De vil jo ikke producere 10% ekstra, bare fordi generatoreffekten øges med 10%.
Når rotoren er uændret, vil den producere det samme som hidtil, indtil effekten er oppe over den oprindelige mærkeeffekt (3,0 MW). Først derefter vil den kunne producere med op til 10% ekstra, så den samlede produktion vil kun øges med 2-5%, alt efter placering.
Kapacitetsfaktoren bliver dermed sænket med 9% minus de 2-5%.
Den ekstra produktion vil vel at mærke ligge i perioder, hvor elprisen i forvejen er presset, p.g.a. meget vindkraft i nettet, så det skaber reelt ikke ret meget værdi - i forhold til at nettet skal kunne bære den 10% højere effekt. Måske er gevinsten ligefrem negativ?
Spørgsmålet er så hvad der sælger bedst; en høj kapacitetsfaktor eller flest mulige MW for pengene?
Ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt ville jeg jo foretrække det første. Jeg ville endda foretrække at udnytte de nævnte optimeringer til at forlænge levetiden, i stedet for at øge mærkeeffekten.
Men det er jo nok salgsafdelingen og ikke ingeniørerne der har bestemt hvad der skal foretrækkes.