Vestas i forsøg om flydende havvindmøller

Som man kan se ved at klikke ind på videoen - så har blandt andet Statoil gang i lignende projekter -så langt om længe er det blevet seriøs snak at producere flydende vindmøller. Det åbner jo fantastiske muligheder for en hurtig og dynamisk udvikling. Møllerne kan serieproduceres og forbedres løbende i takt med indhentede erfaringer. Eksempelvis kan det dyre krøjehus sansynligvis spares da den flydende mølle må kunne drejes op i vinden. Og giver møllernes placering miljømæssige problemer kan de flyttes.

For at møllerne kan producere fra dag 1 kunne man ved samme lejlighed eksperimentere med opbevaring af energien som brint - indtil en fast insfrastruktur er på plads. I så fald villle man for første gang i energi-historien kunne fremme miljøet ved vores energiforbrug idet vi kunne give vores iltsvindsplagede og overgødede farvande kunstigt åndedræt fra elektrolysens ilt.

Der er plads til mange vindmøller i vores hav. Det kan virkelig sætte turbo på overgangen til vedvarende energi. Så her bør dansk industri gribe chancen for at komme i front.

I 1990erne støttede den statslige, Styregruppen for Vedvarende Energi (Teknologirådet, senere Energistyrelsen) undersøgelse af flydende fundamenter til vindmøller. Jeg var medlem af styregruppen.

Kort beskrevet var konklusionen, at bevægelserne i det flydende fundament, som kan være forårsaget af bølger, vind og strøm, forstærker sig op igennem konstruktionen. En ligge forskydning i møllens fundament bliver til en stor i vingespidserne.

Eftersom vindmøllerne ikke var konstruret til at klare sådanne laster, ville det kræve fuldstændigt ny-designede vindmøller at anbringe dem på flydende fundamenter, medmindre de er ligeså stabile som et almindeligt fundament.

Det oplyser artiklen ikke, samt om det er en standard 2 MW vindmølle eller den er designet specielt til et flydende fundament.

Det har kostet industrien dyrt ikke i tide at tilpasse vindmøllerne til de særlige driftsvilkår offshore. Kan man håbe, at man i det nye projekt har tage ved lære heraf?

Sådan lige umiddelbart; kan jeg måske se lidt udfordringer mht. forøgede laster i main bearing som følge af forøgelse af egenfrekvensen af tårnet, når rocking stiffness er 0 (eller tæt på). Det kan da ikke være en standardmølle så?

Andre der er lidt mere hardcore og kan se om jeg vrøvler?

Mvh. Casper

I artiklen:

I dag kan havvindmøller således højst bygges på 30 meters dybde

30m max dybde er ikke korrekt. Tyskland er ved at bygge BARD Offshore 1 en havmøllepark på 400MW rekord langt fra kysten og på 40m vanddybde.

http://www.4coffshore.com/windfarms/bard-o...

.....et spørgsmål om man kan bygge møllefundamenter på dybere vand end 30 meter, det er alene et spøgsmål om pris.

Og denne pris skal jo kunne tjenes hjem på forsvarlig vis.

I 1990erne støttede den statslige, Styregruppen for Vedvarende Energi (Teknologirådet, senere Energistyrelsen) undersøgelse af flydende fundamenter til vindmøller. Jeg var medlem af styregruppen.

Kort beskrevet var konklusionen, at bevægelserne i det flydende fundament, som kan være forårsaget af bølger, vind og strøm, forstærker sig op igennem konstruktionen. En ligge forskydning i møllens fundament bliver til en stor i vingespidserne.

Eftersom vindmøllerne ikke var konstruret til at klare sådanne laster, ville det kræve fuldstændigt ny-designede vindmøller at anbringe dem på flydende fundamenter, medmindre de er ligeså stabile som et almindeligt fundament.

Det oplyser artiklen ikke, samt om det er en standard 2 MW vindmølle eller den er designet specielt til et flydende fundament.

Artiklen anfører heller ikke, hvem der betaler for forsøget. Hvis det er Vestas, så hatten af for det. Hvis det igen er skattekroner, så er der vist overskud på statsfinanserne for tiden.