Vestas vil selv forædle sine møller digitalt

Da den danske vindmøllegigant Vestas for ni år siden investerede i sin første supercomputer og begyndte at arbejde med big data, var det et forsøgsprojekt, der skulle løse et enkelt forretningsproblem: Hvordan kunne Vestas få bedre indsigt i vind- og vejrforhold?

I dag gennemsyrer big data hele Vestas’ forretning, fra udvikling og produktion af møller og komponenter til salg og service, og sidste år købte vindmølleproducenten sin tredje supercomputer.

»Vi har taget big data og spredt det ud alle de steder i virksomheden, hvor det er muligt,« fortæller Anders Rhod Gregersen, der er ansvarlig for Vestas’ afdeling for supercomputing og tung databehandling.

Han arbejdede med big data på Cerns 27 kilometer store partikel­accelerator, da han i 2008 blev kontaktet af Vestas og bedt om at lede virksomhedens første supercomputerprojekt.

»Siden da er det bare vokset og vokset,« siger han.

»Vi mener, at hvis man ejer både det fysiske og det digitale element af et produkt, så kan man øge værdiskabelsen endnu mere, end hvis man kun ejer den fysiske komponent. Vi vil ikke bare være dem, der laver isenkrammet, og så kan der komme nogle smarte drenge fra Silicon Valley og udvikle den digitale forædling, der virkelig øger produktets værdi, og så kan de skumme fløden. Det vil vi selv.«

En omvendt vejrudsigt

Målet med supercomputerprojektet var at få mere viden om vind- og vejrforholdene på hele kloden.

»Vestas købte sin første supercomputer for at lave det omvendte af den slags vejrudsigt, DMI laver hver uge. Vi brugte de samme ligningssystemer som til vejrudsigter, men bare tilbage i tiden, hvor der jo er tusindvis af observationer af, hvordan vejret egentlig har været, vi kunne bruge som støttepunkter. Så med den første supercomputer kunne vi modellere vejret tilbage til 2000 med en voldsom præcision,« fortæller Anders Rhod Gregersen.

Det blev til en vejrmodel for hele planeten, så Vestas nu kan trække alle vejrdata siden 2000 frem for et vilkårligt punkt på hele Jorden, hvis en kunde vil finde det mest optimale sted at opstille en vindmølle.

»Den traditionelle måde at gøre det på i branchen er at rejse en målemast, der samler data om vejrforholdene på lokationen i halvandet års tid. Nu kan vi svare på det samme spørgsmål på fem minutter og med datamateriale for 17 år i stedet for halvandet. Vi kan altså give vores kunder en meget dybere indsigt i en mølles forventede output og den turbulens, den vil opleve, og vi kan gøre det meget hurtigere end før,« understreger Anders Rhod Gregersen.

Digitale prototyper

Big data har transformeret meget andet end den måde, Vestas siter og derved sælger sine vindmøller på. I begyndelsen af 1990’erne begyndte virksomheden at udstyre møllerne med sensorer, og siden er der kun kommet flere og flere af dem. Nu om dage har nye møller op mod 1.000 sensorer, så hvert sekund modtager Vestas op mod 50 millioner sensorsignaler fra de 35.000 Vestas-vindmøller, der er sat op over hele verden.

»Vi bruger supercomputeren til øjeblikkeligt at få indsigt i, hvad der sker ude på møllerne. Hvis vi kan se mønstre i rådataene, så vi kan få et forvarsel om, at noget skal fikses, før det går i stykker, eller inden et lille problem bliver til et stort. Hvis vi kan se, at et oliefilter snart bliver fyldt med sand, så kan vi sende en servicetekniker ud, inden det ender med, at hele gearkassen skal skiftes. Så vi ved alt om, hvordan alle kritiske komponenter i møllerne har det, inden møllen rent faktisk får nedetid,« forklarer Anders Rhod Gregersen.

På den måde kan Vestas servicere møllerne for deres kunder proaktivt i stedet for reaktivt, så møllerne får mindre nedetid, og kunderne får mere profit.

Digital prototype

Ud over at forbedre møllernes indtjening betyder de enorme mængder rådata også, at Vestas kan bruge supercomputeren til udviklings­arbejde.

»Inden vi begynder at bygge nye mølletyper, simulerer vi, hvordan de vil opføre sig. Vi laver altså en digital prototype, som vi kan udvikle på relativt omkostningsfrit, før vi bygger en fysisk prototype. Så kan vi se, hvordan den reagerer på alle mulige mærkelige laster og i alle mulige mærkelige konfigurationer,« forklarer Anders Rhod Gregersen.

I produktionen bruger Vestas også supercomputeren og simuleringsteknologien til at optimere produktionen af komponenter til møllerne. Bl.a. kan man simulere, hvordan kritiske møllekomponenter kan produceres hurtigere og derved billigere, og hvordan komponenternes styrke kan øges.

Kombinationen af digitale prototyper og vejrmodellen betyder også, at arbejdet med big data har gjort det muligt for Vestas at skræddersy vindmøller til deres kunders specifikke behov og lokationer.

Data øger værdien

Vestas’ investering i supercomputere har altså haft stor betydning for hele virksomhedens værdikæde, mener Anders Rhod Gregersen:

»Vi kan producere smartere, drifte smartere, og vi kan give vores kunder meget dybere indsigt i, hvad de kan forvente mht. output og levetid af de møller, de køber af os, end før.«

Han er derfor overbevist om, at supercomputing og big data er vejen frem for en virksomhed som Vestas, hvis den også skal være konkurrencedygtig i fremtiden.

»Hos Vestas laver vi vindmøllens Mercedes, synes jeg. Nogle rigtig gode vindmøller. Men vi rammer loven om diminishing returns på fysiske komponenter, for vi har plukket alle de lavthængende frugter inden for komponentforbedring for lang, lang tid siden. Hvis vi skal forbedre en komponent på møllen marginalt, så er det nu ekstremt dyrt,« forklarer Anders Rhod Gregersen.

»Men hvis vi bevæger os over i det digitale landskab, så er det noget helt andet. Her er der ikke nogen, der har plukket frugterne endnu, og det er her, big data giver Vestas et forspring over for vores konkurrenter,« siger han.