Vestas leverer møller til Europas største landanlæg i Norge

Europas største landbaserede vindmølleanlæg på 1.000 megawatt bliver rejst i Norge i løbet af de kommende år. Vestas har fået ordren og skal i alt levere 278 vindmøller til projektet.

Fra 2018 til 2020 vil kraftfulde vindmøller på 3,6 MW rejse sig på stribe på Fosenhalvøen, Hitra og i Snillfjord i Norge, indtil de står med en samlet effekt på 1.000 MW. Derved bliver vindmølleanlægget det største landbaserede anlæg i Europa, skriver Teknisk Ukeblad.

Danske Vestas har fået ordren – hvilket i øvrigt er Vestas' største ordre nogensinde ifølge Finans.dk.

Mere end fordobler Norges vindkapacitet

Vindmøllerne fordeler sig ud i seks parker, der er strategisk placeret kystnært i et af Europas mest blæsende områder. Fire parker skal stå på nordsiden af Trondheimsfjorden, mens de resterende to parker skal stå syd for fjorden. I alt kommer der til at stå 278 møller i området.

Hver mølle er 87 meter høj og har et vingefang på 117 meter, og når de alle er på plads i 2020, vil de til sammen producere 3,4 terrawatttimer elektricitet årligt og desuden mere end fordoble Norges vindkraftskapacitet, som i dag er på 838 MW, skriver Teknisk Ukeblad.

Et genoplivet projekt

I juni sidste år så det ellers ud til, at Fosen-Snillfjordprojektet, som anlægget hedder, ikke ville blive til noget. Norges Statkraft vurderede nemlig, at projektet ikke kunne betale sig, men voldsomme modreaktioner betød, at der blev pustet nyt liv i møllerne.

Genforhandlinger ledte til, at projektet i dag er blevet mere effektivt og billigere end det oprindelige, skriver Statkraft. Det skyldes blandt andet, at en større del af anlægget bliver placeret nord for Trondheimsfjorden, hvor vejret er mere blæsende.

Projektet kommer til at løbe op i 8,6 milliarder kroner ifølge Teknisk Ukeblad og kræver betydelige investeringer i centralnettet.

Statkraft kommer selv til at eje 52 pct. af parkerne, TrønderEnergi kommer til at eje 8 pct., og de resterende 40 pct. vil blive ejet af Nordic Wind Power DA, som er et europæisk investorkonsortium.

Kommentarer (18)

Med al deres 100% regulerbare vandkraft kan de uden videre opføre over 10 GW vindkraft, uden risiko for at skulle afhænde det billigt til naboerne.

Danmarks bedste mulighed for at mindske den risiko en en fortsat udbygning af transmissionskapaciteten til nabolandene.

  • 5
  • 2

Bare for at forståelsen bliver helt nøjagtig:

Hvis der er tilstrækkelig overførselskapacitet imellem Norge og DK, så er den pris som vindkraften sælges til akkurat den samme uanset om møllen står i nærheden af Blåsjø ellerSjælsø.

  • 4
  • 1

Pt er prisen for el i Danmark 20 euro/mwh, mens den i UK er 45 euro/mwh. Et kabel til et dyrt land er en meget dyr måde at reducere PSO omkostninger på, da kablet 24 timer i døgnet vil trække markedsprisen op.

  • 2
  • 2

@Jesper Pedersen

Pt er prisen for el i Danmark 20 euro/mwh, mens den i UK er 45 euro/mwh. Et kabel til et dyrt land er en meget dyr måde at reducere PSO omkostninger på, da kablet 24 timer i døgnet vil trække markedsprisen op.


Kabel til Storbritannien er ikke for at få billigere elpriser i DK men vil mest være en mulighed for at eksportere dansk vindmølleel til højere priser. Det bliver få gange hvor strømmen går i den anden retning. Når prisen er høj er PSO lav. Det giver simpelthen en bedre prisudjævning.

  • 7
  • 0

Hvis der er tilstrækkelig overførselskapacitet imellem Norge og DK, så er den pris som vindkraften sælges til akkurat den samme uanset om møllen står i nærheden af Blåsjø eller Sjælsø.

Nej det er prisen ikke. Lad os starte med antagelsen at strømmen er billigst i Norge og at vi gerne vil have den her i Danmark. Leverandøren i Norge får så prisen for sin 'zone' for strømmen og distributøren i Danmark må så betale prisen som der er i hans zone. Forskellen i pris tilgår så transmissionsselskabet.Hvis møllen derimod stod i Danmark, i den 'zone' hvor strømmen skal bruges ville den få den 'høje pris for strømmen.
Vi skal her så huske at det samlede norske elforbrug er 5 gange det samlede danske elforbrug i øjeblikket omkring 19 TW, hvoraf de ca. 18 TW kommer fra vandkraft. For at se disse tal kan man gå ind på "http://energinet.dk/DA/El/Sider/Det-nordis...; og vælge 'Table'. Når man vælger 'Map' kan man se hvordan strømmen flyder i og ud ad Norden.
Læg f.eks her mærke til at nok kalder vi os verdens førende vindmølle land, men den svenske produktion af el fra vindmøller er sammenlignelig med en danske produktion, og de har også masser af elproduktion fra vandkraft i øjeblikket omkring 11 TW.
Herudover så har Norge et internt problem med fordeling af el p.g.a. for svage forbindelser mellem de forskellige zoner.
Og som sædvanligt leverer vi strøm til Tyskland (Berlin området) fra fra Slesvig Holsten p.g.a. den manglende infrastruktur i Tyskland.

  • 5
  • 1

Nej det er prisen ikke. Lad os starte med antagelsen at strømmen er billigst i Norge og at vi gerne vil have den her i Danmark. Leverandøren i Norge får så prisen for sin 'zone' for strømmen og distributøren i Danmark må så betale prisen som der er i hans zone. Forskellen i pris tilgår så transmissionsselskabet.Hvis møllen derimod stod i Danmark, i den 'zone' hvor strømmen skal bruges ville den få den 'høje pris for strømmen.

Tak for "belæringen", der vist overså hvad det var den svarede på:

Hvis der er tilstrækkelig overførselskapacitet imellem Norge og DK, så er den pris som vindkraften sælges til akkurat den samme uanset om møllen står i nærheden af Blåsjø eller Sjælsø.

Hvis kablerne imellem Norge (NO2) og Danmark (DK1) ikke er udfyldt, så er prisen i de to zoner ens.

  • 5
  • 0

@Chris Bagge

Vi skal her så huske at det samlede norske elforbrug er 5 gange det samlede danske elforbrug i øjeblikket omkring 19 TW, hvoraf de ca. 18 TW kommer fra vandkraft.

Næppe, det ville være energi-forbrug for hele planeten! Du mener vist 19 GW.

  • 1
  • 0

Tak for "belæringen", der vist overså hvad det var den svarede på:

Hvis der er tilstrækkelig overførselskapacitet imellem Norge og DK, så er den pris som vindkraften sælges til akkurat den samme uanset om møllen står i nærheden af Blåsjø eller Sjælsø.  

Hvis kablerne imellem Norge (NO2) og Danmark (DK1) ikke er udfyldt, så er prisen i de to zoner ens.

Korrekt. Men du mangler så den meget vigtige konklusion, der videre følger af at Norge har deres regulerbare vandkraft:

A) Hvis denne identiske pris er lav, så er det typisk fordi den danske mølle producerer masser af strøm, som ikke kan bruges eller lagres lokalt, om som derfor kun kan udbydes til en lav pris, som nordmændene så kan acceptere af købe til. I den situation reducerer Norge sin vandkraftproduktion svarende til den importerede effekt. Så når den udjævnede pris er lav, så kan man forvente at elektriciteten flyder fra Danmark til Norge.

B) Hvis denne identiske pris er høj, så er det typisk fordi den danske mølle ikke snurrer, og fordi der ikke er noget billigt alternativ i Danmark. Så er danskerne nødt til at købe strømmen fra Norge, der sælger den vindkraft de nu måtte have, og så ellers sælger vandkraft for resten. Så når den udjævnede pris er høj, så kan man forvente at elektriciteten flyder fra Norge til Danmark.

Så selvom prisen er den samme i de to områder, så er der altså forskel på hvilken vej elektriciteten og den modsat rettede betaling strømmer.

Når prisen er høj strømmer pengene altså typisk til Norge, og når prisen er lav strømmer pengene typisk til Danmark. Forskellen kan ses som et udtryk for værdien af at have den 100% regulerbare vandkraft.

For at få det bedste ud af sine vindmøller, så kan Danmark mindske den ulempe ved at anlægge transmissionskabler til så mange andre lande, som det er økonomisk fornuftigt. Så øges udvalget af handelspartnere og dermed chancen for at der kan gennemføres en handel til en (for Danmark) god pris.

Med de nævnte, kommende forbindelser til Holland og Storbritannien, så er Danmarks eneste resterende naboland som vi endnu ikke kan sælge direkte til, Polen. Der er der til gengæld ofte en høj pris at hente, så det har jeg tidligere foreslået at man skulle se på.

  • 1
  • 1

Selv om det var din egen post som jeg oprindeligt svarede på, så overser også du hvad det er jeg reagerede på.

Her er hvad jeg svarede på:

Med al deres 100% regulerbare vandkraft kan de uden videre opføre over 10 GW vindkraft, uden risiko for at skulle afhænde det billigt til naboerne.

Hvis du regner økonomien igennem, så giver det ikke mere eller mindre mening at møllerne fysisk står i samme land som vandkraftværkerne. Hvis strømmen er billig samtidig med at møllerne producere, så er der - for en periode - et spænd imellem prisen på markedet og den garantipris producenten er blevet lovet. Om der samtidig er eksport eller import er underordnet, så længe overførselskapaciteten ikke er fyldt helt ud.

  • 0
  • 2

Kabel til Storbritannien er ikke for at få billigere elpriser i DK

Nej, det har du ret i.

Når prisen er høj er PSO lav. Det giver simpelthen en bedre prisudjævning.

Jamen for pokker da, PSO betaler vi af den PSO-belagte produktion, men højere pris betaler vi af AL elproduktion.

Lav elpris og høj PSO er helt klart det billigste for forbrugerne!

At det så gør folk sure over den høje PSO, det er en helt anden sag, men det ændrer ikke ved at de har fået strømmen billigere.

Cobra kablet er godt nyt for danske producenter af ikke-PSO-begunstiget strøm, samt engelske elkunder.

  • 5
  • 0

~2030 HVDC VSC kabel fra Tjele til Færøerne og Island

OK, så store afstande havde jeg ikke lige opfattet som relevante.

I sammenligning med Færøerne så vil et søkabel til følgende lande være kortere (uanset hvor meget mening det så ellers måtte give), foruden det allerede nævnte Polen:
Belgien
Frankrig
Rusland
Litauen
Estland
Letland
Finland

I sammenligning med Island, så vil et søkabel til Portugal være omtrent lige så langt, mens eet til Spanien (og Irland) vil være kortere...

  • 2
  • 1

I sammenligning med Island

Jah, Richard Foersom må have fået blod på tanden efter at have set det østligste ben af hans 6 år gamle vision om et kabel mellem Irland og... og... og Litauen blive til virkelighed:

http://ing.dk/artikel/baltiske-stater-goer...

(du deltog selv i ovenstående debat).

http://ing.dk/artikel/eu-kommissionen-prio...

Island: Det er faktisk ikke mere end 14 dage siden, at elforbindelser mellem forskellige øer i Nordatlanten og Europa via Storbritanien var oppe at vende her på siden: http://ing.dk/artikel/dyrt-koble-nordatlan...

  • 0
  • 0

@Lars Kr. Lundin

I sammenligning med Færøerne så vil et søkabel til følgende lande være kortere (uanset hvor meget mening det så ellers måtte give), foruden det allerede nævnte Polen:
Belgien Frankrig Rusland Litauen Estland Letland Finland


Lande som Belgien og Frankrig er relativt langt væk fra DK og er allerede forbundet med deres nabolande, så et kabel dertil er mindre fordelagtigt.

I sammenligning med Island, så vil et søkabel til Portugal være omtrent lige så langt


Tjele til Kárahnjúkar (syd-øst Island) = 1800 km
Esbjerg til Porto = 2200 km
Island ligger langt væk, dog noget tættere på end Portugal, men mere vigtigt Island er ikke forbundet med nogen nabolande. Så måske ca. 2030 kunne det blive interessant.

  • 1
  • 3

Island er ikke forbundet med nogen nabolande

Teknisk er det fint at sende strøm fra Island og Grønland til Europa, men ikke økonomisk. Island og Danmark er lavprisområder, også i 2030, som der ikke er meget værdi i at forbinde.

Men det sydlige England vil også i 2030 være et højprisområde, fordi omlægning til ny elproduktion er dyr og omlægning af varme fra gas til el og fjernvarme er endnu dyrere, men på langt sigt den rigtige vej at gå. Det blir interessant om det fattige Vest-Irland kan motiveres til at sælge vindstrøm til London.

Jeg synes iøvrigt at de 3,4 TWh/år lyder lavt. 3400 GWh / (1GW* 8760 timer/år) = 38,8% kapacitetsfaktor, men flere danske onshore ligger på 40%. De norske parker boostes endda af bakke-effekt, hvor fjeldskråningen presser vinden sammen til øget fart.
Er vinden virkelig dårligere udfor MidtNorge end i hyggelige Danmark ? Eller er ejerne bare ret tilbageholdende med udsigterne?

  • 3
  • 0

@Thomas Gade

Teknisk er det fint at sende strøm fra Island og Grønland til Europa, men ikke økonomisk. Island og Danmark er lavprisområder, også i 2030, som der ikke er meget værdi i at forbinde.


Forbindelse til Island kan ikke betale sig nu men det kunne ændre sig i 2030. I øjeblikket har Norge masser af kapacitet til at handle med DK. Men om nogle år er der planlagt 2 HVDC mellem Storbritannien og Norge, hver 1.4 GW. Ligeledes en HVDC 1.4 GW mellem Tyskland og Norge. Når først Storbritannien og Tyskland finder ud af hvor nemt det er, kan det være at de bygger endnu flere forbindelser til Norge, i stedet for anden kapacitet. Måske udbygger Nederland også deres forbindelse til Norge. Det kunne give flaskehalse på dage hvor der er lidt vind i Nordsøen. Derfor tror jeg at en forbindelse til Island bliver interessant ca. 2030, men måske bliver det først nogle år senere.

Grønland var vist ikke noget jeg nævnte.

Det blir interessant om det fattige Vest-Irland kan motiveres til at sælge vindstrøm til London.


Der er en forbindelse på 500 MW mellem Irland og GB, og andre går fra Irland til Nord-Irland. 3 forbindelser mere er planlagt fra Irland til GB. Også fra Irland til Frankrig. Du kan finde dem i ENTSOE 10 year planning.

  • 0
  • 0