Vestas: Derfor sætter vi gear i 7 MW-møllen

For Vestas har der ikke været megen tvivl om, at selskabets nye offshore-kæmpe af en 7 MW vindmølle skulle forsynes med et traditionelt design, hvad gear og generator angår.

»Vi kan simpelthen ikke få øje på fordelene ved et gearløst design til store offshore-møller,« siger Vestas' teknologipræsident, Finn Strøm Madsen.

Derfor er Vestas' netop annoncerede gigantmølle da også udstyret med både gear og generator. Dog kører generatoren noget langsommere end normalt - cirka 400 omdrejninger pr. minut - og er udstyret med permanente magneter.

Som følge heraf er også udvekslingen i gearkassen anderledes. Den ændrede gearing er resultat af, at møllen med sit 164 meter store vingefang kører meget langsomt, cirka 10 omdrejninger i minuttet.

Finn Strøm Madsen fortæller, at man havde Vestas-kunder med i begyndelsen af udviklingen af den nye mølle, og de havde fokus på sikkerhed, pålidelighed og pris pr. kWh på vindstrømmen fra møllen.

»Ud fra disse krav har vi kigget på, hvordan vores nuværende teknik performer, og vi kommer frem til, at vores geardesign er både billigere, mere effektivt og mere pålideligt end et gearløst design,« siger han.

Han henviser blandt andet til selskabets statistik over tabt produktion, som hele tiden forbedres, og derfor agter man at bygge videre på den veldokumenterede teknologi:

»Vores beregninger viser, at den nye vindmølle vil kunne reducere kWh-prisen med 40 procent i forhold til, hvilken som helst anden, kendt mølletype,« siger han.

Men I har jo selv haft problemer med gearkasserne. Hvorfor er det så ikke en klar fidus at komme af med dem?

»En rapport fra det internationale konsulentfirma, Garrad Hassan, viser, at gearproblemer slet ikke er hovedårsag til fejl på møllerne. Det er i stedet de elektriske komponenter. Og hvad angår pålideligheden af vores gearkasser, så vil avancerede, såkaldte halt-test i vores testcenter kunne dokumentere holdbarheden over for vores kunder,« siger Finn Strøm Madsen.

Vestas lægger også vægt på, at løsningen ikke skal gøre virksomheden afhængig af råvarer fra en usikker forsyningskæde - sådan som de store generatorer med permanente magneter vil være. Det kan nemlig føre til uforudsigelige prisstigninger eller ligefrem mangel på råvarer.

Finn Strøm Madsen forklarer videre, at de 80 meter lange vinger er af samme design som Vestas' V112 model, og støbning af de ekstra lange vinger skal udvikles på virksomhedens fabrik på Isle of Wight.

»Vi ved, at dette vingeprofil performer - derfor holder vi fast ved dét,,« siger han.

En anden feature ved offshoremodellen er, at den overvåger sig selv og selv er i stand til at diagnosticere fejl og rette dem, fordi møllen er forsynet med backup-systemer på vigtige områder:

»Vi har skelet til både bil- og flyindustrien, som kører med parallelle systemer på vitale områder. Det gør vi også,« siger han.

Vestas store havvindmølle er beregnet til vanddybder på 20-45 meter og skal monteres på et såkaldt jacket-fundament med gitter-stålben nede på havbunden.

Denne video fra Vestas viser, hvor stor V164 7MW er

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Snip.. viser, at gearproblemer slet ikke er hovedårsag til fejl på møllerne. Det er i stedet de elektriske komponenter. Snip.....

Det er vist nye oplysninger, der ikke har været fremme før i forbindelse med møllestop / havari?

Er Ing.dk (og andre medier) ikke med, når der er nye belysninger af kendte problemer eller er det bare så nyt, at de ikke har nået det endnu?

  • 0
  • 0

"Som følge heraf er også udvekslingen i gearkassen anderledes. Den ændrede gearing er resultat af, at møllen med sit 164 meter store vingefang kører meget langsomt, cirka 10 omdrejninger i minuttet. "

Meget langsomt betyder her ca 300km/t ved vingespidsen...

  • 0
  • 0

Der bruges ganske rigtigt "sjældne materialer" til de permanente magneter, men i meget mindre mængder end i direkte drevne generatorer.

Samtidig er de gearede møller meget letttere end de direkte drevne.

  • 0
  • 0

Artiklen nævner at Vestas bruger gearkasse fordi de så er uafhængige af de sjældne metaller til permanente magneter, men i starten af artiklen står der at de bruger permanente magneter i møllen pga. langsom omdrejningstal?

  • 0
  • 0

Artiklen nævner at Vestas bruger gearkasse fordi de så er uafhængige af de sjældne metaller til permanente magneter, men i starten af artiklen står der at de bruger permanente magneter i møllen pga. langsom omdrejningstal?

Nej. “Og” i stedet for “pga”.

  • 0
  • 0

Det er rart at have gættet rigtigt og få ret.

Henrik Hansen. I gearløse møller må de permanente magneter absolut være af højeste kvalitet af vægt og størrelses årsager.

Man kan klare sig med mindre avancerede permamagneter om nød skulle være i en Vestas konstruktion. For generatoren er jo meget mindre på grund af gearingen fordi den løber 40 gange så stærkt som en gearløs. Det gør så at der er plads nok til, at generatoren kunne gøres større i volumen med svagere magneter, hvis det ikke allerede er sket.

  • 0
  • 0

Nu er 390 T nacellevægt ikke en overbevisende let mølle. Siemens 3.0 mølle uden gear vejer 73 T. Hvis en dobbelt så stor mølle af samme type vejer det dobbelte, så er den stadig kun 146 T.

  • 0
  • 0

Det er vist nye oplysninger, der ikke har været fremme før i forbindelse med møllestop / havari?

Det er sandsynligt at man har fjernet problemerne med gearkassen. Vestas har, så vidt jeg ved, produceret et nyt "operativsystem" til møllerne som b.la. indeholder "OptiStop".

OptiStop funktionen lukker møllerne ned på en meget blidere måde en hvis man, som i gamle dage, bare krøjer vingerne ud og nødbremser "med det samme". Nødstop af sådan en enorm maskine skal ske i en passende rækkefølge og hastighed for at fordele energien så man holder belastningen på alle komponenterne nede. Bremsen, f.ex., sidder af belastningshensyn på indersiden af gearet så hvis vingerne stopper for hurtigt og derfor går i svingninger hamrer man tandhjulene imod hinanden, tårnet er også bøjet et par meter tilbage under fuld last så det er nok også en dårlig ide bare at "slippe" belastningen ved hurtig krøjning. o.s.v.

  • 0
  • 0

Artiklen nævner at Vestas bruger gearkasse fordi de så er uafhængige af de sjældne metaller til permanente magneter, men i starten af artiklen står der at de bruger permanente magneter i møllen pga. langsom omdrejningstal?

med fare for at kloge mig for meget vil jeg antage at permanente magneter bruges i mindre grad for at gøre asynkrongeneartoren selv-magnetiserende og uafhængig af magnetisering fra nettet

En alm. asynkronmotor koblet på net vil levere strøm ved oversynkron drift vha. magnetiseringen fra nettet, i nogle tilfælde kan den dog hive sig op på på remanensen uden at være tilkoblet

  • 0
  • 0

Det er rart at have gættet rigtigt og få ret.

Henrik Hansen. I gearløse møller må de permanente magneter absolut være af højeste kvalitet af vægt og størrelses årsager.

Man kan klare sig med mindre avancerede permamagneter om nød skulle være i en Vestas konstruktion. For generatoren er jo meget mindre på grund af gearingen fordi den løber 40 gange så stærkt som en gearløs. Det gør så at der er plads nok til, at generatoren kunne gøres større i volumen med svagere magneter, hvis det ikke allerede er sket.

Jeg er en anelse rundforvirret over dine betragtninger Bjarke.

Når man ønsker at få induceret en spænding i et lederstykke så der kan trækkes energi ud af systemet, så afhænger det af fluxændringen pr tid i spolen.

De sjældne jordarter benyttes for at øge magnetiseringsintensiteten (fluxen), hvilket er stærkt ønsket ved lave omdrejningstal, men snurrer tingene hurtigere, mindskes kravet til fluxen, hvorved man kan benytte en mere "normal" magnet.

Den leverede frekvens er tæt på ligegyldig (indenfor visse rammer), da det hele sandsynligvis transformeres til højere spændingsniveau, så strømmene og dermed tabene (modstandsvarme) kan sænkes tilsvarende, hvorefter det hele ensrettes, så de kapacitive tab forsvinder. Det er jo bl.a. derfor man benytter HVDC distribution. Om man så benytter enkelt leder (retur i havvand) eller tre ledere (+ og - med returleder i kabel) må de selv om.

  • 0
  • 0

390 t (ikke T) metal i nacellen for at levere sølle 7 MW? Det er forrykt.

Festen stopper ikke der. Der er også brug for rigtig mange tons metal under havoverfladen. Frit fra hukommelsen kan der gå op til 500 tons stål på et fundament til en 2,3 MW mølle. Bemærk at det er et fundament hvor stålforbruget er "optimeret" individuelt til hver mølleplacering. Stål er simpelthen for dyrt til at pjatte væk på et utilsigtet råderum.

  • 0
  • 0

Hvorfor har vestas givet nacellerne "ører"? Det må da besværligøre transporten en del. Hvad er fordelen ved ørerne?

  • 0
  • 0

Det er for at kunne holde den i ørerne hvis den bare står og rutter med ørerne (altså de penge som er investeret i den) uden at producere noget.

  • 0
  • 0

med fare for at kloge mig for meget vil jeg antage at permanente magneter bruges i mindre grad for at gøre asynkrongeneartoren selv-magnetiserende og uafhængig af magnetisering fra nettet

En alm. asynkronmotor koblet på net vil levere strøm ved oversynkron drift vha. magnetiseringen fra nettet, i nogle tilfælde kan den dog hive sig op på på remanensen uden at være tilkoblet [/quote]

Det er ensynkrongenerator, så dinr betragtninger er ikke relevante.

  • 0
  • 0

Der er en nærmest eksponentiel sammenhæng mellem rotorstørrelser og vægt sålænge det er produktionsmodeller. Nye eksperimentalmodeller synes at have væsentligt forøget vægt Fx 260 ton for REpower 5M (52t/MW) : http://www.wind-energy-the-facts.org/en/pa... , lidt mindre end Vestas 56t/MW.

Det er svært at finde tal for Enercon, men E-112 4.5MW prototype nacelle synes at veje 440 ton ifølge http://www.diabgroup.com/europe/literature...

  • 0
  • 0

Bjarke skriver;

Vildt...

"Som følge heraf er også udvekslingen i gearkassen anderledes. Den ændrede gearing er resultat af, at møllen med sit 164 meter store vingefang kører meget langsomt, cirka 10 omdrejninger i minuttet. "

Meget langsomt betyder her ca 300km/t ved vingespidsen...

:.. Men så er vingespids hastigheden forhåbentlig altid meget over vindhastigheden og vi har godt nok set nogle regnestykker /formler over mulig hastighed i forhold til vindhastigheden - for isbåde og hurtige sejlfartøjer, og uden at ha dem i hovedet - lyder det her netop vildt.

Hvad skal vindhastigheden være før de yderste spidser af vingen producerer nævneværdigt?

Laver de overhovedet noget i let vind eller? Jo det er selvfølgelig derfor store møller kører langsommere end små, men jeg syns at de møller vi kører forbi altid køre med samme faste hastighed uanset hvor meget det blæser.

Vildt?

  • 0
  • 0

Der må da af ovennævnte årsag vingehastigheden ved spidserne være en grænse for hvor store møllerne kan blive?

Jeg ved selvfølgelig ikke om 300 km/t passer. :-)

  • 0
  • 0

Snip... er udstyret med permanente magneter.. Snip.....

Men er det ikke lige her, de sjældne materialer bruges?

Der er to parametre i spil:

1) Man kan øge en generators effekt og virkningsgrad, ved samme omdrejningstal, ved brug af neodymmagneter. Jo mere neodym der anvendes, jo mindre kan man lave generatoreren, med samme omdrejningstal og effekt.

Derfor; for at undvære gearkassen, og undgå at generatoren (nacellen) bliver alt for stor og klodset.

Det forklarer hvorfor neodym er så efterspurgt til gearløse møller.

2) Enhver generators effekt, neodym eller ej, er direkte proportional med dens omdrejningstal.

Derfor; når en generator geares 100:1, kan 1:100 neodym levere samme effekt, idet man kan nøjes med en generator i 1:100 størrelse.

Så det forklarer værdien af tandhjul, selvom de er lavet af ganske almindeligt stål.

  • 0
  • 0

med fare for at kloge mig for meget vil jeg antage at permanente magneter bruges i mindre grad for at gøre asynkrongeneartoren selv-magnetiserende og uafhængig af magnetisering fra nettet

En alm. asynkronmotor koblet på net vil levere strøm ved oversynkron drift vha. magnetiseringen fra nettet, i nogle tilfælde kan den dog hive sig op på på remanensen uden at være tilkoblet

Det har intet at gøre med afhængighed af nettet. Ethvert elværk, møller inklusive, er afhængige af nettet, ikke mindst for at kunne afsætte sin strøm.

Det handler om at maximere virkningsgraden. Effektive PM-motorers (generatorers) effekttab er kun ca det halve af asynkronmotorers. 4% af en vindmølles effekt kan betale rigtigt meget neodym.

  • 0
  • 0

Sidst jeg så priser på stål kostede det ca 10 kkr per ton, men jeg har hørt at den skulle være mere end fordoblet siden. i så fald fald vil 390ton hvis det kun var det "billige" stål give en pris uforabejdet 7800 kkr. det er da en pris der vil noget!!!!

  • 0
  • 0

[quote]Nu er 390 T nacellevægt ikke en overbevisende let mølle

Jeg undrer mig - er det tal virkelig korrekt? Det svarer jo til fire diesellokomotiver.[/quote] Fire diesellokomotiver yder jo så også 9 MW ;-))

For lige at få proportionerne på plads, vedr. sammenligningen med Siemens:

Det er lidt lettere at sammenligne Vestas V164-7.0 med Siemens SWT 3.6-120, da der er tale om samme teknologi.

Vægten 390t på Vestas nacelle inkluderer navet. Vingerne vejer tilsammen 105 ton, altså ca samme vægt som Siemens' 3,6 MW rotor er opgivet til i deres datablad.

Vi kan derfor nogenlunde kvalificeret anslå at halvdelen af massen i Siemens' rotor udgøres af navet.

Siemens' 3,6 MW nacelle vejer altså ca 175t med nav. Vestas nacelle+nav vejer altså ca 14% mere pr MW end Siemens'.

Det er jeg er sikker på der ligger en klar afvejning bag, snarere end manglende evne til at vægtoptimere.

Der er tale om en mølle der skal stå i mindst 25 år på havet, under ret konstant hård belastning. Nacellens dødvægt som belastning mod tårnet, er for intet at regne mod denne dynamiske belastning.

Selv ikke fordyrelsen ved at transportere og løfte en 14% lettere nacelle op, kan formentligt modsvare fordyrelsen ved brug af lettere materialer, og den økonomiske risiko der er forbundet med at presse de mekaniske dele til grænsen, for at spare vægt.

Desuden sidder jeg med en svag fornemmelse om at eksempelvis gearkassen er dimensioneret så den kan anvendes i endnu større møller end 7MW. - Men det må tiden jo vise.

  • 0
  • 0

Sidst jeg så priser på stål kostede det ca 10 kkr per ton, men jeg har hørt at den skulle være mere end fordoblet siden. i så fald fald vil 390ton hvis det kun var det "billige" stål give en pris uforabejdet 7800 kkr. det er da en pris der vil noget!!!!

Vindmøller koster i dag under 7.500 kkr (1.000 EUR) pr MW, og dem er der jo 7 af i den omtalte.

I betragtning af hvor lavteknologisk det meste af en mølle er, så er det vel rimeligt at selve råvareprisen udgør en forholdsvis stor del af møllens pris.

Havde man valgt et design der kræver større mængder neodym og kobber, for at bringe vægten ned, er jeg overbevist om at det kun havde givet en væsentligt dyrere mølle, og sikkert også dyrere kWh.

  • 0
  • 0

Sidst jeg så priser på stål kostede det ca 10 kkr per ton

Tjekkede lige. HRC (råforarbejdet stål, dvs. profiler og plade) har det seneste års tid svunget mellem 500 og 650 USD/ton, hvilket med dagens dollarkurs er ca 3 kkr per ton.

Det højeste den har været oppe på, var i 2008, hvor også olieprisen eksploderede. Dengang toppede HRC-prisen ca 900 USD, hvilket med den daværende dollarkurs var 4,4 kkr/ton.

Når olieprisen stiger, så stiger prisen på stål og andre råvarer også, ikke mindst p.g.a. olieforbruget ved at udvinde, transportere og forarbejde det.

Dermed bliver møller også dyrere, men efterspørgslen på møller stiger, netop fordi de gør os MINDRE eksponeret for stigende råstof(brændsels)priser.

  • 0
  • 0

[quote]390 t (ikke T) metal i nacellen for at levere sølle 7 MW? Det er forrykt.

Festen stopper ikke der. Der er også brug for rigtig mange tons metal under havoverfladen. Frit fra hukommelsen kan der gå op til 500 tons stål på et fundament til en 2,3 MW mølle. Bemærk at det er et fundament hvor stålforbruget er "optimeret" individuelt til hver mølleplacering. Stål er simpelthen for dyrt til at pjatte væk på et utilsigtet råderum. [/quote]

Stålet kan genbruges efter ca. 25 år.

  • 0
  • 0

For alle andre råstofpriser har jo et energiprisindhold, der skal betales og for at bearbejde dem til produkter så har vi jo stadigt det held at både Brochdorff og Ringhals kan holde vindenergiprisen på et nogenlunde nivau :o)

  • 0
  • 0

[quote]Stålet er relativt ligegyldigt.

Hvad der er billigt i dag, kan være dyrt i morgen. Hvis du kigger på stålpriserne både før og efter finanskrisen, så vil du opdage nogle ganske markante prisstigninger. http://www.steelonthenet.com/pricing_histo... [/quote]

Jordskorpen indeholder meget jern - ved dog ikke hvorden det det står til med koncentrationen som gør minedrift rentabel?: http://da.wikipedia.org/wiki/Jorden#Kemisk... Citat: "... Jern(II)oxid FeO 3.52 % ... jern(III)oxid Fe2O3 2.63 % ..."

  • 0
  • 0

For alle andre råstofpriser har jo et energiprisindhold, der skal betales og for at bearbejde dem til produkter så har vi jo stadigt det held at både Brochdorff og Ringhals kan holde vindenergiprisen på et nogenlunde nivau :o)

Valsning og støbning anses i Sverige og Norge som fleksibelt elforbrug, som reduceres eller intensiveres i.f.t. den aktuelle vandstand i magasinerne, såvel som det øvrige energiudbud.

Sidste og forrige vinter satte man den slags produktion helt i stå i Sverige, da bl.a. halvdelen af Ringhals' og Oskarshamn's produktion udeblev i månedesvis.

Smeltning af stål og aluminium foregår med elektroder, og har stor gavn af faldende elpriser, ved vårflod og heftig sommernedbør, uden der skrues ned for akraften.

Lignende former for fleksibel industri kan også indrettes på dansk grund, den dag fluktuerende elkraft udgør en størrelse der understøtter det. Det er efter min opfattelse en langt bedre måde at udnytte overskydende energi på, en eksempelvis brintproduktion.

  • 0
  • 0

Jordskorpen indeholder meget jern - ved dog ikke hvorden det det står til med koncentrationen som gør minedrift rentabel?:

Stål er ingen mangelvare, og vil aldrig blive det. I 2006/2007 steg prisen på stål, fordi Kineserne brugte så meget til nybyggeri, at de etablerede produktionskanaler, herunder scrap, ikke kunne følge med. Men stigningen var jo for intet at regne mod den stigning der fulgte med de stigende oliepriser.

Stål er 99% genbrugeligt. Det afspejles af at scrapprisen er ca 2/3 af råforbejdet stål.

Når en vindmølle ikke kan producere mere strøm, er det bare at smide den i ovnen og forme en ny. Det koster energi - ikke stål!

Vingerne kan recykles til glasuld, helt uden brug af energi!

Nye vinger kræver nyt sand eller genbrugsglas til fremstilling af fibre, samt lidt olie til fremstilling af polymer.

Og husk, alt hvad en vindmølle bruger af energi fra vugge til grav, leverer den selv tilbage 35 gange.

http://ing.dk/artikel/63437-moderne-vindmo...

  • 0
  • 0

Jeg kunne ikke lade være med at grine i skægget da jeg læste teksten lige under Sanne Vittrup:

<<>>>

Se det er jo sagen i en nøddeskal :o)

  • 0
  • 0

Din iagttagelse af at møllerne kører med samme hastighed uanset vindstyrken er korrekt når det drejer sig om ældre møller, nyere typer har variabel hastighed for at optimere driften.

En Vestas V112 har en nominel hastighed på 12.8 rpm, men kan køre mellem 6.2 og 17.7 rpm afhængigt af vindhastighed og belastning.

Den starter ved 3 m/sek. yder 3 MW mellem 11 og 25 m/sek, hvor den kobler ud.

  • 0
  • 0

...tosprogede ikke kan læse når de går ud af skolen men det kan du, så prøv engang til og læs hvad der står og ikke hvad du tror der står.

Det er "som den selv bruger i sin levetid"

der er det morsomme( der sidder to mand på en tømmerflåde)

Der står:

<<>>>

Der menes sikkert

En 3 MW stor Vestas offshore vindmølle skal producere strøm i 6,8 måneder, inden den har lavet lige så meget energi, som der er brugt til at fremstille den.

  • 0
  • 0

...tosprogede ikke kan læse når de går ud af skolen men det kan du, så prøv engang til og læs hvad der står og ikke hvad du tror der står.

Det er "som den selv bruger i sin levetid"

der er det morsomme( der sidder to mand på en tømmerflåde)

Der står:

<<>>>

Der menes sikkert

En 3 MW stor Vestas offshore vindmølle skal producere strøm i 6,8 måneder, inden den har lavet lige så meget energi, som der er brugt til at fremstille den.

Heh, nu med mere pap der står:

en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har smurt madpakker nok til resten af hans levetid

Der menes sikkert:

en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har mad nok til at vokse op og smøre madpakker i 6,8 måneder

og i begge tilfælde starter det med at alle møllers fader, big fossil smører madpakkerne og stadig må smøre da børnene smører som vinden blæser

  • 0
  • 0

og i begge tilfælde starter det med at alle møllers fader, big fossil smører madpakkerne og stadig må smøre da børnene smører som vinden blæser

..og de første oliepumper og mine-elevatorer blev drevet af æsler, damp eller vandmøller osv., så cirklen er nærmest sluttet. Nu er der vist vrøvlet nok, så tilbage til virkeligheden som er at moderne vindmøller ret hurtigt har produceret mere energi end der er brugt til at producere dem.

  • 0
  • 0

Der menes sikkert

En 3 MW stor Vestas offshore vindmølle skal producere strøm i 6,8 måneder, inden den har lavet lige så meget energi, som der er brugt til at fremstille den.

Det ville i så fald være forkert!

  • for oplysningen stammer fra Vestas' LCA-rapport, og beskriver energiforbruget for hele møllens livscyklus.

Det gælder således også energiforbrug til vedligehold, nedtagning og skrotning.

Man kan sige at dens "livscyklus" havde været en mere præcis formulering end dens "levetid" (hvornår er en mølle levende?).

Måske det i sin tid var Sanne's intention at bruge et ord som flere kendte forståelsen af - så selv ingeniører kan forstå det ;-)

  • 0
  • 0

en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har smurt madpakker nok til resten af hans levetid

Der menes sikkert:

en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har mad nok til at vokse op og smøre madpakker i 6,8 måneder

Faktisk skriver Sanne jo; "Manden skal smøre madpakker i 6,8 måneder, inden han har smurt ligeså mange madpakker, som han selv spiser i sin levetid.".

Bjarke troede hun mente; "Manden skal smøre madpakker i 6,8 måneder, inden han har smurt ligeså mange madpakker, som han selv har spist inden han blev voksen".

  • og derfor kom han sådan til at grine ;-)
  • 0
  • 0

[quote]en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har smurt madpakker nok til resten af hans levetid

Der menes sikkert:

en mand på 100kg skal smøre madpakker i 6,8 måneder inden han har mad nok til at vokse op og smøre madpakker i 6,8 måneder

Faktisk skriver Sanne jo; "Manden skal smøre madpakker i 6,8 måneder, inden han har smurt ligeså mange madpakker, som han selv spiser i sin levetid.".

Bjarke troede hun mente; "Manden skal smøre madpakker i 6,8 måneder, inden han har smurt ligeså mange madpakker, som han selv har spist inden han blev voksen".

  • og derfor kom han sådan til at grine ;-)

[/quote] Egentlig mener jeg at tro vi mener vi tror han mente det samme - bare formuleret på en anden måde - men bedre er det nok jeg går ud og færdiggører min yderst profitable underleverandør ordre til vindmølle industien end at kloge mig yderligere, nu har jeg jo også spist madpakken og fået ny energi ;-)

  • 0
  • 0

men bedre er det nok jeg går ud og færdiggører min yderst profitable underleverandør ordre til vindmølle industien end at kloge mig yderligere...

Så lever altså af at smøre madpakker til vindmølleindustrien!?

Nå, jamen så ved du da hvad du taler om... ;-))

  • 0
  • 0

Nu er 390 T nacellevægt ikke en overbevisende let mølle.

Siemens 3.0 mølle uden gear vejer 73 T.

Hvis en dobbelt så stor mølle af samme type vejer det dobbelte, så er den stadig kun 146 T.

Det nægter jeg næsten at tro på, en 3MW nacelle fra Vestas vejer ~70 ton. Det samme gør en 2MW fra Vestas. 3MW'en blev specielt designet til at holde vægten så langt nede - bl.a derfor man har haft lidt indkøringsproblemer med gearkasserne.

  • 0
  • 0

[quote]Nu er 390 T nacellevægt ikke en overbevisende let mølle.

Siemens 3.0 mølle uden gear vejer 73 T.

Hvis en dobbelt så stor mølle af samme type vejer det dobbelte, så er den stadig kun 146 T.

Det nægter jeg næsten at tro på, en 3MW nacelle fra Vestas vejer ~70 ton. Det samme gør en 2MW fra Vestas. 3MW'en blev specielt designet til at holde vægten så langt nede - bl.a derfor man har haft lidt indkøringsproblemer med gearkasserne.

[/quote]

Uffe er det V164 vægten du ikke tror på??

Det skal lige tilføjes de 390T ikke blot er nacellen. Det er også navet. Så reelt set vejer nacellen vel omkring 350T. Men bemærk de skriver +/- 10%. så de er altså stadig på så tideligt et stadie i designfase at de ikke har et præcist overblik over vægten og vel dermed også de enkelte elemener der skal indgå i nacellen.

Her er et indlæg der viser lidt mere om V164 og nogle af konkurrenterne.

http://www.proinvestor.com/boards/40781/Ve...

  • 0
  • 0

[/quote]

Det er siemens 3.0 gearløs møllen jeg ikke tror på.[/quote]

Ja det er imponerende at det er lykkes Siemens at få vægten reduceret så meget. Normen har jo altid været at en gearløs vejer markant mere end end gearløsning. Og V112 nacelle vejer f.eks 118T. Men Siemens har skrevet stolpe op og ned om den store vægtbesparelse ved deres platform. Og da Siemens ikke er en lille ny tilkommet bolsjebutik så har jeg trods alt svært ved at se dem lyve om det tal. Så jeg tror faktisk på det. Og dermed også at de vil præsentere en 6mw der er markant lettere end V164. Den vil dog veje mere end de 146T der blev gættet på lidt længere oppe.

Men ja det er vel nærmest lige før deres teknologi ser ud til at kunne hamle op med den næste generation af gearløse vindmøller. Nemlig HTS som jo for alvor forventes at kunne reducere vægten. Seatitan på 10mw med 190m rotor estimeres til kun at have en THM på 500t. Det samme som V164....

  • 0
  • 0

Ja det er imponerende at det er lykkes Siemens at få vægten reduceret så meget. Normen har jo altid været at en gearløs vejer markant mere end end gearløsning. Og V112 nacelle vejer f.eks 118T. Men Siemens har skrevet stolpe op og ned om den store vægtbesparelse ved deres platform. Og da Siemens ikke er en lille ny tilkommet bolsjebutik så har jeg trods alt svært ved at se dem lyve om det tal. Så jeg tror faktisk på det. Og dermed også at de vil præsentere en 6mw der er markant lettere end V164. Den vil dog veje mere end de 146T der blev gættet på lidt længere oppe.

Men ja det er vel nærmest lige før deres teknologi ser ud til at kunne hamle op med den næste generation af gearløse vindmøller. Nemlig HTS som jo for alvor forventes at kunne reducere vægten. Seatitan på 10mw med 190m rotor estimeres til kun at have en THM på 500t. Det samme som V164....

http://www.energy.siemens.com/hq/pool/hq/p...

Den er god nok, jeg bøjer mig for fakta :-)

På side 5 står der:

[b]The nacelle has a length of 6.8 meters and a diameter of 4.2 meters. Weighing 73 tons, the SWT-3.0-101 machine is “light” enough to be carried on trucks commonly available in most major markets.[/b]

  • 0
  • 0

Vindmøller koster i dag under 7.500 kkr (1.000 EUR) pr MW

Hvis vi antager, der kan tjenes 0.50 kr. / kWt, så vil møllen tjene 0.50 kkr per time, ved 1MW. Eller, tjene sig ind, efter 15.000 timers produktion af strøm.

  • 0
  • 0

[quote]Vindmøller koster i dag under 7.500 kkr (1.000 EUR) pr MW

Hvis vi antager, der kan tjenes 0.50 kr. / kWt, så vil møllen tjene 0.50 kkr per time, ved 1MW. Eller, tjene sig ind, efter 15.000 timers produktion af strøm.[/quote]

Det er blot selv møllen og vel at mærke en onshore mølle der koster det nævnte beløb. Men der er også masser af andre udgiter end blot selve møllen. Når vi taler offshore så har flere af de seneste projekter kostet mere end 20 mio kr. per mw.

V164 vil dog reducere det tal ganske signifikant idetVestas anslår den kan producee en kwh 40% billigere en de pt bedste offshoe møller. Men jeg tør godt sige at vi stadig ikke er bare i nærheden af athave tjent en mølle ind på 15.000 fuldlast timer

  • 0
  • 0

Hvis møllen kun udgør 7.5 mio, ud af 20 mio (pr. MW), så betyder møllens pris jo ikke meget. Det væsentlige, må være at få en mølle, der holder godt. Fordobles møllens levetid - og medfører dette at møllens pris fordobles, så vil det ialt give bedre økonomi. Fra 20 mio, vil møllen koster 28 mio - men er levetiden den dobbelte, er prisen reelt kun 14 mio. Hvis gearløse møller holder bedre, og har mindre vedligehold - så kan de måske godt producere strømmen billigere, trods selve møllen er dyere, til at producere strøm.

Men der er også masser af andre udgiter end blot selve møllen. Når vi taler offshore så har flere af de seneste projekter kostet mere end 20 mio kr. per mw.

Selvom det måske ikke er så tydeligt - så tror jeg, at visse udgifter indenfor elsektorern, er ligeså ekstreme som for rejsekortet. En HVDC station koster milliarder kroner. Og enhver, der kan lidt hovedregning, kan nemt regne ud, at de vil kunne laves til kun et par procent af prisen. Der er enorme fortjenester, på den type produkter - langt over 90%. Hvad ting koster, er i mange tilfælde et politisk valg, når man kommer op i høje beløb. Komponentprisen for transistorer, spoler, og effektelektronikken, ligger normalt på få promille af salgsprisen. At ændre prisen, er kun et politisk valg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten