Vestvolden skulle holde fjenden stangen, men endte som grøn idyl

Ammunitionsdepot ved Vestvolden. Fæstningsværket udgør et rekreativt bælte uden om København og er i dag et yndet udflugtsmål. Illustration: Chris Alban Hansen/Flickr

Ingeniøren, 1980:
Kender De Vestvolden? Hvis ikke så tag ud at se den grønne natur og det vældige befæstningsanlæg lige vest for København.

Med sine 15 km i udstrækning er det en af verdens længste fæstninger, som da den blev bygget i 1888-92 var det hidtil største ingeniørværk i Danmarks historie.

På flere måder var anlægget banebrydende: Det er første gang, at man her i landet anvender beton, til de store kanonbunkers eller kaponierer. Og dertil er det en ren dansk opfindelse at lægge kaponiererne forskudt for hver 600 meter af volden og lade deres skyts sigte langs ad voldgraven og ikke som vanligvis på tværs af denne.

Volden er imidlertid andet og langt mere end et historisk, militært anlæg. Den er også et langt sammenhængende rekreativt bælte af særpræget natur – med store pragtfulde træer, stille alleer og et righoldigt plante- og dyreliv, som man sjældent ser andre steder så nær en storby.

Det er en natur, som i mange år har kunnet ånde i fred, fordi den bymæssige bebyggelse og trafikken indtil for nylig er blevet holdt i nogenlunde afstand fra voldens tyste verden. Her ser man ræveunger lege på skrænterne, her er blomstrende tjørne, vilde skovjordbær og en duft af hybenroser i det vildsomme krat.

Ikke underligt at lystfiskerne holder af at sidde her og vente på gedderne i graven, mens guldsmedene svirrer over vandspejlet.

Et imponerende syn

Men hvad er Vestvolden egentlig? Den er en del af ‘Kjøbenhavns Landbefæstning’, som strækker sig i en rundkreds fra det sumpede terræn i Utterslev Mose i nord til det grundede vand inderst i Køge Bugt i syd – som en vældig rundsav med kaponiernes bidske takker vendt til forsvar imod de mulige angribere.

Anlæggets dimensioner er så store, at noget lignende ikke var set i datidens Europa. Først 30-40 år efter dets opførelse blev det overgået af militærnationerne Tyskland og Frankrig med opførelsen af Siegfried- og Maginotlinierne.

Det vældige anlæg er kronen på værket i Københavns næsten 800-årige tilværelse som fæstning ved Sundet. Æren for dets dristige konstruktioner må tilskrives en dansk officer, daværende oberstløjtnant af ingeniørtropperne, E. J. Sommerfeldt (i faglitteraturen kaldes anlæg af Vestvoldens type stadig ‘den sommerfeldske front’, berømt i militære kredse verden over og med en tone af ærefrygt betegnet som ‘den danske front’).

En hektisk tid

Men før det kom så vidt, stod landet i politisk våde. Fæstningens planlægning og opførelse i 1885-92 førte en bitter og langvarig strid med sig.

Højre-regeringen Estrup ønskede hovedstaden befæstet, men imod var landbefolkningen, under ledelse af det militante, men ikke just militæriske Venstre, hvis kraftige opposition mod regeringen fik stedse større tilslutning, som årene gik.

Ministeriet trumfede sin vilje igennem og bevilgede de fornødne midler ved de ‘provisoriske love’, og arbejdet på volden blev sat i værk.

Striden mellem Højre og Venstre blev formelt bragt til ophør ved forsvarsforligene i 1894 og 1909. Det blev vedtaget, at fæstningen ikke skulle udbygges yderligere, men kun vedligeholdes, indtil den i 1922 skulle nedlægges.

Men så kom den 1. august 1914. På denne dag beordrede en af voldens argeste modstandere, P. Munch, volden armeret og besat med den største hærstyrke, Danmark nogen sinde har haft under fanerne, nemlig 65.000 mand (‘sikringsstyrkerne’). Den radikale pacifist var blevet forsvarsminister – og verdenskrigen brudt ud.

En kort og hektisk tid i voldens militære historie fulgte. Men straks efter våbentilstanden den 11. november 1918 blev sikringsstyrken hjemsendt, og Folketinget vedtog at nedlægge volden som forsvarsværk fra den 31. marts 1920, to år før forudsat.

Som militæranlæg er Vestvolden ikke blevet benyttet siden da – det danske forsvar benyttede den som bekendt ikke under Anden Verdenskrig, og besættelsesmagten brugte den kun til enkeltstående, lokale bevogtningsformål.

Et naturligt bindeled

Selve det vældige anlæg ligger derfor i dag i store træk som i 1920 – dog med årenes formildende vegetation over de før så strenge voldprofiler. Vestenceinten, som det officielle navn er, består i øvrigt af tre dele:

Inderst den egentlige vold (4-7 m høj og 10 m bred) og bag den ind mod København ‘Voldgaden’, der løber langs med hele volden fra Kalvebod Strand til Husum, kantet af store velvoksne allétræer. Her lå også det nu nedlagte jernbanespor til det mobile skyts, kanontoget, der blev ophugget i slutningen af 1930’erne. Længere mod vest ligger voldgraven, fæstningskanalen, med de fremskudte kaponierer.

Yderst ligger ‘glaciset’ og lige inden for dette ‘den dækkede vej’ – der i dag er en idyllisk sti omgivet af hyldekrat og fuglesang.

Voldgraven er 16 m bred og 3,5 m dyb, med flere ‘vandfald’, ved de tre kraftige betondæmninger syd for Frederikssundsvej – de er opført til regulering af vandstanden i graven og kaldes batardeauer. Dæmningerne er spærret med kunstfærdigt smedede gitre for at hindre ‘fjenden’ i at benytte dem til at trodse voldgraven.

Igennem volden er der flere steder gravet lange, dunkle tunneler, de såkaldte poterner, ned til kaponiererne i voldgraven. I dag er de overgroet af siv, åkander og anden frodig moseflora.

Hele voldterrænet danner en smuk og sluttet forbindelse mellem parkanlæggene i Utterslev Mose og den nyåbnede Køge Bugt Strandpark – og er samtidig et naturligt bindeled mellem Vestegnens eneste to skove: Vestskoven og Brøndbyskoven.

Teksten er et uddrag fra denne artikel fra 1980. Skribenten, Erik Wassard, var daværende formand for Foreningen Vestvoldens Venner.

Læs mere om fæstningsanlægget hos Oplevelsescenter Vestvolden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes da mange andre volde, som i nyere tid end Vestvolden. Blandt andet den tyske vold, som gik mellem Aabenraa og Haderslev. Den har også været omtalt i Ingeniøren for nogle år siden.

  • 1
  • 0

Jeg besøgte voldanlægget og Ejbybunkeren forleden. Bunkeren giver en meget fin orientering om befæstningens etablering og om den kolde krig. Bare ærgerligt, at voldanlægget er totalt overgroet med træer og buskads. Det kan være meget godt som grønt åndehul for de lokale motionister og hundeluftere. Men det kunne nu være vældig flot, hvis et af de 4 voldafsnit blev ført tilbage til dets oprindelige tilstand. Dvs. at man fjerner alle træer og buske på strækningen og retablerer terrænet, så man kan se anlæggets konturer og forstå meningen med konturerne. Sådan en restaureret strækning vil sikkert trække mange historisk interesserede turister.

  • 8
  • 1

Tjah, taget i betragtning at parterne i første verdenskrig førte krig som "i forrige krig", så ville Vestvolden nok have gjort god nytte hvis den havde været i kamp, så din påstand holder næppe.

Man drog så også den lære af udviklingen i krigen (fly og kampvogne der gjorde skyttegravskrig forældet (hvilket automatvåben og bedre artilleri allerede havde gjort dog uden at de øverste millitærledelser havde opdaget det)) og holdt op med at bruge den militært allerede i 1920.

M

  • 3
  • 2

Tjah, taget i betragtning at parterne i første verdenskrig førte krig som "i forrige krig", så ville Vestvolden nok have gjort god nytte hvis den havde været i kamp, så din påstand holder næppe.

Netop fordi man kæmpede som i den forrige krig med WW1 våben, fik man de enorme tab på vestfronten. Var københavn blevet belejret i WW1 ville vestvolden ikke kunne hindre at byen blev skudt i grus. Derfor anlagde man Tunestillingen.

  • 3
  • 0

Man brugte en masse penge på befæstningen, og fjenden kom ikke, siger nogle.

Svarer til

Man brugte en masse penge på Y2K, og der skete ikke noget.

Nej, netop.

  • 2
  • 2

Diskussionen om udbyttet af Københavns Befæstning er afsluttet for længe siden:

"... de tyske militære planlæggere havde stor respekt for Københavns befæstning; dens afskrækkende virkning fik den tyske flåde til helt at opgive tanken om et direkte angreb på hovedstaden."

Og da den tyske hær havde travlt andre steder, fik vi takket være Københavns Befæstning og sikringstyrken ikke krigshandlinger på dansk jord eller tysk værnepligt for danskere - bortset desværre for Sønderjylland.

http://historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/...

  • 2
  • 1

Vestvolden er faktisk et godt eksempel på rettidig omhu, da den udgjorde et væsentligt element i at holde Danmark ude af 1. verdenskrig. Og under 1. verdenskrig var anlægget moderne. Artiklen oplyser jo netop, at det var 30-40 forud for eksempelvis Maginotlinjen. Omkring Maginotlinjen fremhæves den jo ofte som forældet ved starten af 2. verdenskrig. Det er faktisk en stærkt diskutabel påstand. Tyskerne turde jo ikke angribe den. De gik udenom. Problemet var, at franskmændene ikke havde bygget linjen helt ud til kanalen, fordi de naivt troede, at tyskerne ikke ville angribe igennem neutrale lande. Havde de det, så havde tyskerne næppe kunnet gennemføre deres blietzkrieg. Havde Danmark forberedt sig på samme måde før 2. verdenskrig som før 1. verdenskrig var vi næppe blevet angrebet, da Hitlers mål var Norge og den dermed forbundne adgang til svensk jernmalm. Og det mål ville have været umuligt at nå, hvis Danmark havde haft et effektivt forsvar - selvom dette forsvar slet ikke matchede den tyske hær. Man skal blot huske, at havde vi bare kunne holde ud en uge ville indtagelsen af Norge slet ikke have kunnet lade sig gøre. Og det ville de tyske generaler have indset fra starten og derfor formentlig slet ikke angrebet hverken Norge eller Danmark.

  • 1
  • 1

... er jo sådan man planlægger. Men så reagerer omverdenen - anderledes. Og så er det først bagklogt, at historiebøgerne får delt det hele op i vindere og tabere, samt får udpeget venner og fjender. Om tysken anså København for besværlig, kunne de jo lissom Frankrig nøjes med at erobre det halve...

  • 1
  • 0

Vestvolden er faktisk et godt eksempel på rettidig omhu, da den udgjorde et væsentligt element i at holde Danmark ude af 1. verdenskrig. Og under 1. verdenskrig var anlægget moderne. Artiklen oplyser jo netop, at det var 30-40 forud for eksempelvis Maginotlinjen.

Nej, Vestvolden var allerede forældet under WW1, den lå for tæt på byen, den kunne ikke have hindret at byen blev skudt i grus, ligesom i 1807. Skytset var forældet, det havde f. eks. ikke hydraulisk rekylbremse, ellers standart i WW1. Man byggede af samme grund Tunestillingen mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord. Vestvolden blev bygget ~50 år før Maginotlinjen, men så længe man taler om beskydning fra fronten var Vestvolden nok ikke meget ringere end Maginotlinjen eller de tyske stillinger på vestkysten. En væsentlig udvikling var manglende sikring mod gas. Hvis vi havde befæstet Sjælland og København op til WW2, ville man nok have startet med at besætte Jylland, det var jo den vej man skulle til Norge. Så kunne man altid have bombet København fra luften, ind til vi blev møre. Men bare opstillingen af en Dansk (og Norsk) sikringsstyrke, dækkende både øst og vest Danmark, ville have gjort felttoget mod Norge umuligt.

  • 1
  • 0

Der er jo som det fremgår en vis uenighed om dette synspunkt, men det afgørende i mit synspunkt, som jeg så vidt jeg kan se, du er enig er ikke om Danmark kunne isoleret set have klaret en krig imod Tyskland. Det kunne vi hverken i første eller anden verdenskrig. Det er omkostningerne forbundet ved at angribe i forhold til de opnåelige gevinster, der er afgørende. Mht. til Tunestillingen opfatter jeg den som en del af det danske forsvar. Og selvfølgelig kunne tyskerne have indtaget København under 2. verdenskrig selvom vi havde opbygge et forsvarligt forsvar. Min pointe er igen, at København var ikke noget primært mål - det udgjorde en sikring af vejen til Norge. Og som et af de andre indlæg pointerer - blot en uges forsinkelse i Danmark ville umuliggøre angrebet på Norge og et dansk forsvar der kunne holde en uge ville derfor gøre angrebet på Danmark irrelevant. Mht. forældede anlæg så holder pointen om, at selvom Maginotlinjen var forældet, så betød den altså, at tyskerne angreb igennem Belgien - hvilket igen understreger argumentet i omkring hvor vigtigt det er at at se på angribernes omkostninger frem for om de kan vinde. Dette forhold illustreres jo også tydeligt i dagens forhold til Nordkorea. Hvis spørgsmålet blot var om USA kunne knockoute Nordkorea, så var der ikke noget problem. Det er de omkostninger et angreb vil påføre Sydkorea og Japan, der udgør en helt central del af problemet (sammen med primært Kinas reaktion selvfølgelig)

  • 0
  • 0

Og selvfølgelig kunne tyskerne have indtaget København under 2. verdenskrig selvom vi havde opbygge et forsvarligt forsvar. Min pointe er igen, at København var ikke noget primært mål - det udgjorde en sikring af vejen til Norge. Og som et af de andre indlæg pointerer - blot en uges forsinkelse i Danmark ville umuliggøre angrebet på Norge og et dansk forsvar der kunne holde en uge ville derfor gøre angrebet på Danmark irrelevant.

Ja, men København var ligegyldig i forhold til Norge, man kunne have besat Jylland og de nordjyske flyvepladser på en dag, hvis man ligesom i WW1 havde koncentreret forsvaret omkring København og Sjælland. Hvis det ikke var for de nordjyske flyvepladser havde man ikke behøvet at besætte Danmark, man kunne uhindret sejle igennem de danske stræder.

Mht. forældede anlæg så holder pointen om, at selvom Maginotlinjen var forældet, så betød den altså, at tyskerne angreb igennem Belgien

Maginotlinjen var som sådan ikke forældet, men tanken om at man kan forsvare landet ved at koncentrere, og binde hele hæren til en bestemt forsvarslinje var uholdbar. Tyskerne angreb også gennem Belgien i WW1, i 1914 mislykkedes det, fordi den franske hær var tilstrækkelig mobil til at kunne etablere en forsvarslinje på tværs af landet, 1940 lykkedes det fordi den franske hær sad fast i Maginotlinjen. Allerede i 1807 havde englænderne opgivet at angribe København fra søsiden, så man gik i land på Stevns og angreb fra landsiden. Det er en klassisk manøvre at omgå en fæstning, det har man gjort siden oldtiden.

  • 0
  • 0

Du fordrejer min argumentation. I første verdenskrig stod hovedparten af den danske mobiliseringsstyrke i Jylland og det skulle den naturligvis også have gjort i 2. verdenskrig, hvis vi havde haft én. Og med hensyn til tyskernes frie sejlads gennem de danske stræder ville den ikke have kunnet lade sig gøre, hvis vi havde vedligeholdt vort forsvar. F.eks. kunne en effektiv minering af alle danske stræder formentlig havde været gennemført på mindre end et døgn, hvis det havde været forberedt af soldater, der var gennemtrænede i at etablere spærringen. Og det kunne vel at mærke været etableret helt uden skibe - igen kun hvis muligheden var etableret længe inden krigen. I alle tre bælter er sejlrenden på dele af strækningen relativt smal og en minesikring der blev trukket på plads af et kabelsystem ville teknisk have været simpelt - men sikkert dyrt og givetvis ville det også have været upopulært i udlandet. Men Danmark kunne have spærret gennemsejlingsmuligheden fuldstændigt, hvis vi ville og havde forberedt det. Mht. omgåelse af Maginotlinjen så ville den ikke have kunnet lade sig gøre, hvis den havde være ført ud til kanalen og have stået parat til englænderne. Mht. den klassiske manøvre har du fuldstændig ret, men hvor god idé det har været har varieret betydeligt igennem historien som følge af både teknologi og geografi. Før kanonernes ankomst var mange af Europas middelalderborge stort set uindtagelige - alligevel kunne man ofte ikke bare omgå dem, fordi deres tilstedeværelse gjorde ens forsyningslinjer usikre. Konstantinopel udgjorde indtil Osmannerne fik effektive kanoner i mere end 1.500 år et effektivt stationært forsvar, som ingen kunne gennembryde, hvis den blev forsvaret indefra. Og ja de kunne omgå byen, men tabte hurtigt de erobrede områder igen, fordi de ikke kunne kontrollere disse områder, så længe byen ikke var indtaget.

  • 0
  • 0

I første verdenskrig stod hovedparten af den danske mobiliseringsstyrke i Jylland og det skulle den naturligvis også have gjort i 2. verdenskrig, hvis vi havde haft én.

Nej størstedelen af sikringsstyrken under WW1 bemandede Københavns befæstning. Man kunne også have indkaldt en sikringsstyrke i 1939-40, så ringe var det danske forsvar heller ikke, man indkaldte rent faktisk en mindre styrke i forbindelse med angrebet på Polen, men den blev hurtigt hjemsendt. Men politisk besluttede man ikke at reagere, så det meste af forsvaret var i en tilstand svarende til dyb fred. Kystforterne og mange af søværnets skibe var ikke bemandet, der var ikke engang en vagt ved landgangen. Indtil 9. april 1940 var Danmark neutralt, og de danske stræder internationalt farvand, hvilket betyder at der var fri gennemsejling for alle skibe, også fra de krigsførende lande. En dansk minelægning til hindring af en invasion af Norge, ville være et åbenlyst brud på neutraliteten og en krigshandling mod Tyskland. Mineudlægningen under WW1 var et brud på Danmarks neutralitet, til fordel for Tyskland, men man løste diskret problemet, ved under hånden at give englænderne kort over minernes placering.

Mht. omgåelse af Maginotlinjen så ville den ikke have kunnet lade sig gøre, hvis den havde være ført ud til kanalen og have stået parat til englænderne.

Ja, men det havde man ikke råd og tid til. Og så skulle man dække grænsen til Schweiz og Italien. Man havde stadigvæk det problem at hvis der var slået hul på den forlængede Maginotlinje, ville der være fri adgang til baglandet, mens hæren sad låst i deres fæstninger. Tyskerne udviklede heftigt deres tunge jernbane artilleri i 30'erne, for at kunne slå hul på Maginotlinjen.

Før kanonernes ankomst var mange af Europas middelalderborge stort set uindtagelige - alligevel kunne man ofte ikke bare omgå dem, fordi deres tilstedeværelse gjorde ens forsyningslinjer usikre.

Alligevel lykkedes det gang på gang at afslutte en belejring med indtagelse af en borg.

Konstantinopel udgjorde indtil Osmannerne fik effektive kanoner i mere end 1.500 år et effektivt stationært forsvar, som ingen kunne gennembryde, hvis den blev forsvaret indefra.

Det lykkedes nu allerede under korstogene i 1204, før kanonernes indførelse.

  • 0
  • 0

Hvis man vil se en Vold i god stand er Fredericias vold et pragteksemplar.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten