Vestas-mølle løber løbsk på Djursland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestas-mølle løber løbsk på Djursland

En Vestas-vindmølle ved Halling nord for Århus er i øjeblikket uden kontrol i det kraftige blæsevejr.

Møllen løb løbsk fredag formiddag, og det har ikke været muligt at få møllen bremset ned.

Vagtchef Lars Grønfeldt, Århus Politi, siger:

»Det er en Vestas-mølle på Hyacintvej 52, tæt ved Halling. Vi kender ikke den tekniske årsag. Men Vestas-folkene derude på stedet siger, at møllen ikke kan standses, med mindre den havarerer, eller det holder op med at blæse.«

Men stormen er først lige begyndt, siger vagtchef Michael Skelbæk, Danmarks Meteorologiske Instituts.

»Lige nu kl. 14 er vinden oppe på cirka 10 meter per sekund i Østjylland, og den kulminerer ved 16-tiden. Hvis møllen har en højde på 30-70 meter, så vil den om to timer blive udsat for 20-22 meter per sekund, svarende til næsten stormstyrke. Og dertil kommer vindstød af orkanstyrke. Det har vi allerede nu ved Hanstholm.«

Falck i Hornslet har advaret naboerne i området og afspærret et areal, der dækker en radius på 400 meter rundt om møllen.

Det sker, fordi erfaringer fra Sverige, hvor en anden Vestas-mølle havarerede for kort tid siden, viser, at møllevinger kan flyve langt, hvis de brækker af.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Vestas.

Dokumentation

Vindmøllens position
Vejrudsigt for Østjylland

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et tocifret antal vindmøller er helt eller delvis havareret de seneste år. Som rege pga. løbsk-kørsel. En vinge røg ca. 500 meter væk, den i Sverige kun 50 meter, og Tvindmøllens (vist 4 ton) ramte tæt ved en bygning på området. I England (Skotland?) nåede den ene montør ud, mens den anden, der sad i møllehatten blev dræbt. I Danmark er to (tre?) dræbt i forbindelse med montering af møller. Og i det aktuelle tilfælde i Jylland nåede (vist to montører) at flygte før møllen kollapsede og dele blev spredet i op til 300 meters afstand.
Og jeg hørte lige om uheldet i radioen, hvor man bl.a. sagde, at "ingen havde været i fare ved havariet!".
Jeg har tre specialer: vindmøller, varmepumper og kernekraft, så derfor kan jeg ikke dy mig for (stilfærdigt) at nævne, at HVIS det havde været et uheld på et kk-værk, hvor f.eks. to medarbejdere hurtigt havde forladt et område, hvor en detektor havde målt forhøjet radioaktivitet......
Ville det have lydt, f.eks:: En ulykke var tæt på et ATOM-kraftværk i nærheden af tæt befolket område. Det lykkedes mandskabet at flygte til et mere sikkert sted og, det lykkedes også at nød-stoppe værket, før også omgivelserne blev forurenet. - Oplysningerne er modstridende, men ifølge atomkraftværkets talsmand, skulle ingen mennesker, hverken indenfor eller udenfor værket, have været i overhængende livsfare. Det sidste sættes der dog alvorligt spørgsmålstegn ved, oplyser en professor ved RUC. - Om det i en senere udsendelse".

  • 0
  • 0

Så vidt jeg er orienteret, er det en 10 år gammel Nordtank mølle, som intet har at gøre med Vestas vindmøller at gøre, bortset fra at Nordtank-firmaet efter nogle virsomhedshandler/fusioner nu henhører under Vestas.
Kan vi få forklaret, hvad hensigten er?

  • 0
  • 0

Man kan bl.a. se video af ulykken her:

http://www.tv2oj.dk/files/video/2008/febru...

Det undrer mig at sikkerhedssystemet med luftbremser kan sættes ud ad kraft. Jeg var med i branchen i begyndelsen af 80-erne. Her blev det vedtaget kun at give tilskud til vindmøller fra staten, hvis der var uafhængige og effektive lufbremser. De fleste fabrikanter lavede en tip på vingerne fastgjort via en aksel og en drejemekanisme. Ved for høj hastighed blev tippen slynget ud og samtidig drejede tippen og dermed blev rotationen bremset.

Er det mon anderledes idag? Er der en mekaniskme, som må sørge for at bremsen i alle tre vinger aktiveres, så det ikke kun er een mindre effektiv tip på een vinge som slynges ud som den eneste? Har nogen bedre kendskab til det tekniske her?

  • 0
  • 0

Holger - hvor ville du egentlig hen med din kommentar hvor du indblander atomkraft??

En anden ting; jeg forstår ikke hvorfor man i pressen siger "en Vestasmølle". Den havarerede mølle har ikke en klap med Vestas at gøre - bortset fra at det er Vestas der skal rydde op efter den.

Da jeg ikke bor så langt fra møllen, kørte jeg derhen, og jeg nåede lige at se dens "løbskkørsel". Det gik dæleme hurtigt. Man kan godt undres en smule over at vingerne overhovedet kunne klare det så længe som den trods alt holdt. Og da jeg var kommet fri af nogle træer 10-15 sek. senere, var den væltet. Ærlig talt - lidt øv at man ikke nåede derhen et par minutter før!!

  • 0
  • 0

VE står i vejen for olies og urans profittommelskruer på forbrugerne, så selvfølgelig bruges pressen til at svække tilliden til VE's førende, når det kan gøres uden at massemanipulationsredskabet taber sin forlorne sandhedsmaske alt for tydeligt.

Storkapitalen bag pressen er den samme som storkapitalen bag olie og uran.

  • 0
  • 0

Svar til Ricky Rølle: Hvor jeg ville hen? - Jo, efter 32 års iagttagelser og deltagelse i debatten, kan man ikke lade være med at tænke over pressens måde at håndtere (prioritere) "energi-hændelser" på.
De, der selv har opdaget den nævnte forskel, kan vel blot smile genkendende, og de, der ikke har opdaget det, får jo her et lille "hint", så de kan lægge mærke til det i fremtiden.
Fænomenet har været meget kraftigt medvirkende til, at folk (generelt, men også politikere!) har meget lille indsigt i forskellen på stabile energikilder og på supplerende energikilder, og især på deres fordele og ulemper. - Blot det!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten