Vestas satser på flydende havvindmøller

Okay jeg er relativ ny på sitet, men jeg har søgt på ordet. Hentyder I til ideen om at inddæmme Østersøen. I så fald er det da et meget stort projekt. Det jeg tænker på er et mindre projekt, blot stort nok til, at der bliver mening i at tænde og slukke for de allerede eksisterende kul/gas/oliefyrede- eller evt fremtidige halm/energiskov-fyrede kraftværker. Også for at sikre Danmarks uafhængighed. Undskyld hvis jeg lyder som DF, for det er jeg bestemt ikke, men jeg stoler bare ikke på nogen. Ellers kunne man jo bare pumpe vand tilbage i de allerede eksisterende norske og svenske vandkraftværker. Men så sidder de jo med fingeren på afbryderknappen og kan bestemme prisen. Iøvrigt kunne man jo også inddæmme Nissum bredning, hvis de lokale da ellers ville finde sig i det. Men er der ikke noget om, at turbinernes effektivitet er afhængig af trykforskellen, altså at der skal en mindre og billigere turbine til, men også mindre tabsgivende, hvis trykforskellen er større. Eller tager jeg fejl. Min ide skulle bruges på havdybder på minimum 50m

Da jeg underviste bygningsingeniører på DIAB (DTU), havde vi et vindmølleprojekt med flydende vindmøller. Da de naturligvis skal forsynes med meget store pontoner for at kunne bære en mange tons stor vindmølle, er det vistnok mest hensigtsmæssigt at dele pontonen op i f.eks. fire (evt. fem) pontoner - placeret i ring omkring møllen. Cirklens radius skal være stor nok til at give tilstrækkelig stabilitet. Og så er det klart en fordel, at møllen kan svaje en smule ved et pludseligt vindstød. Det bevirker, at tårnet kan dimensioneres slankere og lettere end en fast funderet mølle. En fordel er, at en defekt mølle kan bugseres i havn eller til et havvindmøllereparationsværksted (!) langt billigere end serviseres på stedet. Forankringen kan være en enkelt kæde. Elkablerne kan hænge i bløde buer under vindmølleparken, og ved service (flytning) af en mølle, trækkes stikket ud og hænges på en bøje - indtil møllen kommer på plads igen. Møllens krøje-mekanismen kan helt spares, hvis hele møllen drejes vinkelret på vindretningen. Evt. ved hjælp af en (desværre) passende stor "halefinne"! Møllen tæller selv, hvor mange omdrejninger hele mølletårnet foretager (ligesom i møller på land), og hvis elkablet og kæden snos mere end f.eks. 5-10 omrejninger (meget sjældent), tilkaldes automatisk en service-medarbejder, der i stille vejr - vha en bugserbåd - roterer møllen 5-10 gange rundt til nulstillingen. Elkablet kan evt. føres "roterbart" nedenud af møllen, hvis det foretrækkes.

Benny, du har vist ikke lige fanget, at Tyges kodeord ØSTERS henviser til en anden, meget lang debat her på sitet(?).

Tyge, kan du ikke lige sende mig en mail på oesters@stroemming.dk?

Ja men hvem vil lægge land til? Iøvrigt har jeg regnet forkert, fordi overtrykket af luft foroven vil være større end vandtrykket udenfor, da lufttrykket vil være nogenlunde det samme overalt i cylinderen. Men det vil stadig kun give anledning til et træk i materialet.

VESTAS kan jo også undersøge mulighederne for at bygge meget mere, bedre og meget billigere på inddæmmet land med "ØSTERS", hilser Tyge

Der har været meget snak om, hvordan man kunne gemme al den vindmøllestrøm til en billig penge. Hvad med om man byggede en stor cylinderformet beholder, som blev fyldt gradvist med vand under konstruktionen. Et stykke op ad siden skulle der være huller, der kunne lukkes op, så vand kunne trænge ind og ud. Når cylinderen til sidst stod på bunden, (dvs cylinderen skulle kun være flydende under konstruktionen) lukkede man hullerne i siden op, og pumpede grus/sand blandet i vand, som ville lægge sig på bunden af beholderen. Det overskydende vand ville undslippe gennem hullerne i siden. Man fyldte så grus på til lige under niveau med hullerne i siden. Således tynget mod bunden lagde man så til sidst låg på, og satte en luftturbine på toppen. Når der så var overskud af vindmøllestrøm, pumpede man luft ned i beholderen. Således at der opstod overtryk. Og når der var underskud, vendte man luftstrømmen, og lod turbinerne generere strøm. Fordi vandtryk udefra og lufttryk indefra hele tiden balancerede hinanden, kunne cylinderens væg bygges meget tyndt, og med få materialeomkostninger. Den skulle blot modstå det lodrette træk, når cylinderen var fyldt med luft, og forsøgte at flyde ovenpå, hvilket den ikke kunne fordi den var tynget ned af grus i bunden. Et relativt roligt farvand tæt ved kysten med en passende havdybde f.eks Øresund, men jeg har desværre ikke et desværre ikke et søkort.

Det har vel noget at gøre med storm og bølgeforholdene ved større vanddybder.

"Møllen kan flyde ved en vanddybde på 120-700 meter."

menes der ikke at den kan ankres op på den pågældende dybde, eller er der en kobling mellem Achimedes og dybt vand der er gået min næse forbi ?
Betyder det at den synker på 800 meter vand?

det bliver ikke nemt at sejle rundt omkring danmark i fremtiden med en masse vindmøller flydende rundt over det hele:) bliver vindmøllerne sat på søkortene på samme måde som boreplatformene?

Hvordan vil sådanne vindmølleparker være at kigge på? 50 vindmøller der både roterer og svajer i vinden. Jeg tror der skal en stærk mave til at holde fokus på det syn i ret lang tid ad gangen :-)

Såvidt jeg har forstået konceptet i de flydende møller, så svarer det til en bøje, der er fortøjet nederst, og med noget tungt i bunden. Ligesom en bøje, der udsættes for strøm og vind, vil en flydende vindmølle krænge, med mindre der gøres noget specielt for at forhindre det(?).

Alternativt, hver kæde kan have en forgrening op mod bøjen. Så behøves kun tre kæder.

Dermed vil tårnet kun krænge ubetydeligt, men vindpåvirkningen vil trække bøjen lidt dybere ned i vandet.

Det er en defensiv strategi, og det vinder man ikke på, med mindre man er en Richard Møller Hansen.

Min opfattelse af idéen med den flydende konstruktion er netop at den ikke skal kunne krænge pga. bølger og stærk blæst, men derimod give et mobilt alternativ som har samme stabilitetsegenskaber som eksisterende havmøller. Problemet ved at en flydende mølle krænger svarer vel forenklet set til at dreje møllen væk fra vindretningen dvs. ustabil drift og formindsket nyttevirkning. Et af de andre problemer ved krængning er vel lagring af kinetisk energi i en vuggende mølle som giver højere spidsbelastninger af den mekaniske konstruktion og resonanser? Det bliver spændende at se hvordan Vestas klarer sig når de nu kommer ud på dybt vand.

Såvidt jeg har forstået konceptet i de flydende møller, så svarer det til en bøje, der er fortøjet nederst, og med noget tungt i bunden. Ligesom en bøje, der udsættes for strøm og vind, vil en flydende vindmølle krænge, med mindre der gøres noget specielt for at forhindre det(?).

Uanset om møllen er flydende eller ej, så er hele rotoren jo vinklet, så vingerne ved moderate vindstyrker netop ikke kan nå ind til tårnet. Ved så kraftige vindstyrker, at der er fare for, at vingerne bliver bøjet helt ind til tårnet, stopper man jo møllen.

Hele vindmøllen er så stor og tung, og modstanden i vandet er også ganske stor, så evt. krængning vil kun ske langsomt, men vil måske alligevel lige kunne tage toppen af påvirkningen fra et kraftigt vindstød. Et træ, der svajer i vinden, klapper jo heller ikke sammen - det svajer lidt for netop at tage toppen af påvirkningen, hvilket totalt set er en mere optimal konstruktion.

Uden at kende til detaljerne og uden at være i stand til at regne på det, forekommer det mig derfor umiddelbart at være en fordel at lade flydende vindmøller krænge.

Jo så vingerne rigtigt kan komme i svingninger og kappe tårnet over :-)

Er det ikke tværtimod en fordel, at møllen kan svaje ved kraftige vindstød?

Er det ikke tværtimod en fordel, at møllen kan svaje ved kraftige vindstød?

Jeg tænker på om det vil være en fordel at koble et mindre antal møller sammen i en stiv struktur af hensyn til øge trægheden.

Et problem kan selvfølgelig være, at der formentlig vil gå forholdsvis meget kraft tabt i disse temmelig lange sammenkoblinger.

Tillykke til Vestas og Siemens. Bedre J/generatoreffekt er en rigtig god nyhed.

Tillykke til Norge. De får en god mulighed for at udbygge elektricitetsproduktionen der kan udnytte deres hydrokrafts energitilgængelighed og score synergieffekter på deres off shore kompetencer.