Vestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger

Illustration: Siemens Gamesa

Siemens Gamesa Renewable Energy – en fusion mellem tyske Siemens og spanske Gamesa – har nu lanceret både en ny landvindmølle- og en havmøllemodel på en stor vindkonference i Amsterdam i dag.

Havvindmøllen bygger på Siemens' gearløse havmølle-design, men er opgraderet med ekstra lange vinger på den eksisterende 8 MW-platform. Den nye model har således en rotordiameter på 167 meter.

Hver vinge er dermed 81,5 meter og 1,5 meter længere end vingerne på ærkekonkurrenten MHI Vestas' havmølle, der efterhånden er opgraderet til en effekt på 9,5 MW.

Læs også: MHI Vestas presser sin 8 MW-mølle op på 9 MW

Landvindmøllen bygger på Gamesas design og er med gear, en mærkeffekt på 4,2 MW og en rotordiameter på 145 meter. Modellen er beregnet til placering på middelgode vindplaceringer.

Klar til salg i 2020

Ifølge en pressemeddelelse skal havmøllen med de lange vinger opstilles og testet i Østerild i 2018 og forventes klar til salg i 2020.

Ørsted – ledende dansk selskab indenfor offshore vindenergi – har tidligere annonceret, at man ville anvende Siemens 8 MW-havmøller til en hollandsk vindmøllepark.

Læs også: Dong Energy bliver til ... Ørsted

Nu bekræfter selskabet, at der er tale om den nye type vindmølle med ekstra lange vinger.

For at komme hurtigere på markedet med den nye model har Siemens Gamesa indledt et samarbejde med Fraunhofer IWES i Bremerhaven, Tyskland, hvor man vil udføre diverse tests af nacellen til foråret.

Læs også: Ny testcenter: Vindmøllevinger skal testes i flere retninger samtidig

Ifølge en pressemeddelelse fra selskaberne er det muligt at genbruge de fleste komponenter fra 7 og 8 MW-platformen.

Lange vinger med lille vægtforøgelse

Nye er derimod de ekstra lange vinger, som ingeniørerne i de to selskaber har formået at designe til en længde på 81,5 meter med bare 20 procents vægtforøgelse i forhold til den eksisterende vinge på 75 meter.

Vingerne produceres af glasfiber og i ét stykke med Siemens patenterede produktionsmetode.

»Med rotoropgraderingen tilbyder vi vores kunder højere energiudbytter ved lavere vindhastigheder,« siger Andreas Nauen, CEO Offshore hos SGRE, i en pressemeddelelse.

Tidligere tirsdag meddelte energiselskabet Vattenfall, at de vil købe Siemens Gamesa-vindmøller til deres tre danske hav- og kystmølleprojekter på tilsammen 955 MW.

Læs også: Vattenfall bestiller Siemens Gamesa til historisk stor havmølleordre

Ifølge selskabet er der også her tale om den nye havmølletype med ekstra lange vinger.

Vindmøllefabrikanten Adwen, som var et joint venture mellem vindmølleproducenterne Gamesa og Areva, har tidligere lanceret en havmølle med 180 meter i rotordiameter.

Men efter fusionen mellem Gamesa og Siemens er denne model udfaset og erstattes af Siemens Gamesas havmølleserie.

Hvad koster sådan en "fætter" installeret på effekt på 9,5 MW ?
Er der tal på hvor meget prisen bliver pr kwh ( salg) og hvad Vattenfall vil tjene pr kwh ?
Dertil kommer vel en pris på infrastruktur ( kabel i land) som vi alle er med til at betale .
Så hvad er den samlede pris pr kwh ( salg ) ?

  • 0
  • 0

Dertil kommer vel en pris på infrastruktur ( kabel i land) som vi alle er med til at betale .
Så hvad er den samlede pris pr kwh ( salg ) ?


De samlede støtteomkostninger til at opføre Krigers Flak forventes i alt at udgøre 3,5 mia. kr. for hele støtteperioden fra 2019-2032. De forventede støtteomkostninger ligger ca. 60 pct. under de forventede udgifter på 8,2 mia. kr. for hele støtteperioden som forudsat ved indgåelsen af energiaftalen i 2012. Hertil kommer ilandføringsomkostninger på 3,1 mia. kr.

Altså kabler osv koster lige så meget som den direkte elprisstøtte over disse 15 år.

  • 3
  • 3

Tak Flemming! - Jeg tilføjer: Total-prisen for vindmølle-strøm er produktionsprisen + kabler til land+nødvendig backup+evt. elkabel til England (11 mia kr).
Og nu arbejdes der på at installere kæmpe-batterier til delvis udligning af den svingende effekt.
Alt-i-alt en særdeles høj pris pr kWh.
Dog kan nogle af omkostningerne delvis erstatte andre.

  • 0
  • 5

De samlede støtteomkostninger til at opføre Krigers Flak forventes i alt at udgøre 3,5 mia. kr. for hele støtteperioden fra 2019-2032.


Parken forventes at levere ca 45 mia kWh i løbet af de 25 års levetid, den er koncessioneret til, så det er ca 7,7 øre/kWh i støtte + 6,8 øre/kWh til kablet.

Kablet har endvidere til formål af udveksle strøm mellem Tyskland og Sjælland, så du kan ikke laste vindmølleparken for hele den omkostning, så det er rimeligt at regne med ca 10 øre/kWh.

Lad os nu tænke os at vi i stedet er nye kulkraftværker, vi står og mangler; hvem forestiller du dig så ville investere i disse, med den nuværende el-markedspris + et tilskud på kun 10 øre/kWh?

  • 5
  • 0

eg tilføjer: Total-prisen for vindmølle-strøm er produktionsprisen + kabler til land+nødvendig backup+evt. elkabel til England (11 mia kr).


Nu du nævner det, Holger - er det så ikke underligt, at det er briterne, og ikke danskerne, der har de markant højeste omkostninger til elforsyning?

Vi anlægger jo langt flere vindmøller og kabler ift elforbrug end briterne, og må jo iflg dit rationale have behov for meget mere backup end briterne.

Forklar lige den. ;o)

  • 4
  • 0

Jeg (amatøren) undrer mig af og til ... fx når jeg ser på tv hvad det kræver at flytte en vindmøllevinge.
Nogen udgifter bliver naturligvis mindre (ift. kapacitet og total produktion) når man går op i størrelse.
Mens andre - fx transport og fundering - vokser vildt (tænker jeg).
Og på land er det indlysende, at en lille forskel i højde giver en stor forskel i spredning af støj- og lysglimt-gener (og dermed fx også udgifter til håndtering af sure naboer).

Er der ikke et optimum?
Mere præcist, hvad er det der gør det rentabelt at bygge disse uhåndterlige giganter?
Fysik, økonomi, politik?

  • 0
  • 2