Vestas flytter fokus fra vindkraft til hybridværker
Energiverdenen er under kraftig forandring – ja, faktisk går det så stærkt, at en stor spiller som Vestas ikke tøver med at kalde det ‘disruption’ eller en revolution, som tvinger selskabet til at ændre sin strategi:
Vestas vil nu være nummer et på energiløsninger i stedet for at være nummer et på at fabrikere vindmøller.
I praksis ved at satse på at kunne levere og drive hybridværker, der består af et miks af vindmøller, solceller og batterier, der kan levere strøm, når der er behov for det.
Hybridværkerne og Vestas’ nye ambition var temaet ved et af selskabets sjældne presseseminarer forleden, hvor Vestas’ kommunikationschef, Morten Dyrholm, og ekspert inden for hybridværker Bo Hesselbæk fremlagde deres overvejelser.
»Teknologier som solceller og vindmøller kan i dag levere så billig strøm, at det driver en hæsblæsende elektrificeringsproces rundt om i verden og skaber nye typer kunder, som efterspørger hele energiløsninger frem for en bestemt produktionsteknologi. Vi vil være dem, der mestrer etablering og drift af sådanne hybrid-kraftværker,« sagde kommunikationschef Morten Dyrholm fra Vestas på seminaret.
Økonomisk støtte svinder ind
At tingene virkelig flytter sig hurtigt, leverede Vestas selv et bevis på: På et tilsvarende seminar for bare et år siden fremgik det, at man var i gang med nogle hybridprojekter, men at det var langsigtede projekter. Sådan er det i hvert fald ikke mere.
For en vindmølleleverandør som Vestas og selskabets kunder har det stor betydning, at det økonomiske fundament under finansiering af vindkraft og anden vedvarende energi er under stor forandring.
Tidligere hvilede projekternes økonomi på stor sikkerhed via faste feed-in-tariffer (tilskud pr. produceret kWh) i mange år frem. I dag fastsættes støtteniveauet på auktioner, hvor man ser eksempler på, at vindprojekter bydes ind til 0 kroner i støtte, så man kun får elmarkedsprisen for den grønne strøm.
Ifølge Bo Hesselbæk, senior director i Vestas for power plant products, vil et muligt fremtidsscenarie kunne være, at strømpriserne bliver helt uafhængige af volumen – som vi kender det fra dataverdenen.
Her betaler man for at være koblet på og ikke for at forbruge data:
»I fremtiden kan vi levere strøm, lige når der er brug for den, ved at kombinere solcellers og vindmøllers forskellige produktionsprofiler med en lagerkapacitet. Hybridanlægget kan samtidig udnytte eksisterende infrastruktur og styringsteknologi og levere ydelser til det eksisterende elnet – og dermed sikre vores kunder en bedre forretning,« forklarer han.
Batteri koblet på vindpark
Vestas har allerede gang i forskellige hybridprojekter – det ældste fra 2012 i Lem Kær i Vestjylland, hvor man har integreret et lithium- ion-batteri på 1,6 MW i styringen af en eksisterende vindmøllepark og opnået en række fordele – både for økonomien i vindmøllerne, for elnettet og for batteriet.
Siden 2012 har Vestas også arbejdet på et projekt i Grækenland med en kombination af en ny 1 MW- solcellepark og eksisterende 24 MW-vindmøllepark, som er koblet på samme netforbindelse, der sætter grænsen for anlæggets produktion. Vestas styrer derfor – på vegne af en kunde – vindmøllerne aktivt, efter hvor meget solcelleanlægget producerer, og har integreret styringen af to forskellige systemer i sin eksisterende online Scada-platform.
Sidste år startede man et forskningsprojekt i Spanien, hvor man tester mulighederne for at koble et mindre solcelleanlæg direkte ind i vindmøllens styresystem og effektelektronik.
Hybridanlæg i Australien
Endelig er Vestas med i projektet Kennedy Park i Australien, som ifølge selskabet er det første kommercielle hybridanlæg med både sol, vind og batterier. Projektet rummer et 15 MW stort solcelleanlæg, 43 MW Vestas-vindmøller og et Tesla-batteri på 2 MW/4 MWh. Vestas står her for selve styringen af det samlede anlæg og anlæggets leverancer til elnettet.
Parken, som ligger i Queensland i det østlige Australien, er under opførelse lige nu og forventes i drift sidst på året.
»Hvilken slags hybridanlæg, der bedst egner sig til et bestemt marked, afhænger meget af de lokale vilkår og kundetyper – og ikke mindst af, om nettet er udbygget til at kunne håndtere meget store mængder vedvarende energi,« siger Bo Hesselbæk.
Læs også: Superledende generator skal gøre vindmøllerne lettere
Han henviser til Australien, hvor man ser et skrøbeligt net med meget store prisvariationer og stort marked for net-stabiliserende ydelser, som et hybridanlæg kan levere.
Ifølge Vestas medfører den rivende udvikling på området for eksempel, at Tyskland nu er på vej til at afholde udbud, der er decideret rettet mod hybridanlæg; Indien har netop lanceret en hybridpolitik, og både i Australien og Brasilien diskuterer man samme emne.
Vestas er ikke det eneste selskab, der er begyndt at arbejde mere målrettet med hybridanlæg.
Også energiselskaber som Ørsted og Vattenfall forsøger sig med at blande sol-, vind- og batterikapacitet, men Vestas mener at have nogle styrker, der gør selskabet oplagt til at blive førende på hybridanlæg:
»Man kan sagtens bygge sådanne blandede anlæg. Hemmeligheden ligger i selve styringen, og det er vi eksperter i via den avancerede styring og den elektriske integration med elnettet, der allerede i dag er en del af moderne vindmølleparker og som relativt nemt kan tilpasses eller udvides med styring til det samlede hybridanlæg,« siger Bo Hesselbæk.
Læs også: Lange vindmøllevinger skal bygges i kompositmaterialer
