Veterinærøvelse: Danske svin får afrikansk svinepest i januar 2019
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Veterinærøvelse: Danske svin får afrikansk svinepest i januar 2019

Billedet er et modelfoto, der ikke stammer fra en dansk svinebesætning. Illustration: Rosa-Maria Rinkl og Wikimedia Commons

En dag i januar 2019 bliver mindst én dansk svinebesætning ramt af den frygtede husdyrsygdom afrikansk svinepest, som lige nu breder sig i Østeuropa.

Om morgenen modtager en medarbejder i Fødevarestyrelsen en opringning med den trælse besked, at der er mistanke om afrikansk svinepest på en gård. Og resten af dagen bliver alt andet end rutine for op imod 300 ansatte i Fødevarestyrelsen, Veterinærberedskabet, Beredskabsstyrelsen med flere.

Der er heldigvis tale om en øvelse, hvor man tester, hvor godt det danske veterinære beredskab virker ved et udbrud af husdyrsygdom.

Læs også: Bekymret borger: Er det lovligt at lukke grænsen for vilde dyr?

Styrket indsats mod svinepest

I sidste uge indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om styrket indsats mod afrikansk svinepest i Danmark. Hvis Danmark bliver ramt, lukker det eksporten til lande uden for EU, hvilket svarer til et tab på 11 milliarder kroner årligt i eksportindtægt.

Mest kendt fra aftalen er nok, at man vil bruge 80 millioner kroner på etablering af et 70 km langt dyrehegn på 1,5 meters højde ved den dansk/tyske grænse til at holde vildsvin ude af Danmark.

Vildsvinene er med til at sprede smitten i Østeuropa, herunder i Polen, som også regner med at opsætte et hegn.

Men en del af aftalen indebærer også en såkaldt storskalaøvelse; et rollespil hvor man øver sig på den situation, at afrikansk svinepest reelt når Danmark.

Læs også: Redegørelse: Kaotiske vilkår ledte op til tabt udbud på DTU

Ekstra penge til øvelsen

Fødevarestyrelsen og dens samarbejdspartnere holder jævnlig store beredskabsøvelser, og de koster rundt regnet en million kroner stykket.

I forbindelse med aftalen er der sat ekstra penge af til en øvelse i januar 2019, som eksterne konsulenter nu skal i gang med at designe, fortæller dyrlæge og chefkonsulent Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen til Ingeniøren:

»Øvelsen skal gennemtænkes og beskrives, så man kan se, hvordan man regner med at systemet agerer, således at vi kan evaluere bagefter på, om vi gør som forventet.«

Læs også: Vildsvinet er vendt tilbage til Danmark

Skal stresse systemet

Øvelsen bliver formentligt tilrettelagt ud fra et scenarie, hvor der er udbrud på flere gårde samtidigt.

»Normalt ved rigtige udbrud vil vi have et enkelt og måske et nyt næste dag. Men her skal vi have stresset systemet, så vi ser mulige huller, som vi ikke havde forudset, så vi kan håndtere et rigtigt udbrud på den rette måde,« forklarer Stig Mellergaard.

Selve dagene for øvelsen er varslet på forhånd, så centrale personer fra Fødevarestyrelsen f.eks. ikke er på tjenesterejse. Men stederne og scenariet er ukendt.

Styrelsen sender den pågældende januarmorgen straks folk ud til besætningen/erne, hvor konsulenterne for længst har aftalt øvelsen med landmændene.

Som hvis det var et rigtigt udbrud

Fødevarestyrelsens folk træffer alle nødvendige forholdsregler med prøver af dyrene, ligesom Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen gør klar til at ’aflive’ dyrene derude – uden naturligvis at gøre det – præcis som hvis der var tale om et rigtigt udbrud.

Læs også: Samlet Folketing afsætter 302 millioner kroner til at bekæmpe husdyr-MRSA

Der bliver sat en desinfektionsstation op, så bilerne bliver renset før og efter, de kører ind på gården. Destruktionsanstalter kommer til for at tage sig af de fiktive kadavere.

Der sættes vogne op med omklædnings- og badefaciliteter, så alle folk, der kommer udefra og går ind klæder om, og bader og klæder om igen, når de
forlader gården.

Man opretter ligeledes en tre kilometer beskyttelseszone og ti kilometers overvågningszone omkring den smittede gård.

Ofte svært at finde smittekilden

Man vil også straks tage en samtale med landmanden for at finde ud af, hvordan (den stadig fiktive) smitte kan være havnet i besætningen. Hvem har man været i kontakt med? Har man fået dyr fra andre besætninger for nyligt? Osv.

»Altså det opklaringsmæssige udredningsarbejde. Så vi laver nærmest en politiudredning,« siger Stig Mellergaard.

Det er dog sjældent, at man har held med præcis at udpege smittekilden.

»Når man ser på alle de udbrud, der er i Europa gennem tiden, er det sjældent, at vi kan finde smittekilden. Der kan være indikationer, f.eks. kontakt med fugle ved fugleinfluenza, eller kontakt med vildsvin eller man ved, at der er smidt kontamineret mad ud, så man kan sige, at det peger i en bestemt retning,« siger han.

Normalt vil man ved et virkeligt udbrud også i tiden efter udbruddet besøge samtlige gårde i overvågningszonen og tage prøver af dyrene for at sikre sig, at de ikke er smittet. Det vil dog ikke ske i forbindelse med beredskabsøvelsen, men den logistiske planlægning af den såkaldte screening kunne være et af emnerne i øvelsen.

Logistik og information

Stressøvelsen kører over flere dage, hvor man dels tester det praktiske ude i besætningen og andre steder, men også i selve Fødevarestyrelsens organisation, hvorfra man styrer krisen.

Læs også: Danskejet kæmpelandbrug ramt af afrikansk svinepest

En stor del af øvelsen handler om logistik, hvor man internt i Fødevarestyrelsen ser på, hvordan man kan få samlet nok mandskab hurtigt nok. Man støtter sig der også til en model, man har i forvejen over forventet mandskabsforbrug.

Desuden har kommunikation med omverdenen enorm betydning for Danmarks eksportmarkeder, og det vil man også teste af, forklarer Stig Mellergaard:

»Erfaringsmæssigt har vi set, at når der kommer et sygdomsudbrud, er halvdelen af arbejdet, vi laver i den centrale del information til medier, samarbejdspartnere i udlandet, til ambassader osv. for at prøve at forklare, at situationen er under kontrol, og de kan åbne markederne, så snart det er muligt.«

Der vil være tale om en meget ’bred’ øvelse, hvor alle i landbrugssektoren bliver involveret i bekæmpelsen af afrikansk svinepest.

»Vi får testet alt i forbindelse med sådan en øvelse. Det giver et fantastisk indblik i, hvordan hele situationen kører, og vi har efterhånden fået mere rutine i, så der bliver ikke samme store panik, som i begyndelsen hvor vi lavede dem. Det er også meningen, at vi efterhånden bare kan blive hevet ud af sengen en nat, og så kører det hele efter planen,« siger Stig Mellergaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Der er heldigvis tale om en øvelse, hvor man tester, hvor godt det danske veterinære beredskab virker ved et udbrud af husdyrsygdom".

Bare rolig. De mange landbrugseksperter her på sitet - med en solid baggrund fra DTU - har selvfølgelige løsningen.

P.S. For de fatsvage. Ironi kan forekomme. ;-)

  • 3
  • 1

Man har varslet tidspunktet men ikke stedet.. hvor stort er det lige Danmark er ? Det tager jo ingen tid at flytte mandskab og materiel fra en ende af ladet til den modsatte. Det er langt mere kritisk at de folk der er i landet kan håndtere situationen og ikke er afhængig af at bestemte person indfinder sig fra hvor i verden de nu er.

Skal sådan en øvelse være noget værd er der kun en person der skal kunne sætte den i gang og det skal være uden varsel og uden at nogen som helst andre ved noget og noget. Den skal sættes igang når der er mindst muligt mandskab til rådighed og man skal samle flest ind fra hvori verden de nu er for at teste beredskabet når det har flest ressourcer til rådighed giver et falsk billede, det skal testes når det er absolut mest presset og skal yde max.

  • 1
  • 3

Det har du misforstået Jesper Jepsen.

Kommunikation er nøglen i en beredskabsplan.

En beredskabsplan er inddragelse af alle relevante faggrupper, og øvelsen skal primært afprøve om kommunikation og indsats forløber gnidningsløst.

En beredskabsplan er derfor ikke afhængig af enkeltpersoners ekspertise, men af de enkelte funktioners robusthed der sikre at opgaven løses.

Eksempelvis er det veterinærer der vurderer om indsatsen også omfatter afspærring, men afspærringen foretager de ikke selv. Øvelsen skal bl.a. afprøve om besked om afspærring når rettidig frem til rette politimyndighed.

Det er politiet der står for afspærringer, men kan af ressourcehensyn aflastes af hjemmeværnet i nogle tilfælde. Det forløb testes også i en beredskabsøvelse.

Øvelsen afprøver også om beredskabsplanens krav til vagtturnus hos de berørte myndigheder er hensigtsmæssig til netop at inddæmme smitterisikoen ved udbrud af afrikansk svinepest.

  • 1
  • 0

Hvorfor kræver svinepest skattekroner og beredskabsøvelser når MRSA ikke gør?

  • 2
  • 0

Ja, det skal være et stærkt hegn ...

Fra https://www.facebook.com/permalink.php?sto...

Svine-eksport-beskyttelses-hegnet:
Tyskerne vil ikke have det, jægerne vil ikke have det, EU vil ikke have det og det vil i det hele taget ikke fungere.
Skal ca. 150 mill. af vores skattekroner bruges på det? (Hegnet er midlertidigt, nedtagning, overvågning og vedligehold er ikke med i de officielle overslag).

De steder, hvor hegnet skal sættes op, kommer vildsvinene stort set aldrig.

Og der, hvor indvandringen af vildsvin finder sted, kommer der ikke noget hegn op.

Det er et af de største problemer ved landbrugsminister Esben Lunde Larsens planlagte grænsehegn, der skal holde vildsvin fra Tyskland ude fra Danmark.

For det betyder, at det 80 millioner kroner dyre hegn – der kræver omfattende statslige eksproprieringer langs hele grænsen – ikke kommer til at gøre nogen synderlig forskel for indvandringen af vildsvin.

For at forstå dette, må man kaste et blik på vildsvinenes nuværende udbredelse i området syd og nord for grænsen.

Bestanden af vildsvin syd for grænsen står stort set udelukkende i den aller-østligste del, dvs. langs sydsiden af Flensborg Fjord.

Vest for Flensborg er vildsvinene derimod yderst sjældne. Der er kun ganske få årlige registreringer af strejfende individer.

Tilsvarende er de relativt få vildsvin, som man kender fra Sønderjylland, stort set udelukkende registreret øst for motorvejen – dvs. fra nordsiden af Flensborg Fjord og op.

På de store strækninger vest for Den Sønderjyske Motorvej, dvs. på ni tiendedele af det sønderjyske område, kender man kun vildsvin som meget sjældne og tilfældige strejfere.

Når det forholder sig sådan, er det fordi vildsvinene kommer til Sønderjylland ved at krydse Flensborg Fjord – den eneste del af grænsen, hvor der ikke kan eller skal sættes hegn op.

At vildsvinene vælger vandvejen burde ikke være nogen hemmelighed for ministeren. Han har nemlig gode og dygtige rådgivere på de sønderjyske statsskovdistrikter, der uden tvivl har fortalt ham det, hvis han har spurgt.

At vildsvinene netop kun ses i den sydøstligste snip af Sønderjylland, og ikke bredt ud over hele landsdelen, kan heller ikke overraske personer med faglig indsigt.

Da forskere fra DTU i 2005 udarbejdede en omfattende analyse af vildsvinenes indvandringsmuligheder, slog de nemlig fast, at det kun var dér, og ikke i det øvrige Sønderjylland, at der var landskabsmæssig basis for en bestand.

Alligevel vil ministeren og regeringen, støttet af Dansk Folkeparti, sætte et 80 millioner kroner dyrt hegn op på en strækning, hvor det får store natur- og landskabsmæssige konsekvenser, men hvor man ved, at der stort set aldrig kommer et vildsvin forbi.

Dermed må man slå fast, at beslutningen om at sætte et hegn op tværs over Sønderjylland hviler på et grundlag, der fagligt set næsten ikke kan være mere spinkelt og at effekten af hegnet vil være mere end tvivlsom.

Symbolpolitik er derfor et ord, der ligger lige for. Men er det rimeligt, at statskassen og naturen skal betale prisen for politiske partiers forsøg på at vise handlekraft og sikre sig fortsat opbakning blandt kernevælgerne?

Eller kunne man forlange en lille smule mere faglighed af de folkevalgte?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten