Vestas-mølle sætter verdensrekord: 192.000 kWh på et døgn

Vestas nye 8 MW-offshore-prototype har på et oktoberdøgn kørt fuld effekt i samtlige 24 timer og dermed produceret 192.000 kWh. Det er ifølge Vestas verdensrekord i vindkraft, produceret over et døgn med en enkelt vindmølle.

Vindmøllen er opstillet på testcentret i Østerild, og rekordproduktionen blev målt den 6.-7.oktober af DTU, der ejer Østerild.

8 MW-prototypen, som er Vestas' nye bud på en stor offshore-vindmølle, blev installeret i januar i år.

Den har ifølge direktør for det nye joint venture-selskab med Mitsubishi, MHI Vestas Offshore Wind, Jens Tommerup været i drift siden da med over 90 procent ’availability’. Det vil sige, at vindmøllen har været driftsklar i 90 pct. af perioden.

Læs også: Så producerer Vestas’ gigantmølle strøm

»Vi er glade for rekorden, der både understreger møllens teknologiske kvalitet og kvaliteten af det team, der arbejder med at teste møllen i henhold til vores test-tidsplan,« siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge tidligere udmeldte planer skal testen af én prototypemølle i Østerild og én på Lindø offshore-center følges op af en nul-serie i 2015-2016, hvor ’et antal’ møller skal op at stå rundt om i Europa på land og til søs i samarbejde med kunder.

Læs også: Vestas' 8 MW-mølle bliver den første i unik testbænk

Dong Energy har som de første lagt billet ind på den nye offshore-mølle med købt af 31 vindmøller til en engelsk havmøllepark, Burbo Bank Extension.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dong Energy har som de første lagt billet ind på den nye offshore-mølle med købt af 31 vindmøller til en engelsk havmøllepark, Burbo Bank Extension.

Burbo Bank Extension bliver kun til noget hvis parken kvalificerer sig til en høj fastprisaftale. Det er op til 146øre/kWh indeksreguleret over 15 år. - det er alligevel godt gået!

  • 2
  • 9

Svend. Har de fjernet nogle af kraftværkerne i den forbindelse, siden du ser et yderligere behov for backup. ?

Er det behovet for el eller er det den i installerede vindkraft effekt der bestemmer behovet for backup ?

  • 21
  • 4

Flot rekord og den rejser jo hurtigt lysten til flg. (teoretiske) regnstykke... Hvor MANGE 8MW møller skulle der reelt til, for at dække alle danskeres el-forbrug?!?

Eksempel: En dansker brugte i 2011 - 6122 kWh pr.person årligt. Møllen producerede i.flg artiklen optimalt 192.000 kWh på ét døgn. - Det svarer til 31,3 danskeres forbrug i et HELT ÅR. Det ganger vi med 365 dage, hvor vi forudsætter, at møllen producerer optimalt alle dagene, det bliver 11424,5 personers samlede elforbrug pr.mølle pr.år. I 2013 var der 5.614.000 medborgere i danmark,,, divideret med 11424,5,, så får man tallet 491.4 Vestas 8MW møller... - Selv ved 50% ydelse pr.mølle, og hvis man ellers havde (fx. El-Bilers-Batteri) backup til dækning af døgnets ujævne forbrug, ville max 1000 møller kunne dække hele landets befolknings energibehov... Men solcellerne og øvrige øko-løsninger kommer jo også med, så måske er 500 møller alligevel mer end nok. Hvad er levetiden og økonomien (prisen) på sådan et anlæg?!? Det var bare en strøtanke...

  • 13
  • 5

Har de fjernet nogle af kraftværkerne i den forbindelse, siden du ser et yderligere behov for backup. ?

Nej, men det er for at gøre det tydeligt, at vindkraft kun sparer brændsel på de konventionelle kraftværker, de skal stadigvæk være der. Ubefæstede sjæle kunne få den tanke, at vi blot sætter vindmøller op og så nedlægger disse "skrækkelige kulforurenende" kraftværker. Man skal dog heller ikke glemme, at elforbruget stadig stiger, og der tales om at erstatte fossil varme med varmepumper, som også vil øge elforbruget. Derfor kan vi godt ende med, at vi har for lidt reservekraft. På et eller andet tidspunkt skal vi have mere elkraft, og da er det ikke nok kun at sætte flere vindmøller op. Energinet har formodentlig styr på det, men har politikerne?

  • 9
  • 17

Svend. Det danske elforbrug er faktisk faldende. Energinet er i færd med at sikre sig kapacitet nok på Sjælland ved udbud af strategiske reserver som kan aktiveres efter behov. Det er trods alt Energinet dk det har ansvar for forsyning med el, hvilket jeg er ganske sikker på de har styr på. Politikerne har mange sære indfald som ikke er realiserbare.

  • 19
  • 2

vi blot sætter vindmøller op og så nedlægger disse "skrækkelige kulforurenende" kraftværker.

V164 er til verdensmarkedet, ikke bare Danmark. I NordAmerika (USA+Canada) kan man såmænd godt lade møller erstatte kulkraften, for der er altid 2-4 vejrsystemer igang på det enorme areal. Som det sig hedder; vinden blæser ikke hele tiden, men den blæser altid et eller andet sted. Det kræver så en kraftig udbygning af stærke elforbindelser på tværs af regionen, især fra vandkraftværkerne.

Energinet havde fornylig en konference hvor politikerne fik at vide at forsyningssikkerhed også er et politisk spørgsmål. http://www.energinet.dk/DA/OM-OS/Nyheder/S... Der er stadig store muligheder for at lave fleksibelt forbrug fra varmepumper, kølehuse, elbiler mv.

  • 16
  • 2

Thomas.

Enig. Det med de forskellige vejrsystemer gælder også i høj grad Europa. Når vi ser på det danske system, så er vore kulKRAFTværker blevet overflødige. det næste skridt bliver at reducere kondensproduktion på de store centrale kraftvarmeværker. Øget kapacitet til Norge, som sættes i drift i dette efterår vil nok hjælpe på den situation. Derfor kan vi til en vis grad udfase de "skrækkelige kulforurenende" værker. Også uden at sætte forsyningssikkerheden over styr.

  • 11
  • 3

Mit bud lyder ~125 mia kr.

Hvis mølleprisen per MW sættes til 1 mio euro, og hvis møllens pris andrager omkring 1/3 af de samlede omkostninger inkl. fundament, tilkobling og andet.

Det giver en pris per V164'er på ~25 mio kr, og dermed lander vi på ~125 mia kr.

Så kan der justeres på møllens pris, måske skal den lidt ned, f.eks. 0.9 eller 0.8 mio euro? Og øvrige omkostninger er måske heller ikke ramt helt rigtigt.

Det bliver ret dyrt, hvorfor DONG også pisker sig selv for at få de samlede omkostninger ned med 40% Erhvervslivets elforbrug er vist desuden ikke medregnet i ovenstående, så det ligger nok tættere på det dobbelte, 250 mia kr. at få dækket elforbruget.

  • 1
  • 4

Jeg har svært ved at forestille mig at vi i gennemsnit skulle bruge over 6mwh pr dansker med mindre det er inkl industri og alt hvad an eller kan regne med. Jeg bruger ca. 1,6mwh

Uanset, er brændstoffet til møllen gratis. Hvad er danskernes årlige elregning?

  • 6
  • 3

Jeg bliver hvergang imponeret af den frejdighed,der benævner rigtige kraftværker, som backup for vindmøller, der ikke laver en snus to tredjedele af tiden. Hvem er geniet ,der sagde det første gang?

  • 4
  • 17

Re: Blæs i det jyske Svend. Det danske elforbrug er faktisk faldende. Energinet er i færd med at sikre sig kapacitet nok på Sjælland ved udbud af strategiske reserver som kan aktiveres efter behov. Det er trods alt Energinet dk det har ansvar for forsyning med el, hvilket jeg er ganske sikker på de har styr på. Politikerne har mange sære indfald som ikke er realiserbare.

Det med det faldende elforbrug er muligvis på en letkøbt baggrund, for over de sidste godt 20 år er elforbruget i Danmark øget med ca. 15 %. Og det danske elforbrug toppede i 2008 med 36,1 TWh, sandsynligvis pga de samfundsmæssige konjunkturer er elforbruget efterfølgende faldet med 6 %. Der er (desværre) ikke umiddelbart tegn på at forbruget i de danske private husstande er faldende

  • 2
  • 1

...der falder uden for de store linjer i denne ellers spændende debat: Hvad sker der med al den dejlige energi, som disse testmøller står og producerer deroppe i det nordjyske? Bliver den brændt af i nogle enorme effektmodstande, eller bliver den (forhåbentlig) puttet ind i nettet? (Selv om den er uforudsigelig.)

  • 0
  • 0

Der er (desværre) ikke umiddelbart tegn på at forbruget i de danske private husstande er faldende

??? Hvordan kan det være? Vores ér da faldet, kva lavenergi-/LED-pærer, A+(++(sic)) hvidevarer, TV, pjuter m.m og mere opmærksomhed.

  • 7
  • 0

En del gas- og oliefyr er siden 2008 skiftet til varmepumper.

Så mange, at det kan forklare stigningen, trods alle besparelserne? - Det lyder overraskende!

  • 4
  • 0

Hvaffen stigning?

Her er hvad man kan læse i Energistyrelsens seneste energistatistik (2012),

først på side 24 om 'Endeligt elforbrug på anvendelsesområder':

"Husholdningers elforbrug er vokset svagt fra 1990 til 2006, men har i perioden 2009 til 2011 været stort set uændret. I 2012 faldt elforbruget 1,9%. I forhold til 1990 er det vokset 0,6%."

og derpå på side 35 om 'Energiforbrug i husholdninger':

"Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget af vejrliget. Af figuren kan udledes, at 1990 og 2000 var meget varme år med lave energiforbrug, mens 1996 og 2010 var usædvanligt kolde år. I 2012 var husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug 189,1 PJ og udgjorde dermed 31% af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Af de 189,1 PJ gik 157,3 PJ til opvarmning og 31,8 PJ til elapparater m.m. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug var 4,2% lavere i 2012 end året før. Sammenlignet med 1990 er energiforbruget vokset 2,5%. Dette skal ses på baggrund af en stigning i antallet af husholdninger på 15,0%."

Altså: Stigningen i husholdningerne elforbrug ift. 1990 er til at overse. Stigningen i husholdningernes samlede energiforbrug er i samme periode steget lidt mere, men der er også kommet flere husholdninger til (fordi flere og flere husholdninger består af en person).

  • 5
  • 0

Tilføjelse: Energistatistik 2012 bekræfter, hvad Flemming Ulbjerg skrev længere oppe, nemlig at det samlede elforbrug i Danmark er faldende. Det toppede (i denne omgang) i 2005, og siden faldet med ca. 7%.

  • 3
  • 1

Er der, virkelig, ingen som kan bevidne, evt. modbevise, at private har vedholdt samme forbrug? - Har sq virkelig svært ved at acceptere det!

  • 1
  • 1

Her er et link til Energistyrelsens 'statistik-side': http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-...

Klik og kig selv efter på side 24 om elforbruget, som altså for husholdningerne 'kører ligeud' og på side 40 for husholdningernes samlede energiforbrug (el og varme), som altså i 2012 kun ligger 2.5% over forbruget i 1990. Det svarer til en årlig stigning på lidt over en promille. Ikke meget, hvis du spørger mig. Især ikke når der tages hensyn til at antallet af husholdninger er steget, med 15%, ifølge Energistyrelsen.

  • 2
  • 0

Der er (desværre) ikke umiddelbart tegn på at forbruget i de danske private husstande er faldende

Et faldende el-energiforbrug i boligen er noget miljøsvineri. Kraftvarme halter efter for at finde en kilowatt el som kan afsættes som spild fra fjernvarmeproduktionen. Det eneste valg for kraftvarmeværket (hvorfra 80 % af varme til de danske fjernvarmerør kommer) er herefter at omsætte brændsler med høj xergikvalitet til fjernvarme, og tabet i fjernvarmenettet er selvsagt et problem i konkurrence med el-nettets ringe tab (6 %) når altså kraftværket producerer strømmen som opvarmer boligen i stedet for effekt fra fjernvarmenettet..

  • 0
  • 0

Energistatistik 2012 bekræfter, hvad Flemming Ulbjerg skrev længere oppe, nemlig at det samlede elforbrug i Danmark er faldende. Det toppede (i denne omgang) i 2005, og siden faldet med ca. 7%.

Se side 16 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

Og sjov nok er fjernvarmeforbruget steget siden 2005 med noget der ligner 7 %. Den kan selvsagt ikke for hele den øgende fjernvarmeproduktion tilskrives ændret adfærd, sparerpære mm i boligen og der er også tilsluttet flere til fjernvarme. Men der er en tendes, at ved mindre energiforbrug i boligen fra strøm stiger fjernvarmebehovet.

  • 0
  • 0

Faktisk har jeg kommenteret det tidligere, men det er blevet slettet. Der står: "Vestas nye 8 MW-prototype har produceret fuld effekt uafbrudt i et døgn og dermed nok strøm til at forsyne mindst 13.500 husholdninger i et døgn." Ja, de 13.500 boliger får dækket forbruget i DET døgn. Men ikke to dage efter, hvor det ikke blæser. Så den korrekte formulering er: "Vindmøllen har på et døgn med kraftig blæst leveret så meget strøm, som 13.500 boliger i snit bruger pr døgn." - Det er flot, og det behøver derfor ikke at pyntes!

  • 4
  • 5

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at formuleringen i overskriften er blevet ændret efter mit første indlæg. Der er indsat: "i et døgn". - Så er det lidt mere korrekt! Det er uheldigt, fordi det ændrer forudsætningen for de kommentarer, der allerede er lagt ind.

  • 1
  • 0

Karin! - på side 33 i energistatistik (min er fra 2010) ses, at elforbruget i husholdninger er uændret gennem 20 år (1990-2010), mens det før 1990 voksede mellem 2 og 10 % om året. Og energiforbruget i husholdninger er omtrent uændret gennem 30 år, ca. 200 PJ/år. Retfærdigvis skal tilføjes, at antallet af husholdninger er vokset det meste af tiden. Det sværeste i denne verden er at få folk til at skrue ned for el- og energiforbrug. Men mange tror, at det gør man bare!

  • 3
  • 1

Godt nok er antallet af husholdninger vokset, men husholdningerne er blevet mindre, antallet af personer er dog vokset med ca. 10% siden 1990. I 1990 havde en typisk familie måske 2 billerørsskærme og en VHS maskine, de færreste en PC eller mobiltelefon. I dag har man en fladskærm og en smartphone pr. person og mindst en PC/tablet pr. person, + et trådløst net der ikke trækker den store effekt, men til gengæld køre det 8760 timer om året. Her forsvinder gevinsten ved fladskærme, lavenergi pærer, lavenergi hvidevare mm. Stigningen i fjernvarmeforbruget kan nok tilskrives at der fortsat tilsluttes flere husstande.

  • 3
  • 0

På side 37 i 2012 Energistatistik er der tre interessante afsnit med tilhørende figurer om hhv.:

  • privat forbrug og elforbrug i husholdninger
  • husholdningernes bestand af elapparater og
  • husholdningsapparaternes specifikke elforbrug.

Der står bl.a., at forklaringen på at husholdningernes samlede elforbrug fra 1990 til 2012 kun er vokset med 0.6%, mens elforbruget til apparater og lys m.m. er vokset med 13,8%, er en betydelig nedgang i forbruget af el til opvarmning samt at der har været signifikante fald i elapparaternes specifikke elforbrug.

En af figurerne viser, at det specifikke elforbrug pr. TV-apparat efter et svagt fald fra 1990 til 2000 er steget igen, mest markant siden ca. 2007. Det må tilskrives de store fladskærme.

  • 2
  • 1

Godt gået Vestas/ Mitshubishi, som sikkert længe har brændt efter at komme efter Siemens. Det bliver spændende at følge, hvor længe den kan holde.

  • 5
  • 1

3 Vestas 112 3mw møller i Hvide Sande har i 2 år i snit produceret 14.000.000 kwh pr. mølle pr. år. Det er er godt 38 tus. pr. dag i snit. Hvis MHI/Vestas 8 mw er forholdsvis lige så effektiv, vil det blive godt 102 tus. kwh pr. dag, hver dag i gennemsnit. Fotos af de 3 møller er på forsiden af regnskabet. Jens

  • 3
  • 0

Vi er næppe nået den øvre grænse for, hvor store møllerne kan blive.

Jeg synes allerede højden på 220m er imponerende - hvis en mølle bliver meget højere, så begynder det jo at minde om Eiffeltårnet, med dets 300m.

Og så håber jeg i øvrigt at elforbruget viser sig at stige - forstået på den måde at transportsektoren gerne skulle omstille sig til el-fremdrift. Hvem kommer f.eks. først med en elektrisk lastvogn til dagrenovationen (relativt korte ture med masser af "tomgang" undervejs, der pt. bare støjer og spilder diesel) ?

  • 10
  • 0

Faldende fordi vi anvender fossile brændstoffer og der pålægges afgifter. Hvis nu al strøm var "rent" så ville energiforbruget per dansker hurtigt kunne fordobles. F.eks. med elvarme.

  • 2
  • 0

Så lidt sent, at Rasmus Skovmand spørger: "Hvor mange vindmøller kunne dække hele landets forbrug?" Måske spørger du for sjov, men svaret er alvorligt: Uanset hvor mange vindmøller, der bygges i DK, så leverer de ikke strøm, når det ikke blæser - eller blæser meget lidt. Omvendt vil et stort antal møller levere flere gange hele forbruget i kraftig blæst, så vi enten ska stoppe en masse møller - eller prøve at sælge overskuddet til vore nabolande. DETTE er vindmøllernes MEGET STORE PROBLEM. - Men ikke alle er klar over det. - DET er det andet store problem!

  • 4
  • 9

Uanset hvor mange vindmøller, der bygges i DK, så leverer de ikke strøm, når det ikke blæser - eller blæser meget lidt.

Hvis man bruger 50 mia på atomkraftværker så vil de dække hele en vis del af basis el-behovet og måske 60 % af hele forsyningsbehovet, men aldrig behovet når efterspørgselen er stor, og atomkraftværket afskriver alle billige strømproduktioner fra udlandet..

Bruger man 50 Mia på vindmøller dækker de måske 55 % af landets behov, hvor møllerne også kan dække efterspørgelsen når el-behovet er stort, når det blæser, som altså atomkraftværket ikke kan (når der kun investeres et minimalt beløb), og til andre tider når møllerne ikke forsyner er der stor sandsynlighed for at udlandet står klar med billig strøm.

En ting er herefter sikkert og det er at møllerne sammen med udlandets el-produktion som er billig kan dække langt mere af landets el-behov end atomkraften den kan.

  • 4
  • 2

Omvendt vil et stort antal møller levere flere gange hele forbruget i kraftig blæst, så vi enten ska stoppe en masse møller - eller prøve at sælge overskuddet til vore nabolande.

Holger.

Nu skriver du godt flere gange forbruget ved kraftig blæst. Om det er mere end to gange har jeg ikke regnet på, men med de stadigt stigende kapacitetsfaktorer. (årlig produktion/mærkeeffekt/8760), der med hastige skridt overstiger 0,5 for nye møller, kan det ikke være en helt masse gange behovet, vi taler om. Den installerede effekt bliver omkring 2 * vores middeleffektbehov. Vores middel effektbehov er omkring 3.600 MW (årlig elproduktion 32.000.000 MWh/8760), hvilket giver en effekt fra vind på 7.200 MW, hvis alle møller havde en kapacitetsfaktor på 0,5. Herefter bliver det jo interessant at se, hvilke timer på året vind leverer max. og hvilken effekt vi samtidigt forbruger.

  • 4
  • 1

Hvis man bruger 50 mia på atomkraftværker så vil de dække hele en vis del af basis el-behovet og måske 60 % af hele forsyningsbehovet, men aldrig behovet når efterspørgselen er stor, og atomkraftværket afskriver alle billige strømproduktioner fra udlandet..

Man får ikke bygget ret meget atomkraft for 50 milliarder i Danmark... Ikke hvis budgettet også skal indholde alle de udgifter som er nødvendige for overhoved at få tilladelse til at opføre et værk... (Forundersøgelser, VVM, lovgivning, uddannelse, beredskabsplaner m.m.)... Hvis man så antager at statskassen glædeligt betaler for alt dette (hvilket nok vil være nødvendigt) så skal man huske at de i england bygger et værk på 3200 MW for 260 milliarder kr (på et eksisterende site), det vil forholdsmæssigt give et værk på ca 640 MW for 50 milliarder... (en god størrelse som kan indgå i det danske net uden de helt store udgifter til forstærkning af netstrukturen) men som ved en produktion 8760 timer om året maksimalt vil dække 18 % af det totale danske elforbrug...

Udgifterne for den øvrige del af vores elproduktion tør jeg slet ikke regne på og konsekvenserne for vores industri (der de næste 35 år skal betale omkring 1 kr for hver eneste kWh (+ afgifter)) er ligeledes uoverskuelig...

Antager vi at statten pludselig vinder 100 milliarder i et eller andet universel lotteri, så kan det være en mulighed :)

  • 9
  • 1

Rasmus Helveg Pedersen satser på at bygge fire gange den nuværende vindkapacitet. Uvist, om det er en fire- eller femdobling! Så vil de i kraftig blæst levere ca. fire gange forbruget (fem gange om sommeren). Og de vil ved vindstille levere måske 10-100 MW, altså 2-3% af behovet. Jeg forstår ikke, hvordan 2-3 mellemstore kernekraftværker kan give lignende problemer. Uanset prisen.

  • 1
  • 4

For ca. 3 år siden hørte jeg en diskussion om, hvorfor EL var dyrere i Tyskland end i Frankrig. Svaret, der ikke blev modsagt, at gennemsnitsforbrugeren i Tyskland kun måtte undvære strøm i kort tid pr. år, mens den franske forbruger måtte finde sig i 5 gange så mange "nede-minutter". Diskussionen om hvor strømmen skal komme fra, når det ikke blæser, er der jo mange svar på. Man kan som i fjernvarmen have reservelast - eller i vandforsyningen, hvor man dimensionerer efter at kunne unddvære den største enhed. I en periode hvor der sker store omlægninger i elproduktionen er det vigtigt, at vi har et klart mål for forsyningssikkerheden. Jeg ved ikke hvor godt vi ligger i Danmark - sammenlignet med andre lande, men min fornemmelse er, at forsyningssikkerheden er høj. Det vil vi nok også kræve i fremtiden, men der er ikke tvivl om, at det som i alle andre forhold er et spørgsmål om at veje pris mod kvalitet. Hvad kunne spares ved en fordobling af den acceptable udfaldstid? Hvordan defineres forsyningssikkerheden til mit hus i et fælleseuropæisk marked? Hvem skal have ansvaret?

Lige en tilføjelse: Vi har været 4, 3 og 2 personer i husstanden lidt op og ned. El- og vandforbruget følger meget nøje antallet af personer. Varmeforbruget har et forholdsvist lille "tomgangsforbrug" (skæring med y-aksen).

  • 2
  • 0

I en periode hvor der sker store omlægninger i elproduktionen er det vigtigt, at vi har et klart mål for forsyningssikkerheden. Jeg ved ikke hvor godt vi ligger i Danmark - sammenlignet med andre lande, men min fornemmelse er, at forsyningssikkerheden er høj.

Danmark ligger helt i top i forsyningssikkerhed. Men det er jo også noget vi betaler for via vores elregning... Og det er da helt sikkert at politikkerne sætter denne forsyningssikkerhed under pres via benchmarkingen... Hvis netselskaberne bruger for mange penge på vedligehold af nettet bliver de straffet på indtjeningen i al evighed, hvis netselskaberne har for mange (og/eller for lange) kundeafbrud, bliver de kun straffet på indtjeningen i et år...

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

  • 4
  • 1

Jeg forstår ikke, hvordan 2-3 mellemstore kernekraftværker kan give lignende problemer.

Holger. Jeg har regnet efter hvad der sker hvis man indsætter 2 stk 1100MW reaktorer i det danske elsystem og lader dem køre grundlast med et månedslangt brændselsskifte i sommerperioden. For 2014 vil der aldrig forekomme overløb og det maksimale effektbehov der overlades til den øvrige prduktion vil være 3839MW. De to reaktorer vil dække 53% af forbruget.

Skalerer vi vindkraften op til at dække 53% af forbruget får vi nogle langt værre tal. For det første er der overløb i mere end 1270 timer, for det andet er det resterende effektbehov stadig helt oppe på over 5500MW når det er vindstille. Samlet set har den opskalerede vindkraft over 2100 timer, hvor differencen er mere ekstrem end dine foreslåede reaktorers.

  • 1
  • 1

Eleffekt behovet er omkring 20 GW hvis fossiler yt. Der er noget der hedder vinter hertillands og uden brændsel er det el eller død.

  • 0
  • 4

Tak Lars A ! - Fin simulering og forventeligt resultat. Jeg tror, jeg ville vælge to reaktorer (1000 MW) på hver side af Storebælt. Kan du let lægge dem i dit regneark? Jeg gætter på, at alle reguleringsproblemer (og CO2-mål indtil 2050) ville være løst - Især hvis vi stopper vindmøllebygningen. Flemming: Ja, din største fejl er, at du benytter kapacitetsfaktoren (0,5), når du beregner spidsydelsen. I kraftig blæst er maksydelsen (ultimativt) naturligvis den dobbelte. Altså tæt på 14 GW ! Kapacitetsfaktoren kan kun benyttes til middel-ydelsen. Dit ville være OK, hvis vi kunne gemme el-energien uden tab i et par uger (som i Sverige og Norge).

  • 2
  • 4

Holger. Jeg har regnet efter hvad der sker hvis man indsætter 2 stk 1100MW reaktorer i det danske elsystem og lader dem køre grundlast med et månedslangt brændselsskifte i sommerperioden. For 2014 vil der aldrig forekomme overløb og det maksimale effektbehov der overlades til den øvrige prduktion vil være 3839MW. De to reaktorer vil dække 53% af forbruget.

Og det vil i praksis sige at vi aldrig leverer et bidrag til den svensk/norske elforsyning. Vi kan derfor heller ikke trække på den svensk/norske vandkraft, når de resterende 47% skal dækkes ind.

Det skal med andre ord overlades til kraftværker, som kan få en økonomi ud af at stå stille i alle de timer, hvor de 2200 MW dækker hele forbruget.

Det får du ikke kraftværker med fhv høje kapitalomkostninger - herunder vindmøller - til at acceptere.

Såfremt der er vindmøller i systemet, bliver dog heller ikke dem der kommer til at acceptere det. Det bliver derimod de to atomkraftværker, da disse har højere marginalomkostninger end vindmøllerne - med mindre de to atomkraftværker er sikret en høj minimumpris for strømmen, gennem det meste af levetiden - hvormed ingen vil installere vindmøller i systemet, så længe det står på.

Det er altså atomkraftværkerne eller vindmøllerne - ikke både/og. Spørgsmålet er så kun hvordan resten (de 47%) skal dækkes ind.

Du kan øge penetrationen for atomkraften, og dermed få overløb fra denne - først og fremmenst i sommerhalvåret, hvor eludbuddet generelt er langt højere end forbruget - men du kan ikke sende overløbet til Norge og Sverige, i forventning om at få vandkraft i bytte om vinteren ... for deres magasiner kan stadig kun levere samme afgrænsede energimængde om vinteren, uanset hvor meget extra du producerer om sommeren.

Med 53% vindkraft, har du allerede overløb (med mindre du øger kapacitetsfaktoren), men da langt det meste af overløbet sker indenfor vinterhalvåret, er det intet problem at få det meste af det byttet med vandkraft, leveret i vinterhalvåret - ej heller selvom du øger vindkraft-penetrationen.

Som Stig Libori har beregnet for dig, så kan 100% vindenergi klares med omkring 28% overløb, såfremt den samlede kapacitetsfaktor er som de nuværende havmøller - dvs et stykke oppe i 40'erne - og det er jo ikke spor urealistisk, eftersom moderne landmøller yder tæt på 40% og havmøller fra 50% og opefter.

Heraf kan mindst 2/3 af overløbet udveksles med vandkraft, så kun de sidste 9% skal klares med brændsler - hvilket jo sagtens lader sig gøre med biobrændsler på bæredygtig vis.

Det kniber jo en del mere med 47%. ;-)

  • 8
  • 2

Og hvor meget ekstra vandturbinekapacitet ,som skal deles med England,Holland ,Belgien ,tyskland,Letland,Estland og Litauen,foruden Danmark når det ikke blæser? samt Finland når alle deres KK er nede på engang?

  • 0
  • 2

Du kalkulerer med de svenske og norske vandbassiner som de var vore egne.Hvad gør vi, når det når det blæser en halv pelikan og bassinerne er fyldte?

Finder noget fornuftigt og bruger al den billige CO2-frie energi til - hva' ellers?

Hvis det skulle være et problem, så lad os da endelig få nogle flere problemer. ;-)

Nej, jeg kalkulerer ikke med vandmagasinerne, som om de var vore egne. Jeg kalkulerer med dem som del af et marked, som jeg hverken hørt danske vindmølleejere eller norske vandmagasinejere beklage sig over at være en del af.

  • 8
  • 2

Nej, jeg kalkulerer ikke med vandmagasinerne, som om de var vore egne. Jeg kalkulerer med dem som del af et marked, som jeg hverken hørt danske vindmølleejere eller norske vandmagasinejere beklage sig over at være en del af.

Citat slut

Jeg kan godt forstå at PSO støttede danske vindmølleejere og norske vandejere synes det er en rigtig fin afpresningsfidus der kører her,men jeg tror en modstandsbevægelse,på trods af regering,(1940-45,nul kort) snart lægger vindmøller ned.Tyve år senere vil der så komme en analyse der viser at det hverken gjorde fra eller til omtrent som skinnesprængninger.

  • 0
  • 13

De to reaktorer vil dække 53% af forbruget.

@Lars

JA og alt billig strøm fra udlandet kan sammen med den strøm industriprocesser, fjernvarmeværker og varierende el-produktionener i øverigt afsætter af strøm, det kan kasseres. Eller strømproduktioner som så kan kasseres når atomkraftværkerne enorme afskrivningsbehov skal 'efterleves', som i praksis betyder at a-værkerne skal ha' fortrinsret til landets stikkontakter.

I den virkelige verden er maksimal halvdelen af atomkraftværkernes (2 x 1100 Mw) el-produktion (53 %) brugbar, for der vil konstant være overløb af strøm sammen med de øvrige produktioner som skal afsættes... Men vigtigst! Meget billig strøm fra udlandet må afskrives. Så i praksis er en stor del af produktionen simpelthen ikke brugbar og enten atomkraftværket eller industrier og fjernvarmeværker må lukke deres produktion og en stor del af den resterede del at atomkraftværkets produktion repræsenterer en meget lille værdi fordi udlandet kunne erstatte denne strøm til meget små penge.

  • 5
  • 3

Flemming: Jeg kommer til 14 GW ved at benytte ministerens ønskede firedobling af vindmølle-kapaciteten. (Mere korrekt, vistnok 16 GW). Men OK, hvis vi stopper ved en fordobling, bliver middelydelsen (med dine tal) 3,6 GW. I kraftig blæst: 7,2 GW og ved vindstille ca. nul GW.

  • 1
  • 1

Holger. Så er vi enige. En 4 dobling er sikkert fordi andre sektorer skal helt eller delvist overgå til el. (Lidt interessant om det er kapaciteten eller produktionen der ønskes 4 doblet.) Transport ikke mindst, men også dele af opvarmningen. Begge disse ting kan gøres til fleksible elforbrugere og således til nogen grad afpasse aftaget efter vindens produktion

  • 1
  • 0

Flemming: Fint! - Det, jeg mest angriber i det danske vindmølle-boom, er, at vi bygger vindmøller, FØR vi indretter elsystemet, så det kan udnytte strømmen fra de mange møller. Det har jeg vist skrevet om i ca. 10 år, og grunden til miseren er, at politikere laver politik, men ikke kender og forstår tekniske (fysiske) problemer. Logikken er: "det må teknikerne da bare se at finde ud af"! - Men selv teknikere kan ikke få vinden til at blæse 15 m/sek hele tiden. Eller opfinde en tilpas billig måde at gemme el-energi på. Også det må man bare forske i, indtil det virker. Logikken er: "Når man kan sende en mand til månen ....... ". Hørt 17 gange. PS. Niels's kommentar er der svaret på mange gange.

  • 0
  • 2

Det, jeg mest angriber i det danske vindmølle-boom, er, at vi bygger vindmøller, FØR vi indretter elsystemet, så det kan udnytte strømmen fra de mange møller.

Effekten af at vi ikke er i stand til at håndtere vindmøllerne har en meget direkte effekt: brown outs. Og hvor mange er det nu vi har haft af dem pga. forsynings usikkerhed? Mig bekendt ingen. Ergo kan man ikke sige, at vi ikke er i stand til at håndtere vindmøllerne.

  • 7
  • 0

Det har jeg vist skrevet om i ca. 10 år, og grunden til miseren er, at politikere laver politik, men ikke kender og forstår tekniske (fysiske) problemer.

Holger. Og næsten ligeså længe har der været skrevet om HVORDAN den udfordring håndteres. Blandt andet her på ing.dk. En oppetid i verdensklasse på over 99,99% er jo resultatet. Med erfaringerne so far er vi rigtigt godt rustede til de udfordringer en endnu større mængde vindkraft giver teknikerne. UG til dem for håndteringen indtil videre.

  • 5
  • 0

Flemming: Fint! - Det, jeg mest angriber i det danske vindmølle-boom, er, at vi bygger vindmøller, FØR vi indretter elsystemet, så det kan udnytte strømmen fra de mange møller. Det har jeg vist skrevet om i ca. 10 år, og grunden til miseren er, at politikere laver politik, men ikke kender og forstår tekniske (fysiske) problemer.

Og det svar er jo ligesom fremført 117 gange. Luk baseloadværkerne installere synkromkompensatorer og så i det hele taget luk ned for den el-produktion som ikke er nødvendig. I 2014 producerede møllerne 13,062 Twh af et forbrug på 33,56 Twh hvor kun sølle 296 Mwh af møllernes produktion lå uden for forbruget, dette er dog ikke helt retvisende da de timer hvor møllerne tvangslukkes er ikke med.. Altså hvis møllerne ikke skulle konkurrere, med de el-produktioner som vi gerne ser reduceret, fordi de bruger brændsler, som vi ikke ønsker. Ja! Så var strømmen indpasset i el-systemet og ville blive brugt, og så skulle der hertil heller ikke nogen nævneværdig udbygning af el-nettet til. Hvor svært kan det være!

  • 1
  • 1

Flemming: Ja, det har jeg også forklaret i de 10 år, men kun meget lidt er kommet igang. Niels: Du skal snakke lidt med nogle af de systemansvarlige, der vælger, hvilke kraftværker, der skal skrue ned, når det blæser kraftigt. En meget stor del at strømmen produceres på kv-værker, der SKAL levere varme (mest om vinteren!). Og nogle værker må ikke lukke helt ned, hvis de med kort varsel skal køre igen, når vinden lægger sig. Det giver et helt andet billede af styringsproblemerne.

  • 0
  • 2

Richard: Ja, der er altid noget på vej! - Men som jeg skrev højere oppe - og mange gange tidligere: "Det, jeg mest angriber i det danske vindmølle-boom, er, at vi bygger vindmøller, FØR vi indretter elsystemet, så det kan udnytte strømmen fra de mange møller". Og der kunne elpatroner, varmepumper, differentierede el-tariffer og aktive elmålere, m.v. afhjælpe mange af ulemperne. Men politikerne forstår det ikke.

  • 0
  • 5

Og der kunne elpatroner, varmepumper, differentierede el-tariffer og aktive elmålere, m.v. afhjælpe mange af ulemperne. Men politikerne forstår det ikke.

Holger. Nu synes jeg du hør politikerne uret. Der er for længst etableret omkring 500 MW elpatroner. Og flere er på vej. Varmepumper har fået reduceret afgift og har fået lempelser på forudsætningerne for samfundsøkonomi. Så de dele er på plads. Nææh det der er problemet er alene at der endnu ikke er et behov for disse ting. samhandel med udlandet har hidtil klaret udsvingene i produktion uden væsentlige udsving i elpriserne.

  • 5
  • 0

Flemming: Du har ret. Det var en generalisering. - Der er naturligvis politikere, der forstår en del af det, - eller er heldige med det, de udretter. Men jeg har mest lagt mærke til urimeligheder og misforståelser, som er mit speciale! PS. Ikke et ord om vores klima- og energiminister. Må jeg minde om, at da formanden for det Miljøøkonomiske råd (Hans Jørgen Whitta-Jacobsen) fremlagde rapporten fra "effektiviseringsudvalget", sagde han (men kun mundtligt!), at energipolitikken er så uoverskuelig, at de ikke vil påtage sig at vurdere den. (frit citeret).

  • 0
  • 0

Niels: Du skal snakke lidt med nogle af de systemansvarlige, der vælger, hvilke kraftværker, der skal skrue ned, når det blæser kraftigt. En meget stor del at strømmen produceres på kv-værker, der SKAL levere varme (mest om vinteren!).

JO men prøv nu lige og vær en smule realistisk! Den største MTU-naturgasmotor http://www.mtuonsiteenergy.com/products/ga... på 2,5 Mw koster i omegnen af 4 Mio plus installation. Det er noget med 1,6 mia plus installation pr GW. Motoren yder 43 % el af gassen.. Det orgie eller svineri der er med naturgas og kul omkring den danske fjernvarme og el-produktion kan afskrive indtil flere GW gasmotorer på ganske få år hvis det svineri ophører. Og i praksis er der minimum 1 GW grundproduktion fra affaldsforbrændinger, industrier osv som under alle omstændigheder yder strøm. Eller med andre ord der er ikke nogen udskylning for at lukke de centrale værker og efter få år afskrive de gasmotorer som skal overtage el-produktionen få timer om året når der er behov for strøm, og det ganske simpelt ved den enorme besparelse der forekommer når der ikke skal svines så ekstrem med brændsler som tilfældet er i dag... Eller med andre ord der er ikke noget problem ved flere møller.

  • 4
  • 1

Ca. 20 cm oppe nævnte jeg "effektiviseringsudvalget". NEJ, det var "produktivitetsrapporten", han lagde frem. Undskyld!

  • 0
  • 0

Vindmølle gearlevetid kan øges meget:

Argonne National Laboratory. (2016, May 17). Gone with the wind: Surprising potential to improve reliability in wind power. ScienceDaily: Citat: "... And sometimes they get a little lucky. Such was the case when SLIDE researchers applied this "diamond-like" (some of the carbon-to-carbon bonding in the coating is similar to that of diamonds) coating to wind turbine components, which was not the intended use. "We felt that if it was working under other sliding conditions, it might work in wind turbine drivetrains as well," said SLIDE's Ali Erdemir, an Argonne Distinguished Fellow. "Initially, our expectations were low, as we thought the coating would wear out due to the high stresses inherent in wind turbines, but that didn't happen." So far the coating, named N3FC, has proven its worth through more than 100 million testing cycles with no appreciable micropitting. [] Erdemir admits that they don't know exactly how far it could go, as it has surpassed the time limit of SLIDE's benchtop micropitting test rig. [] If the coating performs similarly under real-world conditions, it could mean huge savings in terms of maintenance and prevention of failure in wind turbines nationwide -- to the tune of millions of dollars, said Erdemir. But first, he added, they need to learn exactly why it works. "We don't yet understand the exact mechanism," said Erdemir. "The general belief is that component wear life extension requires a much harder coating, as more hardness reduces wear. But in this case the coating has less hardness than the base steel, so conventional thought doesn't apply." ..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten