Vestas-mølle omdannet til ildkugle – sådan gik det galt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vestas-mølle omdannet til ildkugle – sådan gik det galt

Vindstød på op til 176 kilometer i timen satte gang i hele to overhedninger på den T8-Vestasmølle, som i december 2011 brød i brand og disintegrerede i en eksplosionsagtig proces, der spredte vragrester over et stort område omkring vindmølleparken Ayrshire i Skotland.

Læs også: Stormvejr sætter ild i Vestas-mølle

Det konkluderer den rapport, som ejeren af vindmølleparken Infinis har fået udarbejdet, og som netop er blevet offentliggjort.

Vestas og Infinis er uenige om den grundlæggende årsag til den ødelæggende brand, hvorfor den nye rapport fra Infinis sandsynligvis ikke vil blive anerkendt af Vestas.

Grundlæggende mener Infinis, at branden blev forårsaget, fordi den mekanisme, der skal sørge for at dreje vingerne op imod vinden og låse dem fast, når vindstyrken når et vist niveau, ikke virkede efter hensigten.

Heroverfor står Vestas, som mener, at hovedårsagen til branden ligger i det faktum, at den kraftige storm medførte et strømsvigt i hele området. Strømafbrydelsen aktiverede en nødbremsefunktion på vindmøllen, der øjeblikkelig gik i stå. Den kraftige vind fik dog alligevel møllen til at rotere uagtet den aktiverede bremsefunktion, hvorefter friktionen mod bremseklodserne skabte ekstreme varmemængder, som fik branden til at bryde ud.

Tekniske beviser er der ikke mange af, konkluderer rapporten, eftersom de vitale dele af turbinen først brændte og herefter blev slynget jernhårdt til jorden af de kraftige vindstød.

Rapporten konkluderer, at begge elementer – både den tekniske fejl, der forhindrede, at vingerne drejede op imod vinden, og strømafbrydelsen, der aktiverede bremseklodserne på et tidspunkt, hvor de umuligt kunne holder vingerne i ro – forårsagede den ekstreme varmeproduktion. Førstnævnte årsag forårsagede, at turbinehovedet ikke var fast forankret op imod vinden, men tværtimod blev svunget fra side til side af vinden, hvilket genererede kraftig varme som følge af friktion og skabte en flodbølge af gnister, der udviklede sig til decideret brand.

Hvad angår det strømsvigt, som aktiverede en øjeblikkelig bremsefunktion, peger rapporten på, at denne sikkerhedsfunktion ganske enkelt er modproduktiv under de vindforhold, som var gældende i Skotland denne december. De kraftige vindstyrker trak ganske enkelt bremseklodserne rundt om den metalskive, som de var fæstnet på, hvilket skabte en eksplosionsagtig ilddannelse, da overophedet hydraulikolie blev antændt.

Rapporten noterer, at Vestas i den mellemliggende tid har justeret på den sikkerhedsprocedure, som fik vindmøllen til at bremse helt ned under strømsvigtet. Nu fungerer den sådan, at bremsen ikke under nogen omstændigheder vil blive aktiveret, hvis der er kraftige vindstyrker på spil.

»Vestas har nu modficeret alle vindmølleparkens turbiner, så bremsfunktionen aldrig nogensinde vil blive aktiveret, bortset fra når der udføres vedligeholdelse på møllerne,« siger en talsmand fra Infinis til magasinet New Scientist.

Rapporten anbefaler på baggrund af 2011-branden, at en vindmøllebrand – som i sagens natur altid vil være uden for brandvæsenets rækkevidde – udgør en så stor udfordring, at producenterne bør gøre langt mere ud af sikkerhedssystemer, der kan identificere og eliminere brande på hver enkelt vindmølle. Desuden bør der i langt højere grad anvendes materialer i de centrale dele af turbinerne, som er modstandsdygtige overfor pludselig varmeudvikling.

Video af møllebranden

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære ingeniøren
Vil I ikke venligst linke til artiklen på New Scientist, i stedet for at forsøge at oversætte den.
http://www.newscientist.com/article/dn2384...

Det ovenstående er noget maskin-oversat teknisk vrøvl.

Det var ikke en T8-Vestas mølle - det var mølle T8 i parken - iøvrigt en V80 for de interesserede.
Det er ikke vingerne der drejes op mod vinden - der er nacellen som krøjer rundt, for at være parallel med vindretning.
Osv osv osv.

  • 11
  • 0

Effektregulering ved udkrøjning, bruges det ikke kun til mindre møller (maks. 1 MW)?
I artiklen du linker til står der: "When wind speeds reach 88 km/h turbine blades of wind turbines are usually twisted, or "feathered"". Hentyder det ikke til at møllen er pitchreguleret?
Fra vestas.com om V80 -2,0 MW: Air brake: "Full blade feathering with three-pitch cylinders".

Venligst, Lasse

  • 0
  • 0

Hvis man ser video'en, så ser det ud til at narcellen ikke er låst, det ser umiddelbart ud til at den svinger frit efter vinden. Hvis det - som Vestas mener - skyldes en bremse som ikke kunne holde vingerne låst, så ville narcellen vel ikke begynde at svinge frit?

  • 0
  • 0

Rapporten anbefaler på baggrund af 2011-branden, at en vindmøllebrand – som i sagens natur altid vil være uden for brandvæsenets rækkevidde – udgør en så stor udfordring, at producenterne bør gøre langt mere ud af sikkerhedssystemer, der kan identificere og eliminere brande på hver enkelt vindmølle.

  • Det er positivt, at vindbranchen erkender man skal øge sikkerheden ved vindmøller, det er ikke spor for tidligt. Mange af de ulykker, der er sket med vindenergien burde man have forudset.
  • 1
  • 5

Jeg har selv anpart i to Nordtank vinmøller af mere eller mindre god kvalitet. De drejer en del af den yderste del af vingen på tværs, ved overspeed. Yderligere begynder vingerne at stalle, ved overspeed.
Til alle genierne her på siden. Hvis man krøjer nacellen så denne/ akslen står på tværs af vindretningen, dvs vingerne er på langs af vindretningen. I det tilfælde vil der så ikke kun være en begrænset drivkraft på vingerne. Er dette løsningen på problemet? Lejerne bør kunne bære dette pres. (bare det ikke er Janel-kesterman gear).

  • 0
  • 0

Det er mange år siden at tipbremser blev brugt, almindelig bremsning foregår ved at kantstille vingerne, denne stilling er normalstillingen som vingen går til hvis der ikke er styrestrøm.
Vingerne drejes hydraulisk og der er en trykakkumulator som sikrer at der er tryk til kantstillingen ved strømafbrydelse.
Den mekaniske bremse er udelukkende en parkeringsbremse som forhindrer rotation ved kantstillede vinger.

  • 2
  • 0

Så vidt jeg kan se på New Scientist artiklen, så var møllen allerede inden strømafbrydelsen standset pga. en fejl på yawgearet, hvilket vil sige, at nacellen sandsynligvis ikke har stået med snuden i vinden.
Når møllen standser pitcher vingerne ud, men det er ifht den forventede vindretning, som er parallel med nacellen.
Hvis nacellen ikke står i vinden, så har vingerne dermed haft en angrebsvinkel. Eftersom den mekaniske bremse er en parkeringsbremse, vil klodserne ikke være i stand til at håndtere den effekt, som rotoren forsøger at afsætte og rotoren vil snurre og skiven vil sandsynligvis hurtigt blive glødende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten