Vestas vinder kæmpe-ordre fra Toyota
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestas vinder kæmpe-ordre fra Toyota

Toyota Tsusho Corporation, et datterselskab af Toyota Motors, køber 112 store vindmøller af Vestas.

Ordren omfatter 81 møller på to MW og 31 møller på tre MW, hvilket giver en samlet kapacitet på 255 MW. Til sammenligning har havmølleparken Horns Rev, i dag en af verdens største, en kapacitet på 160 MW.

Vestas skal sørge for, at møllerne kommer i drift, ikke kun i Japan, hvor Toyota tidligere har købt danske møller, men også i Sydkorea og Taiwan. Desuden indgår en flerårig serviceaftale, som får analytiker Jesper Klitgaard Frederiksen, Jyske Bank, til at anslå værdien af ordren til 1,6 eller 1,7 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet Direkt.

En anden analytiker, Henrik Breum fra Danske Equities, vurderer ifølge RB-Børsen ordren til at være lidt under to milliarder kroner værd.

Toyota og Vestas har ifølge administrerende direktør Hisashi Yamamoto, Toyota Tsusho Corporation, arbejdet sammen i seks år. Han forventer, at samarbejdet bliver udvidet i de kommende år.

»Udvikling af den vedvarende energisektor og beskyttelse af miljøet er af stor betydning for Toyota og et led i koncernens langsigtede, strategiske plan,« siger han i en pressemeddelelse.

Leveringen af møllerne begynder til sommer og fortsætter næste år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten