Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestforbrænding: Tallene bag nyt kæmpe-anlæg holder ikke en meter

Regnestykket hænger ikke sammen.

Så enkel lyder forklaringen fra Ove E. Dalsgaard, socialdemokrat og tidligere borgmester i Ballerup, når han skal begrunde, hvorfor han som formand for bestyrelsen for Vestforbrænding har afvist at fusionere med Amagerforbrænding.

De to affaldsselskaber, Danmarks største, har ellers undersøgt muligheden for en fusion og konkluderet, at der er store besparelser at hente for borgerne ved at gå sammen om at håndtere deres affald.

Fusionen vil være logisk, da Københavns Kommune er hovedejer af Amagerforbrænding og medejer af Vestforbrænding.

Læs også: Københavnerne betaler en milliard for meget for nyt Amager-anlæg

Men det forkerte regnestykke står i vejen. Regnestykket optræder i den business-case, som ligger bag Amagerforbrændings nye værk på Amager. Med en kapacitet på 560.000 ton om året, som dog ikke vil blive udnyttet fuldt ud, løber værket op i næsten fire milliarder kroner inklusive låneomkostninger.

Det har fået forstadsborgmestrene, som har flertallet i Vestforbrændings bestyrelse, til at bakke ud.

»Udgangspunktet var, at det nye forbrændingsanlæg skulle med i fusionen. Det var 'take it or leave it'. Og da vi ikke er enige i business-casen, så har vi valgt at stoppe forhandlingerne,« siger Ove E. Dalsgaard.

Forstadsborgmestrene mener, at det nye værk på Amager giver højere priser for at komme af med affaldet og for fjernvarme. Den vil de ikke vælte over på deres borgere, sådan som det ville blive tilfældet i en fusion.

»Sådan som vi ser verden, bliver der overkapacitet af affaldsforbrænding i hovedstadsområdet, når det nye værk er bygget,« siger Ove E. Dalsgaard.

Læs også: Dyrt kæmpeværk på Amager slår regionalt affaldssamarbejde ihjel

Han understreger, at Vestforbrænding med Danmarks største affaldsovne i Herlev lever op til samme miljøstandard som det kommende værk på Amager.

Flere eksperter har opfordret affaldsselskaberne til at samarbejde, også om forbrænding, og det er også stadig muligt, mener Ove E. Dalsgaard.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver dyrere at håndtere affaldet end i dag. Selv om vi ikke er enige med Amagerforbrænding i, at det er nødvendigt med så stor forbrændingskapacitet, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke skal samarbejde. Vi skal tage de gevinster, der kan blive,« siger han.

Læs også: Hemmelige forhandlinger: Amager får sit kæmpe-anlæg til at brænde affald

Ove E. Dalsgaard kom, da Ingeniøren talte med ham, lige fra bestyrelsesmøde i Vestforbrænding. Her havde han ønsket formanden for Amagerforbrændings bestyrelse, Mogens Lønborg, tillykke med den politiske aftale om det nye værk. Mogens Lønborg, konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, sidder også i Vestforbrændings bestyrelse. Samtidig opfordrede Ove E. Dalsgaard til øget samarbejde.

»Her tænker jeg blandt andet på det bionedbrydelige affald, hvor vi har et forsøgsanlæg i Holbæk (Biovækst, red.). En række af vores kommuner arbejder på sortering af husholdningsaffaldet, og selv om fusionen ikke bliver til noget, kan vi lige så godt se, hvor vi kan hente gevinster ved tættere samarbejde,« mener han.

Læs også: Energieksperter: Stort forbrændingsanlæg passer dårligt til fremtidens energisystem

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Får denne udmærkede artikelserie mon konsekvenser for:
1) Systemet bag denne tilsyneladende betydelige overdimensionering af det nye Amagerværk
2) Det fremtidige samarbejde mellem energiproducenter i Danmark, herunder bl.a. el- og varmeproducenter. Det tegner til at mere samarbejde om landets ressourcer og koordinering mellem brancherne kunne være en god ide
...?

  • 0
  • 0

I fremtiden bliver affaldsindustrien formentlig sådan her: Vi sender vores plastik til Østrig, vores småt elektronik til Sverige, vores pap til Frankrig, vores biomasse til Tyskland, etc. Her vil de tjene mange penge på at udvinde ressourcerne, til at sælge til producenter i EU og hele verden.

I Danmark vil vi blive kendt for dér, hvor man sender resterne hen. Alt det affald som ikke er penge værd, køber vi til Danmark, så vi kan brænde det. Vores overkapacitet af forbrænding bliver perfekt for Tyskland og resten af Skandinavien, så de slipper for selv at brænde det, og København planer om en CO2 neutral by går op i røg.

  • 0
  • 0

Nej, det må jeg jo indrømme jeg ikke har, men det gør jo endnu værre hvis de har, for så har vi jo mindre at brænde...
Finder du overstående jeg skrev dog plausibelt? Der er allerede en tendens igang i hvert fald.

  • 0
  • 0

De to affaldsselskaber, Danmarks største, har ellers undersøgt muligheden for en fusion og konkluderet, at der er store besparelser at hente for borgerne ved at gå sammen om at håndtere deres affald.

Ja, historien viser jo også at forventningerne i sådan noget meget sjældent indfries. Nærmest tværtimod.

  • 0
  • 0

Hej Nicholas

Blot for at nævne lidt mere omkring det, så forventer Tyskland i 2015 at have imellem 7-15% overkapacitet.
Holland importere allerede affald fra Italien, Sverige importere i stor stil affald fra Norge. Fælles for tyskland og sverige er at afgifterne per ton affald er lav ift. i DK.

Plausibelt, jeg kan godt følge din tankegang ihvertfald. Men restaffaldet efter sorteringen er nu engang en energikilde, og jeg kan ikke se fordelen ved at de andre lande lukker deres anlæg ned blot for at eksportere affaldet til DK så vi kan udnytte den energimængde der er tilbage.

Nu ved jeg fokus er på det forbrændingsegnet affald og stigende mængde til genanvendelse, men jeg ved der er tiltag som omhandler bedre udnyttelses af de metaller som er tilbage i slaggen efter udbrænding. I Østrig (mener jeg) er de langt fremme på det område og der er mange penge at hente i den del af affaldsstrømmen. Så en ting er at genanvende mere, en anden ting er også at mindske slagge andelen per tons affald som pt. udgør ca. 20%.

  • 0
  • 0

"Holland importere allerede affald fra Italien, Sverige importere i stor stil affald fra Norge. Fælles for tyskland og sverige er at afgifterne per ton affald er lav ift. i DK."

Det er de ikke alene om. I Danmark importerer vi også affald, som kommer fra England, som brændes i jyske forbrændingsanlæg.

Det jeg ikke forstår med at udvinde metaller i slaggen er, at værdien af at udvinde metallerne før vi brænder dem, må være så meget mere værdifuldt. Priserne på råvarer, særligt metaller og mineraler, er steget uafbrudt de sidste 10 år, og vil fortsætte med at stige, da vi er ved at løbe tør for dem, fx kobber om 25 år. Indtjeningen på varme og el vil blive mindre værd, hvis den ikke er det allerede, på at udvinde råvarerne i vores affald.

  • 0
  • 0

Ja korrekt, mener det er L90 der står for importen af affald fra England som du nævner. Dette vil vi også se i større grad fremover, og et scenario kan også være at forbrændingsanlæg i DK vil med fordel kunne sende andele af deres affald videre til andre anlæg som står og mangler affald til forbrænding.

Mht udvinding af metallerne så er det klart at jo mindre der bliver sendt til forbrænding jo bedre er det. Men i dag findes der bare så mange produkter på markedet indholdene jern/kobber som ikke er til at udskille fra deres øvrige emballage. De fraktioner vil også fremover ryge til forbrænding.

Man udvinder allerede idag metallet fra slaggen, forskellen er bare at det bliver gjort af 3. part fremfor den energiproducerende part.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten