Vesterhavet stiger 45 cm på 50 år og bryder gennem klitterne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vesterhavet stiger 45 cm på 50 år og bryder gennem klitterne

Et arkiv-blik ud over den nordjyske ferieby Lønstrup, som ligger meget fladt, men dog så højt oppe over klinten, at den ikke er truet af oversvømmelse. Til gengæld er erosionen voldsom, og i forgrunden af billedet ligger Mårup Kirke, som i dag er rykket tættere på kysten og pillet ned, for at den ikke skal blive offer for bølgerne. Illustration: Arkiv

Store dele af de lavtliggende områder, der ligger bag den jyske vestkysts klitter, bliver oversvømmet i løbet af de næste 50 år, hvis ikke vi øger beskyttelsen af kysten.

Det skyldes, at vandstanden sandsynligvis stiger hele 45 cm i Nordsøen og 35 cm i de indre danske farvande som følge af den globale hedetur.

Sådan lyder konklusionen i den længe ventede Kystanalyse, som embedsmænd fra fem ministeriet har været to år om at skrive, og som skal danne grundlaget for den fremtidige beskyttelse af kysten.

Læs også: Danmark spilder milliarder på at beskytte kysten med overflødige høfder

Embedsmændene har hentet hjælp hos DMI, som har udarbejdet en ny fremskrivning af, hvor meget vandstanden stiger langs de danske kyster.

Vesterhavet står 80 cm højere om 100 år

Ifølge opgørelsen er vandet allerede steget 6 cm som følge af klimaforandringer. Hvordan udviklingen bliver fremover, afhænger af, hvor mange drivhusgasser menneskeheden bliver ved med at lukke ud i atmosfæren.

DMI tager udgangspunkt i både det mest optimistiske og det mest pessimistiske scenarium fra det internationale klimapanel IPCC. Med de positive briller på bliver stigningen begrænset til 30 cm i 2065, altså 50 år efter udgangsåret 2015. Med lidt sortsyn bliver der tale om 40 cm.

Kystanalysens forsøg på at visualisere, hvor hurtigt havet æder af strandene, når der tages højde for klimaforandringer i det mest optimistiske scenarium fra IPCC. Illustration: Kystdirektoratet

Begge skøn er behæftet med stor usikkerhedsmargin, og til dem skal der ifølge analysen lægges yderligere ti cm for at tage højde for ændrede vindforhold på Vestkysten. Dette gælder ikke for de indre farvande. Altså ender embedsmændene med et gennemsnit på 45 cm ved Vestkysten og 35 cm i de indre farvande. Om 100 år er det i øvrigt steget til hhv. 80 og 70 cm.

De lavtliggende områder bag klitterne er i fare

Hvis vi bliver i 2065, så bliver konsekvenserne af klimaforandringer, at vandet gnaver sig hurtigt ind på de danske kyster. I forvejen er den såkaldte erosionsrate langs den jyske vestkyst 3 meter om året (uden den kystsikring, som finder sted). Det stiger med 1,3 meter eller 43 pct. pga. klimaforandringerne. De betyder i sig selv, at der vil forsvinde gennemsnitligt 64 meter af Vestkysten de næste 50 år, hvis ikke kysten sikres yderligere.

'Analysen for 2065 og 2115 viser, at erosionen i denne periode vil medføre et gennembrud af klitbarrieren på jyske vestkyst, hvilket vil resultere i hyppige oversvømmelser af de store, lavtliggende arealer bag klitbarrieren, såfremt dette ikke imødegås,' konkluderer embedsmændene.

Konsekvenserne af de oversvømmelser har de ikke regnet på, for analysen anvender, hvad de kalder 'et statisk øjebliksbillede, som ikke tager hensyn til, at der forekommer erosion over tid'.

Læs også: Kronik: Sandfodring som kystsikring bygger på fejlagtigt dogme

De indre farvande opsluger ikke strandene i samme tempo, men kun med 1 meter om året. Klimaforandringerne medfører yderligere erosion på 0,7 cm om året, en stigning på 90 pct. i forhold til den naturlige erosion.

Embedsmændene beroliger med, at havet vil æde sig ind på kysterne i stort set de samme områder som i dag.

'Mellem 2015 og 2115 vil der ikke forekomme store nye områder med erosion. Erosionen her vil primært indebære tab af land, men efterhånden som kystlinjen rykker ind i landet, kan også infrastruktur og huse blive ødelagt.'

Samtidig vil der komme flere oversvømmelser i de samme områder, som i dag er udsat. Selv med udgangspunkt i klimapanelets positive scenarium bliver der tale om 38 procent flere oversvømmelser om 100 år end i dag.

Hvor vil det eroderede materiale aflejres?

Vil der være tanger, odder eller vader der vokser, eller vil det bare fordeles på havbunden?

  • 1
  • 0

Selv det optimistiske skøn på 30cm om 50 år kræver en voldsom acceleration i havstigningerne, som for Esbjergs vedkommende har været 1mm/året de sidste 100 år.
http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio...
Længere nordpå er vandstanden stabil. Og det er svært at se nogen sammenhæng med CO2 udledning, så det bedste er nok blot at forberede os på det.
At koble erosionen med klimaforandringer (vandstand) er ikke overbevisende, når man ser hvor lidt den målte vandstand ændrer sig.
Det er DMI der har målestationerne, så det kan undre hvordan de når frem til de nævnte resultater.

  • 5
  • 29

Ja, det har de indregnet som en ekstra 10cm for vestkysten, selvom ingen data rigtig viser at vejret skulle blive voldsommere.
Har du set på vandstandsmålingerne, og hvad slutter du ud fra dem?

Her:

http://www.klimatilpasning.dk/sektorer/kys...

Kan du finde data om emnet - det ses til eksempel, at antallet af orkaner og orkanagtige storme har været dobbelt så højt/år de seneste 40 år som de foregående 80 år.

Mht vandstandsstigning udkompenseres den i øjeblikket ret lille stigning til dels af landhævning, men landhævning vil naturligvis ikke følge med den forudsete øgede stigningstakt i vandstanden.

Få nu de ekstremt snævre skyklapper af Svend og se i øjnene, at vi har et problem, at det er menneskeskabt, og at det er på høje tid, vi får fingeren ud og gør noget ved det., for om muligt at minimere den impakt, vi forårsager.

Det er efterhånden ret trættende at læse dine evindelige "det går sgu' nok, det er nok ikke så slemt, som de siger" under hver eneste tråd, der handler om de kommende problemer afledt af vores øgede CO2 indhold i atmosfæren.

Jeg (og andre) burde egentlig blot ignorere dig, men der kan jo være ukyndige læsere her, som rent faktisk kunne finde på at tage dig alvorligt - så derfor giver det alligevel mening at tilbagevise dit sludder.

mvh Flemming

  • 21
  • 7

Det er altså ikke klitter, der ses på billedet. Det er klinter.

Klinterne er under konstant erosion, også selvom havvandsstanden ikke er stigende. Klitter ligger som regel på bagsiden af en barrierekyst og består af sand, der er blæst op fra strandplanet.

  • 9
  • 0

Længere nordpå er vandstanden stabil. Og det er svært at se nogen sammenhæng med CO2 udledning, så det bedste er nok blot at forberede os på det.
At koble erosionen med klimaforandringer (vandstand) er ikke overbevisende, når man ser hvor lidt den målte vandstand ændrer sig.
Det er DMI der har målestationerne, så det kan undre hvordan de når frem til de nævnte resultater

- ja, Kystdirektoratet oplyser:

Vandstanden stiger overalt i de danske farvande. Ændringen i middelvandstanden er sammensat af bidrag for havspejlsstigning og fra landbevægelser, Figur 1. Når bidragene separeres fås en stigningsrate i vandstanden på gennemsnitligt 1,8 mm/år, som er af samme størrelse som den globale havspejlsstigning i det 20 årh. For år 1990-2006 er stigningen i gennemsnit 3,2 mm/år[...]Danmark oplever en generel landhævning. Den mindste landhævning ses i det sydvestligste Danmark og er på ca. 0,3 mm/år, svarende til 3 cm på 100 år. Landhævningen øges mod nord og øst og er i det nordligste Jylland på omkring 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år

Kilde:

http://omkystdirektoratet.kyst.dk/landbeva...

  • 4
  • 2

Ved storm kan det aflejres længere ude på havet, men ved normale forhold vil der ske en sandtransport ned eller op af kysten, hvor det så kan danne odder mv., fx er Skagens Odde dannet på den måde af sand der er eroderet fra strandplan og klinter længere sydvest på. På det meste af Vestkysten er sedimenttransporten sydgående, fordi den dominerende vindretning er mere nordlig end sydlig. Jeg mener at huske at sedimenttransporten er ca. 2 mio. kubikmeter årlig ved Nymindegab.

  • 4
  • 0

Hm: Der vil vel ske tab af land ved andet end erosion?
Allerede nu kan man da se, at der er sket vandstandsstigninger i Limfjordsområdet.
Med en 10-dobling bliver det naturligvis meget værre - og hvis man så benytter sig lidt at de kote-kort, som rådgivningsfirmaer benytter, så vil der forsvinde ganske store landområder i Limfjordsegnene. Mon ikke det er omkring de 45 cm, at der vi, ske en sammensmeltning mellem Limfjorden og Nissum Bredning. Og så vil der nok ikke være langt til Ringkøbing Fjord. Faktisk er store områder i Jammerbugt omkring Øland nok forsvundet samtidigt.

  • 1
  • 1

Hej, jeg har et spørgsmål når nu vi snakker vandstandsstigning ...

Jeg har altid undret mig over hvad der sker med grundvandet, når nu havets vandstand stiger? Følger det med, eller er det betinget af jordlag, regnmængder eller andet?

Ved det er lidt noget andet, men når nu vi har eksperterne samlet :)

  • 1
  • 0

I tidlig middelalder steg havet 2,5m ved kysterne. Dette var meget alvorligt, og forstranden forsvandt helt. Man kunne sejle op af Fribrødreå og man byggede diger ved Tårnby og på Kongens Nytorv. Dette kan ske igen.

  • 3
  • 8

Det er efterhånden ret trættende at læse dine evindelige "det går sgu' nok, det er nok ikke så slemt, som de siger" under hver eneste tråd, der handler om de kommende problemer afledt af vores øgede CO2 indhold i atmosfæren.


Det er ikke fordi jeg vil nedgøre alle problemer, men CO2 er måske hverken årsagen eller løsningen i den grad som det påstås.
Jeg frygter at vi bruger for meget på en kur som ikke hjælper, så vi dårligt har midler til at afbøde det som kommer alligevel.

I Stockholm er der tale om at forhøje kajen på grund af stigende hav. De skulle hellere grave havnen dybere: http://www.psmsl.org/data/obtaining/statio...

  • 3
  • 12

Ved permanente oversvømmelse, som f.eks. i Limfjordsområdet, er der tale om en grundvandsstigning - så grundvandet følger skam med.

  • 0
  • 0

Svend, med det data du linker til, er det rigtigt, at det med lineær regression tyder på, at havet er steget med ca. 1.2 mm per år mellem 1889 og 2012.

Desværre får jeg 3.2 mm per år fra 1970 til 2012. Det kunne altså tyde på at hastigheden er øget den sidste halvdel af de data du linker til. Dog fik jeg lavere tal, da jeg forsøgte med et par mindre senere datasæt (fx 1990 til 2012).

Men dvs. en simpel lineær fremskrivning af de sidste 42 år for de linkede målinger i Esbjerg ville svare til 15 cm på 50 år.

Så lyder det vel pludselig ikke umuligt at vandstanden skulle kunne stige 30-35 cm på 50 år, hvis stigningen accelererer som følge af acceleration af afsmeltning af is på land og opvarmning af havet.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad der ville opfattes som en "voldsom" acceleration i forbindelse med havstigninger.

  • 6
  • 0

Jeg tager Svend ganske alvorligt, han har måské ret og du har fejl. Det der er sikkert er at ingen af jer kan bevise jeres påstand, men du hører til gruppen der har som religion at have ret og hvis nogen forsigtigt hæver stemmen er de hedninger :)

"Jeg (og andre) burde egentlig blot ignorere dig, men der kan jo være ukyndige læsere her, som rent faktisk kunne finde på at tage dig alvorligt - så derfor giver det alligevel mening at tilbagevise dit sludder"

  • 6
  • 10

Der hvor jeg bor er der en gammel strand med klappersten fra efter istiden, nu ligger den på 172 meter over havet,for 8000 år siden var det en strand i vänerhavet og på grund af landhøjningen er den der den er idag.Min teori er at vi befinder os i en opvarmningsperiode efter istiden med varitationer som da Vikingerne bosatte sig på Grønland i 800 talet og siden forsvandt igen 5-600 år efter da klimaet blev koldere igen.Det var "lille istiden" der var så kold at Themsen frøs til is.
Variationer er en del af klimaet, men jeg giver dig ret i at vi skal ha udslippen væk.

  • 4
  • 5

Vi skal naturligvis forhindre erosion af kysterne uanset årsagen.
Spørgsmålet er hvad det er mest effektiv. Jeg ved ikke hvor effektiv store beton klodser er for saltet ødelægger også betonen over en årrække.
Jeg har selv tidligere støbt betonklodser produceret af alkalisk cement, til at holde rørledninger i havet på plads, men hvor længe holder de?
Det var måske også mulig, at omslutte betonklodserne med plastik, så saltvandet ikke kunne nedbryde betonen?

  • 1
  • 0

Ja det vil jeg ikke kalde videnskap,men et forsøg at finde et muligt svar på et problem som man ikke hved vad det er.Præsterne i Egypten gjorde det samme.
Du fik en tomme ned af mig da du gav mig en tomme ned :)

  • 2
  • 6

Hej Ole

Ja det vil jeg ikke kalde videnskap,men et forsøg at finde et muligt svar på et problem som man ikke hved vad det er.Præsterne i Egypten gjorde det samme.

Hvis man skal sammenligne den nuværende situation med præsterne i Egypten, vil det være særdeles svært ikke at bruge sammenligningen på dem, der taler imod AGW. Det der er sket siden dengang, er udviklingen af den videnskabelige metode, hvor man netop baserer sine konklusioner på videnskab og ikke (over)tro, og som det ser ud i øjeblikket, er over 90% af den etablerede videnskab enige om, at det er AGW, vi kigger på - så jo, "man" ved, hvad det er. Man ved også ret meget om konsekvenserne, og har indregnet usikkerheder i fremskrivningerne, men selv med en best case ser det alt andet end lovende ud.

Du fik en tomme ned af mig da du gav mig en tomme ned :)

Er det virkelig det niveau, debatten er nået ned på? Jeg gav dig en tommel ned, fordi jeg synes indholdet i dit indlæg berettigede det - ikke ud fra en barnlig " det var ham, der begyndte" filosofi - suk.

Når du taler om, at der i fortiden også har været store klimarelaterede vandstandsændringer, har du naturligvis fuldstændigt ret - vi har dog ikke (med de datasæt der er til rådighed) nogensinde set en stigningstakt nær så dramatisk som den, vi oplever nu.

mvh Flemming

  • 4
  • 1

Hvad siger de andre EU lande? Er Danmark nu også 'DRexit'? Det ville være rart, hvis man i INGENIØREN også kunne få lidt at vide om fremtidsplanerne for EU. Jeg er overbevist om, at de andre EU lande har gjort sig visse tanker. Holland med deres 'negative bjerge', eller Tyskland, skal Rhinen til at løbe den anden vej?
mvh
Svend P

  • 1
  • 0