, som naturen har forsynet dem med.

Jeg har min personlige uvideskablige opfattelse af køernes methan udledning, der bygger på at ingengting kommer af ingenting(undtagen lommeuld). Jeg har derfor en mistanke om, at de forskere der har studeret køernes methanudslip har glemt, at vurdere hvad der sker efter at koen har efter ladt, hvad den ikke kan bruge (kolort).

De spiser græs og i deres fordøjelses system omsætter de græsset ved en delvis forrådnelses proces, der udvikler Methanbøvser. Men det man næppe er opmærksom på, er at den methan der udvikles formindsker muligheden for, at der bliver udviklet ligeså meget methan, som hvis græsset bare var rådnet på marken. Dette går igen hos alle drøvtyggere. Når grissegylle og hønsemøg er gode i biogasanlæg bedre end kolort er det fordi denne halvvejs forådnelse ikke har fundet sted og

Det virker som om at nogen mener at “større reduktion end elbiler” batter noget. Husk på at vi skal halvere udslippene hvert årti i de næste tre årtier. Så braklægning, gylleforsuring og hvad det var forslår overhovedet ikke. Vi tager det da med, men antallet af husdyr skal ned. F.eks. halveres i løbet af næste årti. Mon ikke vi kan klare den reduktion vha. “naturlig afgang” i stedet for skydning? :-)

I øvrigt skyder vi jo allerede køerne, det er sådan man afliver dyr på slagterier...

Bjarke Mønnike: Græs, der visner og dør på en mark bliver nedbrudt under tilstedeværelse af ilt og omsættes til primært til vand, kuldioxid, diverse kulstofforbindelser. Græs, der bliver fordøjet af en ko nedbryder under fravær af ilt og har et helt andet sæt mikroorganismer til formålet med at lave flygtige fedtsyrer, som er koens egentlige næring. Disse forhold producerer langt mere methan.

Noget kommer af noget, det er rigtigt. F.eks kan du lave sukkervand om til alkohol eller du kan lave det om til eddike. Det første gør dig glad, det andet gør dig sur. På samme måde kan forskellige processer omsætte græs til kuldioxid eller til methan.

Gentagelse fremmer ikke forståelsen på ing.dk.

Som jeg skrev forleden, også, så har vi anset steds kunne læse om provenutabet ved ændrede afgifter på el-biler.

Hvorfor h..... kan ing.dk's journalist ikke kvantificere hvert af de fem foreslåede tiltag - så vi kan forholde os til økonomien ?

I den forbindelse er det irrelevant om udgiften afholdes af landbruget, af Staten eller en kombination.
Hvis disse udgifter betales af Staten er de direkte sammenlignelige med manglende provenu for biler - og påvirker Statens finanser påsamme måde.

Halveringstid på 400 år - Nej. 12-13 år.

Undlad at træk landmændende i landbrugsstøtte - dét må da være et incitament der virker.
Ingen landmand har tænkt sig at røre en finger for miljøet, medmindre de bliver klækkeligt betalt.

"Vil i ikke lægge dele af jeres produktion og arbejdsgang om, så må i klare jer uden statens sutteklud".

Så vidt jeg ved, bliver køer ikke skudt men bedøvet med CO2 før slagtningen.

Holistisk græsning ville være en prisbillig måde, at forbedre landbrugets miljøpåvirkning. Og ser vi globalt på HGM, burde der ligge et stort potentiale i det.

http://okologi.dk/landbrug/viden/kvaeg/hol...

Det er intensiv rotationsgræsning, der allerede praktiseres. Økologi eller ej. Det forudsætter dog et dyrehold og malkesystem der er nær arealerne.

Tja, hvis spændetrøjen strammer, så er man helst fri for den.

I dansk klima er vand tilstede, men det meste græs har dog kontakt med luften.

.......kritiske politikere og personer, der givet intet aner det mindste om landbrug og om hvorfor forholdene er således som de er.

Europa har været hærget af krige de sidste 1000 år mindst og efterfølgende sultkatastrofer. Således også efter WW 2.

I Norge holder man liv i landbruget deroppe, der giver kæmpe underskud, fordi mindelserne om fødevare manglen under WW 2 ikke er glemt.

Det giver nogle priser på fødevarer, der chokerer os danskere, når vi besøger dem, alt andet end fisk er dyrt. Fordi kravet er at grøntsager og kød skal produceres i Norge og udenlandske varer er ret kraftigt toldbelagte. Man sælger agurker i skiver, ligesom kødpålæg :)

Det er dog idag ikke så slemt som det har været deroppe, men det er stadigt mærkbart.

https://www.horsensleksikon.dk/de-norske-f...
De år er ikke glemt og kontakten med plejefamilierne har holdt mange år.

Hej Paul
Svin bedøves med CO2, men køer bedøves med en boltpistol i panden, hvorefter halspulsåren skæres, hvorved de dør.

Halveringstid på 400 år - Nej. 12-13 år.

Wikipedia har lidt om nedbrydningsprocesserne:

https://en.wikipedia.org/wiki/Atmospheric_...

Hamp er vel grøntfoder og endda i store stager, som så tilmed heller ikke kræver pesticider. Kan køer ikke æde det lissom vi andre allerede gør det? Der må da også være langt større del omega-3 olier i hamp vs. græs. Men hastigheden hvormed det gror til er formodentlig forskellig...?!

Jeg er stadig tvivlsom overfor udsagn om beregninger gjort på baggrund af betragtninger der ikke tager højde for naturlig omsætning af cellulose i naturen for modannelse til gødning, hvilket det jo tilsyneladende er den process køer varetager og sådan danner metan; Dette sker formodenlig blot hurtigere via køer end forrådnelse udenfor organisme, tror jeg ... Jeg formoder meget af dette og påstår sådan ikke dette.
Nogen der har input og viden på området der er relevant at evaluere på?

Carsten ifølge Google se link, som ret fornuftigt beskriver hamp som fødeemne for køer.

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...

Jeg forstår ikke, hvorfor landbrugets forskere, scenarieanalytikere m.fl. bliver ved med at overse/ignorere min VE-kæphest”, som er exergetisk effektiv, ”on-demand” -regulerbar og askerecirkulerende energiudnyttelse af pt dårligt udnyttede organiske restprodukter, der ellers giver anledning til emission af også stærke klimagasser som følge af bakteriel nedbrydning i det fri.

Gylle kombineret med en lang række andre våde (typisk fedt- og/eller sukkerholdige) restprodukter kan med ”energi- og klimafordel” føres til biogasanlæg, ligesom træaffald fra bæredygtigt drevne skove kan indfyres direkte på effektive kraftvarmeværker. Men hvad med halm, biogasrestfibre, (udrådnet) spildevandsslam, organisk husholdningsaffald og en lang række mere specifikke restprodukter fra bl.a. fødevare- og medicinalindustrien, som p.t. i høj grad blot efterlades eller spredes på markerne?

Sådanne energiholdige men fyringsteknisk vanskelige og/eller næringsstofholdige restprodukter kunne, - hvis indirekte indfyret via askeseparerende termiske lavtemperaturforgassere – bidrage til fortrængning af både de resterende kul og dyre importerede træpiller på bl.a. de resterende centrale kraftvarmeværker og tilsvarende (om end måske knapt så store) afløsende anlæg. Klimafordelen som følge af fossil fortrængning ville ganske vist falde indenfor det kvotebelagte område, men hvis overflødiggjorte CO2 kvoter, der så kan annulleres, tæller med på ”BBB-området” er områdeopdelingen vist ikke noget problem.

Den termisk oprensede aske vil ikke blot være befriet for hovedparten af en lang række problematiske komponenter som smittestoffer, medicinrester, hormonlignende stoffer, mikroplast og let fordampelige tungmetaller (som cadmium), - de i asken opkoncentrerede næringsstoffer (primært P og K) ville også langt billigere kunne omfordeles regionalt for beskyttelse af følsomt vandmiljø og for undgåelse af import af bl.a. fosfor fra miner, der snart går tomme i Marokko.

Som en yderligere klimafordel kan en kulstofmængde svarende til 5 – 10 % af restprodukternes tørstof årligt returneres til markerne i form af stort set biologisk uomsættelig ”biokoks”, der –især hvis kombineret med reduceret jordbehandling – vil føre til ophobning af kulstof i dyrkningslaget.

Dem der mener, at halmen hellere skal forblive på markerne glemmer, at langt hovedparten af halmen så bliver nedbrudt til CO2 og det, der er værre, allerede indenfor det første år, ligesom det ofte overses, at både stubben og især (en potentielt kraftigt forøget) rodvækst, der af sig selv trænger dybt ned i jorden, efterlader kulstof i dyrkningslaget.

Det er veldokumenteret at aske med indhold af fint biokoks kan gøre især grovsandede jorde - som de vestjyske - væsentligt mere frugtbare (inkl. bedre i stand til at holde på vand og næringsstoffer). Se ikke mindst Halm-B´s større top og rodvækst på ”dias 13” her:
http://orbit.dtu.dk/files/123702160/Biokul...

Når det i større skala er demonstreret, at addering af biokoks-holdig aske virker godt på bl.a. vestjyske marker, kan man gå videre til Sahara, …., hvor jeg ville starte ud fra større byområder (med arbejdskraft, bortskaffelseskrævende restprodukter og også gerne metan- og restfiberproducerende biogasanlæg), og hvor evt. fornøden afsaltning af havvand til kunstvanding bl.a. kunne baseres på billig solcellestrøm og hvor både solcellepaneler og velvalgte træer kunne bidrage til at ”tage brodden” af solindfaldet og vandfordampningen.

Der kunne således opnås en hel masse bæredygtige arbejdspladser og fødevarer til både (ellers) emigrerende afrikanere, og arbejdsløse menneskesmuglere.

Jeg kunne fortsætte med, hvordan sådan exergetisk effektiv og on-demand regulerbar termisk kraftvarme fortsat kan udgøre en stabiliserende rygrad i energisystemet, så den mindst omkostningseffektive ”ende” af fluktuerende produktion og meget dyr og/eller tabsbehæftet energilagring, kan undgås, men der er dårligt plads til flere ”fede fluer under smækkeren”.

Tilføjelse: Naturlig omsætning af plantedele til gødning via forrådnelse danner ikke metan, men istedet store mængder CO2.

Kører bliver skudt med en boltpistol så se mister bevidstheden. Derefter bliver de aflivet ved at få halspulsåren skåret over. Der bruges ikke CO2.

Det virker som om at nogen mener at “større reduktion end elbiler” batter noget. Husk på at vi skal halvere udslippene hvert årti i de næste tre årtier.

Hm, måske skulle vi skyde bilerne i stedet?
:-) :-) :-D :-E

Man har åbenbart ikke lært af "Benmelsfodringen" som medførte Creutzfeld Jacobs syndrom.

Det har for nylig været fremført at vi kan dyrke protein / grovfodder / bioenergi på denne måde.

Det er faktisk gammelkendte teknikker til vinterfodring. Man høster græsset og lægger der i en kule, og dækker lufttæt. Det producerer ensilage, som alt andet lige må være lettere at nedbryde for køerne og dermed udlede mindre metan.

Man bruger det stadigt, men det er sjældent det er græs. I stedet er det korn og majs der ensileres, og det efterlader ikke noget rodnet i jorden med kulstof ophobning.

Var det ikke bedre at dyrke energiafgrøder end at braklægge.?

Mon ikke det er palmefedt?

Man bruger det stadigt, men det er sjældent det er græs. I stedet er det korn og majs der ensileres, og det efterlader ikke noget rodnet i jorden med kulstof ophobning.

De fleste bruger TMR-blanding. Grovfoder består af de ensilagetyper og halm der er på bedriften.
Ofte er der 2/3 majsensilage og 1/3 kløvergræsensilage, men helsædsensilage bruges også, men så er det ofte blandet byg/ært-helsæd. Kornhelsæd er ofte sået med kløvergræsudlæg.

Hm, måske skulle vi skyde bilerne i stedet?

Svjh så tegner landbrug og transport sig for hver ca. 20% af udslippet i Danmark. Så der skal “slagtes nogle hellige køer” i begge sektorer for at nå i mål med en halvering pr.årti.

Her er et andet synspunkt på landbruget og CO2 CH4 mm.

https://www.portoconference2018.org/upload...

En landbrugsforsker rapporterer fra nylige konferencer i Berlin og Porto.

Det er slående som gruppetænkning og chikane af eksperter, der kan præsentere data der underbygger deres påstand om at der ikke er nogen rigtigt effekt på klimaet fra landbruge, er fremherskende i etablerede kredse. Kun emeritusser ser det ud som har den frihed endnu.

.."påviser fem veldokumenterede virkemidler i landbruget, som tilsammen kan reducere erhvervets årlige CO2-udledning i 2030 med op til 2,75 ton CO2e (CO2-ækvivalenter) eller op til 14 mio. ton akkumuleret i 2030"
Nu skal man jo læse det hele og huske at mange bække små her vigtige ;-)

En mere rammende titel til LCL i denne sammenhæng. Der slagtes over 40.000 stk. kvæg hver måned i Danmark http://www.statistikbanken.dk/ANI41 . Så reduktion af kvægbestanden bliver ikke en ekstraordinær aflivningskampagne.
Produktionen flytter bare til udlandet gentager politikere og landbrugsrepræsentanter hele tiden. Hvem siger forbruget af oksekød og mælkeprodukter eller svinekød skal holdes konstant?
Hvad med et farvel til kød, ost og smør i alle kantiner m.v. i den offentlige sektor eller obligatorisk iblanding af planteprodukter i "hakket kød" o.l.
Det er vel ikke sværere end krav til indhold af biobrændstof i bilbrændstof eller hindring af kommuners opsætning af solceller.
Øget regulering af landbrugsproduktionen kaldes "kommunistisk planøkonomi". Alle kan selv tjekke, hvor mange penge fra skatteyderne, der formidles via EU og nationale støttetiltag og hvor mange politiske beslutninger, der træffes om landbrug i EU og nationalt.
Viljen til omstilling i landbruget og deres politiske og administrative talerør på og udenfor Christiansborg er ikke imponerende.

Jeg synes det virker lidt komisk at nogen påstår at en ko udleder CO2. Man glemmer at tænke på, hvor kommer CO2'en fra, eller rettere kulstoffet der indgår? Det kommer selvfølgelig fra græs og andet plantemateriale, som koen spiser. Og græsset har optaget kulstoffet fra CO2 i luften kort tid før koen spiser græsset. Derfor kan en ko ikke udlede noget CO2, men kun frigive noget CO2, som er blevet optaget kort forinden. Og eftersom der ikke går 70 til 100 år mellem optaget af Carbon til det udledes igen, så kan køer ikke skabe nogen nævneværdig ubalance i CO2 regnskabet. Med hensyn til methan, så er det korrekt at det er en mere potent drivhusgas, (pga. udslukningsteorien) videnskabelige kilder siger 22 gange, diverse kampagner siger alt fra 35 til 60 gange. Afhængig af hvor ivrige de er efter opmærksomhed :-) Det de glemmer at nævne er, at methan nedbrydes i atmosfæren på under 10 år, og omdannes til CO2 og vanddamp. CO2 derimod kan tage tusinder af år om at blive "opfanget" af planter, og ledt ud af biosfæren. Så man kan ikke bare lige gange med 25 gange, og så har man en CO2 ekvivalent, sådan som den danske rapport om kødproduktionens indvirkning på klimaet. Så med andre ord, der kan være mange godt grunde til at droppe at spise røde bøffer, men klimaet kan ikke være en af dem. Retteligt kan man tale om to faktorer, der tilfører CO2 udledning til oksekødsproduktion, den ene er kustgødning med under 2 kg. pr. kilo oksekød, den anden er at vi som menneskehed er dumme nok til at tillade, at store regnskovsområder fældes og omdannes til soyaproduktion til foder. Men det samme sker vel hvis vi erstatter oksekød med soyaprotein. Hvis man vil eliminere CO2 bidraget fra kunstgødning, så kan man jo bare spise økologisk oksekød, der bruges ikke kunstgødning.

Hele bestanden af kvæg er faldet fra 3,3 mio i 1955 til ca. 1,5 mio i dag. 'fuske'-rapporten prognosticerer at bestanden af uvisse årsager skulle stige til 1,8 mio i deres svindelscenarie.
Benyt gerne Danmarks Statistik.
Kommentaren skulle hedde "Propagandaprofessor", Da tallene ikke stemmer overens med virkeligheden.

Men det samme sker vel hvis vi erstatter oksekød med soyaprotein.

Men med langt mindre arealbehov.
Nu har vi diskuteret om husdyrhold udleder drivhusgasser eller ej og vi er vel kørt lidt fast i den snak.

Alternativets valgudspil for et par måneder siden nævnte at 80% af dansk landbrugsareal bruges til dyrefoder. Nogen der ved hvor sandt det er? Det vil vel sige at vi burde kunne producere de samme kalorier vegetabilsk med langt mindre arealforbrug, og så frigøre et kæmpe areal som kan bruges til BECCS eller hvad det hed (biologisk kulstofbinding, fx. skov). Amazonskoven kunne få lov at blive stående i stedet for at vige for kvæg - en god ting vel?

Alle kan selv tjekke, hvor mange penge fra skatteyderne, der formidles via EU og nationale støttetiltag og hvor mange politiske beslutninger, der træffes om landbrug i EU og nationalt.

Ved du hvorfor?

(Hint: for at holde fødevarepriserne i detailsalg lave finansieres landbrug via tilskudsordninger. Samtidig opnår man at undgå forbrug af udenlandsk valuta til direkte import af fødevarer.)

Ved du hvorfor?

(Hint: for at holde fødevarepriserne i detailsalg lave finansieres landbrug via tilskudsordninger. Samtidig opnår man at undgå forbrug af udenlandsk valuta til direkte import af fødevarer.)

Der er mange gode grunde til at betale skattekroner for at beholde fødevareproduktionen indenlands, især så længe skatteyderne er tilfredse med produktionen, men kunne det ikke løses nemmere med lav eller ingen omsætningsafgift.

Hvorfor er det nødvendigt at undgå valutaforbrug til lige netop fødevare, hvorfor ikke ikke støtte tekstilindustri, sværdindustri og elektronik. Blandt andet hældes der milliarder ud på fjernøstlig elektronik med så ringe kvalitet/holdbarhed/brugbarhed at der skal nyt til næsten før garantien udløber.

Peter Jensen: Det var en svipser fra min side. Tak for rettelsen.

Hvorfor er det nødvendigt at undgå valutaforbrug til lige netop fødevare, hvorfor ikke ikke støtte tekstilindustri, sværdindustri og elektronik.

Tja, vi kunne selvfølgelig blive frontløbere og blive det første og eneste land i den vestlige verden, som ikke subsidierer landbruget.

Hvis vi nu stort set afskaffede dansk landbrug pga. for høje detailpriser, og i stedet importerede vore fødevarer, så ... i forhold til dine forslag kan man spørge

Hvad vil være værst i tilfælde af en forsyningskrise:
'1. Vi kan ikke importere tektiler?
'2. Vi kan ikke importere sværindustrielle produkter?
'3. Vi kan ikke importere elektronik?
'4 Vi kan ikke importere fødevarer?

Hvad vil være værst i tilfælde af en forsyningskrise:
'1. Vi kan ikke importere tektiler?
'2. Vi kan ikke importere sværindustrielle produkter?
'3. Vi kan ikke importere elektronik?
'4 Vi kan ikke importere fødevarer?

Men vi beholder vel Facebook her i landet ikke? Ellers vil den nok toppe i behovspyramiden :)

kunne det ikke løses nemmere med lav eller ingen omsætningsafgift.

2009: Fogh holder fast i nej til differentieret moms

I Tyskland er den generelle momsprocent 19, men kun 7% på fødevarer.
Sverige 25% hhv. 12%
Luxembourg 17% 8%
Frankrig 20% 10%
Østrig 20% 10%
Belgien 21% 6%
Nederlandene ("Holland") 21% 6%
Finland Finland 24% 14%

Fogh holdt fast i nej til differentieret moms og ingen af partierne har taget det op siden.

Men vi beholder vel Facebook her i landet ikke?

Jeg kunne ikke drømme om at benytte Fæcesbook, sandfærdig på linie med youtube og salg af personlige oplysninger til højst- (og lavest-) bydende.

Tja, vi kunne selvfølgelig blive frontløbere og blive det første og eneste land i den vestlige verden, som ikke subsidierer landbruget.

Inspirationen til det forslag kan ikke skyldes indledningen der lyder: Der er mange gode grunde til at betale skattekroner for at beholde fødevareproduktionen indenlands, især så længe skatteyderne er tilfredse med produktionen, citat slut.
Hvis det kan forstås som et ønske om at nedlægge landbrug skyldes det en beklagelig kommunikationsfejl.

Inspirationen til det forslag kan ikke skyldes indledningen der lyder: Der er mange gode grunde til at betale skattekroner for at beholde fødevareproduktionen indenland

Mit indlæg refererer direkte til følgende:

Hvorfor er det nødvendigt at undgå valutaforbrug til lige netop fødevare[r], hvorfor ikke ikke støtte tekstilindustri, sværdindustri og elektronik.

Hvis det ikke kan forstås som et forslag om at afskaffe subsidier til landbrug, har du efter min vurdering været lidt uheldig med formuleringen.

Hvis det kan forstås som et ønske om at nedlægge landbrug skyldes det en beklagelig kommunikationsfejl.

I så fald er vi vist enige.

Sværdindustri har vi ikke haft i århundreder, efter at skydevåben er blevet mere effektive end blankvåben :-) :-)

Hvis det ikke kan forstås som et forslag om at afskaffe subsidier til landbrug, har du efter min vurdering været lidt uheldig med formuleringen.

Hvis det ikke er muligt at spørge hvorfor, uden det opfattes som et ønske om at nedlægge landbrug, så er der en kommunikationsbrist.
Danske fødevare er på det nærmeste EU´s dyreste. Derfor er det relevant at spørge hvorfor, når lav pris argumentet tydeligvis ikke holder.
Det er en ikke uvæsentligt detalje at der blandt forbrugere er et komfortabelt flertal for meget mindre kemi/medicin og meget mere dyrevelfærd. Det er yderst relevant ift. den tidligere omtalte forsyningskrise.